★Troubled Soul | One Direction | ★ 13+

Konsekvenserne af at farve sit hår, knalde med en fyr og få en kæreste er ikke helt, som 16 årige Abbey lige havde regnet med. Det bringer både gode og dårlige ting med sig, så som sjov, en romantisk ferie, skræmmende problemer, forbudt kærlighed og meget mere. Hun har aldrig haft en synderligt stort problem med at have en lidt forskruet far, men dette skal hurtigt ændre sig. OBS vil gerne have, at emnerne evt. bliver taget en smule alvorligt, da det halvt om halvt er lidt personligt for mig at skrive om, fordi det sker rimelig tæt på mit liv lige nu, derfor er der også en del af det, som er taget ud fra livet, dog så med lidt fiktion blandet ind over.

376Likes
436Kommentarer
38132Visninger
AA

10. Oh happy day

 

Jeg vidste ikke, hvorfor jeg var så nervøs, men da Harry smækkede bildøren i og satte bilen i, klemte jeg Liams hånd hårdt, så han tjattede lidt til mig for at slappe af. ”Relax, babe, det skal nok gå. Det bliver jo bare bedre i sidste ende,” Liam snakkede roligt, og jeg nikkede lidt.

Grunden til at jeg var, som jeg var lige nu var, at jeg hadede læger. Og jeg skulle til lægen, for så heldig var nemlig. Okay, jeg var faktisk heldig – jeg skulle have en abort og ikke bekymre mig om det mere. Men jeg var nervøs og ville egentlig helst skydes ned med et meget stort våben, så jeg helt sikkert ikke ville overleve det.

”Hvis du har en pistol, vil du så ikke skyde mig?” jeg sendte Liam et bedende blik, for derefter at gøre det samme til Harry i bakspejlet. Harry rystede på hovedet af mig, og Liam fulgte hans eksempel kort efter. ”Det har jeg egentlig ikke lyst til,” betroede han mig, og jeg skulede til ham.

”Jeg hader læger,” mumlede jeg, og han trak på skuldrende, så jeg følte mig ekstremt elsket af ham. Jeg glædede mig faktisk, samtidig med at jeg ikke gjorde. Og Liam han.. var bare Liam, gik jeg ud fra. Men han virkede glad, og det havde han gjort, siden vi begge var blevet enige om, at vi godt ville have noget lidt mere seriøst. Hvad lå der egentlig i ’seriøst’? Det var vel bare, at vi ville begynde at gå på nogle dates og se, om det ville føre til et kæresteforhold, ikke?

”Så søde, ud,” Harrys stemme kom  igennem til mig, og det gik op for mig, at han havde stoppet ude foran den røde murstensbygning, hvor min læge holdte til. Jeg hadede absolut den forbandede læge. Da jeg var lille, sagde han direkte til mig, at jeg var overvægtig og skulle tabe mig, så fuck da lige ham!

Jeg himlede med øjnene, før jeg tog fat i håndtaget, så jeg kunne komme ud. Elegant som jeg nu engang var, snublede jeg over mine egne ben, lige da jeg var hoppet ud af Harrys monster bil, så jeg faldt smukt ind mod en ældre herre, der vrissede vredt af mig.

”Unge nu til dags er blevet så ufattelig respektløse, man kan slet ikke forstå, hvornår det kan være gået galt med opdragelsen af børn!” sagde han surt, imens han skulede til mig. Jeg fik genvundet balancen og kiggede endnu mere surt på ham. ”Hvis du nu lige prøver at lukke kæften og gå ud foran bussen, der kommer kørende der, tror jeg ærlig talt, at verden ville være et bedre sted af leve, ikås?” det sidste ord var egentlig bare for at gøre det endnu værre, og jeg var rimelig sikker på, at det virkede, for mandens øjne lyste af forargelse.

”Og jeg tror, at vi siger tak til dig, Abbey,” lød det mekanisk fra Liam, før han lagde sine hænder på mine overarme, så han kunne dreje mig væk fra den irriterende gamle mand. Han undskyldte hurtigt til manden, før han gik hen mod døren.

