★Troubled Soul | One Direction | ★ 13+

Konsekvenserne af at farve sit hår, knalde med en fyr og få en kæreste er ikke helt, som 16 årige Abbey lige havde regnet med. Det bringer både gode og dårlige ting med sig, så som sjov, en romantisk ferie, skræmmende problemer, forbudt kærlighed og meget mere. Hun har aldrig haft en synderligt stort problem med at have en lidt forskruet far, men dette skal hurtigt ændre sig. OBS vil gerne have, at emnerne evt. bliver taget en smule alvorligt, da det halvt om halvt er lidt personligt for mig at skrive om, fordi det sker rimelig tæt på mit liv lige nu, derfor er der også en del af det, som er taget ud fra livet, dog så med lidt fiktion blandet ind over.

376Likes
436Kommentarer
38600Visninger
AA

14. About to go back home and a weird call

 

”Liam?” råbte jeg højt igennem sommerhuset, så han umuligt kunne undgå at høre det. ”Ja?” Liam kom forvirret ind og stillede sig i dørkammen med et undrende blik. Nok fordi jeg råbte så højt lige pludselig. Han måtte tro, at jeg var ved at dø eller noget i den stil. Okay, måske ikke. Der kom vel ikke en eller anden morder vadende ind lige pludselig, vel? Jeg var måske meget tiltrækkende, når jeg bare stod her med et håndklæde omkring min krop. Så ville jeg måske ikke blive dræbt, nærmere voldtaget.

”Hvor fanden er mit undertøj? Er det sådan med vilje, at Louis har gemt det for mig, eller hvad?” jeg kom til at vrisse af ham, men det var fuldstændig henvendt mod Louis, og det var jeg rimelig sikker på, at Liam havde regnet ud, for han smilede skævt, selvom hans blik var overrasket.

”Øh, det ved jeg ikke noget om, hvis jeg skal være ærlig. Det er ikke mig, der har pakket det,” sagde han og gik hen til min taske, som han satte sig på hug foran. Uden tilladelse fra mig, som han egentlig ikke behøvede, begyndte han at rode rundt i min taske, så det endte med, at alle mine elskede ting lå spredt udover gulvet.

Liam kløede sig i nakken, før han forvirret rejste sig op. ”Jeg tror lige, at jeg ringer til Louis,” bekendtgjorde han så og forsvandt ud af rummet efter sin mobil. ”Hils ham og sig, at han nok skal til at give sit sidste kys til Eleanor,” råbte jeg efter ham, og jeg hørte ham slå en høj latter op. Og der var ikke nogen grund til at grine, for jeg mente det skam dybt alvorligt.

Deprimeret (not) satte jeg mig op ad skabsdøren, imens jeg ventede på, at Liam fik fat på- og snakket med Louis. Jeg ville virkelig dræbe ham, hvis han havde gjort det med vilje – men lige meget hvad ville jeg jo dræbe ham, det havde jeg aftalt med mig selv.

Jeg hørte, at Liam havde fået fat på Louis, men fordi døren var lukket, havde jeg rimelig svært ved at høre, hvilken drejning samtalen tog. Og jeg var ellers nysgerrig efter at vide, hvad de snakkede om, og om jeg skulle til at planlægge et mord, hvilket jeg helt sikkert skulle.

”Okay, ja.. Jeg finder ud af det. Vi ses i morgen, Lou,” jeg fik hørt den del, fordi Liam akkurat havde åbnet døren og var på vej hen mod mig, der stadig sad og havde ondt af mig selv. ”Nå, Abbey..” begyndte han kort, og det var lige før, at jeg ikke havde lyst til at høre det, for jeg kunne høre resultatet i hans stemme.

”Hvad?” udbrød jeg alligevel højt. ”Louis har vidst glemt at pakke dit undertøj,” sagde han så og lignede en, der havde virkelig svært ved at holde masken. Hvis det havde været enhver anden, det var gået udover, ville jeg nok også synes, at situationen var ekstrem sjov, men fordi offeret var mig, var jeg ved at gå i spåner.

