★Troubled Soul | One Direction | ★ 13+

Konsekvenserne af at farve sit hår, knalde med en fyr og få en kæreste er ikke helt, som 16 årige Abbey lige havde regnet med. Det bringer både gode og dårlige ting med sig, så som sjov, en romantisk ferie, skræmmende problemer, forbudt kærlighed og meget mere. Hun har aldrig haft en synderligt stort problem med at have en lidt forskruet far, men dette skal hurtigt ændre sig. OBS vil gerne have, at emnerne evt. bliver taget en smule alvorligt, da det halvt om halvt er lidt personligt for mig at skrive om, fordi det sker rimelig tæt på mit liv lige nu, derfor er der også en del af det, som er taget ud fra livet, dog så med lidt fiktion blandet ind over.

376Likes
436Kommentarer
38507Visninger
AA

17. I'm in trouble

 

Jeg vågnede op helt alene for en gangs skyld. Liam havde skrevet til mig, at han blevet og overnattede henne hos Harry og Louis, så jeg havde bare været helt alone. Sandheden var faktisk, at jeg var helt utroligt bange – jeg vidste ikke, hvad min far kunne finde på, når han var så syg i hovedet, som han var. Og det skræmte mig at vide, at han havde ret i, at han egentlig stadig bestemte over mig – for det gjorde han jo. Jeg prøvede bare desperat at sige ham i mod, men hvis han tog fat i kommunen, eller hvem man nu skulle have fat i, så ville jeg sku hurtigt være tilbage hos ham. Øv.

Med et irriteret støn vendte jeg mig om i sengen, før jeg gned mig i øjnene, så jeg ville vågne helt op. Jeg havde ingen anelse om, hvad klokken var, men jeg vidste, at det var lørdag, og jeg ville helt sikkert prøve at lokke Liam, Perrie og de andre med i byen. Man skulle jo nødig overse, at det var lørdag! Lørdag skulle ikke overses!

En kuldegysning blev sendt igennem hele min krop, da jeg satte mig op og lod min fødder ramme det iskolde gulv, som jeg hadede. Det var faktisk det, som jeg hadede allermest ved at stå op, fordi det altid, sjovt nok, gjorde mine fødder iskolde, og det brød jeg mig ikke ooooom. Jeg ville have brandvarme fusser, tihi.

Min krop var ikke rigtig vågnet, så da jeg fik lettet røven helt fra sengen og gik hen mod døren, så jeg kunne komme ud fra det her værelse, var jeg næsten ufatteligt tæt på at smadre storetåen lige ind i dørkammen – men mine skills reddede mig, og det tror jeg, at min tå var taknemmelig for!

Jeg fik fat i min mobil, som jeg havde ladet ligge inde i stuen, og det var nok også en af de største fails, som jeg havde gjort. Min mobil var ALTID med mig, så faktisk tror jeg, at både den og jeg var sårede over, at vi havde levet uden i hinandens nærskab (hvad hedder det?) i en hel nat. Når nu jeg tænkte videre over det, var jeg faktisk også rimelig sikker på, at den var jaloux, når den kunne se Liam og jeg ligge sammen. Det kunne jeg da godt forstå, altså, der var jo alligevel så mange andre, der var jaloux på vores forhold, så hvorfor ikke mobilen?

Selvom jeg rent faktisk lige var stået op, endte jeg med at smide mig inde i sofaen og hive Liams computer hen på mit skød. Når jeg tænkte over det, så var det mindst 100 år siden, at jeg havde været på computer, så det mente jeg altså godt lige, at jeg kunne tillade mig. Selvom jeg i princippet kunne tjekke alting på min mobil, så var det alligevel rart at bruge en computer. Kender I ikke den følelse?

Mine fingre strøg henover tasterne, fordi jeg måske tidligere havde været lidt for gode venner med min computer, som stadig stod hjemme hos min far, og jeg fik hurtigt tastet Twitter ind, og der gik heller ikke mere end 10 sekunder, før jeg var logget ind.