”HEY! Hvorfor støtter du ham?!” jeg slog irriteret ud med armene.

”Du sagde, at han skulle dø,”

”Han sagde, at jeg var respektløs og ikke opdraget,”

”Du sagde, at hun skulle dø, ved at blive kørt ned af en bus,” han lagde ekstra tryk på det sidste.

”Og so what? Man skal vel dø på en eller anden måde, ikke?”

Liam valgte ikke at køre den videre og smilede i stedet sødt til mig, imens han holdte døren, så jeg kunne komme ind. Normalt ville jeg have tid til at tænke på, hvor flinkt det var af ham, men hvis det var op til mig, var jeg løbet skrigende bort, ligeså snart jeg var kommet ind i bygningen.

Problemet var så lige, at Liam fandtes. Han gik bag mig, og jeg gik ud fra, at han var bare en smule stærkere end mig, så flugt var ikke en mulighed. Desuden ville jeg gerne af med ungen, der var havnet i min mave ved en fejl. Og jeg ville dø, hvis min læge, Klaus i øvrigt, spurgte, hvordan jeg var blevet gravid.

Vi gik ind i receptionen, hvor den eneste søde på det her sted stod. Det var receptionisten, der hed Ashley, og jeg havde faktisk altid snakket relativt godt med hende, i forhold til lægen. Jeg gav hende mit sygesikringsbevis, og hun kiggede på det, før hun lagde det på sit bord. ”Hvad er grunden til, at I er her?” spurgte hun. Dø over hende, men det var noget, hun skulle skrive ned, så lægen kunne læse, hvad det var, inden vi kom ind.

”Ehm.. det drejer sig lidt om.. du ved..” – ”en abort,” afsluttede Liam for mig med et venligt smil. Indeni slog jeg ham ihjel på de værst tænkelige måder. I ved, med en motorsav, en bus og noget med højdespring og sådan. Altså, højdespring som i at skubbe ham ud for at højhus.

Ashley kiggede overrasket på mig, før hendes blik flakkede over på Liam for til sidst at lande på Harry. Egentlig havde jeg lyst til at sige til hende, at hun ikke skulle kigge på dem, fordi det var mine, men det ville være akavet. Desuden var det kun Liam, der var min, hvis jeg overhovedet kunne tillade mig at sige det.

 ”I kan bare gå ind i venteværelset,” Ashleys stemme løsrev mig fra mine underlige tanker, og jeg smilede det mest falske tandpasta-Colgate smil, jeg nogensinde havde smilet. Okay det var faktisk løgn, engang smilede jeg rigtig, rigtig, rigtig falsk til min lærer, og jeg lover jer for, at det var en hård opgave!

Det endte faktisk med, at jeg kom på kontoret, hvor de så troede, at det ville hjælpe. Og det var altså ikke på grund af det falske Colgate-smil, at jeg kom på kontoret. Det var.. lidt noget andet, men det skal ikke nævnes. Faktisk havde jeg ikke tilladt mig selv at tænke på det længe. Fuck mine tanker. Jeg tænkte for meget, når jeg blev stresset eller var usikker.

Jeg skænkede hverken Harry eller Liam et eneste blik – eller ord, under hele ventetiden, men da mit navn blev råbt op, fortrød jeg, at jeg ikke havde snakket med dem, så de kunne berolige mig en lille smule. Men i sådanne situationer tænkte min hjerne ikke så langt, så det var øv øv.

”Skal jeg gå med?” spurgte Liam dumt, så jeg fik lyst til at pande ham en. ”Nej, jeg har taget dig med og sagt, at det var fordi, jeg var bange, så derfor skal du sidde herude. Er du dum eller hvad?” snerrede jeg af ham. En lille smule ondt, men det var altså lidt ala sådan, jeg var, når jeg var nervøs. Jeg blev irritabel.

