Dark Angel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 sep. 2012
  • Opdateret: 4 apr. 2013
  • Status: Igang
Alicia Hell virker som en helt normal pige. Hun går i skole, til fester og har venner. Problemet er bare at det er hun ikke. Hun bor på Dark Hill kollegiet, et af mange hjemsteder for Mørke Engle, der er sendt op til overfladen af Lucifer for at sprede ondskab. Alicia nyder at være den hun er og hun er god til det. Men alt dette ændrer sig – for Mørke Engle gælder der nemlig kun to regler: 1. Du skal altid være loyal mod Lucifer. 2. Du må aldrig forelske dig. Og Alicia kommer til at bryde dem begge.

164Likes
111Kommentarer
8870Visninger
AA

8. Kapitel 6

 

”Pis. Mit hoved,” mumlede jeg lidende og trykkede fingrene mod mine tindinger. Den pludselige dunken i mit hoved var overvældende og chokerende. Maggie tog et sidste hiv af sin smøg og smed den fra sig.

”Er det ikke lidt sent at få tømmermænd?” mumlede hun spydigt og tog sin taske fra bagsædet. Jeg sendte hende et koldt blik og slyngede min taske over min skulder. Hun vidste udmærket godt, at vi ikke kunne få tømmermænd. Jane var allerede forsvundet op mod skolen, som altid uden et ord, og Brad stod utålmodigt og ventede på, at vi lukkede døren, så han kunne låse bilen.

”Bliv dog færdig, tøser!” hvæsede han som forventet, og Maggie, der var i drillehumør, smilede sukkersødt og provokerende. Efter et par sekunders stirrekrig mellem dem, lænede jeg mig forbi Mag og smækkede døren, så Brad kunne låse bilen. Nogen gange blev rød stue bare for meget for mig.

”Braddie har vist PMS,” mumlede Mag på vej op mod skolen. Jeg fnøs, men sagde ikke det, jeg tænkte: det skulle komme fra dig.

”Religion med Jucher og Jane. Hallelujah,” stønnede jeg, da vi stod ved vores skabe for at tage vores bøger. I det samme smækkede skabsdøren ved siden af mig, og Jane stirrede vredt på mig. Maggie måbede et øjeblik, mens Jane vendte rundt på hælene og stormede ned af gangen.

”Sker det der ikke kun på film?” spurgte hun, irriteret på mine vegne. Jeg trak på skuldrene.

”Vi ved begge, at mit liv er kliche,” mumlede jeg, og Maggie knaldede metallågen hårdt i, ”jeg tror skabene er fordelt i alfabetisk rækkefølge.” Mag trak ligegyldigt på skuldrene.

”Maggie? Mag?” sagde en højrøstet stemme pludselig, og over Mags skulder kunne jeg se Ian Hutcherson komme travende, overraskende nok uden det halve fodboldhold i røven. Maggie klemte lidende øjnene sammen i et par sekunder og vendte sig så tøvende mod ham.

”Ian,” sagde hun modstræbende og distanceret. Jeg smækkede min skabsdør i, rettede på skjorten og sendte Mag et enormt grin.

”Hyg dig,” lo jeg lavt og drillende, før jeg satte kursen mod religionslokalet og gjorde mit bedste for at ignorere den dunkende hovedpine der blev værre for hvert skridt jeg tog. Det havde hun rigtig godt af. Karma er en bitch. I religionslokalet satte jeg mig, hvor jeg altid sad og stirrede tomt ud i luften. En af de katolske fyre sad åbenlyst og gloede på mig. Jeg sad bare og ventede på, at han tog sig sammen til at sige noget. Han rømmede sig omkring 27 gange og åbnede så endelig munden.

”Ehh… var det ikke dig, der var… sammen med James Jefferson i fredags?” spurgte han og rødmede straks. Jeg sendte ham et frækt smil og kørte en hånd gennem håret. Han nærmest skælvede. Åh, dengsedrenge er bare så… ulækre.

”Det kommer an på, hvad rygterne siger…”

”Altså… de siger at du var sammen med ham. Og nu har Vicki slået op. Såå…” han færdiggjorde ikke sætningen, men lod den bare hænge i luften og kastede den videre til mig. Jeg smilede hemmelighedsfuldt.