”Fuck ham. Jeg glæder mig så fucking meget til bare at slå ham så hårdt i ansigtet, som jeg overhovedet kan, for fuck hvor fortjener han dog bare det mere end noget andet altså! Han er officielt ikke min ven mere, ok? Hvordan fanden kan man glemme sådan noget?” udbrød jeg surt og rejste mig fra gulvet. ”Hvad fanden skal jeg så gøre, hva?” vrissede jeg irriteret, imens jeg begyndte at pakke mit tøj sammen. ”Der er vel ikke så meget at gøre, er der?” Liam grinede højt, da det gik op for ham, hvad det egentlig var for en situation, vi var i.

”For satan også. Tomlinson er død. Tror du, at jeg får problemer, hvis jeg slår ham ihjel?” spurgte jeg overvejende, imens jeg lod håndklædet falde på jorden, så jeg rent faktisk var helt nøgen foran ham. Men fordi jeg ikke var flov over min krop, og fordi Liam kendte mig – og min krop – gjorde det ikke noget. Jeg hev en stor t-shirt over hovedet, som Louis rent faktisk havde pakket.

”Det må jeg nok indrømme, at jeg tror,” sagde han med en sød stemme, der fik mig til at smile. Og mit smil blev endnu større, da jeg kiggede op på ham og så, at han studerede min krop, alt imens jeg prøvede at finde en eller anden form for tøj. ”Pis,” mumlede jeg, før jeg trådte et skridt hen mod ham og plantede et overraskende kys på hans læber. Jeg var kærlig, og nu skulle jeg åbenbart rendte rundt uden undertøj på.

 

***

 

Det var allerede blevet to dage senere, end da vi ankom, og vi skulle snart hjem igen, selvom der vidst ikke var nogen af os, der havde særlig meget lyst til det. Vi havde hygget og så meget på alle mulige forskellige måder – må gerne misforstås – og jeg ville bare blive her for evigt. Okay, overdrivelse, men jeg savnede allerede Perrie, og jeg havde ikke engang fået skrevet tak til hende.  Det måtte jeg bare sige, når jeg så hende igen. Og jeg skulle også takke Eleanor. Og min plan havde oprindeligt også været, at jeg skulle takke Louis, men det var blevet omvendt til et kommende mord.

”Hvorfor har du vækket mig så tidligt?” mumlede jeg og gned mig i øjnene, fordi jeg stadig var ekstremt søvnig. Klokken var vel højst 9 eller noget i den stil, og Liam var kommet ind med humøret højt og smilet ligeså højt (hvis det gav nogen mening), og så havde han ellers vækket mig ved at trække dynen væk fra mig.

”Fordi jeg har en lille gave til dig! Jeg ved godt, at det er tidligt, men siden vi skal tage hjem ved 12-tiden, så bliver det vel lidt nødt til at være nu, ikke?” han smilede sødt, imens han startede bilen, som han altså havde fået slæbt mig ud i. Faktisk var jeg lige ved at gå i panik, fordi det virkede, som om at vi skulle ud i offentligheden.

”Liam.. Jeg er lige vågnet for ti minutter siden, det eneste jeg har ordnet ved mig selv, er, at jeg har redt mit hår. Jeg ligner en nisse, der er på speed. Okay, faktisk lige det modsatte, men så ligner jeg bare en nisse, der er på… det der, der gør, at folk med- ” ”Abbey, du skal ikke ud noget sted, hvor der er en masse mennesker, der vil kunne se dig, så bare slap af. Og desuden synes jeg, at det var en meget god overordnet betegnelse for dig – en nisse på speed,” han blinkede kærligt til mig og undslap et grin, da jeg slog ham på skulderen.