Jeg vidste ikke helt, om jeg skulle være nervøs, eller om jeg ikke skulle. Altså for at tjekke alle min mentions og alt det der, for jeg kunne godt regne ud, at der var en del, der ikke var heeeelt så vilde med, at jeg var sammen med Liam. Det var sådan nogen, der bare kunne vokse op altså.

Alligevel tjekkede jeg dem, og jeg kunne ikke lade være med at læse de rimeligt negative tweets også. Okay, det var at underdrive, hvis jeg sagde, at de kun var rimeligt negative. Faktisk havde jeg fået dødstrusler, og det var bare for sygt, selvom jeg godt vidste, at der aldrig var nogen af dem, der gav mig trusler, der ville føre dem ud i livet. Og ja, det sårede mig da selvfølgelig, men alligevel tog jeg det ikke personligt. Helt ærligt. Jeg tog deres fyr jo.

Min læsning af de tweets blev afbrudt af, at min mobil ringede, og jeg tog den op, allerede inden den nåede at ringe anden gang, eller hvad det nu er, man kalder det. ”Hallo?” spurgte jeg ligegyldigt ind i mobilen.

”Hej skatter! Hvad laver du?” Liams stemme nåede til mig, og nu var jeg lige pludselig ikke så ligeglad mere. Jeg smilede nærmest automatisk. ”Jeg sidder og bruger din computer, og så prøver jeg at regne ud, hvordan jeg skal få dig med i byen. Sammen med Perrie og de andre drenge,” sagde jeg så lusket til ham. Man kunne jo også godt prøve at overtale ham på den måde.

”Aha, så du vil i byen i aften? Og selv sammen med Louis?” han lød med vilje helt overrasket, og jeg kunne ikke lade være med at grine lidt af ham. ”Fjolle altså. Selvfølgelig vil jeg da gerne det, jeg skulle bare lige have lidt tid, hvor jeg var sur på ham,” sagde jeg så, som om at det var klart for enhver.

”Vi finder ud af det, ok?” sagde han så, og jeg sukkede højt og dramatisk, så hans morgenlatter igen lød, før han sagde, at han blev nødt til at smutte. Den søde kæreste, som var min, ville bare lige ringe og tjekke op på mig. Jeg var virkelig, virkelig smigret <3333

Med et smil på læben lagde jeg mobilen tilbage på bordet og loggede mig i stedet for ind på facebook, fordi sådan en havde jeg rent faktisk stadig. Og jeg fik en million anmodninger, men indtil videre havde jeg bare ladet være med overhovedet at acceptere nogen overhovedet. For jeg kendte dem ikke.

 

***

 

”Jeg vidste da bare godt, at jeg kunne overtale jer, tihi, hvor er jeg bare god til at overtale andre folk!” hvinede jeg, da jeg satte mig ind i den monsterstore bil, hvor der allerede sad fem drenge i. Og hvorfor de havde lejet sådan en stor bil, det vidste jeg faktisk ikke helt.

”Har du allerede drukket?” lød det mistænkeligt fra Louis, og jeg himlede med øjnene, imens jeg ivrigt nikkede. ”Ja sku da så. Jeg kunne simpelthen ikke vente med at drikke, fordi jeg havde den her flotte flaske små blå stående, og jeg havde sandelig også et par flotte shotsglas, som gerne ville i brug,” annoncerede jeg og slængede mig hen over til Liam, så jeg kunne give ham et kys.

”Hej skat,” sagde han sødt og strøg mig over kinden, imens han blidt kyssede mig tilbage. Altså.. Han sagde hej skat, lige før jeg fik kysset ham mig, så han snakkede ikke, imens vi kyssede – bare hvis I var i tvivl, igås? Jeg lagde begge mine hænder på hver side af hans ansigt, før jeg blidt udviklede kysset, som han bestemt ikke havde noget imod.

”Hallo! Nu stopper I!” Liam fik en hård albue i siden af Harry, der åbenbart ikke gad sidde og kigge på, at vi kyssede, selvom jeg egentlig syntes, at det var meget hyggeligt. Jeg kiggede surmulende på ham og trak mig væk fra Liam, og i stedet flettede jeg mine fingre ind i hans.

