Dark Angel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 sep. 2012
  • Opdateret: 4 apr. 2013
  • Status: Igang
Alicia Hell virker som en helt normal pige. Hun går i skole, til fester og har venner. Problemet er bare at det er hun ikke. Hun bor på Dark Hill kollegiet, et af mange hjemsteder for Mørke Engle, der er sendt op til overfladen af Lucifer for at sprede ondskab. Alicia nyder at være den hun er og hun er god til det. Men alt dette ændrer sig – for Mørke Engle gælder der nemlig kun to regler:
1. Du skal altid være loyal mod Lucifer.
2. Du må aldrig forelske dig.
Og Alicia kommer til at bryde dem begge.



166Likes
112Kommentarer
9277Visninger
AA

5. Kapitel 3

Hej alle. Hvis I lige hurtigt kunne smide en kommentar med feedback om hvad I synes om Alicia, ville det betyde meget. Tusind tak fordi I læser. - Ida

PS. Ved godt at det er et lidt kedeligt kapitel, men tænk på mig som Tolkien. Jeg kan godt lide at give et ordentligt indtryk af mine karakterer, før jeg sætter handlingen i gang.

 

 

”Godmorgen elever!” sagde mr. Jucher ud over klassen og trak ærmerne på sin blå ternede skjorte op om albuerne. Måden han rettede på sine briller, fik mig lyst til at slå på et eller andet.

”Godmorgen mr. Jucher,” svarede alle andre end mig automatisk. Selv Jane. Mr. Jucher gennemsøgte lokalet og fik øje på hende. Han kæmpede hårdt for at give hende et smil, men det blev bare halvhjertet og nervøst.

”Elever, det er Jane Willson-Hell. Hun er Hell-søskendes kusine,” fortalte han de nysgerrige elever, der stirrede utilsløret på den nye elev, og lokalet summede af snak. Med min forbedrede hørelse hørte jeg de få ord, han tilføjede for sig selv.

”Endnu en Hell. Herligt,” bitterheden i hans stemme fik mig bare til at smile skævt.

”Okay, okay stille. I får massere af tid til at snakke med Jane i frikvarteret,” sagde han, og snakken forstummede. Og om hende, tilføjede jeg i mit hoved.

”Lad mig starte ud med at stille et spørgsmål,” han så direkte på mig og Jane. Kom med den, Jucher. Lad os se hvad du har, tænkte jeg tilfreds og lænede mig tilbage i stolen. Det skulle nok blive interessant.

”Alle, der er protestanter, rækker hånden op,” sagde han, og størstedelen af klassens elever rakte hånden op. Jeg kunne nævne alle, der ikke ville gøre det, uden at kigge rundt. Jong fra Thailand stirrede ned og gemte sine hænder under bordet, Maria, den pæne pige, pillede ved sine blyanter med begge hænder, og et par andre kiggede rundt uden at have hånden i vejret. Mr. Jucher nikkede, og hænderne faldt ned igen.

”Maria Greet. Hvad tror du på?” spurgte han, og hun kiggede nervøst op.

”Jeg er katolik,” sagde hun pibende, og et par andre, der ikke rakte hånden op, nikkede og kom med sammenstykkende kommentarer. De var også katolikker.

”Hvad med dig, Jong Huang?” fortsatte Jucher sin runde.

”Jeg er buddhist,” svarede han roligt, ”men det er ikke en religion. Det er en levevej. Så jeg tror vel ikke på noget.” Allerede første dag faldt Jong i min smag. Altså taget i betragtning, at han var et skravl. Han var dejlig ærlig og ret ligeglad med, hvad lærerne forventede af ham og ville have. Vi var tre tilbage, der endnu ikke havde tilkendegivet vores religiøse overbevisning.

”Marc Lloyd?” den punkede dreng på bagerste række vrængede af læreren og tegnede videre på den mørke tegning, mens han svarede.

”Jeg er satanist,” sagde han ligegyldigt. Jucher skar ansigt, men prøvede at beherske sig.

”Tja, i det mindste tror du på noget,” mumlede han og vendte sig langsomt mod mig. Jeg smilede afslappet, og vippede stolen lidt tilbage kun for at irritere ham.

