Djævlens Palads.

Maya melder sig ind på en skole, ved navn 'SchoolWorld', og den ligger midt i Canada. Hun er oprindeligt fra Spanien, Barcelona. På grund af denne skole, flyttede hun hele vejen til Canada. Maya har altid drømt om en mere overnaturlig skole, og det får hun nu. SchoolWorld er i den grad en overnaturlig skole. Følg med, og se hvad der sker.

0Likes
1Kommentarer
284Visninger

1. Kapitel 1.

Jeg var lige ankommet til SchoolWorld. Det så ud som en skole, der virkelig var interessant for mig. Jeg kiggede rundt, og fik øje på en mand klædt med kappe, og briller der sad helt nede på midten af næsen. "Åh hej, du må være Maya, ikke sandt?" sagde han, med den der vildt gammeldags accent, jeg bare slet ikke kunne holde ud. "Ehm, jo, jeg er Maya. Jeg synes her ser lidt øde ud, hvor mange elever går her?" spurgte jeg, og han så bare på mig med et interessant blik.
"Jo altså, nu skal du se. Der går nok nihundrede elever på min skole, men de allesammen sidder bare inde i deres klasser," sagde han, og smilede til mig.
"Jamen... her er jo ingen klasser?" sagde jeg forvirret. Jeg kiggede rundt på væggene, som var fyldt med tryllestave, spåkugler, troldmandshatte og hvad ved jeg. De var lavet af porcelæn, det var virkelig en fin, men alligevel gammel skole.
"Lidt længere nede af gangen," sagde han, og kiggede på mig med et smil.
"Jamen... altså, hehe, alt efter hvad jeg kan se, at det her det eneste rum. Et stort, og tomt rum," sagde jeg forvirret.
Han grinede kort, lidt ligesom når julemanden sagde ho ho ho. 
"Nå ja, det kunne du da ikke vide."
Han gjorde et eller andet med sin hånd, og pludselig var der døre over alt. Han gjorde det en gang til, denne gang lidt anderledes, og nu var der kun en dør tilbage. 
Jeg kiggede forvirret rundt, det var egentlig ikke lige sådan noget, jeg havde forventet.
"Derind. De har om Djævlen nu, og du skal møde ham."
Han blinkede med det ene øje, og jeg gik bare forvirret ind i klassen. 
"Åh hej, du må være den nye elev, Maya. Jeg hedder Karen, og jeg er lærer i din nye klasse. Bare tag plads ved siden af William derovre," smilede Karen, og pegede over mod drengen, der åbenbart hed William. Eller, det blev han i hvert fald kaldt. 
Jeg satte mig derhen, og pludselig var stolen væk under mig. Karen havde tryllet den væk. Hun grinede, og tryllede den frem igen lige ved siden af mig.
Alle klassens elever grinede, undtagen mig, jeg synes bare det gjorde ondt. Så rejste jeg mig op, skubbede stolen hen under bordet, og satte mig bare der.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...