”Tja, hvis det er det, de siger,” sagde jeg og trak på skuldrene, hvorefter jeg fandt mit lommespejl og smurte endnu et lag mat rød læbestift på. Jeg havde fuldstændig forelsket mig i den måde, den så ud på mine fyldige, perfekte læber. Derefter satte jeg det mørkebrune, nænsomt glattede hår op i en høj hestehale og smilede selvtilfreds til mit spejlbillede. Hello beautiful! Jeg lo stille og smilede sødt og en anelse hånligt til Lindsay, pigen der havde titlen som den uopnåelige, før jeg kom til stedet for et år siden. Hun hadede mig per definition. Jeg elskede det, hvad kan jeg sige? Hun var et klassisk eksempel på en menneskelig synder, slutty og jaloux. Og det var min fortjeneste. Et point ind på kontoen dér.

”Hej Lindsay. Vi savnede dig til festen i fredags. Specielt Ian, men han kom over det,” smilede jeg sukkersødt, og hun klemte hænderne sammen til knytnæver. Uhh, ville promqueen slå mig? Det håbede jeg, underholdning var der ikke meget af på en high school som Greenwest High. Hun kastede med det lyse platinhår.

”Ja, det har jeg hørt noget om,” smilede Lindsay lige så falskt, ”han hyggede sig vist. Med din søster, ikke?” Efter Mag og jeg tog Lindsays titel blev hun lidt mindre… uopnåelig. Ian havde scoret hende et par gange, men de var ikke i et fast forhold. Det holdt hende ikke fra at være skide sur over det han lavede med Maggie om fredagen. Åh, jeg elsker bare at komme i skole en mandag efter en fest. Det er så dramatisk. Jane sendte mig et forvirret og koldt blik, som jeg ignorerede. Hun var fandme den værste amatør, jeg nogensinde havde haft fornøjelsen af at møde. Hun var næsten lige så ukompetent som de ynkelige skravl. Tænk at hun ikke kunne se et forsøg på at arbejde fra min side, når det udspillede sig lige for hendes spidse næse.

Hvad havde hun overhovedet opnået, siden hun ankom? Intet. Ikke en eneste person havde hun lokket i fordærv. Hvad var så meningen med hendes tilstedeværelse, om jeg må spørge? Det virkede næsten som om, ingen havde forklaret hende De Mørke Engles roller på jorden. Det var fandme ikke for sjov, vi rendte rundt i mennesketøj og mængede os med de mindreværdige skabninger. Der var et formål med det, men på en måde måtte det formål, være gået hen over hovedet på Jane.

”Det passer,” smilede jeg til Lindsay, der skar ansigt flygtigt, og fandt mine bøger frem i samme øjeblik Jucher tordnede ind i klassen med et stresset udtryk. Jeg ville sgu også være stresset, hvis jeg så ud som ham, stod midt i en skilsmisse og fixede min egen kaffe for at komme gennem den håbløse dag fyldt med idiotiske teenagere.

”Eh, øh… godmorgen,” mumlede han og så forvirret rundt i lokalet. Så faldt hans blik på mig og hans ansigt krøllede sig sammen, som om det på sin egen måde sagde åh nej, ikke hende. Den stakkels fyr måtte have glemt præcis, hvem han skulle undervise i første time.

”Nå, øh… I begynder bare at læse i bog 2, side 35,” fik han fremstammet og faldt sammen i sin stol. Der bredte sig et kollektivt suk over klassen, og folk slog op og begyndte modstræbende at læse. Jeg kiggede og så at det var uddrag af Jobs Bog. Da jeg kunne Biblen i hovedet hundrede procent, lod jeg bogen ligge og fandt mine mobil frem. Jeg gemte den selvfølgelig under bordet, og Jucher havde åbenbart ikke overskud til at være efter mig i dag. Jeg tog mig et øjeblik til at kigge tilbage på min kusine, der sad og læste koncentreret. Det overraskede mig ærlig talt. Hun mærkede mine øjne på sig og kiggede op.

