Just love me, please - DYFM 2 - One direction

Bailey har slået op Zayn efter, han var hendes utro. Men hvordan reagerer han på det? Og vil Niall overhoved stadig have hende? Liam ved stadig ikke, hvad hans søster har lavet med hans venner, og vil det overhoved ændre sig? Og hvad med hendes jaloux ekskæreste, som stadig påstår, at hun skylder ham penge.

230Likes
175Kommentarer
13349Visninger
AA

2. Kapitel 2.

Baileys POV:
Mine øjne begynder stille at sitre, hvilket irriterer mig grænseløst, da jeg ikke har behov for at vågne endnu. Men langsomt glider den milde sol ind i mine øjne og tvinger mig til at åbne dem. En lille dunken bagerst i mit hoved minder mig om alle de genstande, jeg drak i går, men alligevel ville jeg ikke kalde det tømmermænd. Med sløve øjne studerer jeg det ukendte værelse, hvilket får mig til at spekulere på, hvor jeg egentlig er henne. Jeg prøver at sætte mig op, men den varme arm omkring min talje trækker mig tilbage. Hvis arm var det? Var jeg endt hjemme hos Zayn igen? Eller var det Harry og Louis’ lejlighed jeg var i? Med forsigtige bevægelser vender jeg mig om og stirrer ind i det englelignende ansigt, som selvfølgelig tilhørte Niall. Den forgående aftens begivenheder kommer langsomt tilbage til mig, og efterlader mine læber præget af et smil.


Havde vi virkelig haft sex? Jeg løfter forsigtigt dynen og stirrer på min nøgne krop. Jep, det havde vi helt sikkert. Jeg planter et blidt kys på hans kind, før jeg triller ud af hans arme uden at vække ham. Jeg kunne vist godt trænge til et hurtigt bad. Jeg lister forsigtigt ud på badeværelset og ind under vandet.
Jeg står længe og kigger mig i spejlet, imens jeg overvejer, hvad jeg skal gøre med de tre sugemærker, som Niall pænt placerede på række med mit modermærke. Nu ville Liam helt sikkert finde ud af det. Og hvad hvis jeg mødte Harry eller Zayn? Det ville bestemt ikke være godt. Jeg lister tilbage til gæsteværelset og trækker mit undertøj på igen. Jeg skal lige til at trække t-shirten over hovedet, da det banker på døren. Niall rører sig i sengen, men vågner ikke. Hvilket betyder, at jeg bliver nødt til at åbne. I stedet for t-shirten, trækker jeg derfor Nialls skjorte fra i går på og knapper den helt op, så den dækker begyndelsen af min hals.



Jeg tager fat i dørhåndtaget og tager en dyb indånding, før jeg trækker håndtaget ned.
”Heey….. Bailey?” siger Zayn overrasket og stirrer mærkeligt på mig. ”Hvad laver du her?” Jeg sender ham et flabet smil og folder mine hænder over brystet.
”Hvad vil du Zayn?” sukker jeg neutralt og sender ham et anstrengt smil. Hvad fanden lavede han her? Og vidste han ikke, at jeg vidste, at han havde kysset med Perrie. Han sukker højt og lægger sine arme omkring mig, hvilket får mig til at spærre mine øjne op.
”Vi har været så bekymret, Bailey. Ingen vidste, hvor du var henne. Og du tog ikke din mobil!” siger han anklagende og begraver sit hovedet i mit hår. Min mobil lå selvfølgelig inde på Nialls værelse. Måske skulle jeg have skrevet til i det mindste Harry eller Liam, det havde nok været smartest. Mine hænder ligger stift ned langs mine sider, imens jeg stirrer ud i opgangen.



”Har du talt med Harry?” spørger jeg tørt og vrider mig ud af hans omfavnelse, hvilket får ham til at stirre mærkeligt på mig.
”Ja, det var faktisk ham, som forslog, at jeg skulle tage her over. Hvorfor?” spørger han og sender mig et lille smil. ”Og kan vi ikke gå ind i stuen? Det føles lidt mærkeligt at stå her,” Han sender mig et strålende smil, som før ville gøre mig helt glad indeni, men nu rørte det mig ikke.
”Niall sover, og jeg har faktisk ikke noget, jeg har lyst til at tale med dig om,” svarer jeg tvært og læner mig op af dørkarmen.
”Hvad mener du, babe?” spørger han og træder tættere på mig, hvilket får mig til at træde længere ind i lejligheden.
”Har du virkelig tænkt dig at lade som om, du ikke ved, hvad jeg taler om?” snerrer jeg og træder igen tilbage, da han kommer tættere på og smækker døren bag sig.
”Hvad snakker du om? Bailey.” siger han frustreret og kører en hånd gennem håret.  En tør latter forlader mine læber, hvilket får mig til at bide mig i læben.



