Just love me, please - DYFM 2 - One direction

Bailey har slået op Zayn efter, han var hendes utro. Men hvordan reagerer han på det? Og vil Niall overhoved stadig have hende? Liam ved stadig ikke, hvad hans søster har lavet med hans venner, og vil det overhoved ændre sig? Og hvad med hendes jaloux ekskæreste, som stadig påstår, at hun skylder ham penge.

229Likes
175Kommentarer
13058Visninger
AA

1. Kapitel 1.

Nialls POV:
Jeg smækker den tunge trædør bag mig og smider mine sko i gangen. Hvorfor sagde hun sådanne ting? Kunne hun ikke se, hvor ondt det gjorde på mig? At hentyde at hun måske ville slå op med Zayn, pirre mig på den måde. Det var ikke okay. Derfor tog jeg hjem. Jeg kunne ikke holde ud, at være sammen med dem længere. Selvfølgelig var jeg glad på deres vegne, men at vide at det måske ikke holdte, kunne jeg ikke tage stilling til lige nu. Alkoholen pumper stadig i mit blod, hvilket gør det umuligt for mig at sove lige nu. Måske skulle jeg være blevet? Jeg kunne trods alt have talt med Harry eller fundet nogle andre. Hvorfor havde jeg ikke gjort det?! Frustreret glider jeg ned af væggen og gemmer mit hoved i hænderne. Hvorfor kunne jeg ikke stoppe med at tænke på hende? Så fantastisk var hun da heller ikke.

Tre sløve bank lyder på min dør og river mig ud af min deprimerende tankegang. Hvem fanden banker på klokken tre om natten? Var det mon Harry? Med trætte skridt gik jeg over til døren og låste døren op. Allerede da døren står halvt åben, lyder hendes lave klynk. Med lette bevægelser river jeg døren op og møder hendes mørke øjne, som er fulde af tårer.
”Bailey, hvad laver du her?” spørger jeg forundret og træder til side, så hun kan træde ind af døren. Hun snøfter kort og river sit blik væk fra mit.
”Jeg manglede bare et sted at sove,” hulker hun og bukker sig ned for at fjerne sine stilletter.
”Hvad med Liam eller Zayn?” spørger jeg og lukker døren bag hende, imens jeg støtter hende, så hun ikke falder, imens hun står på et ben.
”Liam er sammen med Danielle. Og Zayn..” mumler hun, men da hendes stemme knækker over, falder hun ind i mine arme.

”Hey, hvad er der sket?” spørger jeg overrasket og strammer mit greb om hende.
”Efter du gik, talte jeg med Harry, og han nævnte noget med Zayn og en blondine,” hvisker hun mod min hals, imens hun krampeagtigt holder fast i min skjorte.
”Hvilken blondine?” gentager jeg blidt og stryger hende over håret. Det føltes en smule som at tale et lille barn, men for hendes skyld sagde jeg ikke noget.
”Perrie…” mumler hun lavt og snøfter højt.
”Åh,” siger jeg. Hvad skulle jeg sige? Hvad havde hun brug for at høre lige nu? At Zayn var en idiot? At det på et eller andet plan faktisk gjorde mig glad, at han havde såret hende på den måde?
”Vi er ikke sammen længere,” mumler hun og vrider sig ud af mit greb.
”Hvordan tog han det?” spørger jeg forsigtigt, bange for at hun igen vil bryde sammen. Et lille smil glider over hendes læber, imens hun retter på mit hår.
”Han ved det ikke. Jeg kunne ikke klare at tale med ham, efter det jeg så.” sukker hun og lader hånden falde, så hun ikke længere rør ved mig.
”Ved Liam det?” spørger jeg og går ind i stuen, da jeg ikke regnede med, at hun gik igen.
”Nej, kun dig, Harry og mig.” svarer hun neutralt og svinger lidt med armene.
”Hvorfor tog du så ikke med Harry?” spørger jeg nysgerrigt og læner mig op af væggen.
”Det var ikke Harry, jeg havde brug for at være sammen med,” hvisker hun og møder mine øjne, før hun går en smule tættere på mig.

”Bailey.” mumler jeg og træder væk fra hende.
”Hvad er der Niall?” sukker hun irriteret og stopper op, før hun lægger armene over kors.
”Hvorfor går du det her? Vi er begge to stive, hvilket betyder, at vi ikke ved, hvad vi laver. Du er tydeligvis såret over, hvad Zayn gjorde mod dig. Og jeg har bestemt ikke lyst til bare at være din rebound fyr,” forklarer jeg og aer hendes kind.
”Så du afviser mig altså?” siger hun såret og læner hovedet ned mod min hånd, som om hun længes efter min berøring.
”Nej, jeg kunne aldrig afvise dig, Bailey. Det ved du også godt. Men jeg har ikke lyst til bare have noget random sex, som du fortryder i morgen,” svarer jeg med et smil og trækker hende ind til et kram. 
”Jeg ville aldrig fortryde noget, jeg gøre sammen med dig, Niall,” hvisker hun mod min hals, hvilket får gåsehuden til at sprede sig ud over min krop. Om det var hendes varme ånde eller ord, vidste jeg ikke.
”Lads os tale om det i morgen.” mumler jeg og trækker hende ind i soveværelset.