”Du er bare jaloux, Harry,” drillede jeg, og han skulede ondt til mig, da jeg sagde det. Og det gjorde så bare, at han var busted, fordi han ikke ville reagere sådan, hvis ikke det var fordi, at han var skide jaloux, fordi han savnede at have en fast kvinde, som han kunne være sammen med. Altså ergo var han jaloux, fordi jeg var så sød en kæreste, og Liam havde fortalt alt muligt godt om mig. Okay, det var måske ikke helt tilfældet.

”Jeg glæder mig til at drikke,” meddelte jeg så og kiggede ud af vinduet. Der var allerede helt mørkt udenfor, så jeg var jo bare allerede klar over, at det var meget, meget, meget tæt på vinter. Hvilket så ville sige, at det snart var den 1. december! Hihihi!

”Du har allerede drukket,” fastgjorde Niall, som sad oppe foran, og jeg var lige ved at give ham en stor klapsalve, fordi han havde regnet det ud. ”Tillykke, Niall, tillykke. Det er godt observeret, jeg er stolt,” sagde jeg ironisk, og han kiggede ondt på mig. ”Sjovt. Jeg ville bare lige huske dig på det, hvis nu din hjerne allerede havde glemt det,” betroede han mig så, og nu var det min tur til at sende et ondt blik af sted.

”Hold nu mund tosse 1 og tosse 2,” klukkede Zayn, der kørte bilen, og jeg kunne ikke lade være med at grine lidt af ham, selvom han kaldte mig tosse. Jeg var blevet vant til at tage sådan nogle slags ’navne’ som et kompliment, så derfor brokkede jeg mig ikke.

Resten af turen foregik i stilhed, hvor Liam bare nussede min hånd, indtil vi skulle ud af bilen, fordi vi var ved det dejlige diskotek. Jeg havde nærmest julelys i øjnene, da jeg steg ud og gik lige hen til indgangen. Drikningen skulle i gang, basta.

”Nu skal du ikke drikke sig selv fuldstændig fra sans og samling, vel?” lød det bekymret fra Liam, da vi var kommet indenfor, og jeg vendte mig om med et helt ’helt-ærligt’ blik. ”Rolig nu. Det er lang tid siden, at jeg har drukket nok igennem, og jeg har måske en sød kæreste, der vil passe på mig, hvis jeg får for meget?” jeg blinkede overdrevet meget par gange, ”jeg skal nok passe på mig selv, okay?” sukkede jeg så, da han kiggede skeptisk på mig.

”Godt,” han smilede til mig, før han fulgte efter mig op til baren, hvor jeg helt sikkert var den eneste, der skulle have noget at drikke. Klokken var allerede 11, fordi vi var kommet sent af sted/de andre var kommet meget sent af sted, fordi de åbenbart lige skulle ordne nogle ting på vejen. Ja, det kunne de da i hvert fald sagtens sige.

 

***

 

Liams synsvinkel:

Jeg var lidt bekymret for, at Abbey var så opsat på, at hun skulle drikke sig så ekstremt fuld, som hun havde givet udtryk for, at hun ville. Det var ikke fordi, jeg regnede med, at det ville ske, men der havde jo været en gang før, hvor Abbey var endt op med at blive gravid, og det skulle helst ikke ske. Og selvfølgelig regnede jeg da overhovedet ikke med, at hun ville gå hen og være mig utro, men jeg ville gerne passe på hende.

Hun hev mig med op til baren for tredje gang den aften, hvor hun let placerede sig. Jeg kunne ikke lade være med at studere hende, imens hun vinkede bartenderen hen mod os. Hun havde en dyb mørkegrøn kjole på, som sad perfekt på hendes krop og gjorde hendes ben ekstremt lange og pæne – selvom de også var det ellers. Hendes hår var sat op i en høj og faktisk lidt halvsjusket hestehale, men det var også ekstremt flot til hendes øjne, som blev fremhævet med hjælp fra den eyeliner, hun havde lagt i en tynd streg over øjet.

