Blikket {1D} (+13)

Bell er en dygtig showdanser på 17 år. Hun har danset næsten hele sit liv og brænder virkelig for det. Hendes hold har flere år vundet EM og de er nu rykket op i et højere niveau og samtidig udtaget til VM. Dette VM er dog specielt, da holdet oveni den store pengesum og fantastiske titel, får lov at danse for One Direction på deres 2 måneders Turné i USA. Bell er absolut ikke en Boy Band fan og slet ikke Directioner, som hendes andre holdpiger. Hun hader tanken om at hun måske skal tilbringe 2 måneder med at stå og danse for dem. Drengene fra One Direction er forfærdelige, som tror de kan synge på deres udseende, mener Bell. Eller... gør hun?


14Likes
16Kommentarer
1187Visninger
AA

1. Let's dance

”og 1, 2, 3, 1, 2, 3, Ja, Sådan Bell, den var der næsten!”

Argh, hvornår var vi færdige med den her dans? Jeg havde haft problemer med den fra start, og alligevel valgte min træner at stå fast i det valg, hun tog om, at jeg skulle stå forrest og ikke nok med det, så skulle jeg lave en solo midt i det hele, som bare slet ikke fungerede! Øv.

”Bell, jeg ved godt, at det er svært, men jeg har valgt dig, fordi jeg tror på dig!” min træner, Ida, kiggede fokuseret på mig, men jeg var ærlig talt godt træt af det hele. Jeg fattede ikke hvorfor hun ikke bare kunne tage en af de andre og udstille?!

”Kan du ikke tage en af de andre? Jeg kan ikke finde ud af det!” Jeg vendte mig om og satte mig over på bænken og tog en slurk af min vand. Hmpf.

Hvorfor havde hun ikke opgivet mig for 3 uger siden? Konkurrencen var om 5 dage, men vi skulle allerede flyve om 2 dage! Ja, altså, sagen er den, at vi skulle til England og konkurrere mod andre lande til et dansestævne - til VM.

Og 1.pladsen var jo latterlig. At komme med på One Direction’s Turné i USA.
One Direction in my butt. Hvad med Chris Brown, Flo Rida og alle dem der MEGA fede sangere? Nej nej, One Direction, det mest nedern Boy band jeg nogensinde havde hørt og udsat mine stakkels ører for. Suk.

”Okay piger, tak for i dag! Vi ses i morgen kl. 11 sharp!” råbte Ida og kiggede på mig med lettere nervøse øjne. ”Bell, vil du ikke komme kl. 10 i morgen? Pleeeease? Så har jeg noget, jeg gerne vil vise dig".

Jeg kiggede bare håbløst på hende og nikkede. Hvad ville hun dog vise mig som ville ændre dansen? Jeg var jo en stor fiasko! Det kunne man da ikke ændre ved at vise mig noget. Jeg gik ud i omklædningsrummet til de andre piger. ”Ej, glæder I jer bare ikke for SYGT til at se One Direction?! De skal vidst være én af dommerne ud af de 4 der er, det er for viiiildt!!” hvinede en af tøserne. De andre piger hvinede med og en af dem skreg mig næsten i øret, da jeg havde taget mine ting og var på vej ud til min cykel.


Åårh, jeg magtede ikke mere One Direction sludder. Og jeg gad sådanset heller ikke på turné med dem. Måske skulle jeg virkelig bare ødelægge soloen for vildt, så vi ikke fik 1.pladsen? Ida havde sagt, at vi havde ret gode chancer, men vi havde også været EM mestre 3 år i træk.
Men nu var vi rykket op i et niveau, hvor vi aldrig havde konkurreret før, så jeg var lidt nervøs for hendes ord, vi kendte jo slet ikke standarden på dette niveau. Men jeg kunne heller ikke være bekendt at ødelægge chancen for de andre? De ville helt sikkert gøre alt for at vinde, så måtte jeg også gøre mit og tænke på den fede titel. VM mestre! Puha, jeg fik helt kuldegysninger af at tænke på det. Det kunne være så fedt at få den titel. Og en turné i USA ville da heller ikke være helt værst, ville det?

 

 

***

 

 

”Bib, bib, bib, bib, bib, bi” Smask! Så ti dog stille! Argh lorte vækkeur.

Klokken var halv ti, jeg måtte hellere se at komme op, hvis jeg skulle mødes med Ida kl.10.

Jeg tog i noget af mit dansetøj og sprang ned i køkkenet. Min mor havde åbenbart været tidlig oppe, for hele køkkenet duftede af boller. Mmmmh!
”Godmorgen min skat, skal du have en varm bolle?”
”Tak mor, vi ses i eftermiddag!” mumlede jeg på vej ud af døren med en bolle i munden og en i hånden. Jeg havde lidt travlt, hvis jeg skulle nå at komme op i hallen i en ordentlig tid.