”Undskyld, undskyld du,” han tog overgivende hænderne op over hovedet med et skævt smil, før han fulgte efter mig hen mod døren, hvor den forfærdelig, store, grusomme, Klaus ventede. Monsteret Klaus, der bare ventede på, at han fik en chance til at splitte mig ad.

”Hej med dig, Abbey!” Klaus lød alt for begejstret, da han så mig, og jeg kunne ikke lade være med at væmmes ved ham indvendigt. Han virkede altså virkelig pædofil, bortset fra at jeg var over den alder, hvor man var buksemyndig. Det havde Liam i hvert fald tjekket. Heh.

Jeg valgte ikke at svare, men satte mig i stedet for ned på en stol foran ham. Liam stillede sig bag mig med hænderne hvilede på mine skuldre. Klaus smilede sleskt til mig, så jeg fik kuldegysninger.

”Hvaså, er det kæresten?” sagde han med hans irriterende, lamme, klamme, hæse, ru, ulækre, forfærdelige – you get it – stemme. Jeg skulede til ham. ”Klap i, så vi kan komme til sagen, du skal ikke blande dig i mit privatliv. Jeg skal, don’t ask, have en abort. Nu,” jeg undgik hans blik, da jeg sagde det, for jeg havde egentlig ikke lyst til at se det.

”Hvordan kan det dog være, at du skal have en abort?” hans stemme lød mistænksom, og jeg fik lyst til at knalde ham en. Af en eller anden grund var jeg virkelig voldeligt anlagt den her dag.

”Hvordan fuck tror du? Nok fordi jeg har en unge i maven, der skal skride ud. Og hvis du så endelig også vil vide, hvordan fanden i helved, det gik til, så var det fordi, jeg kneppede med en fyr!” jeg spyttede nærmest det hele ud, så han så vel helt skræmt ud. Jeg havde også lænet mig en smule frem mod mig, imens jeg snakkede.

”Abbey,” sagde Liam irettesættende, før han hev mig lidt tilbage i sædet. Jeg rystede irriteret hans hænder af mig, før jeg lænede mig hårdt tilbage i sædet og sendte Klaus et hårdt blik. Han fik sit sædvanlige irriterende smil tilbage, før han nikkede anderkendende. ”Det må jeg sige, Abbey, du er rigtig gået i gang med fyrene var? Hvad med dine forældre, dem skal jeg jo..” – ”fuck dig selv. Nej, undskyld, det mente jeg ikke. Jo, men.. Glem bare det, ikke? Min far har smidt mig ud, og min mor støtter mig ikke i det her, og jeg har læst, at det så er muligt at få en abort alligevel. Og man kan få det ved sådan en abort, og så forsvinder barnet, eller hvad fuck det nu er. Og jeg har læst om de der bivirkninger, man kan få,” slut. Abbeys tale slut.

Klaus virkede også overrasket over min talestrøm, før han nikkede. Han så nærmest helt stolt ud. Jeg kunne godt forstå det, for helt ærligt så var det ikke så tit, at jeg snakkede så meget, hvor der kom så kloge ting ud af min mund. Så rodede han lidt rundt omkring i hans rum, som jeg stadig ikke vidste, hvad man egentlig kaldte, før han hev en lille æske frem, som han rakte til mig.

”Selvom du virker så orienteret på emnet, siger jeg det alligevel. Når du har taget tabletten, kan du måske forvente nogle bivirkninger. Eventuel blødning, diarré, smerter og sådan. Og du kan altid bruge smertestillende i mod det,”

”Supeeeeeer. Jamen så er det jo fikset, er det ikke?” jeg snuppede pakken fra ham og prøvede lyde en del mere enkel, end det egentlig var.

”Jo.. – og hey, for resten må du heller ikke have samleje, tage karbad eller befinde dig havvand, hvis du får blødning,” okay, der crashede det ligesom lidt.. Intet samleje. Ej det var okay, jeg slap for at skulle være ung mor eller deltage i de unge mødre.

