Just love me, please - DYFM 2 - One direction

Bailey har slået op Zayn efter, han var hendes utro. Men hvordan reagerer han på det? Og vil Niall overhoved stadig have hende? Liam ved stadig ikke, hvad hans søster har lavet med hans venner, og vil det overhoved ændre sig? Og hvad med hendes jaloux ekskæreste, som stadig påstår, at hun skylder ham penge.

229Likes
175Kommentarer
13002Visninger
AA

5. Kapitel 5.

 

 

Zayns POV:

”Han kunne aldrig finde på at være utro, lige som du var,” hvisler Liam og stirrer ondt på mig.

Sådan skulle han bestemt ikke tale til mig, når hans søster havde været mindst lige så meget utro, hvis ikke mere! Jeg havde jo ikke haft sex med Perrie den aften. Hun var gået direkte hjem og knaldet min bedste ven.

”Men det kunne hun jo åbenbart,” mumler jeg og skal lige til at vende mig om, da en eller anden rammer mig på øjet med sin hånd. ”Av for satan!” skriger jeg og springer tilbage, imens min hånd flyver op til mit øje.

”Hvad fanden sker der her?!” skærer en autoritær stemme, imens døren smækker bag ham. Alle drejer sig med det samme over mod James, som står sur i dørkarmen og stirrer rasende på Liam.  

”Sæt jer ned. Alle Sammen,” hvæser James og går med lange skridt over til sin stol. Liam kaster et sidste blik på mig, før han sætter sig ned. Med tøvende skridt sætter jeg mig for enden af bordet og kigger afventende på James.

”Er der nogen, som gider forklarer mig, hvorfor Liam slog Zayn, og hvorfor Bailey ligner en næsten er blevet spist?” spørger han roligt og peger på Baileys sugemærker på halsen, hvilket får klumpen i min hals til at vokse.

 

Harry rømmer sig kort og rykker ud på kanten af stolen. ”I de seneste par måneder har Bailey og Zayn datet på en måde,” siger han langsomt, hvilket får James til spærrer øjnene op. ”Hvad?! Og det har I ikke informeret mig om?” spørger han skuffet og ryster på hovedet. ”Der er mere,” afbryder Louis med et dybt suk.

”I forgårs kyssede Zayn så med Perrie,” forsætter Harry. ”Hende igen Zayn? seriøst.” sukker James skuffet og gemmer sit hoved i sine hænder. ”Og derfor tog jeg så hjem til Niall,” fremstammer Bailey og kigger ned på sine hænder, der snor sig ind i hinanden.

”Hvorfor fanden tog du hjem til ham? Var Liam ikke hjemme eller hvad?” spørger han forvirret og møder Baileys forlegne øjne.

James havde simpelthen formået at gøre hele situationen endnu mere akavet end den var i forvejen, hvilket var ekstremt godt klaret. Selv jeg kunne ikke lade være med at smile en smule over det.

”James; sugemærkerne er Nialls værk,” mumler Liam anstrengt og kigger afventende på ham. Langsomt går hele situationen op for ham og et lille ’aaah’ undslipper hans læber. ”Derfor,” mumler han for sig selv og nikker.  

 

”Så; Liams søster, Bailey, knaldede først med Zayn, som kyssede med Perrie, og derfor knaldede Niall med Bailey, og derfor slog Bailey op med Zayn, som svinede Bailey til, og derfor slog Liam ham, eller har jeg misforstået noget?” spørger han roligt og folder sine hænder bag sit hoved.

”Det er vist rimelig meget det,” mumler Louis samtykkende og kigger rundt i lokalet, uden at fokuserer på noget specifikt. ”Men hvordan kommer det her til at påvirke jeres samarbejde?” Jeg skæver kort til Niall, som sidder og kigger på Bailey. Hun stirrer ned i bordpladen med et udtryksløst blik i øjnene.

”Offentlig burde ikke være noget problem. Ingen ved noget om Zayn, Bailey og Niall, så hvis I bare opfører jeg nogenlunde pænt, når I er ude i den virkelige verden. Hvad privatlivet angår, har I jo snart et album, der skal udgives. Samt releasefesten for Little things og Live while we’re young er på fredag. Så i må se at få styr på jeres problemer. For helt ærligt orker jeg det ikke. Derfor aflyser vi i dag. Brug eventuelt tiden på at blive gode venner igen. Vi ses næste gang,” sukker han og rejser sig op og går ud af døren.

 

Baileys POV:

Jeg løfter tøvende hoved og møder Nialls blå øjne, som lyser af bekymring, om det var berettiget på mig, ved jeg ikke. Med langsomme bevægelser rykket jeg hovedet, så jeg møder Zayns spørgende øjne.

 ”Skulle vi gå ned og snakke?” spørger jeg roligt og rejser mig fra min stol. Et kort gisp forlader en eller andens læber, men lige nu orker jeg ikke, at finde ud af hvem det var. ”Selvfølgelig,” fremstammer han og rejser sig fra sin stol. Han går ud af døren og holder døren åben for mig.

”Bare kom ned om et kvarter, så kan vi tage hjem,” siger jeg til Liam og sender ham et betrykkende smil, før jeg følger efter Zayn ned ad trappen, så vi kommer udenfor.

”Har du en smøg?” spørger jeg stille og lægger armene over kors. ”altid,” griner han og roder sine lommer igennem, indtil han finder en pakke cigaretter frem og rækker mig en enkel. ”Tak,” mumler jeg og læner mig ind til ligtheren han holder åben.

