Impossible • The Hunger Games

Oprørerne tabte. Capitol vandt. Snow er stadig præsident. Distrikt 13, 12 og 8 eksisterer ikke mere. Dødsspillene eksisterer stadig, og det 4. jubilæumsspil skal begynde.

May the odds be ever in your favour!

Til høsten bliver Aurora trukket, til at deltage i det 4. Jubileumsspil, og det næsten umulige sker. En anden soner bliver trukket, en Aurora kender godt. Virkelig godt. Men hvordan vil Aurora klare arenaen når hun ved, at en hun holder af er havnet samme sted som hende, og det kan være hende, som skal dræbe denne soner?

12Likes
3Kommentarer
952Visninger
AA

6. 5

Da jeg står der, blandt alle andre fra distrikt 7, er det endnu værre end jeg regnede med. Kjolen kradser sindsygt nu og varmen er uudholdelig. Antonays alt for lyse og irriterende stemme, runger gennem de store højtalere, "velkommen, alle sammen til denne store begivenhed." Jeg føler hans blik, der borer sig ned på mig. Men selvom jeg er ved at svede halvt ihjel, får jeg kuldegysninger og kan mærke gåsehuden brede sig på mine arme. "Jeg er sikker på, at uanset hvem, der bliver trukket, så vil vi følge personen igennem det 100. Års dødsspil." Jeg er sikker på, at jeg hørte en lille kort, meget lys og lav latter, som højst sandsynligt er Antonays.

 "Igennem flere år har det været damerne først, så nu synes jeg, at drengene skal have æren.." stilhed.. Og så runger Antonays stemme ud af højtalerne, "og.. Drengen, der får æren af at være med i dette års dødsspil er.. Kvarza Tulukomi! Kom op til mig!.." Kvarza Tulukomi er drengen, der drillede mig mest. Selvom han gjorde mit liv surt, føler jeg ingen trang til bare at smile lidt indeni mig selv. Dette har han ikke fortjent. det er der ingen, der har. De mange års drillerier er lige blevet lagt bag mig, og jeg har stor medfølelse med hans familie.

Selvom min mor havde forberedt mig på det, kommer det alligevel som et chok, da Antonays lyse og frydefulde stemme råber, "Aurora Vinuselli!" mine hænder bliver pludseligt svedige, min underlæbe bæver, jeg bider mig i læben, mine øjne bliver blanke af tårer, jeg blinker for at få dem væk og alt indeni mig er i oprør. Det er Capitols skyld. Det hele er Capitols skyld. Det er deres skyld, at vi dør på grund af et eller andet åndssvagt spil. Jeg mærker alle omkring mig trække sig tilbage, men jeg bliver stående. Der er ingen grund til at gå derop, da jeg ingen anelse har om, hvor scenen er. Og jeg har ikke specielt meget lyst, til at stå oppe ved Antonay. En eller anden har taget initiativet, og hjælper mig op ad trapperne. Det sidste jeg mærker er et lille puf længere ind på scenen. Først nu er jeg overrasket over, at det ikke var en fredsvogter, der brutalt skubbede mig op på scenen, blot fordi jeg blev stående.

Da Antonays stemme igen lyder, er den så høj at jeg tager min hænder op for mine ører. "Den voksne, som skal have æren er..." Herfra, hvor jeg står kan jeg høre de små papirstrimler strejfe hinanden, det er ikke specielt højt, men det kan høres og det irriterer mig. Han giver sig god tid til at rode rundt i bowlen, men endelig siger han, med hans møg irriterende stemme, "Munous Cambio!" Jeg vidste ikke, at han hed Munous til fornavn? Munous -som han åbenbart hedder- er min lærer i skolen, og han har hjulpet mig meget igennem min skolegang. Han er ikke specielt ung, men heller ikke gammel, måske i fyrrerne? Han har helt sikkert børn, og igen føler jeg med hans familie og børn, der nu vil miste deres far.

Antonay taler igen, "nu har vi fundet de tre deltagere fra vores distrikt, og nu vil Præsident Snow trække de to sidste deltagere, som kan være fra hvilket som helst distrikt!" Nogen tager min arm og hvisler med en stemme i mit øre, jeg med det samme genkender som Antonays. "Fjern dig! Du står i vejen for lærredet!" Han skubber mig over på den anden side af scenen, hvor jeg støder ind i en. Enten Munous eller Kvarza. Jeg gætter på Kvarza, for denne person er mere ranglet som et barn, end muskuløs som en voksen mand. Jeg træder hurtigt væk fra ham, men han trækker mig ind til sig igen, og jeg bliver helt forvirret! Jeg vrider mig ud af hans blide greb -hvilket ikke er særligt svært- og stiller mig ved siden af ham.

Lige da jeg kommer i tanke om, at der skal trækkes en mere, siger præsident Snow navnet, og min verden falder sammen. Tårerne triller ned over mine kinder. "Xian Vinuselli!" Navnet skratter ud igennem højtalerne, og først nu forstår jeg det. Grunden til, at Capitol har valgt lige netop disse personer, for det er bestemt ikke et tilfælde. Disse mennesker har en forbindelse til mig. Xian, som er min bror, Munous, som er min lærer og har hjulpet mig i skolen og Kvarza, som har drillet og mobbet mig med dét. Det var alt sammen planlagt. Det var ikke et tilfælde. De ville se min reaktion. Og igen bliver jeg pisse sur på Capitol.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...