”Tak,” Liam gav ham, venlig som han nu engang var hånden, før han skubbede mig bestemmende hen mod døren, så jeg ikke ville begynde og sige noget. Jeg lod ham slæbe mig med ud, så jeg nærmest fald direkte ind i Harry, der åbenbart stod lige foran døren med et kæmpe smil.

”Fedt skattebørn. Vi skal mødes med Niall, Louis og Zayn til frokost om ti minutter, det kom jeg til at aftale med dem,” han sendte mig et sukkersødt blik, som jeg ikke kunne stå for, selvom jeg havde lyst til at cutte hans krøller af. Fuck nej. Jeg kom til at grine for mig selv af det, og desværre var det ikke kun inde i mit hoved, det foregik.

”Hvad griner du af, rødspætte?” okay, hvorfor kaldte Harry mig for rødspætte? Lignede jeg måske en, der havde rødt hår eller hvad? Nej, det gjorde jeg så nok ikke lige. ”hvad kalder du mig rødhætte for, krøltop? – jeg forestillede mig bare, hvor grim du ville se ud, hvis jeg cuttede krøllerne af dig, for det har jeg lyst til,” fortalte jeg ham flabet.

”Fuck dig. Pas på hvad du siger unge dame, du skal køre i min bil, og du kan få lov til at gå, hvis ikke du lige slapper af,” truede Harry, men han kunne ikke lade være med at være useriøs og afsløre smilet, der var på vej til at bryde hans læber.

”Jeg går da gerne, så jeg slipper for dig,” gav jeg igen, og jeg syntes selv, at jeg var bedre til at holde masken, end han var. Harry smilede stort. ”så er det da bare en deal!” han lavede tommel op, indtil Liam var lyseslukker og bad os om at tage os sammen. Typisk.

”Undskyld daddy,” jeg kiggede på ham med hundeøjne. Jeg var lige pludselig blevet i super godt humør. Men lægebesøget hos Klaus var også overstået, så det var højst sandsynligt derfor. Pludselig grinede Harry højt ved siden af mig.

”Undskyld mig, men shit det lød gustent. Jeg mener.. hvis man tænker over, at dig og Liam har snakket om, at I måske ville begynde at date – ja, jeg ved det ikke, I har i hvert fald været sammen – så lød det virkelig ulækkert, da du sagde daddy,” han blinkede øjnene i, da han sagde det.

Både Liam og jeg kiggede på ham med hævede øjenbryn og halvt åben mund, fordi han egentlig var så klam.

”Ad, Harry, bare ad,” bekendtgjorde jeg så, før jeg satte mig ind bag i hans bil. Han kiggede på mig og et lumsk smil spillede om hans læber.

”Jeg troede, at du skulle gå, så du slap for at være sammen med mig?” han sendte mig det mest undrende blik, han kunne præstere.

”Bilen er bare fed, og du er dum. Kør med dig spasser. Uden at slå mig ihjel, tak,” jeg smilede sødt til ham, før jeg lænede mig frem og besværet aede ham over de krøller, som jeg egentlig havde en ond plan om at cutte af.

 

                                                                                                  ***

 

”Kan du mærke bivirkningerne eller noget?” Liam satte sig ved siden af mig i hans sofa. Jeg sad nærmest med hovedet begravet i hanscomputer skærm, imens jeg rystede på hovedet. ”Nej.. jeg prøver at finde et job, så jeg i det mindste har lidt fornuftigt at tage mig til, men det går ikke skide godt,” indrømmede jeg.

”Du er ikke fornuftigt anlagt,” sagde han, så det endte med, at jeg slog ham lidt på hovedet. Ja, det lød underligt, at man kunne slå en lidt, men det sådan et særligt talent, som jeg var i besiddelse af, okay? Jeg fjernede irriteret mit våde hår væk fra skuldrene, da det var røvbelastende, fordi det gjorde toppen af min trøje våd. Mit hår tændte min trøje – frækt.

