Blikket {1D} (+13)

Bell er en dygtig showdanser på 17 år. Hun har danset næsten hele sit liv og brænder virkelig for det. Hendes hold har flere år vundet EM og de er nu rykket op i et højere niveau og samtidig udtaget til VM. Dette VM er dog specielt, da holdet oveni den store pengesum og fantastiske titel, får lov at danse for One Direction på deres 2 måneders Turné i USA. Bell er absolut ikke en Boy Band fan og slet ikke Directioner, som hendes andre holdpiger. Hun hader tanken om at hun måske skal tilbringe 2 måneder med at stå og danse for dem. Drengene fra One Direction er forfærdelige, som tror de kan synge på deres udseende, mener Bell. Eller... gør hun?


14Likes
16Kommentarer
1188Visninger
AA

2. London, baby!

Wow. Ja, det var det eneste, jeg kunne tænke, da jeg så London. Her var jo for fedt!

Vi var kommet til pladsen, hvor konkurrencen løb af stablen om tre dage. Klokken var næsten seks om aftenen, og vi skulle snart spise sammen med de andre hold og få nogle få informationer om hvordan det skulle foregå med træningen dagene her før konkurrencen.

Dette var den eneste aften, hvor der vil være hygge om aftenen, for at ryste os lidt sammen inden den hårde træning og ikke mindst konkurrencen startede.

"Piger kom nu!" råbte jeg til holdet, som stod og savlede over en kæmpe plakat af One Direction.. åååh suk altså, jeg ville ikke overleve det her.

Pigerne var total umulige at få kontakt med, men Maria hørte mig dog og gik med mig ind til middagsbordene. På vejen derind opdagede vi, at der faktisk var nogle drenge med på nogle af de andre hold. Og ikke nok med det, så så de faktisk ganske okay ud. For ikke at sige at nævne svenskernes eneste dreng! Mums. Han havde det der lækre lyse hår, som sad lidt roddet og man var slet ikke i tvivl om at han var trænet, med de markerede overarme, han havde. Yummi! Jeg blev hevet ud af mine savlende tanker om svenskeren, da Maria hev mig over til vores middagsbord. "Tag dig sammen" sagde hun bare og grinede af mig. Jeg trak på skuldrene:" Man må nyde synet, så længe det varer" sagde jeg og gav Maria et lille blink.

Ved middagsbordet fik vi en masse oplysninger om generalprøve og alt det der.
Vi sad og snakkede og hyggede os rigtig, stemningen var rigtig høj i hallen. Pludselig blev lyset dæmpet. Lysprojektoren blev startet og sat til at fokusere direkte mod scenen.

Aaaav, det lys blændte, når man sad helt oppe ved scenen, mand!

Jeg var lige ved at springe op af stolen, da jeg ser 5 personer sidde med ryggen til oppe på scenen. F*ck, de gav mig et chok!
"OMG OMG OMG!" Begyndte pigerne at hvine fra vores bord.

Og så var jeg overhovedet ikke i tvivl om, hvem der sad på scenen. One fucking Direction. HVORFOR?!

Jeg prøvede at styre min skuffelse og lytte pænt med på sangen "One Thing".
Drengene havde vendt sig på deres stole og sad faktisk og mindede lidt om en lejrtur om et bål. En af dem havde samtidig en guitar med, så lejrstemningen var bare total komplet!

De var jo egentlig nogle pæne drenge, det var da ikke det, der ødelagde ens syn.
Åh Gud, det sagde jeg ikke det der.. Det var bare nogle drenge, selvfede drenge! Nemlig! Ej okay, de var nu kønne.. sorry to say, men det kunne man sgu ikke løbe fra..

Pigerne var total oppe og køre, og jeg prøvede at smile og lytte pænt med, så artig jeg nu var opdraget til at være.
De spillede vidst den akustiske version af sangen, som faktisk var meget behagelig, og slet ikke Boyband agtig at høre på.

I dét de sang omkvædet for sidste gang, sluttede de sangen af med at pege ud på publikum, og jeg fangede mig selv i at have stirret på Harry Styles, som peger direkte ned på mig. Ja, Maria havde igenem sangen nævnt, hvad drengene hed, for at jeg kunne følge med i pigernes hvilken igennem sangen.

Var det bare mig, eller stirrede han bare på mig med den finger der?
Jeg kunne ikke få mig til at tage blikket væk, men da han efter sangen fik pusten lidt, tog han sin finger til sig og det gav mig anledning til lige at ryste på hovedet.