”Hvordan synes du så, at aftnen gik i går?” spørger jeg sukkersødt og sender ham et stort smil.
”Den gik fint, men pludselig var du bare væk. Hvad skete der?” spørger han blidt og rækker ud efter min kind, men jeg viger tilbage.
”Siger navnet Perrie dig noget?” vrisser jeg og skubber hans hånd væk. Hans blide ansigt skifter med det samme til et mindre chokeret. Han presser sine øjne i og kører hænderne igennem sit hår.
”Så det så du altså..” sukker han neutralt og kigger ned på sine fødder.
”Ja,” svarer jeg kort og sender ham et stramt smil. ”Hvad fanden lavede du Zayn? Hvis du ville tilbage til Perrie, skulle du sgu da bare have sagt noget,” Jeg kaster irriteret mine hænder op i luften og vender mig rundt.
”Fordi det er ikke hende, jeg elsker,” hvisker han og lægger en hånd på min skulder. Havde han lige fortalt mig, at han elskede mig? Wauw. Men det ændrede absolut ingenting.



”Og hvad så Zayn? Blev du så bange for dine følelser, at du blev nødt til at snave din eks i gulvet, eller hvad?” snerrer jeg og vender mig i mod ham.
”Det var jo ikke derfor, jeg gjorde det! Jeg havde drukket en smule for meget, og du har været så afvisende her på det sidste,” sukker han og lader sin hånd glide ned af min skulder.
”Og derfor blev du nødt til at stikke tungen ned i halsen på den nærmeste blondine, som mindede bare en smule om mig?!” råber jeg, måske en smule for højt.
”Det blev jeg åbenbart!” råber han lige så højt som mig.
”Bare glem det Zayn, jeg skal ikke have noget med dig længere,” siger jeg opgivende og ryster på hovedet, imens jeg begynder at gå væk fra ham.
”Bailey! Jeg elsker dig for fanden!” råber han og tager fat i min hånd, for at trække mig indtil sig.



Han presser sine læber mod mine og holder mit hoved fast i mellem sine hænder.
”Zayn,” sukker jeg mod hans læber og lægger mine hænder på hans bryst for at skubbe ham væk.
”Bailey, lad være med at forlade mig, please.” hvisker han og tager fat i mine hænder.
”Bare drop det.” sukker jeg og vender mig op, da døren til gæsteværelset går op.
”Zayn? hvad laver du her?” spørger Niall, da han kommer over til os. Hans blik falder med det samme på vores hænder, hvilket får mig til at kigge undskyldende på ham. Han burde vide, at det ikke betød noget for mig. Det eneste jeg vil, er at være sammen med ham.
”Jeg kom bare for at tale med Bailey,” mumler Zayn og holder strammere fat om mine hænder.
”Zayn, giv slip,” siger jeg hårdt og løfter et øjenbryn.
”Jeg elsker dig jo,” hvisker han og fanger mine øjne.
”De resterende følelser, jeg havde for dig, forsvandt i går,” svarer jeg hårdt og tager et skridt hen mod Niall. Jeg slår en hånd op for min mund, da jeg indser, at jeg har talt over mig.



”Resterende? Hvad betyder det, Bailey?” spørger Zayn denne gang lidt hårdere. Jeg tager en dyb indånding og kigger til min højre side, hvor Niall står. Zayns øjne flakker i mellem Niall og jeg, imens hans øjne bliver spærret op.
”Så det er altså derfor du er her hjemme,” sukker han. ”Lige så snart jeg kysser lidt med en eks, hopper du på min bedste ven eller hvad?!” Jeg træder en smule tilbage, da hans stemmeleje forskrækker mig.
”Slap af Zayn,” siger Niall og træder ind foran mig og lægger en hånd på sin vens skulder.
”Slappe af? Du har lige knaldet min kæreste, og så vil du have at jeg skal slappe af? Held og lykke,” hvæser Zayn og skubber Nialls hånd væk, hvorefter han slår sin hånd ind i Nialls kæbe. Et højt skrig forlader mine læber, inden jeg griber Niall, som falder tilbage ind mod mig.