”Fuck jeg har lyst til kage. Jeg har en kage hos mig! Skal jeg hente den?” jeg kiggede begejstret på ham, og han grinede, før han nikkede.

”Ja, det kan du da godt,” sagde han så, inden han skiftede kanal. Selvfølgelig var han optaget af fjernsynet, man var vel ikkedreng for ingenting vel Payne? Jeg klukkede ensomt for mig selv og lukkede min jobside ned, hvilket førte mig hen til fanen, hvor Twitter var åben. Elskede Twitter, hvor jeg havde fucking mange followers, fordi der gik rygter om Liam og jeg.

Jeg smilede lidt for mig selv, før jeg oprettede et nyt tweet: ”Going to eat a cake with @Real_Liam_Payne. I will punch him if he don’t like it..” skrev jeg hurtigt, og jeg kunne ikke lade være med at smile grimt til skærmen, så man nærmest skulle tro, at jeg sad og så porno. Porno altså, har I aldrig set det? Nej? Jo? Ja.. Okay, glem det.

Så lukkede jeg computeren i og rejste mig hurtigt, selvom min krop var umådeligt træt. Faktisk protesterede den i mod at jeg skulle rejse mig, for jeg sad skide godt i det dejligste joggingtøj, og det var bare lige det, jeg havde haft brug for alt for længe.

Faktisk uden at alarmere Liam, selvom jeg gik ud fra, at han godt kunne regne det ud, smuttede jeg ud af døren og op i min egen lejlighed. Jeg havde nærmest aldrig gået så hurtigt igennem et hus og hentet en kage, for det virkede som om, at der højst gik 30 sekunder, før jeg var nedenunder igen.

”Du tilbereder den eller skærer den ud, eller hvad man kalder det,” mumlede jeg og smækkede kagen ned på stuebordet. Så placerede jeg mig selv rigtig behageligt i sofaen og fokuserede på fjernsynet. Jeg lagde knap nok mærke til, at Liam gik ud i køkkenet med kagen, da jeg var optaget af være begejstret.

 ”HAR DU SAT TITANIC PÅ? OH MY GOD, JEG ELSKER DIG FOR EVIGT!” råbte jeg højt, da det gik op for mig, at det var den. Titanic var seriøst verdens bedste film, det var helt sikkert! Liam grinede højlydt ude fra køkkenet af det, imens jeg hev et tæppe over mig. Det var satme ved at være vinter, og det stank. Vinter var en deprimerende tid med en deprimerende mørke i et deprimerende liv – og streg lige den sidste, for det passede ikke. Jo, lidt gjorde det, men stadig.

”Så er der dessert,” Liam kom stolt ind med to tallerkener, hvor der var kage og.. jordbær is på. Fucking hell den fyr reddede mit liv gang på gang. Tænk lige på hvor mange gange, jeg ville være død, hvis ikke det var for ham? Livredderen Limsebasse<33333

Liam satte sig hurtigt tilrette ved siden af mig og startede filmen og ikke meget kort efter smaskede vi begge to højlydt isen og kagen i os.

”Du smasker,” – det vil sige, jeg smaskede. Han smaskede måske ikke, men når man bare skulle være chill med et menneske, man ikke behøvede at gøre sig overdrevet lækker over for, kunne man godt tillade sig det. I hvert fald hvis man hed Abbey Lewis.

”Fuck dig selv og se filmen,” mumlede jeg og fokuserede på fjernsynet, hvor Jack og hans venner lige havde vundet det der spil, så de vandt billetterne til Titanic. Der, hvor manden siger, at de ikke når det, fordi der er 5 minutter til skibet sejler afsted.

 

                                                                                                              ***

 

Jeg sad desperat og prøvede at skjule de tårer, der trillede ned af mine kinder, da det gik op for Rose, at Jack var død. Det var altid den del, jeg grad til, og jeg anede ikke hvorfor. Det var bare så trist; Rose var så forelsket og ville flygte væk sammen med hendes kærlighed, Jack- hvor trist var det lige?

