Just love me, please - DYFM 2 - One direction

Bailey har slået op Zayn efter, han var hendes utro. Men hvordan reagerer han på det? Og vil Niall overhoved stadig have hende? Liam ved stadig ikke, hvad hans søster har lavet med hans venner, og vil det overhoved ændre sig? Og hvad med hendes jaloux ekskæreste, som stadig påstår, at hun skylder ham penge.

229Likes
175Kommentarer
13007Visninger
AA

4. Kapitel 4.

 

Klokken er efterhånden blevet mange, og selvom jeg ikke var meget for det, er Niall gået sammen med Louis og Harry. Liam og jeg ligger i sofaen og ser Toy Story. Jeg hviler mit hovedet på hans bryst og sukker højt. Liam løsner river sit blik fra hans elskede film og kigger undrende på mig.

”Er der noget galt?” spørger han let og aer mig på håret.

”Næh, filmen siger mig bare ikke det store,” tilstår jeg og lukker øjnene.

”Hvordan kan du sige det? Den er jo fantastisk,” mumler han såret, men forsætter alligevel med at nusse mit hår.

”Er du egentlig sur over det med mig og Zayn/Niall?” spørger jeg forsigtigt og møder hans brune øjne, som jeg for to måneder siden hadet, men ikke længere.

”Jeg havde vel aldrig noget imod det, men var bare bange for, at det ville såre nogen af jer. Som det gjorde,” svarer han og bider sig i læben.

”Liam Payne, drengen der altid har ret.” driller jeg og ryster på hovedet.

”Jeg er faktisk nitten, hvilket er næsten to år ældre end dig,” svarer han strengt og smiler bedrevidende til mig.

”Tsk! Jeg var jo lige nok til stede, ikke?” svarer jeg tvært og rejser mig op.

”Hvor skal du hen?” spørger han og kigger efter mig.

”I seng havde jeg tænkt mig. Men gælder den der aftale stadig med, at du ikke lader mig ude af syne? Fordi jeg synes selv, jeg har været god her på det sidste,” siger jeg og smiler sødt.

”Du tager med til det møde i morgen,” svarer han kort og møder igen blikket mod fjernsynet.

”Liam altså..” sukker jeg og lukker døren bag mig.

 

”Bailey!” råber en dyb, irriterende stemme, der får mig til at vende mig om.

”Skrid,” mumler jeg og dækker hovedet med puden.

Tre bank lyder på min dør, før den bliver revet op.

”Bailey? Vi skal af sted om en time,” fortæller stemmen, som giver mig lyst til at kaste med ting.

”Du tager bare af sted, jeg kan blive her imens,” mumler jeg og trækker dynen helt op til mine ører.

”Bailey Harriet Payne, vær sød at stå op!” råber Liam drillende og river min dyne af mig.

”Du lovede, at du aldrig ville sige mit mellemnavn højt!” råber jeg anklagende og rejser mig op i sengen, så jeg er højere end ham.

”Så må du jo begynde at stå op, når jeg beder dig op det! Ellers kender jeg tre fyre, som snart kommer til at kende en Harriet.” svarer han med det største smil nogensinde.

”Det ville du ikke turde,” siger jeg hårdt og lægger armene over kors. Liam sender mig et skævt smil, før han fisker sin mobil frem og fører den op mod øret.

”Louis? Hey, det Liam,” siger han og løfter et øjenbryn.

”Liam please, nej.” beder jeg og hopper ned fra sengen.

”Ja hun står lige her, apropos Bailey, vidste du godt, at hendes mellemnavn var Harriet?”

Jeg begynder at hulke højt og falder sammen på knæ. ”You were my brother Liam, I loved you!” græder jeg og dækker ansigtet med mine hænder.

”Du fortæller det bare videre til Harry og Niall, ikke? De skal helst vide det inden mødet, tak.” afslutter han og lægger på. ”Næsten gang, så står du op når jeg siger, okay?” smiler han og forsvinder ud af mit værelse.

 

Med et suk rejser jeg mig op fra det kolde gulv og smutter ud på badeværelset.

Fuck da Liam. Niall behøvede slet ikke at vide mit grimme mellemnavn. Ingen udover min familie burde vide det.

Jeg stiller mig ind under de varme stråler og køre shampoo gennem håret. Da jeg træder ud af badet og har tørt min krop, tager jeg et kort kig i spejlet og får skuffet øje på sugemærkerne på min hals.

Hvorfor skulle han absolut også lave dem? Nu blev jeg jo nødt til at dække dem, så Zayn ikke ville få det dårlig. Irriterende!!

Da de satans mærker endelig er væk, tager jeg undertøj på og giver mig til at stirrer på skabet, indtil jeg trækker et par højtaljede jeans med seler og en langærmet lysegrøn løs bluse ud.

”Er vi klar eller hvad?” sukker jeg, da jeg dumper ned på en af stolene i køkkenet, hvor Liam står. Han kigger dømmende på mit ’outfit’ og smiler skævt.

”Du har vist været for længe sammen med Louis, var?” driller han og skænker mig en kop te.

”jeg havde faktisk de her, før jeg mødte dine kære venner,” svarer jeg alvorligt og løfter en finger, for at understrege min pointe.

”Ok Boss,” mumler han og løfter opgivende hænderne. ”Skal vi komme af sted?”

 

Jeg smækker døren til bilen og vender mig om for at vente på Liam, som kommer op på min side.

”Hvordan har du det egentlig med Zayn lige nu?” spørger han usikkert, som om jeg skulle begynde at flippe ud på grund af hans navn. Jeg skæver kort til ham og betragter ham, imens han bider tænderne hårdt sammen.