”Miss Hell?” sagde han, og stemningen i lokalet blev straks anspændt.

”Det ved De allerede, mr. Jucher,” smilede jeg provokerende, ”jeg er ateist.” Jucher hadede ateister som pesten, kun fordi de var troløse. Han kunne leve med alle andre, så længe de bare troede på noget. Mange ville nok tro, at jeg som Mørk Engel, var satanist, men Satan var et symbol i Biblen på det dårlige i mennesker, hvor Lucifer, som jeg i princippet sværgede til, var meget mere konkret end et symbol. Han skramlede rundt i underverdenen i det øjeblik og var styret af indædt vrede og hævntørst. Fin fyr, virkelig.

”Hvad med dig, Jane Willson?” han ville nok helst ikke kalde hende Hell også, bare for at slippe for at forbinde hende med mig og mine søskende. Måske havde han stadig et barnligt håb om, at ikke alle i Hell-”familien” var lige håbløse. Jane tøvede, hun tænkte sikkert som en gal. Sig nu bare ateist, tænkte jeg og drejede mig for at kigge på hende. Hun stirrede direkte ind i mine øjne med en iris, der var fuldstændig magen til min. Kulsort og skinnende, et karakteristisk træk for en Mørk Engel. I et øjeblik føltes det som om, hun stirrede direkte ind i min sjæl, der bestod af døde flammer, og den svage hinde, jeg hele tiden havde set foran hendes øjne, faldt fra, så jeg kunne se den rasende vilje, der gemte sig i hende. Styrken slog mig nærmest ud, og det ramte mig, at jeg uden tvivl havde fejlvurderet hende. Hinden faldt for igen, og hun så uskyldigt på Jucher.

”Som resten af min familie, tror jeg ikke på noget. Jeg er ateist,” Jucher smækkede kæberne sammen og rettede sig lidt mere op.

”Javel,” med det ene ord gik han tilbage til katederet. Jeg så spørgende på Jane, der trak på skuldrene og kiggede ned i bordet. Jeg rystede opgivende på hovedet og vendte mig igen mod tavlen. Jucher skrev de overbevisninger, vi havde repræsenteret i lokalet op på tavlen. Protestant, katolik, buddhist, satanist, ateist.

”Godt. I dag skal vi fokusere på, hvorfor vi egentlig tror på disse ting.” Jeg løftede et øjenbryn. Han begyndte at gennemgå, hvad der gjorde, at mange var protestantisk kristne sammen med dem, der var af samme overbevisning som ham. Derefter gav han ordet til den lille gruppe af katolikker, der stort set var meget lig protestantisk kristen.

”Den katolske tro er jo faktisk den oprindelige tro,” indskød en katolsk pige forsigtigt, ”den protestantiske kristendom er jo udsprunget af katolicismen.” Hun krympede sig under Juchers utilfredse blik. Jeg himlede med øjnene. Få dog styr på jeres facts, troende tåber!

”Jesus var jøde. Hele det gamle testamente handler om jøder, Guds udvalgte folk,” sagde jeg koldt uden at have fået ordet, ”jødedommen var der længe før nogen art af kristendommen. Da Jesus blev født, blev den kristne tro, og dermed den katolske tro, også født. Den kristne protestantiske tro blev først opfundet, da Martin Luther besluttede sig for at ændre på pisset.” Jucher så ud til at være få ord fra at eksplodere, da jeg holdt inde. Jeg kunne mærke Janes overraskede blik på min ryg.

”Du havde ikke fået ordet miss Hell,” hvislede han vredt. Jeg himlede med øjnene, men sagde ikke mere. Godt nok var jeg provokerende, men jeg var ikke uden intuition. Ordet gik videre til drengen, der var satanist, og han kunne ikke rigtig forklare, hvorfor han troede på det, han gjorde. Noget sagde mig, at han bare lod som om, han troede på det for at være anderledes. Som om de syv centimeter lange pigge på hans tøj og piercingerne overalt i hans ansigt, ikke gjorde det for ham.

”Okay, miss Hell. Lad os høre,” sagde Jucher sukkende og skævede til uret. Et lille smil bredte sig over hans ansigt, og i det samme ringede klokken. Jeg bed tænderne sammen og stirrede vredt på ham.