”Hvad?” fløj det hviskende ud af hendes mund, og hun tog overrasket fingrene op foran sine læber. Hun lignede en, der lige havde tabt lotteriet. Jeg smilede overlegent. Hun blev den første til at sige noget, præcis som jeg havde forudset. Engang blev jeg så pissed på en pige hjemme i Helvedet, at vi ikke sagde noget til hinanden i 13 år. Indtil en dag hvor hun, uden at tænke over det, spurgte mig, om jeg havde set en af hendes – i mangel på bedre ord – veninder. Efter 13 års tavshed, sagde hun det første ord. Den dag var en god dag.

”For at bestå prøven, så man kan blive udsendt, skal man kunne Biblen udenad,” hviskede jeg med et løftet øjenbryn. Hun rødmede. Vent. Rødmede?!

”Ehh… ja,” sagde hun bare og læste videre. Jeg forstod intet. Betød det, at hun ikke havde taget prøven? Havde hun ikke bestået? I det samme sprang døren op og en elev kom farende ind i rummet. Samtidig med at mit hoved eksploderede i en diskret smerte.

”Undskyld jeg kommer så sent. Jeg kunne ikke finde lokalet,” sagde en uhyggeligt velkendt drengestemme. Jeg stirrede måbende på ham, mens mit hoved dunkede. Mr. Jucher så totalt uforstående ud.

”Jeg er den nye elev,” forklarede drengen, som jeg fik en rimelig klar fornemmelse af hvem var, ”Jalen Eden?” Jucher så stadig forvirret ud, og jeg gloede på den sølvblege nakke og det lyse baghoved.

”Der er sgu ingen, der fortæller mig noget længere,” mumlede han irriteret – jeg kunne virkelig føle ham – og nikkede, ”jamen, så velkommen da. Sig mig. Du er ikke endnu en Hell, er du?” man kunne nærmest høre det bønfaldende i hans stemme. Jeg rullede med øjnene. Helt ærligt. Jalen lo.

”Nej sir, det er jeg ikke,” smilet i Jalens stemme var ikke til at tage fejl af.

”Godt,” mumlede Jucher og henvendte sig til resten af klassen, ”elever, dette er Jalen Eden, den nye elev,” for sig selv tilføjede han, ”hvis vi bliver ved med at modtage nye elever hver mandag, bliver vi nødt til at tvinge samfundsklassen til at bytte lokale med os.” Jeg kunne ikke være mere enig. Hvem dukkede mon op på religionsholdet næste uge? Min forsvundne mor? Jalen vendte sig mod klassen og smilede indbydende. Man kunne næsten høre alle pigers ivrige suk, og jeg vendte øjne. Hans unaturlige øjne borede sig ind i mine, og mit hoved eksploderede igen. Jeg knugede om bordpladen for ikke at miste grebet og bryde ud i en høj jamren. Jalen bevægede sig yndefuldt ned gennem lokalet og stoppede næsten umærkeligt ved mig.

”Alicia,” mumlede han til hilsen og satte sig på bagerste række mellem Jane og punkerfyren. Jeg krympede mig diskret og bed tænderne sammen. Kun et ord ramlede rundt i mit hoved, smadrede mod min hovedskal og råbte på at blive skreget ud til hele verdenen: PIS!

 

Jeg sugede desperat på den tændte smøg og pustede frustreret ud. Pis. Pis, pis, pis! Jeg skuttede mig i kulden og hev endnu en omgang nikotin og varme ned i lungerne.

”Du ved godt, at rygning er usundt, ikke?” spurgte en uvelkommen stemme bag mig, og jeg fik lyst til at skrige. For fanden Gud, jeg ved du hader mig, men virkelig? Virkelig?!

”Tror du jeg virkelig, jeg tænker over det?” mumlede jeg irriteret og gjorde mit bedste for ikke at se på ham.

”Du kan få lungekræft, luftvejssygdomme, nedsat lungefunktion, hjerneblødninger…” han lød som om, han bare rablede noget af, han havde lært udenad.

”Hold nu kæft Jalen,” stønnede jeg og skoddede cigaretten, for så at tage endnu et hiv. Han stoppede brat sin talestrøm.

Undskyld mig?!

”Du hørte mig. Hold nu bare kæft,” sukkede jeg og vendte mig endelig mod ham. Hans lyse var var vindblæst og omkransede hans markerede ansigt som en glorie.