Stirrede han virkelig på mig? Det krøllebøllefjæs? Wow, jeg var forvirret. Og havde hovedpine. Havde han lige boret hovedpine ind i hovedet på mig eller hvad skete der? Aaaav!

Wow, jeg fik det pludselig dårligt. Jeg prikkede Maria på skulderen: "Går lige ud et øjeblik", sagde jeg og Maria nikkede. Jeg løb næsten ud af døren for at få frisk luft. Wow hvor var det virkelig underligt. Jeg havde det sjældent dårligt, men mon ikke det var pga. varmen derinde? Det sagde vi bare, at det var.

***

 

Sangen "I Should Have Kissed You" som var 3. og sidste sang, de ville synge(HELDIGVIS!) var lige startet, da jeg kom næsten løbende ind og fandt mit hold. Hovedpinen var væk, gudskelov! Men inden jeg fik sat mig, tog Maria mig i armen:" Bell, lad os danse til den her" og inden jeg får sagt noget, havde hun hævet mig væk fra bordet og ud på dansegulvet.

Maria begyndte på de kendte dansetrin, jeg havde lært hende: battledansen. Vi battlede ofte, når vi dansede hjemme ved hinanden. Jeg rystede på hovedet og grinte af hende, inden jeg satte igang med de samme dansetrin. Vi stod og dansede, og jeg fik hende smidt ud i en solo. Hun begyndte på nogle ret vilde Hip-Hop moves, hun har lært, faktisk er det en rimelig blæret dans hun fik lavet! Hun fik smidt mig ud i en solo, og mens vi stod og dansede, havde nogen sat projektorlyset imod os. Vi opdagede det slet ikkem før at sangen var færdig og vi stod forpustede og grinte af hinanden, mens folk klappede.

Klappede de af os eller One Direction? Helt sikkert af os, Vi var jo awesome - i hvert fald i forhold til dem da. lålålålål, vi var seje!

"Ja, det er rigtig flot piger, men spar nu lige på krudtet til konkurrencen!" blev der sagt i mikrofonen med et grin. Det var Zayn. "Tusind tak alle sammen, vi glæder os til at følge jeres træning og ikke mindst til at se jer til konkurrencen på fredag!"

Der blev hujet og jublet af dem, og imens skyndte Maria og jeg os tilbage på vores pladser.

"Hold da op, Bell, jeg troede ikke du kunne lide deres musik!" udbrød Sarah og flere af pigerne kiggede måbende på mig.

"Næh, men det forhindrer mig ikke i at danse!" sagde jeg smilende og kiggede på Ida. Ida så rigtig glad ud, og slet ikke så bekymret som hun havde kigget på mig de sidste par dage.

Nu da den lille koncert var færdig, gik Maria og jeg lidt rundt i hallen, mens de andre sad ved bordet og snakkede. Maria var nok den eneste pige, som ikke var TOTAL hjernevasket på den her tur, som de andre var. Men hun snakkede da om 1D.
Men for ikke at være total Directioner, så udtalte hun "1D" som på dansk, fordi hun var bange for at lyde for fan agtig, hvis nu One Direction drengene hørte det. Skøre tøs.


Uden at vi tænkte over det, var vi gået om bag scenen. Pludselig standsede Maria op og tog voldsom fat i min arm, så jeg var lige ved at vælte bagover.

"Heeey, hvad sker der?" spurgte jeg undrende og kiggede på hende og blev ret overrasket over hendes måbende ansigt.
"Drengene er lige der!" hviskede hun hidsigt og pegede.

Ja, det var de da sørme også. Jeg rystede på hovedet og rettede mig op, for derefter at  signalere til Maria at hun ikke skulle flippe ud, men opføre sig bare LIDT normal. Så godt som en Directioner nu kunne opføre sig, når 1D stod næsten lige ved siden af en.

Jeg forsøgte at få vendt hendes opmærksomhed til noget andet, så jeg begyndte at spørge hende om alt muligt, som jeg vidste i forvejen, mens vi stille gik forbi drengene.

___________________________________________________________

Jeg vil utrolig gerne høre, hvis I er nogen derude, som læser med og gerne vil læse mere, da jeg ikke har nogen anelse om hvordan jeg klarer mig skrivemæssigt! :-S

Udover at jeg beklager MEGET at jeg skifter fra nutid til datid hele tiden :-)!

Hvad synes I om historien? er den for tør eller hvad? giv endelig jeres mening til kende!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...