Den rigtige drøm.

Jeg er ny, og denne er fyldt med grammatiskefejl og stavefejl, Dette er en historie om en pige ved navn Melissa, som har haft nogle sære drømmer. Inde i drømmene, er der denne dreng ved navn Alex, han er blevet straffet for en kæmpe fejl.

0Likes
0Kommentarer
505Visninger
AA

3. Trykket.

De næste to timer kunne jeg ikke koncentrere mig, jeg prøvede at lytte efter, jeg prøvede at skrive noter. Det endte med jeg sad og skrev hans navn, om og om igen. Jeg er ikke engang sikker på hvilket fag vi havde, måske historie? Da Sindy vores biologilære(jeg havde vist biologi), begyndte at tegne celler op på tavlen, rettede jeg mit blik mod min veninde Augusta. Hun sad og lyttede stille til undervisningen. Augusta har flotte brune øjne, lysebrunt hår til skulderne, og et smil som får alle pigerne til at sukke misundeligt. Hun er bare ikke selv klar over det, Augusta er den usikre, stille, og tiltrækkende pige. Drengene er usikre med hvad de skal gøre når de er i nærheden af hende, så de vælger at gøre intet. Jeg ville være tilfreds med hendes skønhed, hendes skønhed er ikke noget man ser over enhver pige. Hun har ikke mine "nørde" evner, hun er derfor altid i en kamp med at forstå og gøre tingene rigtigt. Augusta rettede på hendes mørkegrønne top, og fik øje på at jeg kiggede på hende. Hun gav mig et sært blik, og jeg rystede hovedet for at vågne. Jeg smilte jokende til hende, og hun grinte lavt. "Hvad er det der er så sjovt tøser?" Sindy kiggede strengt på os, vi fniste lidt som teenager piger nu gør. Klokken ringede højlydt  vi skulle i lektiecaféen om 15 min. Jeg fik gåsehud ved tanken. I de 15 minutter, hjalp Augusta mig med at få styr på min nerver. Vi øvede hvad jeg kunne sige, og hvad jeg ikke skulle gøre. Det er skønt med en veninde som hende. 

Jeg tog det første skridt ind i lektiecafé rummet, Jasper fik øje på mig og vinkede høfligt til mig. Jeg blev helt svimmel. Jasper har en gyldenbrun hårfarve, og hans hår er lidt pjusket, med små krøller der går ham til hagen. Han har små fyldige læber, der gemmer et flot skinnende tandsæt. Han har en sød lige næse, hans ansigtsform er rundt, men smalt. Tanken om at være så tæt på hans perfekte ansigt, hans læber der rammer min... Åh, jeg ville være i den syvende himmel. Jeg tog en dyb indånding, og gik hen til ham. Jeg smilte prøvende til ham, han smilte igen. Han rejste sig op, og tog en stol ud til mig. Sikke en gentleman han er. Det kildede i maven, mit hjerte hamrede, mens jeg læste hans artikel, og han kiggede afventende på mig under hele forløbet. Jeg gjorde mit bedste,  jeg rettede de skrivefejl der var, jeg fortalte ham hvordan en artikel var opbygget og hjalp ham med at lave den færdig. Jeg var hele tiden i en kamp mod mine nerver, og mine lyster. Jeg syntes jeg klarede det ret flot, i betragtningen af at det var Jasper jeg hjalp. Alt gik godt, indtil "det" skete.

Da vi var helt færdige med hans artikel, sad vi og snakkede. Jeg havde aldrig forestillet mig at jeg kom til at snakke med ham, at jeg kom til at sidde 1 meter fra ham og føre en samtale. Skæbnen måtte være glad for mig. Vi snakkede om vores interesser, mit hjerte begyndte at galopere af sted da han lagde sin hånd i min. Men jeg havde ikke forventet det næste. Et kæmpe tryk ramte mit hoved, jeg havde aldrig oplevet en smerte lignende. Jeg begyndte at skrige, stolen forsvandt under mig og før jeg vidste det var der en kæmpe flok omkring mig. Jeg kunne høre stemmer, men jeg kunne ikke sætte en finger på hvem, smerten fylde for meget. Smerten blev bare værre for hvert et sekund, jeg kunne ikke se for smerten slukkede alle mine sanser. Skikkelser var omkring mig, jeg kunne mærke panik omkring mig. Jeg lukkede øjnene og smerten forsvandt, da jeg åbnede dem igen lå jeg på hospitalet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...