”Øv, det ser ud til at vi ikke når mere i dag. Ingen lektier for til næste gang, men husk rapporten om Jobs Bog til i næste uge. Hav en god dag,” sagde han, nærmest ekstatisk og skyndte sig næsten lige så meget som eleverne med at pakke sine ting sammen og slippe ud af lokalet. Jeg kastede min ting i tasken og bevægede mig med min ligeglade skødesløshed ud på gangen. Jane kom halvløbende efter mig og kæmpede sig op på siden af mig. Jeg gik målrettet mod udendørsområdet uden at se på hende.

”Hvor skal du hen?” spurgte hun lidt forpustet og prøvede ihærdigt at få sin taske til at sidde ordentligt på sin hofte. Jeg kiggede stadig ikke på hende og rettede på den korte nederdel.

”Ud. Den lektion gav mig virkelig lyst til en smøg,” svarede jeg og åbnede døren til gården, hvor rygerne hang i små grupper omkring bordene, delte ud af ilden og sugede desperat på de hvide ruller. Jeg stillede mig lidt afsides og fandt mine smøger i min taske. Jane tog imod, da jeg bød hende, og hun begyndte at lede i sin taske efter en lighter.

”Amatør,” mumlede jeg og satte min pegefinger op til spidsen af cigaretten. En lille flamme skød ud af fingerspidsen og jeg hev røgen og nikotinen ned i lungerne. Jane stirrede fascineret på min finger og lod mig tænde hendes smøg også.

”Vildt,” sagde hun og pustede røgen ud. I det mindste kunne hun ryge og stod ikke og hakkede som en anden idiot. Mørkets Engle, der var udstationerede på Jorden, røg stort set alle sammen, udelukkende fordi de havde været vant til røgen i Helvedet og cigaretrøg i lungerne gav en slags hjemvanthed, og holdt os fra at få vejrtrækningsproblemer på grund af den fremmedartede luft. Vi kunne ikke blive afhængige. Det var fysisk umuligt for os, så det havde intet at gøre med nikotintrang.

”Nå, jeg må hellere gå. Min næste lektion er helt ovre i Østfløjen,” sagde jeg og slukkede min cigaret. Jeg ville meget gerne af med min belastende kusine. Hun nikkede og røg videre, da jeg gik fra hende. Jeg kom til at tænke på det, jeg så i timen og rynkede panden. Noget sagde mig, at jeg skulle holde ekstra meget øje med mit nye familiemedlem. Der var noget underligt over hende. Noget unaturligt. Og ikke bare som i ”jeg er skabt af fjer og en flamme, er Lucifers undersåt og er her for resten for at gøre dig syndig”. Nej, der var noget helt galt med den pige, det troede jeg fuldt og fast på. Desværre fik jeg ret. Som altid.

 

”Jeg hader det her sted,” stønnede Maggie utilfreds, da jeg mødtes med hende ved jeepen den eftermiddag. Det sagde hun ofte.

”Baby, det er det her eller evige flammer. Dit valg,” svarede jeg tonløst, og hun filede videre på sin perfekte negl med et mumlende grynt. Jeg forstod hende virkelig godt. Jeg havde heller ikke haft den bedste dag, men bare tanken om at tage tilbage til det uforanderlige i Helvedet, gav mig kuldegysninger. Ash var den eneste formildende omstændighed på den front. Igen mærkede jeg et lille stik i maven, hvilket irriterede mig grænseløst. Det var begyndt at komme oftere og oftere. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle få det til at forsvinde. Skumlende lænede jeg mig op af den sorte bil og kiggede ud over parkeringspladsen, der vrimlede med teenagere. I min frustration vendte jeg fingerspidserne mod to piger, der gik sammen og sendte mine energier mod dem. Kun få sætninger efter, tog deres samtale en skarp drejning, og de begyndte at skændes.

”Smooth,” kommenterede Maggie med en smule sarkasme i stemme og lagde sin fil i tasken. En flok drenge fra fodboldholdet kom gående forbi og begyndte at råbe efter os og pifte.

