Den rigtige drøm.

Jeg er ny, og denne er fyldt med grammatiskefejl og stavefejl,
Dette er en historie om en pige ved navn Melissa, som har haft nogle sære drømmer. Inde i drømmene, er der denne dreng ved navn Alex, han er blevet straffet for en kæmpe fejl.

0Likes
0Kommentarer
509Visninger
AA

4. Alex.

Jeg havde forestillet mig et hospital anderledes, der manglede mere liv i bygningen. Jeg har aldrig været på et hospital før, da jeg altid har været meget forsigtig. Min familie sad og snakkede stille med en ældre læge ved døren, Jasper sad på en stol ved siden af mig og sov. Jeg smilte stort, han så sød ud. Hans små krøller der hang foran hans øjne, fløj langsomt frem og tilbage i takten med hans åndedrag. Min storebror Phillip fik øjekontakt med mig, hans blå øjne smilte stort. Han hviskede nogle ord til lægen, og min familie. Alle øjnene blev rettet mod mig, min mor løb hulkende ned til mig, lagde sig på huk og tog min hånd. Et strejf af glæde summede i min krop, jeg havde aldrig set min mor sådan her før. Min mor er en lille kvinde, med et stort hjerte. Hun er i fyrrende, hun har mørkeblond hår til skulderne, og alles helbred kommer før hendes. Hun hulkede ustyrligt, mens et lykkeligt smil fylde hendes ansigt. Min far sukkede glad højt, og det gav et sæt i Jasper. Mit hjerte sprang et slag over da et smil bredte sig på hans læber, da han fik øje på mig. 

Han så ret træt ud, faktisk ret smadret. Jeg fik lyst til at holde om ham og nusse ham, jeg fik lyst til at passe på ham, men den ide kunne jeg godt smide væk lige nu. Hvor længe havde jeg lige ligget her? Alt havde været sort siden jeg faldt om, jeg husker ingen ting det er. Det er ret skræmmende. Min mor  så mit undrende(mere skræmte) ansigt, og spurgte hvad der var galt. Jeg svarede med en så lys stemme, en så ukendt stemme "Hvor længe har jeg ligget her?"  Alle i rummet kiggede rundt på hinanden, hvor min mor derefter svarede "Du har ligget her i næsten 2 uger, min skat" Mit ansigtsudtryk fortalte de andre at de skulle gå, så det gjorde de. Lægen ville lige tjekke mig, og Jasper blev siddende. Efter få minutter var det kun Jasper og mig i det lille rum. Jeg mærkede tårerne  presse i mine øjne, Jaspers øjne mødte mine "Skal jeg dø Jasper?". Jeg brændte efter et svar, hele mine krop ventede panikslagende på hans næste ord. Han tog min hånd i hans, det gav et sæt i mig, og kiggede mig dybt i øjnene "Du skal ikke dø Melissa, faktisk siger lægen du har et strålende helbred. Han kan ikke forstår det der er sket med dig, han kan ikke finde noget tegn på sygdomme eller lignende." . Jeg pustede en dyb indånding ud, min krop var faldet til ro. Jaspers hånd var dejlig varm, jeg fik lyst at han lå ved siden af mig så jeg kunne putte mig indtil ham. Jeg kunne mærke jeg var træt, meget træt endda. Jeg kiggede Jasper i øjnene, jeg ville ikke have ham til at gå. Jeg var så træt, jeg var i en kamp om at holde mine øjne åbne. Jeg fik mig selv til at fremstamme et ord til Jasper "Bliv" mine øjne lukkede træt i. 

Jeg var i drømmelandet igen. Jeg stod midt i en smuk eng, solen skinnede varmende ned på mig, fuglenge sang smukke viser i det fjerne, og vinden duftede af smukke blomster. Få meter væk fra mig stod den dreng der havde været i min tidligere drøm, han manglede bare sine store englevinger. Han vurderede mig med øjnene, smilte derefter og gik imod mig. Jeg havde ikke frygt i mig denne gang, jeg følte mig tryg. Ved at jeg så på hans ansigt, hans ansigt som ejede en flot og tiltrækkende udstråling, følte jeg et lille stik af glæde. Jeg forstod intet. Han stoppede en meter fra mig, med et beslutsom blik der kiggede dybt i mine øjne. Han tog mine hænder i hans, han smilte et skråt smil der gav mig gåsehud, men det føltes godt. Jasper var forsvundet fra mine tanker, tanken om han fik mig ikke til at smile, tanken om ham fik mig ikke til at dagdrømme. Jeg spekulerede over hvad jeg egentlig så i ham, der her føltes mere ægte. Tanken gjorde intet ved mig, det skræmte mig. "Melissa? Du er ikke den eneste der mærker det, jeg kan også mærke det. Du kan nok ikke se det nu, men Jasper er ikke den han udgiver sig for at være. Du skal ikke stole på ham, lige meget hvad han siger til dig. Mere kan jeg ikke fortælle, da der er regler. Jeg har lige brudt en af dem ved at fortælle om Jasper. Forresten er mit navn Alex." Han havde en flot dyb accent, lyden af hans stemme var så uimodståelig, så sexet at jeg omfavnede ham med trængende længsler. Jeg blev selv meget overrasket over det, men det føltes rigtigt. Han omfavnede mig tilbage. 

Jeg blev vækket af stemmer der sagde jeg kunne komme hjem, jeg var halvt tilstede. Mine øjne prøvede at åbne, men det lykkedes kun halvt. Før jeg vidste det, lå jeg under min varme dyne i min bløde seng.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...