”Hvad ville du tale om?” spørger jeg tvært og tager et dybt sug. Han sukker dybt og kører en hånd i gennem håret.

 

”Jeg håber virkelig, at du ved, at det ikke var med vilje, at jeg gjorde det. Jeg savnede dig bare så meget. Og når man har drukket en smule, minder hun altså lidt om dig,” forklarer han og rækker ud efter mig. Jeg træder med det samme tilbage og ryster på hovedet. ”Du skal helst undgå at sammenligne mig med hende, hvis du ikke vil skades,” siger jeg sukkersødt og sender ham et skævt smil.

”I er slet ikke den samme, bestemt ikke. Men jeg savnede dig bare så meget,” sukker han og lader sine arme falde ned langs sin side. ”Hvorfor sagde du så ikke noget Zayn? Du kunne have fortalt mig, hvordan du havde det.” påminder jeg og kører en hånd i gennem mit hår.

”Jeg ved det godt. Det var bare så frustrerende, at vi ikke talte sammen. Det var sådan, at jeg fandt ud af, at jeg elskede dig. Jeg savnede dig, hver gang vi ikke var sammen.” siger han lavt og sender mig et bedende smil. ”Undskyld; savner.” retter han sig selv. ”Jeg elsker dig stadig.”

”Men jeg elsker Niall,” mumler jeg undskyldende og vender mig væk fra ham.

 

”Så det var altså ikke bare hævn?” spørger han såret og tager fat i min hånd, efter jeg har smidt smøgen. Jeg drejer mig rundt og møder hans store brune øjne. ”Nej, det ville jeg aldrig kunne gøre mod ham.” hvisker jeg og bider mig i læben. ”Er du helt sikker?” hvisker han let og læner sig tættere på mig.

Selvom jeg udmærket godt ved, hvad der vil ske lige om lidt, flytter jeg mig ikke, men lader i stedet hans læber møde mine. Vi deler et kys, som er fyldt med følelser, undskyldninger og farvel. Og først efter lang tid trækker han sig væk.

Jeg sender ham et lille smil og kærtegner blidt hans kind. ”Det har altid været ham. Selv da jeg valgte dig, var det ham jeg tænkte på.” hvisker jeg undskyldende og kysser hans kind. ”Jeg håber virkelig, I finder ud af det. Men ellers så kommer jeg til at savne dig Zayn. Hvis jeg ikke havde mødt Niall, tror jeg virkelig, at jeg kunne have elsket dig højere end nogen nogensinde kunne have gjort.” betror jeg ham og trækker mig væk fra ham.

Han sukker dybt og bider sig i læben, imens han nikker. ”Men selvfølgelig skulle det irske fjols komme og ødelægge mit kærlighedsliv,” sukker han og smiler skævt. Jeg griner kort og stryger en hårtot om bag øret. ”Men jeg må hellere gå, inden de andre kommer,” siger han kort og vender sig om og begynder at gå.

 

Lidt efter bliver døren åbnet og ud kommer de fire resterende drenge. ”hvordan gik det?” spørger bekymret og lægger en hånd på min skulder. ”Det var helt fint. Jeg håber bare, at I finder ud af det igen,” forklarer jeg og sender ham et lille smil. ”Men skal vi ikke tage hjem? Jeg orker virkelig ingen ting i dag,” sukker jeg og skubber ham over mod bilen.

”kan jeg ikke tale med dig først?” spørger Niall og rækker ud efter min hånd. Jeg vender mig overrasket om og kigger ind i hans blå øjne. ”Jo selvfølgelig, hvad vil du tale om?” griner jeg kort og skæver til de andre drenge, som også er stoppet op. ”Alene, tak,” siger han seriøst og sender Harry et blik, som siger, at de skal gå.

”Okay, okay. Vi venter i bilen, Niall.” mumler Louis tvært og trækker Harry med hen til bilen, imens Liam kaster et sidste blik på os, før han begynder at gå.

”Hvad så?” spørger jeg blidt og lægger hovedet på skrå. ”Hvad ville han tale om?” spørger han alvorligt og lægger armene over kors. ”han spurgte, hvorfor jeg havde været sammen med dig, om det bare var for at såre ham, eller om der virkelig var noget i det,” svarer jeg kort og bider mig i læben. ”Sagde han andet?” presser han og kigger afventende på mig.

”Han sagde, at han elskede mig, okay? Han sagde, at han virkelig fortrød det, han havde lavet med Perrie, og at han stadig savnede mig,” sukker jeg og kører frustreret en hånd i gennem mit hår.

”Jeg vidste det,” mumler han anstrengt og vender sig væk fra mig. ”Men det ændrer jo ikke noget? Jeg elsker dig.  Ikke ham,” påminder jeg og lægger armene omkring hans talje og hviler mit hoved på hans skulder. ”Det er jeg godt klar over, Bailey,” mumler han tvært. ”Men det kan jeg bare ikke gøre mod ham,” sukker han og vender sig om i mine arme.

”Hvad mener du?” spørger jeg forvirret og løsner mig greb en smule, så jeg kan møde hans øjne. ”Jeg ved selv, hvordan jeg havde det, da du var sammen med ham, og ikke mig. Det gjorde simpelthen så ondt at se jer sammen. Og det kan jeg bare ikke byde ham.”

 

”Hvad betyder det?” spørger jeg tøvende og bider mig i læben, imens jeg læner mig lidt væk fra ham. ”Det betyder, at jeg ikke kan være sammen med dig, før Zayn er kommet nogenlunde videre,” svarer han kort og smiler medlident til mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...