”Du sover her inde i nat, så sover jeg inde i gæsteværelset, okay?” siger jeg og skubber hende blidt ned på min seng.
”Du kan altså bare sove sammen med mig,” mumler hun og prøver at fange min hånd.
”Hvis jeg sov sammen med dig, er jeg ikke sikker på, at jeg ville kunne holde mig væk,” siger jeg med et smil og kaster en t-shirt over til hende.
”Så lad da i det mindste mig sove i gæsteværelset,” sukker hun opgivende og rejser sig op fra sengen.
”Nej, Jeg kan godt lide, at du sover i min seng. Selvom jeg ikke er der sammen med dig,” griner jeg og sender hende et skævt smil.
”Du charmer Niall.” svarer hun glad og vender sig om. ”Vil du hjælpe?” Jeg kigger forvirret på hendes ryg, indtil jeg får øje på lynlåsen i hende kjole.
”Selvfølgelig Bailey.” mumler jeg og åbner kjolen, så den falder ned til hendes fødder.
”Tak,” hvisker hun og åbner sin bh, før hun trækker min t-shirt over hovedet.
”Wauw.” mumler jeg forbløffet og stirrer på hendes nøgne ryg, som snart bliver dækket af min t-shirt. Et smukkere syn er ikke set længe.
”Jeg er lige inde ved siden af, hvis du for brug for mig.” mumler jeg og begynder at gå ud af døren.
”Sov godt Niall,” smiler hun og sniger sig ned under dynen.


Baileys POV:
Jeg ligger og vender mig og drejer mig i, hvad der virker som flere timer. Hvorfor kunne jeg ikke sove? Dagen havde været fuld af begivenheder, hvilket burde gøre mig træt, men jeg var lysvågen. Måske fordi jeg vidste, at lige så snart jeg faldt i søvn, ville de onde drømme fylde mit hoved. Derfor valgte jeg at stå op og finde Niall.
Jeg stiger ud af sengen og lister lydløst ud af døren, som står på klem. Med lette skridt lister jeg hen til den dør, som gerne skulle føre ind til gæsteværelset. Men et lille skub får jeg døren op, og ganske rigtigt ligger der en sovende Niall i den store seng. Jeg smiler ved synet og sætter mig forsigtigt på kanten af sengen. Kunne jeg være bekendt at vække ham? Nej, det ville bare være ondt. I stedet lægger jeg mig ned under dynen og presser min krop så tæt op ad ham, jeg kan, uden at røre ved ham.

”Bailey? Hvad laver du her inde?” mumler Niall, stadig med ryggen til mig.
”Jeg kunne ikke sove,” svarer jeg og tillader nu mig selv at røre ved ham.
”Og derfor kom du her ind eller hvad?” spørger han og smilet i hans stemme, er ikke til at tage fejl af. Jeg hviler mit hoved mod hans skulder og lægger min ene hånd på hans bryst.
”Jeg tænkte, at du kunne hjælpe,” mumler jeg og bukker mine ben, så vi lægger i ske. Hans karakteristiske grin lyder, hvilket får mig til at stramme mig greb omkring ham.
”Burde det ikke være omvendt?” driller han og vender sig, så han lægger på ryggen, og jeg falder halvt ind over ham.
”Tjo.. Men du ville jo ikke røre ved mig, så jeg blev nødt til det.” svarer jeg og hviler mit hoved på hans bryst.
”Bailey.. jeg har jo fortalt dig, hvorfor jeg har det på den måde.” hvisker han mod mit hår, før han planter et let kys i min hovedbund.
”Men du ville jo ikke være min rebound fyr,” sukker jeg og løfter hovedet, så vi igen har øjenkontakt.

”hverken du eller jeg er så stiv, som du prøver at bilde mig ind. Og jeg er ikke såret over, hvad Zayn gjorde imod mig, men nærmere hvad jeg lod ham gøre. Hvis jeg bare havde valgt dig i stedet for ham, ville det aldrig være sket. Derfor græd jeg Niall. Det havde intet med Zayns utroskab at gøre,” siger jeg med en alvorlig tone og holder hans blik fast. Hans øjne går fra at være blide og drillende til at være overraskede og overvældet.
”Er du sikker på det?” hvisker han stille, som om han ikke tror på mine ord.
”Ja, Niall.” smiler jeg og læner mig forsigtigt ned til hans læber, så han kan nå at sige fra, hvis han ikke ville. Men det gjorde han ikke. I stedet læner han sig frem og lader sine læber møde mine i et længe ventet kys.
”Endelig,” fniser jeg mod hans læber, inden mine hænder finder hans hår.

Langsomt udvikler han kysset ved at lade sin tunge finde min. Ved lethed svinger jeg det ene ben over hans krop, så jeg sidder på hans mave.
”Er du sikker på det her?” hvisker han i en tone, der gerne skulle have lydt rolig, men bliver lidt ødelagt af hans tunge vejrtrækning.
”Drop det nu Niall,” sukker jeg og bider ham i læben, for at fortælle ham, at han burde holde kæft. Et dybt grin helt nede fra hans hals lyder, og pludselig ligger jeg nederst. Hans hænder glider med lethed ind under t-shirten og lægger sig på mine hofter. Hans læber flytter sig langsomt fra mine læber og ned til min hals, hvor han begynder at suge en smule.
”Niall. Vi er ikke femten længere, ingen sugemærker, ” griner jeg og hiver ham blidt i håret for at skubbe ham væk. Men han stopper ikke. I stedet for trækker han t-shirten over hovedet på mig og smider den på gulvet.
”Sidste gang, Bailey. Er du helt sikkert på, at det her er, hvad du vil have?” hvisker han mod mine læber.
”Så længe det er sammen med dig Niall,” hvisker jeg og lader igen mine læber finde hans.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...