Da jeg kom op i lokalet hvor vi plejede at træne, sad Ida med sin computer. Ville hun nu have mig til at øve en hel ny solo eller hvad skete der? Jeg blev sindssyg af den l*rte solo. Den gav mig seriøst stress!

"Godmorgen Bell, kom lige her, der er noget du skal se"
Total opgivende gik jeg hen til hende. Helt ærlig, vi skulle rejse dagen efter og jeg havde ikke engang én uge at øve noget helt nyt, så hvis hun havde tænkt sig på at lave en hel ny solo til mig, så... ja, så måtte hun jo være skør!

Ida startede et videoklip fra youtube. Det handlede om en gammel danser, som måtte stoppe med at danse, da hun fik et eller andet i hendes knæ. Ja, jeg fattede ikke det engelske ord for det i hendes knæ, sorry? Hun havde levet af at danse konkurrencer, men det var ikke for pengenes skyld, men fordi det var hendes passion. Hun elskede musik og udtrykte bedst sine følelser og tanker i dans.
Det sidste, hun sagde, var: "En dans er en afspejling af ens følelser og tanker. Så hvis man ikke har hjertet eller hjernen med, så kommer der ingen dans ud af det".

Hvorfor ville Ida have mig til at se det? Jeg rynkede på næsen af det og kiggede på Ida. "Bell, vil du virkelig danse?"
Jeg rynkede i hele mit ansigt nu - hvad var det dog for et spørgsmål? Jeg har danset hele mit liv!
"Ja? Jeg har aldrig villet andet?" siger jeg undrende.
"Men hvorfor går det så galt med lige netop denne her dans? Er det konkurrencen som du er nervøs for? Du har aldrig før haft så svær ved en dans, uanset hvor svær jeg har givet dig den, indtil nu" Ida lignede næsten en, der vil trille en tåre.

 

"Jeg vil virkelig gerne danse! Jeg skal nok tage mig sammen" Ida gav mig virkelig dårlig samvittighed nu.

Jeg forsøgte at tvinge et smil frem til Ida og rejste mig. De andre piger var begyndt at komme, så den sidste træning herhjemme i Danmark kunne komme igang.

 

 

***

 

 

Træningen hjalp ikke. Jeg kan stadigvæk ikke min solo.

Hvad fanden var der galt med mig?! argh.

Vi sad nu i gaten og ventede på vores fly til London. Jeg var hamrende nervøs allerede nu. Hvis jeg ikke kunne min solo om tre dage, svigtede jeg hele holdet og de ville hade mig resten af deres liv! troede jeg da. De var Directioner alle sammen, så det burde de i hvert fald. 

Der kom en meddelelse over højtalerne, men jeg kunne ikke høre en disse af, hvad damen sagde, men folk begyndte i hvert fald at hoppe på vores fly, så jeg regnede med, at det havde noget med det at gøre. 

Vi checkede ind og fandt vores pladser i flyet. Og der gik virkelig ikke lang tid, før pigerne var total Directioners. De snakkede løs om Zayn, Niall, Harry, Louis og Liam - ja, jeg kunne godt navnene på dem! wauw, hvor var jeg sej.

"Bell, hvem synes du, der er lækrest?" Maria ved siden af mig puffede til mig. Hun vidste udmærket godt, at jeg ikke er Directioner, men hvis jeg ikke skulle være helt alene på den her tur, måtte jeg jo være lidt med i deres snakke. Og ja, jeg havde ikke kunnet undgå drengenes ansigter på facebook, når pigerne konstant slår noget op på deres væg om dem.

"Øøøh, det ved jeg altså ikke. Harry måske? Ej Zayn er også ret lækker. Ej, jeg ved det virkelig ikke!" okay, helt styr på ansigterne og så deres navne, det havde jeg altså ikke. Heldigvis bed pigerne ikke rigtig mærke i mit svar, så jeg satte mig bare til at høre musik. 

Nu ventede en lang flyvetur til Paris og fra Paris til London. zZzZzZzzzzz...

 

___________________________________________________________

Hej alle! Jeg er helt ny til det her og vil allerede nu sige at jeg godt selv ved at dette kapitel er ALT for langtrukkent. Men aner ikke hvordan jeg skulle korte det ned uden at jeg følte der manglede noget.

 

Er det noget I gerne vil læse mere på, eller er min skrivestil lidt for "tom" som i at der er meget meningsløst pladder?:-) Ellers vil jeg prøve at skrive det om!

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...