Den rigtige drøm.

Jeg er ny, og denne er fyldt med grammatiskefejl og stavefejl, Dette er en historie om en pige ved navn Melissa, som har haft nogle sære drømmer. Inde i drømmene, er der denne dreng ved navn Alex, han er blevet straffet for en kæmpe fejl.

0Likes
0Kommentarer
506Visninger
AA

1. Hvad sker der?

"You need to go my lady! I will take care of the dragon"  Der sluttede mit kapitel i min absolutte ynglings bog, "The true story of love". Jeg drejede hovedet, og kiggede på mit ur. Wow, klokken er allerede 23:00, jeg må hellere ligge bogen fra mig. Jeg kan ikke vente til at læse videre imorgen! Hvad mon Percival har tænkt sig at gøre mod den den blå drage, dragen er jo en frygtindgydende legende. Jeg håber ikke han dør, Sophie har brug for ham, og han har brug for hende. Jeg drømmer mig altid videre i bogen, selvom jeg har læst den et par gange nu. Jeg rejste mig forsigtigt, og lagde bogen tilbage i bogreolen. Jeg betragtede alle mine vidunderlige bøger i en stund, hvad ville jeg gøre uden dem? Jeg har lige fra videnskab, gys, kærligheds romaner, action, dykning, kogebøger, sladreblade, fantasy, osv, og hver en har sin charme. Jeg tror lige jeg vil tage et kig forbi boghandleren imorgen, han har sikkert et tilbud der venter på mig. Han hedder Dave, han er i 40'erne, og han er en lidt gammeldags mand. Det gør ham bare bedre, han ved altid hvilke bøger jeg vil have. Ufrivilligt lagde jeg mig ned i min seng igen, jeg sukkede en gang for mig selv, og lukkede øjnene.

"Melissa? Du skal ikke springe, jeg er lige bagved dig, selvom du har to vinger, så lad vær!" Jeg vendte mig om, og kiggede meget forvirret på den dreng der stod få centimeter fra mig. Han havde lyst hår med nogle brune striber, hans øjne skinnede, og ejede en dyb havblå farve. Hans læber var små, men havde formen af kærlighed, hans næse var lidt smal i det men passede til resten af ansigtet. Han havde ikke noget specielt på, faktisk lignede det noget de hjemløse gik i, hans ansigt var foldet i en dyb bekymring. "Hvorfor vil jeg springe?" spurgte jeg med en lav, undrende stemme. Nu lagde jeg mærke til hvor vi var, der lå en mørk skov bag ved ham, jeg kiggede mig bag om skulderen, og der var der en klippe med et fald til døden. Jeg drejede hovedet igen, og så de to havblå øjne stirrer tænkende på mig. "Jeg skal nok hjælpe dig, bare kom herover, alt skal nok gå" denne gang havde han en hård tone i brug. Han vendte sin krop om, mens hovedet stadig fokuserede på mig. Han rakte sin hånd imod mig, jeg tog usikkert imod den. Vi begyndte at løbe, jeg mærkede noget i min ryg der blæste til vinden. Jeg blev forskrækket da jeg så hvad det var, to store englevinger stak ud ad min ryg. Jeg kiggede på drengens ryg, han havde to magen til. Jeg så ikke længere hvor vi løb hen, jeg løb bare med den ukendte dreng. Den eneste følelse der var i min krop, var følelsen af frygt. 

Jeg vågnede svedende i min seng, min krop rystede og min vejrtrækning var ustyrlig. Jeg drejede hovedet og kiggede på klokken, 03:27, 3 timer endnu. Hvordan skal jeg klare resten af natten? Jeg tør ikke falde i søvn, jeg skal ikke falde i søvn! Frygten skreg stadigvæk i min årer, jeg har aldrig drømt noget som dette før. Efter en halv times tid, lukkede jeg træt øjnene igen. Denne gang var drengen ikke med.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...