Hun havde et par tårnhøje, sorte stilletter på, som jeg egentlig ikke fattede, at hun kunne bevæge sig rundt i, men hun klarede det godt. Og det undrede mig lidt, når man tænkte på, hvor klodset hun til tider kunne være.

Med et smil tog hun i mod den drink, som hun havde bestilt. Hvis det var op til mig, så havde hun allerede fået alt for meget at drikke, men jeg følte alligevel ikke, at jeg kunne tillade mig at sige, at hun ikke skulle drikke mere. Jeg var godt klar over, at hun havde drukket meget mere, andre gange hvor hun havde været til fest.

”Her min skat,” hun skubbede et glas cola hen til mig, og jeg kunne ikke lade være med at grine lidt over det, fordi hun nærmest så stolt ud over, at hun havde præsteret at bestille en cola til mig. Jeg tog glædeligt i mod den og tog en lille tår af den.

”Mange tak skal du da have,” sagde jeg så fornemt, som jeg kunne præstere, og hun fnes voldsomt af mig og bundede næsten hele glasset på en gang, så jeg forbavset kiggede på hende. Det overraskede mig virkelig meget, hvor meget hun kunne drikke, og hvor hurtigt hun kunne formå at få et glas drukket.

”Jeg smutter ud og danser med Niall, er det okay?” sagde hun så med et kæmpe smil og helt røde kinder. Jeg nikkede hurtigt og kiggede ud mod dansegulvet. Et grin slap over mine læber, da jeg så hans ultra sexede dans, som Abbey ville tage del i.

Selv rejste jeg mig fra den stol, som jeg sad på og smuttede ned til bordet, hvor Perrie, Louis, Zayn og Harry sad og havde gang i en eller anden samtale, som jeg nu ville tage del i. ”Hej alle sammen,” sagde jeg for at fortælle, at jeg var ankommet, selvom Harry allerede havde opdaget det, fordi han rykkede sig, så jeg kunne sidde ned også.

”Hej med dig da. Har du ladet Abbey bevæge sig rundt alene?” Zayn smilede til mig, da jeg fik sat mig ned. Med et suk nikkede jeg på en beklagende måde. ”Ja, desværre. Ej, jeg håber, at hende og Niall holder sammen, for de havde i hvert fald travlt med at danse før,” sagde jeg så, og Perrie grinede med det samme.

”Abbey? Danse? Kan hun det?!” udbrød hun højt, og det fik alle til at grine voldsomt meget. Vi var vidst alle godt klar over, at Abbey var rimelig klodset det meste af sine vågne timer, og det var nok det, der gjorde det hele lidt mere sjovt. Jeg nikkede. ”Tydeligvis. Men der er jo ingen, der siger, at det behøver være særlig kønt,” fastlog jeg så, hvilket blot fik folk til at grine lidt mere.

Vi sad og snakkede i yderligere en time, og det begyndte virkelig at undre mig, at Abbey ikke var kommet ned til os – og uroen kom især til mig, da Niall kom svansende hen mod os med en drink i hånden. Han havde i hvert fald fået bare lidt over et glas for meget at drikke, og hvis ikke det var fordi, at jeg greb ham, ville han være faldet.

”Hvor er Abbey?” spurgte jeg undrende, da han havde sat sig ned og ikke lignede en, der havde tænkt sig at gå yderligere op i at fortælle os, hvor Abbey var. Han drejede hovedet og kiggede underligt på mig. ”Abbey? Hende har jeg da ikke set længe. Jeg troede sku lige, at hun var her hos jer,” fastslog han, og der gik næsten med det samme panik i mig, selvom der ikke var nogen grund til det.

Forvirret rejste jeg mig op. ”Jeg finder hende lige,” sagde jeg så, og de andre nikkede, indtil Perrie rejste sig og meddelte, at hun også ville lede efter hende. Hvis Abbey var så fuld, kunne hun være alle steder, næsten da.