Han havde det tydeligvis ikke fint med Zayn lige nu. Hvis det ikke var fordi, han havde været sammen med Perrie, havde jeg nok haft ondt af ham, fordi hans opførelse nok ikke ville blive taget så godt imod af drengene. Men lige nu var jeg lige glad. Han måtte sgu klare sig selv.

”Jeg har det vel fint nok, jeg har ikke noget til overs for ham lige nu. Men hvis han taler til mig, vil jeg da ikke være barnlig og ignorere ham.” svarer jeg neutralt og smutter ind gennem døren, Liam holder åben for mig.

”Sikke moden du er blevet på et par måneder i dit selvskab,” griner han og ryster på hovedet af mig.

”Det skulle vel komme på et eller andet tidspunkt,” svarer jeg med et smil og trækker på skulderne, før jeg går i gennem døren.

 

”Godmorgen Babe,” hilser Louis, som sidder tætteste ved døren. Harry mumler et lavt godmorgen med hoved presset ned mod bordet, imens Niall sender mig et strålende smil, som kun får mig til at smile endnu større end ham.

”Godmorgen drenge,” svarer jeg glad og sætter mig ved siden af Louis, som sender mig et stort smil.

”Jeg kan godt lide dine bukser, Harriet.” siger han med et smil, hvilket får Niall til at grine. Mit store smil forsvinder med det samme, og jeg skuler ondt til Liam, som har sat sig ved siden af Niall.

”Mit navn er Bailey. Harriet var et impulsivt valgt mine forældre tog, den gang min mor var høj på stoffer fra fødslen. Derfor kan det ikke tages seriøst.” forklarer jeg tvært og lægger armene over kors.

”Rent faktisk diskuterede de det i lang tid, før de begge blev enige om, at de elskede det,” svarer Liam alvorligt, hvilket får Niall til at sige en mærkelig lyd, som lidt lyder som et grynt.

”Liam, du var cirka et år, da jeg blev født. Du kan ikke huske noget fra den gang,” sukker jeg og sender ham et bedrevidende smil.

”Liam var altså et meget intelligent barn, så hvis han siger, at han allerede kunne forstå ord fra et års alderen, tror jeg på ham,” forsvarer Louis ham og nikker overbevisende.

”Fint! Liam var genibarnet, og jeg hedder Harriet,” siger jeg i en overgivende tone, lige da døren smækker, hvilket får os alle til at vende os mod døren, hvor Zayn står med et forvirrende udtryk.

 

”Jeg troede, du hed Bailey,” siger han undrende og sætter sig for enden af bordet overfor der, hvor James ville sidde.

”Harriet er bare mit mellemnavn,” svarer jeg tørt og sender ham et anstrengt smil. ”Når, på den måde,” Hans øjne flakker til min hals, og et sorgmodigt blik viser sig i hans øjne.

Hvad fanden kiggede han på?

”Godmorgen drenge,” hilser han og sender dem et smil, som kun Harry gengælder.

”Hej Zayn,” svarer Liam og Louis halvhjertet, imens Niall kigger alle andre steder hen end på ham.

Forventede han virkelig, at de ikke ville være sure? For fanden da! Liam var min bror, mens han var skyld i at Nialls kæbe, nu var helt hævet.

”Kan jeg tale med dig Bailey, når vi får en pause?” spøger han stille, hvilket får alle til at kigge overrasket over på ham.

”Jeg tror ærligt talt ikke, at I har noget at tale om,” svarer Liam tvært og lægger armene over kors.

”Nu var det heller ikke dig, jeg spurgte,” svarer han i en irriteret tone, som overrasker mig en smule. Sådan plejede drengene aldrig at tale til Liam, sådan talte de faktisk slet ikke til hinanden.

”Lige som du heller ikke spurgte, om du måtte have sex med min søster eller hvad?” hvæser Liam og skuler ondt til ham.

”Liam!” udbryder jeg overrasket og slår en hånd op for munden. Louis kvæler et grin, mens et slesk smil undslipper Harry.

 

 

”Det virkede ikke som om, hun havde noget imod det.” svarer Zayn tørt og sender Liam et hårdt blik. Lokalet bliver pludselig så stille, at man ville kunne høre en knappenål falde til jorden.

Det sagde han bare ikke.

Jeg fnyser højt og ryster skuffet på hovedet.

Det gad jeg slet ikke svare på.

”Kunne det måske ikke være, at jeg havde noget imod det?” svarer Liam vredt og rejser sig op. Lige nu var han ikke balancerede Liam, som altid forholdte sig i ro. Hvis Zayn trådte bare en smule forkert nu, ville det gå ud over ham selv.

”Det virker ikke som om, du har noget imod, at Niall ligger og knalder din søster. Så det er bare mig eller hvad?” spørger han mindst lige så hårdt og går helt tæt på Liam. Niall vender endelig blikket mod Zayn og kigger ligegyldigt på ham. Hverken vrede eller sårede følelser kunne ses.

Han var bare ligeglad med ham. Hvilket nok var det værste, han kunne være.

”Han kunne aldrig finde på at være utro, lige som du var,” hvisler Liam og et meget upassende lille smil glider over mine læber. Det gjorde mig bare så glad på en eller anden måde, at han forsvarede os på den måde.

”Men det kunne hun jo åbenbart,” mumler Zayn og skal lige til at vende sig, da Liam rammer ham på øjet med sin hånd.

”Av for satan!” skriger han og springer tilbage, imens han tager sig til øje.

”Hvad fanden sker der her?!” skærer en autoritær stemme, imens døren smækker bag ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...