”Hej skattepiger!” råbte quaterbacken og blinkede til mig, ”vi holder fest hos mig på fredag. Kigger I ikke lige forbi?” Jeg vendte øjne og Maggie lo hånligt.

”I jeres drømme,” sagde hun stift.

”Er det ikke bare lidt for selvsikkert at tro at vi har styr på hvor han bor?” mumlede jeg retorisk med et smil, og Mag fnisede med den der charme alle drenge faldt for.

”Sportsidioter. De er per definition narrer fra fødslen,” sagde hun. Fodbolddrengene stoppede op lidt fra os og snakkede ivrigt sammen, mens de kiggede på os med jævne mellemrum.

”Var du ikke sammen med en af runningbacksne for tre uger siden?” spurgte jeg med et glimt i øjet. Maggie tjattede til mig og fnøs fornærmet.

”Til mit forsvar var jeg virkelig fuld.”

”Er du ikke altid det?”  kommenterede jeg og prøvede at ignorere de sjofle ting, jeg opfangede fra gruppen af sportsskravl lidt fra os. I det samme kom Brad gående sammen med Jane og sjovt nok forduftede fodboldholdet med det samme.

”Er I klar til at køre?” spurgte han og satte sig ind på forsædet.

”Lader du nogensinde nogen af os andre køre?” spurgte jeg og satte mig ind ved siden af ham, hvilket forviste Maggie til bagsædet og i den pakke medfulgte et styks Jane. Mag så ikke specielt glad ud ved arrangementet.

”Nej,” svarede Brad uden tøven.

”Du ved, hvor desperat han er efter at opretholde illusionen om, at han er maskulin,” lo Maggie drillende. Jeg grinede, og Brad trak på smilebåndet.

”Gud ja, jeg havde helt glemt, at du er skabsbøsse,” lo jeg og han skubbede grinende til mig. Hvis der var noget Brad ikke var, så var det homoseksuel. Derfor jokede Maggie og jeg altid med det. Jane kunne ikke holde et smil inde, hun havde formegentlig observeret det samme som Maggie og mig.

”Små hjerner, små fornøjelser,” påstod han og stoppede i den kø, der var hver dag om eftermiddagen, når folk kæmpede for at komme ud og hjem. Brad trommede utålmodigt på rattet, Jane kiggede fraværende ud af vinduet og Maggie tyggede koncentreret på sit tyggegummi. Efter et år havde hun stadig ikke forstået konceptet med blødt plastik med smag, og netop det var baggrunden for hendes begejstring for det.

”Har I hørt, at Oscar tager tilbage til Helvedet?” spurgte Brad pludselig. Jeg så overrasket på ham og rystede på hovedet. Oscar gik på det lokale lille college sammen med Max. De gik tidligt om morgenen og kom hjem sent om aftenen, så os der gik i high school havde aldrig haft specielt meget at gøre med dem.

”Nederen for Max,” sagde Maggie, stadig med overraskelse i stemmen.

”Så er vi kun ti igen,” konstaterede jeg og tændte for radioen. Et eller andet rockband sang noget ala ”she’s so lost in stereo”. Brad skruede lidt ned og kørte endelig ud fra parkeringspladsen.

”Hvornår tager han af sted?” spurgte jeg endelig. Sagde det højt, de to andre tænkte.

”Søndag aften,” svarede Brad kortfattet og trykkede speederen i bund. Jeg vidste, at Brad var ret gode venner med Oscar.

”Er du okay?” spurgte Jane forsigtigt. Hun måtte have set, at de var venner. Jeg fik lyst til at le af hende, men holdt mig tilbage og smilede underfundigt til ruden.

”Selvfølgelig er jeg det!” udbrød Brad brysk. Jeg løftede øjenbrynene i hendes retning, men kommenterede ikke noget. Hun var virkelig underlig. Selvfølgelig var han okay. Han kunne jo ligesom ikke være ked af det, vel? Han kunne ikke føle nogle af den slags følelser, det kunne ingen af os. Heller ikke Jane. Jeg så eftertænksomt på hende, når hun ikke opdagede det, og tænkte som en gal. Der var et eller andet galt med den tøs. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...