 

Abbeys synsvinkel:

Personen, der havde fat i min arm, havde virkelig hårdt fat. Faktisk så hårdt, at det næsten gjorde ondt, og i øvrigt blev der revet så meget frem i mig, så jeg skulle gå virkelig hurtigt, hvilket førte til, at jeg var lige ved at vrikke om i de stilletter, som jeg havde fortrudt, at jeg havde taget på.

”Hvad laver vi?” fnes jeg til den skikkelse, som hev fat i mig. Hele verdenen snurrede for mig, og jeg vidste godt, at jeg havde fået alt for meget at drikke, men jeg fortrød det ikke. Jeg havde givet mig selv lov til at drikke mig bankelam, så derfor skulle jeg ikke fortryde.

”Ikke noget, Abbey, bare tag med,” da jeg hørte, hvem stemme hørte, hev jeg tilbage med et ryk og et slags skrig, men der var ikke rigtig nogen, der kunne høre mig, fordi vi var kommet udenfor. Alligevel var jeg også så fuld, at jeg ikke rigtig tænkte så meget. Alligevel vidste jeg godt, at det var min far, der havde fat i mig, men jeg anede ikke, hvorfor han var her. Det forvirrede mig virkelig, virkelig meget.

”Slip mig dog!” jeg ville have råbt det højt, men siden jeg fik virkelig travlt med at hive ned i min (Perries) elskede kjole, fordi den var godt i gang med at blæse op, så den kunne afsløre alting, og det havde jeg ikke lyst til. Specielt ikke her, når der garanteret var folk (paparazzier), der ville få et glimt af mig, fordi jeg var så side famous. Something like that.

”Nej, du er alt for fuld, og du må egentlig slet ikke drikke, kan du ikke huske, at vi har haft den snak?” vrissede han og skubbede mig ind i hans bil, der i øvrigt stank af øl. Fornærmet satte jeg mig helt op af ruden og krydsede armene, så han kunne se, at jeg var sur.

”Jeg er lige blevet 17, for helvede da også! Og ih ja, jeg kan godt huske, at vi snakkede om det – for et halvt år siden, da jeg stadig boede hos dig. Desuden er det lovligt for mig at drikke, så drop dit pis!” mumlede jeg surt, imens jeg mærkede kvalmen stige voldsomt op i mig. Ja, jeg havde fået for meget at drikke.

”Du skal sove det der ud, indrøm det nu bare, Abbey. Og i morgen snakker vi om det her, fordi så er vi begge to hjemme,” sagde han, imens han startede bilen. ”Jeg er ikke hjemme, for det er ikke hos dig, jeg bor. Og jeg gider da slet ikke snakke med dig,” vrissede jeg og kiggede ud af vinduet. Jeg ville brække mig lige om lidt. Det var sikkert.

”Stop nu,” sagde han vredt. Den eneste grund til, at jeg ikke hoppede ud af bilen eller prøvede at få stoppet det, var af følgende årsager: 1. jeg var stangstiv. Lidt ligesom skidefuld på rulleskøjter (heh). 2. jeg havde så høje stilletter på, at jeg ville falde, hvis jeg prøvede at lande elegant ud af bilen. 3. jeg ville også bare skride fra ham i morgen, for manden havde vel et arbejde, som han skulle holde styr på, ikke?

Okay fuck it. Jeg var sindssygt nervøs og bange og panisk. Så meget, at jeg skubbede det til tide og ikke gad tænke på det, for jeg var i troubles. Og jeg anede ikke, hvad der skulle ske nu. 

                                                                                                                                                             

Okay, jeg er virkelig ikke tilfreds med det her, og det er ikke så langt, men jeg har ikke tid til andet! Så bær over med mig! :) Og jeg undskylder for småfejl, for min koncentration var ikke rigtig med mig, da jeg rettede det igennem! Sorry.

Forresten, så vil jeg gerne takke min super søde, seje, pæne og dejlige veninde, Sofie, for at hjælpe mig med, om det hed troubles eller trouble. Jeg takker hende meget, for hendes hjælpsomhed, og hun er min gud.

Mirah xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...