Jeg sukkede og lænede mig tilbage i sædet, så jeg kunne lukke øjnene i. ”Væk mig, når vi er fremme,” mumlede jeg for sjov, og han svarede blot ved at ligge en hånd på mit lår, så jeg ikke kunne lade være med at give et lille sæt fra mig og et smil brød mine læber.

Faktisk var jeg virkelig nysgerrig efter at vide, hvad vi skulle, selvom jeg aldrig havde været den største fan af overraskelser. Jeg havde dog bare den her fornemmelse af, at det ikke kunne være helt slemt, når det var en overraskelse fra Liam, og når det var på den her weekendtur.

”Så skatter, det tog ikke så lang tid – var det ikke lige til at overkomme?” Liam klappede mig på låret, så jeg straks åbnede mine øjne, selvom jeg egentlig slet ikke var nået at falde i søvn. Jeg strakte mig kort og gned mig i øjnene for 117 gang den morgen, før jeg så tog mig sammen, klikkede selen op og steg ud af bilen.

”Jo, det var nok lige til at overkomme. Og fuck min røv er øm efter i går. Er du klar over, hvor hårdt det der spagulv-halløj egentlig er?” brokkede jeg mig, og Liam kunne ikke lade være med at grine af mig. Faktisk var det helt vildt, så ligeud jeg var. Jeg var åbent menneske, det var simpelthen det, jeg var.

”Du brokkede dig nu ellers ikke i går,” gav han hurtigt igen, og så var det min tur til at grine af ham. Så trak jeg på skuldrene. ”Det har du vel ret-” ”Abababa! Luk øjnene og lad mig føre dig,” afbrød Liam pludselig og hev hårdt i mig, så jeg overrasket stoppede op. ”Øh..” sagde jeg bare, før jeg lukkede øjnene i.

Liams hænder lagde sig, så den ene lå på min hofte, og den anden på min arm, så han kunne få mig til at gå frem af. Hvis jeg skulle gengive det helt rigtigt, så hang jeg nærmest op af Liam, fordi jeg var så bange for at falde over de grene, der lå på jorden. For ja, vi var havnet i en skov, og jeg var nervøs. Måske ville han bare gerne prøve at have sex i en skov? Det skulle han da bare have sagt, altså.

”Jeg er altså bange for, at min klodsethed overtager, og jeg falder,” og ja, jeg sagde lige højt, at min balanceevne til tider ikke var den bedste, selvom det ellers var noget, som jeg plejede at benægte. Men det var også kun til tider, at den var helt gal, okay?!

”Hvis det er tilfældet, så når du ikke så langt, for jeg har fat i dig,” sagde Liam bare dæmpet, før han pludselig hev mig til højre, så jeg rent faktisk var ved at falde over en gren, der havde valgt at ligge sig i vejen for mig. – og nej, det var ikke mig, der kom i vejen for den, det var den, der var i vejen for mig. Basta, ingen diskussion.

”Det er godt, at du selv tror så meget på din styrke,” ”hold mund, for bare så du ved det ikke? Så er jeg stærk nok. Jeg har båret dig før, hvis du var i tvivl,” afbrød han mig, og før jeg kunne nå at svare ham igen, afbrød han endnu engang min usagte sætning: ”okay, stop, stå stille. Og så skal du åbne øjnene,” han stillede sig bag mig og lagde armene om mig, imens han snakkede.

Langsomt åbnede jeg mine øjne op, og et kæmpe smil gled over mine læber, da jeg kiggede ned på jorden. Selvom vi var i november måned, havde Liam gjort klart til en total gennemført picnic. Han havde lagt en masse tæpper ud, så vi også kunne tage dem rundt om os, og så var der bare alle former for mad; toast, pandekager, brød, chokolade, NUTELLA!!!!!!!, kakao var der også, og juice og aaaaaaaaaaaaaaaaaaaalle mulige ting. Morgenmadspicninc. Han var helt vildt romantisk på denne her tur, det var lige til at blive helt forelsket over. Ok, jeg var forelsket, så den sidste sætning streger vi lige igen, ikke?

