Impossible • The Hunger Games

Oprørerne tabte. Capitol vandt. Snow er stadig præsident. Distrikt 13, 12 og 8 eksisterer ikke mere. Dødsspillene eksisterer stadig, og det 4. jubilæumsspil skal begynde.

May the odds be ever in your favour!

Til høsten bliver Aurora trukket, til at deltage i det 4. Jubileumsspil, og det næsten umulige sker. En anden soner bliver trukket, en Aurora kender godt. Virkelig godt. Men hvordan vil Aurora klare arenaen når hun ved, at en hun holder af er havnet samme sted som hende, og det kan være hende, som skal dræbe denne soner?

12Likes
3Kommentarer
951Visninger
AA

4. 3

Hvis man er som mig og løber rundt udenfor, bliver man hurtig beskidt, derfor er et bad luksus efter man har været ude i skoven. Vi har ikke meget vand og over halvdelen af vandet kommer fra en lille sø. Derfor er det ikke tit, at vi får et bad, men når det er høstdag skal alle jo se pæne og rene ud. Jeg synes egentlig det er ret underligt! De smider vel alligevel bare vores tøj ud? Så, hvorfor tage noget pænt på?

Imens jeg sidder i den lille balje med vand, som er vores badekar, kommer jeg underligt nok, til at tænke tilbage på dengang i skolen. Hvordan mine 'venner' drillede mig med dét. Jeg bliver trist ved tanken, men mine 'venner' har accepteret det, og jeg kan være i fred -næsten. Indimellem får jeg nogle spydige eller onde kommentarer. Jeg har ingen venner til at forsvare mig, det havde det engang, men han blev trukket til dødsspillet. Jeg var så ked af det, og ville helst ikke se ham på storskærmen, på markedspladsen. Den lille 13'årige dreng jeg havde holdt så meget af. Det passer faktisk ikke helt, at jeg ikke har nogen venner. For ca. en måned siden begyndte jeg at være sammen med en pige, ved navn Doruppy, og vi har det rigtig hyggeligt sammen.

Jeg bliver stoppet i mine tanker, da jeg hører døren åbne og lukke, og derefter fodtrin. Nogen tager min fod, og begynder at gnubbe den med noget, som godt kan være en klud. Det kilder og jeg trækker fnisende min fod til mig. "Hvis du gerne vil have, at din fod er ren, må du finde dig i, at det kilder!" Siger min mor blidt, men bestemt. "Du vil måske gerne have en beskidt fod til høsten?" Min mor tager min fod igen, imens jeg svarer: "nej, men den bliver jo alligevel beskidt, når jeg løber rundt i skoven igen efter høsten. Og der er jo ingen der kan se mine fødder til høsten?" Min mor sukker, og begynder at gnubbe min fod igen. Jeg kommer med nogle korte fnis, og krummer mine tæer. "Aurora..." Min mor sukker igen. Sådan et langt og medfølende suk, hvor man bare ved, at det ikke er noget godt personen vil sige. Hun begynder at tale igen "... Lad den mulighed, at du bliver trukket stå åben!" Jeg måber. Sagde min mor lige, at jeg skal forberede mig på at dø? At jeg vil blive trukket? Det er jo helt utænkeligt! Jeg vil komme med en indvending, men min mor stopper mig, "Nej!" Siger hun hurtigt og tydeligt, ikke spor surt eller vredt. Og jeg tier stille. "Selvom sandsynligheden for at du bliver trukket er lille, så skal du gøre dig klar på det! Jeg har længe ville sige det her til dig, men jeg kunne ikke få mig selv til det..." Jeg har allerede gættet det, og ved, hvad hun vil sige. Jeg bliver helt trist. "... Fordi du er som du er, så vil Capitol nok bruge dig!" Min mor aer mig på hovedet. Tårerne kommer trillende ned ad mine kinder. "Som et eksperiment?" Hvisker jeg næsten utydeligt. Jeg burde have vidst det! Jeg tørrer mine tårer væk med min håndryg.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...