Den rigtige drøm.

Jeg er ny, og denne er fyldt med grammatiskefejl og stavefejl,
Dette er en historie om en pige ved navn Melissa, som har haft nogle sære drømmer. Inde i drømmene, er der denne dreng ved navn Alex, han er blevet straffet for en kæmpe fejl.

0Likes
0Kommentarer
530Visninger
AA

6. Det er ikke til at forstå.

De få dage der var inden min date med Jasper, den eneste følelse jeg havde i min krop var tomhed. Tomheden gravede sig dybere ned i mig for hvert sekund, jeg havde ikke oplevet noget lignende. Den eneste følelse jeg kunne sammenligne lidt med den, var da min søde bedstemor Sindy gik bort. Hun betød så meget for mig, hun var nærmest min tredje forældre. Det er så småt 2 år siden hun forlod denne verden, men mit savn til hende ville aldrig forsvinde. Jeg fik en fremskabt en tåre, selvom min krop ingen følelse havde. Det hele gav ikke nogen mening. Drømmene med Alex blev mere dystre for hver nat, jeg er glad for at det ikke var mange dage det stod på. De to sidste dage, håbede jeg inderligt at Jasper ville dukke op. Han ville kunne redde mig fra min tomhed, han ville kunne finde mine ægte følelser frem. Men hvor blev han af? Jeg bad bønner til Gud, i håb om han ville stoppe og fjerne min tomhed. Mine bønner blev hørt, men det var også lige på hængende hår. Dog, tiden var som en evighed. Jeg kunne ikke slippe fra den.

Det var fredag, og min date med Jasper var i aften. Tanken hjalp lidt mod min tomme krop, jeg mærkede meget små sus af glæde. Augusta havde lagt mærke til mit humør de seneste dage, hun vidste for første gang ikke hvad hun skulle gøre. Jeg kunne mærke det på hende, hun iagttagede mig det meste af tiden med et spekulerende blik. Jasper dukkede ikke op i skolen, jeg sukkede for mig selv. Jeg besluttede at komme ud af min tomhed, jeg fik en kæmpe kraft i kroppen. Min vilje kom frem til overfladen, jeg brugte det første frikvarter med at lede efter Jasper. Jeg trængte til at se ham, jeg trængte til hans smil, hans latter, og hans små nuttede krøller. Jeg ledte efter ham overalt på skolen, han var ikke til at se. Endnu en lille tåre trillede ned ad min kind, men tåren vækkede mig, jeg kom til fornuft. Hvad i alverden lavede jeg? Jeg måtte hellere gå tilbage til klassen, min vilje forsvandt så hurtigt som den var dukket op. Resten af timerne foreløb som de seneste dage, jeg kunne ikke koncentrerer mig og lærerens ord var mumlen. Jeg prøvede at dagdrømme mig væk, men det ville min krop ikke tillade. Timerne gik, et frikvarter fløj langsomt forbi, og derefter ringede klokken. Vi havde fri, og jeg begyndte at føle nervøsiteten sprede sig. 

Augusta og jeg ville tage hjem til hende, vi havde planlagt det hele. Eller rettere, Augusta havde stort set planlagt det. Jeg havde købt et flot sæt til aftenen, og Augusta ville lægge en hemmelig flot makeover på mig, samt med at ordne mit hår. Jeg måtte ikke vide hendes planer, men hun havde lovet mig at det var værd at vente på. Sættet jeg havde købt (selvfølgelig sammen med Augusta) var smukt, det bestod af et par almindelige elastiske sorte shorts, en lang løs top der havde en dyb grøn farve, som skinnede som de flotteste diamanter. Vi havde endda valgt sko, da jeg ikke er en fan af høje hæle endnu købte vi et par matchende flotte converse. Vi ville gå direkte hjem til Augusta, så showet kunne begynde. På vejen ud prøvede Augusta at få mit humør i top, hun fortalte søhistorier, vittigheder, og sjove minder fra da vi var yngre. Jeg fik smilt lidt, og grint lidt sammen med hende. Det var virkelig skønt. På vejen ud kunne jeg se Jasper vente ved cykelstativet, jeg stoppede brat op. Mit hjerte hamrede ikke afsted som havde regnet med, det blik han gav mig var udtryksløs. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle stille op, Augusta hjalp mig med at styre mine nerver. Hun hviskede jeg bare kunne gå hjem til hende efter min samtale med Jasper, jeg svarede med et tørt ja. Jeg gik langsomt hen til ham, og da Augusta var ude af syne gik jeg helt hen til ham. Hans små krøller blæste til vinden, hans øjne var rettet opmærksom på mig, hans flotte grønne øjenfarve skinnede til den svage sol der var tilstede. Jeg tog skridtet "Hej Jasper, har du været syg?" Jeg træk vejret dybt, og ventede på hans svar. "Nej, jeg har ikke været syg. Jeg havde bare nogle vigtige ærinder jeg skulle nå, nogle jeg ikke kunne undgå. Jeg ville bare høre om vi stadig har vores aftale i aften?" Og med de sætninger, fjernede han min tomhed. Mit hjerte hoppede rundt i mit bryst, jeg mærkede glæden fylde i min krop. Jeg smilte et ægte smil til ham, og han smilte et charmerende smil tilbage. Hans smil varmede mit hjerte, "Selvfølgelig har vi det, og hvordan gør vi? Jeg mener om vi mødes i biografen, tager en bus hjem eller lignende?" Min stemme lød oprigtig, tomheden var væk, hel væk. "Jeg henter dig klokken 18, hvad er din adresse?" Vi snakkede om de små detaljer i vores date, hvor vi derefter sagde farvel. Jasper gav mig et meget uventet kram, jeg fløj ind i drømmeland med det samme. Jeg drog hjem til Augusta i en hel anden tilstand, jeg følte mig næsten lykkelig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...