”Åååååårh,” var det eneste, der røg ud af mine læber, fordi jeg var alt for overvældet til egentligt at snakke rigtigt. Det var helt vildt, så sødt det var. Jeg havde ærlig talt aldrig drømt om, at der var nogen, der ville komme til at gøre sådanne ting for mig – og hvis jeg skulle være ærlig, regnede jeg ikke med, at verdenskendte fyre, egentlig gjorde sådan nogle ting. Men det var en positiv overraskelse! Okay, det var egentlig ikke lige fordi, jeg havde regnet med, at jeg skulle date en verdenskendt fyr, men fuck nu bare det altså.

”Kan du lide det?” spurgte Liam stolt, og jeg stirrede måbende på ham. Hvad troede han egentlig selv? ”Nej, jeg elsker det!” udbrød jeg og smed armene om halsen på ham. Liam grinede dæmpet, før han gjorde tegn til, at vi skulle sætte os, og jeg fulgte med glæde hans instrukser.

”Undskyld, hvis jeg virker grådig, ikke? Men jeg skal virkelig have en pandekage!” mumlede jeg, da vi havde fået sat os med et tæppe omkring os begge, så vi sad rimelig tæt. Igen grinede Liam lidt. ”Jamen så tag dog en,” sagde han så, og jeg tog en over på tallerkenen, der stod foran mig, med et kæmpe smil. Altså, jeg smilede – ikke tallerkenen.

 

***

 

”Er du snart klar til at tage hjem, Abbey?” spurgte Liam og kom til at syne i døråbningen ud til badeværelset. Jeg rystede hurtigt på hovedet. ”Nej, jeg vil ikke hjem, det er så hyggeligt,” jeg lavede et bedrøvet ansigt, som han smilede lidt over, før han trådte helt tæt på mig. ”Jeg har faktisk en til gave til dig, for det ikke skal være løgn. Det har jo været en weekend, der kun har været for din skyld. Altså.. Det er dig, det har handlet om, fordi du har været fødselsdagsprinsessen,” åh, du smigrer, Liam!

”Har du en gave til? Åh gud, du overvælder mig jo helt!” udbrød jeg satte hurtigt elastikken rundt om mit hår, så det sad i en høj hestehale. Liam nikkede lidt og stillede sig hen bag mig med noget i hånden, som jeg ikke kunne se. Med et lumskt smil rakte han hånden frem mod mig, og den afslørede en sort lille æske, som jeg bare kiggede fascineret på, før jeg forsigtigt tog den ud af hans hånd og hen i mine egne og åbnede den. Jeg ved ikke, hvad jeg forventede, men et gisp kunne i hvert fald ikke holdes inde, da jeg fik øje på den smukke guldhalskæde, der lå inde i æsken.

Halskæden var helt sikkert af ægte guld, da jeg ikke kunne forestille mig andet fra Liams side, og så var den utrolig enkel; bare guld og så med et smukt lille hjerte, der havde den tilpasse runde form og størrelse.

”Wow!” udbrød jeg, da jeg ikke kunne finde på andet. Kan I fornemme min dårlige måde at udtrykke min glæde og begejstring på? Det var jeg virkelig dårlig til, og siden hvornår var jeg begyndt at indrømme sådanne mindre intelligente ting om mig selv? Det var to gange på én formiddag nu! Skuffet.

Liam tog halskæden ud af min hånd, før han med blide bevægelser samlede mit hår sammen og sørgede for, at det lå på den ene side af min hals kun. Så løftede han halskæden med op, så han kunne sætte den på mig, og da han havde gjort det, smilede han til mig i spejlet.

Jeg vendte mig om mod ham og uden yderligere ventetid, pressede jeg mine læber hårdt mod hans, da jeg følte, at det var bedre end de slags takke, som jeg ellers kunne få formuleret. Og for resten følte jeg virkelig, at jeg var med i en eller anden dårlig romantisk film, men det var slet ikke ligeså dårligt, som jeg syntes, det var på film. Det her var skønt.

