The unknowen girl... *på pause*

Det halnder om kriminalkomisær Maco Hakeway han er knap 25 år og bor i Califonien i en by der hedder San Diego, en dag på vej hjem fra arbjde løber en pige ud på vejen og han er lige ved at køre hende ned, dag han stiger ud for at hjælpe ser han kun.... mishandling
i må gerne sige vis jeg har skrevet noget forkert VH Deat Black Rrose

1Likes
1Kommentarer
589Visninger
AA

3. She is not my grilfrind....

Jeg var endelig nået hjem til mit hus, det føltes som om alt var en normal dag indtil jeg skæved over til sædet ved siden af mit hvor jeg så den sovende pige fra Tokyo, jeg tog nøglerne ud og åbnede døren for så at lukke den igen hentede den sovne pige og bære hende ind i huset, jeg lage hende på min seng og mig selv log jeg mig i sofaen.

Næste  Dag

Jeg vogne op til duften a æg og bacon der straks fik mig op at stå men, jeg stod jo ikke og lavede mad hvem gjorde så? efter et sekunds tænkning løb jeg ud i køknet og fandt Hikaru....

"er du vågen?" sagde hun smilene til mig

jeg blev forbavset "jeg troede du havde det dårligt?"

"det har jeg også men jeg føler at jeg må give dig noget tilbage siden du har hjulpet mig sådan" hun vendte sig om for at vende bacon, så vendte hun igen øjne på mig

"vis du ikke har det så godt skal du da ikke stå op..."

"det gør ikke noget jeg er blevet vandt til det siden jeg har levet blandt slaver" hun smilede et falsk smil og begyndte så at lægge mad på bordet, jeg fik ondt af hende og hjalp så til

"kom lad mig hjælpe dig"

"arigato Maco Hakeway"

"du kan bare kalde mig Maco" sagde jeg smilende

"Maco...."

efter maden begyndte hun at samle ting hen til opvasken jeg følte mig nytte løst  og rejste mig op "du kan gå ind og lægge dig, jeg skal nok tage mig af opvasken"

"det gør ikke noget jeg kan klare det" men efter hun sagde det besvimede hun.nu stod jeg der med en besvimede dame i mine arme hvad skulle jeg gøre? jeg endte med at tage hende op i mine arme og bære hende ind i seng, jeg log hende ned åbnede vinduet og ventede til at hun, vångde inden længe faldt jeg i søvn men heldigvis for mig var det lørdag.

efter lidt tid var vi begge vågnet og jeg syntes at hun trængte til at komme lidt ud.... "Hikaru skal vi ikke gå en tur? du får det maget beder af lidt frisk luft"

"hn? oh! okay men jeg har ikke nogen sko eller tøj jeg kan tage på..."

ja det var jo rigtig nok tænkte jeg, efter vi hade stået der i stilhed kom det plusligt til mig "du kan låne min lille kusines tøj hun efterlader altid noget hos mig" jeg løb ud af stuen for så at hente min kusines sorte jeans, sorte sokker, blå bluse, blå convers og en brun læder jakke "her det kan du låne" sagde jeg smilende

"oh arigato Maco-chan!" rømmede hun

"det var så lidt" sagde jeg og Vented til hun var færdig så vi kunne gå dag vi endelig kom ud, hun virkede glad og tilfreds og tøjet så ud til at passe hende fint men pluslig begyndte mit hjerte at banke hurtigere hvad sket der med mig? mine tanker blev pluslig brudt af hendes lille stemme

"Maco hvor skal vi gå hen?"

"øh? vi kan gå en tur i byen for at kikke?"

"okay" og hun smilet det varmeste smil i verden der fik mit hjerte til at smelte men hvorfor?.

dag vi noget byen rykkede hun tætter på mig, for ikke at fare vild og fordi hun ikke stolede på mange af de mennesker det gik forbi men hvem bebrejder hende efter alt det hun har gennemgået. vi gik gemmen de små gader følte jeg varme stige op i mine kinder da hun havde taget min hånd, "er du okey?" spurgte jeg "i... jeg følger mig bare ikke så tryg..." "kom lad os få noget at spise, så kommer du til at tænke på noget andet"  jeg førte hende ind i en restaurant der hed Rancho Bernardo og de satte sig ned selv om jeg toede at det lige var blevet morgen var klokken mange og vi havde lige sat os, vi sad uden for fordi det var så varmt jeg tog hånden i luften og en tjener kom her hen og vi bestilte vores mad, under snaken med tjenerne sad hun og kigede på mig           

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...