Den rigtige drøm.

Jeg er ny, og denne er fyldt med grammatiskefejl og stavefejl,
Dette er en historie om en pige ved navn Melissa, som har haft nogle sære drømmer. Inde i drømmene, er der denne dreng ved navn Alex, han er blevet straffet for en kæmpe fejl.

0Likes
0Kommentarer
528Visninger
AA

5. Hvad er ægte?

Selvom jeg var udmattet, selvom jeg var smadret, var min nattesøvn den nat et mareridt. Jeg lå og drejede, svedte, vågne op til flere gange (alt for mange gange), Alex og Jasper var dem der havde taget min søvn. Istedet havde de givet mig smerte, fortvivlelse, og manglen på at vide hvad jeg egentlig følte. Selvom det tog en evighed, fik jeg lidt søvn den nat. Men det var langt fra overstået. 

Jeg var så forvirret, mit hoved dunkede smertefuld af alle de tanker der fløj rundt. Jeg kunne ikke koncentrerer mig overhoved, jeg kunne ingen gang føre en samtale med min bedste veninde. Det lagde hun mærke til, og lagde mig derfor være i fred. Hun ved hvad hun skal gøre i de situationer. Selvom jeg ikke havde oplevet en som denne før, situation skilte sig lidt ud. Jeg havde så mange spørgsmål, men ingen svar. Men hvem ville jeg også kunne fortælle det til? Augusta ville ikke forstå min bekymring, jeg bebrejder hende heller ikke. Jeg blev nød til at tænke realistisk, to drømme skal ikke få mig til at føle sådan her. Alex er jo kun en fantasi i mine drømme, han er ikke ægte. Den tanken beroligede mig resten af dagen. Men tanken kunne ikke fjerne den smerte der havde blevet skabt, smerten der skabte spørgsmålet, havde jeg følelser for Jasper? Det skar lidt i hjertet, men heldigvis fik jeg mit svar på det spørgsmål. Jeg ville ind i kantinen og købe mig en sandwich, køen var lidt lang og meget kedelig, indtil Jasper stillede sig bag mig. Synet af ham, var et svar nok til mit spørgsmål. Mit hjerte begyndte at hoppe afsted, det føltes som om min krop endelig vågnede. Han tog min hånd, og blinkede flirtende til mig. Min krop stivnede i få sekunder, jeg var vær at vænne mig til ham. Hvordan kunne jeg overhoved være i tvivl om mine følelser for ham? Jasper er den jeg vil have, den mit hjerte tilhører, og det vil han altid være.

Alex var ikke længere min bekymring, han var bare en af min tossede fantasier. Resten af dagen var jeg fyldt med glæde, jeg smilede og grinte sammen med Augusta. Hun nævnte ikke mit humørskift, det var en af de grundene til jeg holde så meget af hende. Efter skole skete der en fantastisk ting, en ting der kun sker i mine allerbedste drømme. Jasper inviterede mig i biografen, jeg kan stadig ikke tro det. Jeg stod bare og kiggede på ham i nogle minutter, han blev nød til at ruske lidt i mig for at få mig til at tale. Lidt pinligt, men det betød ikke længere noget. Det var tirsdag, og vores aftale var fredag aften. Bare tanken stoppede tiden, jeg overvejede hvordan jeg skulle fortælle det til mig mor. Jeg valgte at springe ud i det, og hun tog det rimeligt pænt. Faktisk var hun helt begejstret, samme var min far. Jeg elsker mine forældre.

Resten af ugen foreløb ikke som jeg ville, alt min glæde forsvandt efter den første nat. Alex kom igen. Ingen jeg gik i seng læste jeg lidt i et blad, jeg ville have læst videre i min bog men jeg kunne ikke rigtig koncentrerer mig. Det var et sladderblad, jeg læser aldrig i dem men jeg tænkte jeg godt kunne gøre det denne ene gang. Der var en tophistorie med en pige der begik selvmord, historien havde været verden over. Hun blev mobbet, hvor er det synd for pigebarnet. Det vækker mennesket i mig, en lille tåre gled ned ad min kind. Jeg lagde bladet fra mig og lagde mig til at sove.

Alex kiggede på mig, og jeg kiggede på ham. Stemningen var anderledes, stemningen var hård og ond. Jeg kunne mærke det i alle min årer, jeg kunne se på Alex at han også mærkede det. Vi stod ude i den samme eng som i den sidste drøm, undtagen alt glæden var væk, et gråt vejr havde fjernet solen. Alex så knust ud, en tåre trillede ned ad hans kind mens han kiggede på mig med et blik der havde givet mig skylden. Mit hjerte mærkede hans smerte, jeg ville spørge hvad der var galt men min mund kunne ikke få ordene ud. Han gik hen til mig med flere tårer ned ad kinderne, han krammede mig og det føltes som om han delte sin smerte med mig, mine kinder blev fyldt med så mange tårer som hans kind blev. Der stod vi og græd i hvem ved hvor lang tid, det føltes som en evighed. Drømmen fjernede mit glade humør resten af den næste dag, Jasper var ikke at se nogen steder.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...