Han lagde med det samme den ene hånd på min hofte, imens den anden rodede op i mit hår på en vild måde, der tændte mig lidt. ”Jeg elsker dig,” mumlede jeg ind mellem vores kys, og det fik ham til at skubbe mig op af vasken, og jeg protesterede ikke, på trods af det faktisk gjorde en smule ondt i min ryg.

Jeg lagde mine hænder på hans bryst, før jeg begyndte at udforske hans krop på ny, som jeg havde gjort utroligt mange gange i løbet af de sidste par måneder, og han spændte på præcis samme måde i kroppen hver evig eneste gang. Kysset blev hurtigt langt mere ivrigt og lysten, så vi vidste vidst godt begge to, hvad det var på vej til at udvikle sig til.

Et mindre grine-skrig undslap mig, da Liam helt uventet pludselig bar mig op, så jeg lå fuldstændig i hans favn. Han grinede lidt, og hurtigere end jeg egentlig kunne nå at tænke over, blev jeg smidt på sengen, og så lå Liam henover mig og placerede kys ned af min hals. Flere steder sugede han sig fast, så jeg uden tvivl ville have sugemærker, og jeg skubbede lidt til hans hoved. ”Liam! Hele verden kommer til at se dem,” fnes jeg, hvilket bare resulterede i, at han bad blidt i min finger, og jeg grinede højt. ”Og? Er du måske.. flov over mig?” hviskede han hæs i mit øre, inden han bed let i det, hvilket fik et støn til at ryge ud af mig, og det var vidst svar nok for ham.

Hans hånd gled ned de bukser, som jeg havde på og grundet mit manglende undertøj, fordi en person, ved navn Louis Tomlinson, havde glemt at pakke det, så nussede han mig kun kort på inderlåret, før han langsomt lod en finger glide op i mig – og dog forhindrede jeg den, og han kiggede forvirret på mig. ”Er der noget galt?” spurgte han undrende, og jeg rystede hurtigt på hovedet for at understrege, at det overhovedet ikke var det.

”Nej, slet ikke. Vi har bare ikke så meget tid, dine forældre kommer snart, gør de ikke?” jeg kiggede ham i øjnene, imens jeg snakkede, og han nikkede forstående. Han lod mig åbne hans bukser op, men for at gøre det hele lidt nemmere, fik han selv havet både bukser og boxers af. Jeg opdagede hurtigt, at han i hvert fald var rimelig tændt, og jeg kunne ikke lade være med at smile lidt, da han lagde sig ind over mig og blidt trykkede på.

Jeg havde på en måde lyst til at vride mig under ham, fordi det var så utroligt dejligt, men lod alligevel være, fordi han langt fra var trængt helt op i mig. Selvfølgelig skulle han pine mig ved at gøre det med langsommere bevægelser end nogensinde før, og jeg blev næsten helt irriteret – men da han så trængte helt op i mig, så gjorde han det også med et hårdt hug, så jeg næsten skreg, både af chok, nydelse og en lille smule smerte. Men det var rart.

 

***

 

Vi havde så småt begge to fået vores tøj på, og det var faktisk foregået rimelig stresset til sidst. I ti lange minutter lå vi bare side om side, med hænderne flettede sammen, og kiggede op i loftet, selvom det ikke var særlig spændende. Men det var rart og afslappende, og det sagde på en måde så mange ord, selvom der ikke blev sagt ét eneste. Og shit, jeg lød poetisk, eller hvad noget i den stil ellers hedder.

Okay, da vi så havde ligget der, gik det ligesom op for os, hvor stressede vi var, fordi hans forældre burde komme hjem indenfor to minutter eller sådan noget, og jeg havde i hvert fald ikke lyst til at møde dem første gang, hvor jeg var nøgen, hvis jeg skulle være helt ærlig.