”Det er jo ikke hans skyld!” råber jeg irriteret og lægger armene omkring Niall, som tager sig til kæben.
 ”Det er for helvedet mig, som fortalte ham, hvad jeg følte. Ikke ham. Han var meget imod det, og kun da jeg fortalte, at jeg var helt færdig med dig, bukkede han endelig under. Så lad da vær med at flippe ud på ham. Og hvor vover du at slå ham?!” råber jeg og følger Niall ind i stuen. ”Bare gå Zayn. Du har gjort nok,” Jeg placerer Niall i sofaen og går ud i køkkenet. Jeg hører døren smække og sukker af lettelse. Jeg fisker en pose frostsne ærter ud af fryseren og vikler den ind i et viskestykke.
”Undskyld Niall,” mumler jeg og dumper ned ved siden af ham. Jeg lægger posen mod hans kæbe og hviler hovedet mod hans skulder.
”Det er ikke din skyld,” svarer han kærligt og lægger en hånd på mit lår. ”Han skal bare lige have tid til at falde ned,”
”Vi bliver nødt til at fortælle Liam det. De andre ved det sikkert godt, men Liam..” siger jeg, men stopper op. Hvad skulle jeg fortælle ham? At jeg nu havde haft sex med to af hans bedste venner og måske ødelagt deres venskab? Det ville han sikkert tage godt.



***


Liam var kommet en halv time efter og havde kørt os hjem til hans egen lejlighed. Niall sad nu inde i stuen, mens jeg havde trukket Liam ud i køkkenet.
”Vil du venligst forklare, hvorfor Niall sidder med en hævet kæbe?” spørger han roligt og læner sig op af køleskabet. Jeg tager en dyb indånding og holder strammere fat om bordpladen.
”I den sidste måned har Zayn og jeg på en måde været kærester,” mumler jeg og kigger tøvende op på ham.
”Hvad?!” råber han, imens han måber.
”Siden vores store skænderi.” forklarer jeg og fletter mine fingre ind i hinanden. Hans vejrtrækninger bliver en smule tungere og rynkerne finder vej frem i hans pande.
”Og hvorfor sidder Niall så inde i stuen, hvis du valgte Zayn?” spørger han roligt. Når, så han havde åbenbart regnet ud, at jeg skulle vælge mellem Niall og Zayn.


”Her på det sidste begyndte jeg at tvivle på, om jeg havde valgt rigtigt, og derfor talte jeg med Niall i går. Men han endte så med at gå. I stedet gik jeg indenfor, for at finde Zayn og tale med ham om, hvad vi kunne gøre. Men I stedet for Zayn fandt jeg Harry.” forklarer jeg og holder inde, da jeg var løbet tør for luft.
”Og hvad så? Du var vel ikke sammen med Harry også, vel?” kommenterer han anklagende og tager sig til hovedet.
”Nej, selvfølgelig ikke. Harry viste mig så Zayn. Og der fandt jeg så ud af, at han stod og kyssede med Perrie,” sukker jeg og kigger ned på mine lår.
”Hvad?! Han var dig utro?” råber han højt, hvilket får mig til at kigge skræmt på ham. Hvorfor reagerede han på den måde? Jeg nikker kort og møder hans hårde øjne.
”Derfor tog jeg hjem til Niall,” mumler jeg. Hans mund åbner sig kort, mens et lille ’oh’ undslipper hans læber.


”Zayn dukkede så op i morges, hvor jeg fortalte ham, at jeg var færdig med ham. Niall bad ham så om at slappe af, og det blev altså for meget for Zayn.” afslutter jeg og hopper ned fra bordet. Liam kigger indgående på mig, uden at fortrække en mine.
”Så dig og Niall er altså sammen nu eller hvad?” spørger han neutralt og sender mig et lille smil.
”Næh, jeg tror ikke, han er klar til det endnu. Men når han er, vil jeg være der for ham,” svarer jeg med et stort smil.
”Du er virkelig faldet for ham, var?” driller han og går over imod mig.
”Måske kom han bare ind i mit liv på det helt rigtige tidspunkt, men det er bare som om, jeg har brug for ham hele tiden.” indrømmer jeg og lægger armene omkring ham.
”Min lillesøster helt forelsket, hvor sødt.” griner han og trækker mig indtil sig.
”Så du har altså ikke noget imod det?” spørger jeg blidt og møder hans velkendte øjne.
”Så længe han ikke sårer dig, er det vel okay.”
 

***

Hvordan synes i Zayn reagerede? for hårdt? Og skulle Bailey have tilgivet ham i stedet for eller er det godt at hun satser på Niall?

Og tusind tak til de 127 som allerede har sat den på favoritlisten, det betyder virkelig meget, i er så fantastiske!! :*

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...