”Har du nogensinde overvejet at droppe banderiet?”

”Har du nogensinde overvejet at droppe moralprædikerne?” svarede jeg igen og pustede med vilje en røgsky direkte i hovedet på ham. Han hostede diskret og stirrede vredt på mig.

”Er du vokset op blandt ulve, eller sådan noget?!” hvislede han, og jeg smilede bittert og hemmelighedsfuldt.

”Pis, du gennemskuede mig.” Han vendte øjnene.

”Du er den der sindssygt irriterende type, der kun er irriterende for at være det, er du ikke?” spurgte han spydigt. Jeg tog mig til hjertet og proppede et falsk såret udtryk på.

”Av, den gjorde ondt,” mumlede jeg sarkastisk og tog endnu et hiv. Et impulsivt udtryk af vrede og beslutsomhed løb over hans ansigt, og i løbet af et halvt sekund lå min smøg tre meter fra os. Jeg stirrede bebrejdende på ham.

”Hvad fanden har du gang i? Er du retarderet, eller hvad Helvede sker der?!” rasede jeg på min helt egen kontrollerede facon, og han så usikker ud et øjeblik.

”Det er jeg ked af. Jeg… jeg…” mumlede han skyldbevist. Jeg himlede med øjnene og samlede min taske op fra jorden.

”Det er du sikkert,” med de ord gik jeg, uden at se mig tilbage, ud af rygegården og ind på gangen. Mit hoved dunkede stadig.

 

”Ally!” kaldte Maggie bag mig og løb op på siden af mig. Jeg var på vej mod kantinen efter en lang dag. Heldigvis dukkede Jalen ikke uventet op i nogen af mine andre klasser, og jeg kunne ånde frit, med hovedpinen som en svag dunken i baghovedet.

”Hey Mag,” mumlede jeg og stillede mig i kø i kantinen, ”er der sket noget særligt i dag?” Hun fnøs.

”Hvis der var, ville det være et mirakel. Men faktisk, så startede der en ny fyr på mit matematikhold i dag. Endnu en katolsk dreng. De tager livet af mig,” stønnede hun og tog en sandwich over på sin bakke. Jeg greb en skål salat og sendte hende et drillende grin.

”Tja, det er nu meget sjovt at lokke dem i fordærv, hvis du spørger mig.” Hun lo perlende.

”Ja, det må du jo vide alt om. Er du stødt ind i James endnu?”

”Næh. Han dukkede ikke op til engelsk, så jeg tror, han er syg.”

”Det er da klart. Han fik vel hele turen, ikke sandt?” mumlede hun i kodesprog. Hemmeligheden, det der nærmest ødelagde mennesker, der havde sex med en Mørk Engel var, at personen fik lidt af Helvedes flammer ind i systemet, og det ville ændre dem for altid. Selv den mest troende, søde dreng, ville blive mere syndig af en tur med en Mørk Engel. Da mennesker jo ikke vidste noget om Mørke Engle – eller Lyse Engle, for den sags skyld – vidste de heller ikke, at det mest syndige i Ham deroppes øjne, var at være involveret med en af os.

”Tja, vi lærte hinanden godt og grundigt at kende,” jokede jeg med biblens ord for, hvad vi lavede i det soveværelse og Maggie lo stilfærdigt. Vi betalte og satte os ned til Brad, der som altid havde sin alvorlige mine på. Jane stødte til og de startede en samtale om Skærtorsdagfesten.

I Helvedet fejrede vi skærtorsdag, men ikke af samme grund som de kristne. Vi fejrede den, fordi det var dagen for historiens største forræderi, nemlig Judas, der forrådte Jesus med et kys. Alle Mørke Engle i sektion 9 hed Judas til mellemnavn, ligesom alle i sektion 1 hed Lucifer til mellemnavn, da sektion 1 var den sektion, Lucifer selv boede i. Alicia Judas Hell. Jeg fik øje på Jalen, der satte sig sammen med en flok katolske unger. Et øjeblik syntes jeg, at jeg kunne mærke hans øjne på mig, men da jeg kiggede hen mod hans bord, var han dybt begravet i en samtale med en lyshåret pige. Lindsay.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...