”Kom,” Liam puffede mig ned af trappen, fordi han mente, at vi skulle ligne nogen, der var klar til at gå, og det var vi faktisk ikke. Jeg troede bare mere, han mente, at vi ikke skulle ligne nogen, der lige havde haft sex. På en eller anden måde fik jeg skubbet Liam forrest ned, og det undrede mig virkelig meget, da han pludselig stoppede op, så jeg praktisk talt gik direkte ind i ham.

”Liam, hva-” ”Hvad laver I her så tidligt?” hvem fanden snakkede han til? Han var seriøst ved at blive skør, måske skulle jeg sende- ”vi kom lidt tidligere, fordi vi kom for tidligt af sted hjemme fra,”- ham på psykiatrisk afdeling. Oh fuck. Det gik ligesom langsomt op for mig, at det var hans forældre, der var her.. OH MY GOD NEJ.

”Var det godt, Liam?” lød en drillende stemme, der klart tilhørte hans far, og selvom det var til Liam, spørgsmålet blev rettet mod, rødmede jeg dybt, og det blev ikke bedre, da Liam tog sig sammen og tog fat i min arm, så han kunne få mig med ned af trappen, så jeg lige kunne blive præsenteret en enkelt gang.

”Sjovt, far.. Ehm, okay – det her er så Abbey,” han lavede en fin gestus hen mod mig, ”og Abbey, det er så mine forældre,” sagde han uden sådan en fin gestus, så jeg blev faktisk næsten helt beæret.

”Hej Abbey.. Hyggeligt at møde dig,” hans mor sprang frem fra sofaen, som hun havde siddet i og gav mig hånden. Jeg smilede hurtigt. ”I lige måde,” sagde jeg en anelse genert. Genert?! Hvorfor fanden i fucking helvede var jeg genert? Og desuden var jeg også sikker på, at mit ansigt havde indtaget nogenlunde samme farve som en mast tomat. Ikke fordi, der var forskel på en mast tomat og en almindelig tomat, men det lød bare en del bedre.

Hans far gav mig også hånden, før Liam igen snakkede. ”Vi var også lige på vej til at smutte, så jeg håber snart, at I kommer og besøger os!” sagde han friskt. Os? Os? Jeg var smigret, nu var jeg ligesom en del af ham. Han var da bare lige lidt for sød, var han ikke?!

”Selvfølgelig gør vi det. Jeg ringer til dig og finder ud af noget, ikke skat?” sagde hans mor sødt, og han smilede stort, samtidig med han nikkede.

:D ”Er det så sådan noget med, at vi skal til at skifte lagen og sådan?” lød det drillende fra hans far, og både Liam og jeg tav øjeblikkeligt, hvilket vidst var svar nok, for han grinede højt. Så fik Liam sagt farvel til hans forældre, og jeg fik sendt dem et akavet vink, før jeg tog fat i min taske og fulgte efter Liam ud til bilen.

Vi nåede lige akkurat at sætte os ind i bilen, da min mobil ringede. Forvirret, fordi der ikke var nogen, der havde forsøgt at få kontakt med mig hele weekenden, tog jeg den op fra min taske, som galt det mit liv, men da jeg så navnet på skærmen, blev jeg helt paf.

Liam kiggede underligt på mig, da han lagde mærke til, at jeg var blevet utroligt stille og kiggede ned på min skærm, som var den forgiftet.

”Det er min far,” sagde jeg lavt, før jeg med halvrystende hænder – spørg mig ikke, hvorfor de rystede – trykkede på ’besvar’ og tog mobilen op til øret.

                                                                                                                                                                       

Uha!

Nu begynder vi at komme hen til noget af draaaaamaet? Glæder I jer?  Jeg gør! Hvorfor tror I, at Abbeys far ringer? 

OH huhuhuu pinligt for Abbey og Liam, at de blev busted, hva?dx ' 

Og og og og! Er der ikke nogle flere, der vil være søde at like den? Det ville betyde meget, hvis I kan lide den.x 

Mirah xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...