”Græder du? Oh my god, du græder!” Liam lød nærmest som en, der havde vundet i lotto, da han sagde det. Og dum som jeg var, bortset fra jeg var intelligent, benægtede jeg, at jeg græd, selvom tårerne afslørede alt. Hvorfor græd man også udvendigt, så folk kunne se det? Det var da nok noget af den mest lamme opfindelse til menneskeheden nogensinde.

”Den er bare sød, okay?!” jeg slog opgivende ud med armene, før jeg lod en hånd tørre nogle af mine tårer væk. Liam smilede bare sødt til mig og lagde en hånd på mit lår, som han blidt nussede. Jeg gabte en enkel gang.

”Skal vi ikke gå i seng? Jeg er seriøst træt, og det spændende i den er film er alligevel overstået,” jeg kiggede bedende på ham. Faktisk virkede det lidt som om, at jeg var dronningen, og han var min tjener den her dag, og det var ikke sjovt, for sådan var jeg ikke.

”Hvaså, skal du ride på ryggen ind på værelset?” Liam gjorde tegn til, at jeg skulle rejste mig op i sofaen, hvilket jeg så gjorde. Jeg kunne ikke lade være med at fnise, da han stillede sig foran mig, så jeg kunne hoppe op på hans ryg. Jeg gjorde, som han bad mig om og kort efter sad jeg på hans ryg, imens han transporterede mig ind på værelset, hvor han smed mig på sengen.

”Det er langt over din sengetid, så sover du det også væk, hvis den der grimme tablet giver dig bivirkninger,” sagde Liam alvorligt og lød virkelig værre end min far. Bortset fra, at jeg ikke ville snakke med min far om sådan noget her, for han ville have droppet mig med det samme. Jeg himlede med øjnene.

”For satan dreng, du får det til at lyde som om, at den tablet var et monster eller noget i den stil!” påpegede jeg. Han grinede lidt, før han hev sine bukser ned.

”Det var den også, Abbey. Hey vent.. nej, den var faktisk helten. For den hjalp jo dig! Men den er stadig et monster, når den giver dig sådan nogle bivirkninger,” han gik videre til at tage t-shirten af, og jeg kunne ikke lade være med at studere hans mave.

”Det er godt med dig, Payne. Fortæl mig lige hvorfor jeg egentlig sover her, når jeg bor lige ovenover?” jeg kiggede spørgende på ham, selvom han højst sandsynligt ikke så mit blik, fordi han var i gang med at ligge sig under dynen, hvilket var en bonus! = Abbey + dyne + seng = varme og tryghed. MEN!: Abbey + dyne + seng + LIAM = endnu mere varme og tryghed.

”Fordi jeg er et venligt menneske,” konstaterede han, og jeg kunne ikke lade være med at smile indvendigt, før jeg drejede mig hoved mod ham.

”Fortæl mig så, om du har lyst til at sige noget til dine fans om os? Ikke fordi jeg ved, hvad der egentlig er med os. Men vi snakkede om at date lidt. Ikke noget sådan direkte. Men date. Giver det mening, det jeg siger?” jeg kiggede tvivlsomt på ham, og min tvivl blev endnu større, da han grinede højt og rystede på hovedet.

”Nej, det giver absolut ingen mening, men jeg forstår godt, hvad du mener. Jeg finder ud af det, okay?” han smilede stort til mig. Og jeg gav ham et kæmpe berømt Colgate-smil tilbage. 

                                                                                                                                                               

Hej babyyyyyys!

Jeg ved ikke helt, hvad der har været galt med min hjerne, men jeg er i hvert fald ikke heeeelt tilfreds. Har en eller anden fornemmelse af at ingenting bare går, som jeg forestiller mig det, og det gør, at jeg er ret så utilfreds. Hmm! Men her har I det i hvert fald! <3 

//Mirah xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...