Impossible • The Hunger Games

Oprørerne tabte. Capitol vandt. Snow er stadig præsident. Distrikt 13, 12 og 8 eksisterer ikke mere. Dødsspillene eksisterer stadig, og det 4. jubilæumsspil skal begynde.

May the odds be ever in your favour!

Til høsten bliver Aurora trukket, til at deltage i det 4. Jubileumsspil, og det næsten umulige sker. En anden soner bliver trukket, en Aurora kender godt. Virkelig godt. Men hvordan vil Aurora klare arenaen når hun ved, at en hun holder af er havnet samme sted som hende, og det kan være hende, som skal dræbe denne soner?

12Likes
3Kommentarer
946Visninger
AA

3. 2

Jeg kommer tungt traskende hen til mit hjem. Efter jeg er faldet over en rod og er trådt i en mudderpøl, er jeg meget beskidt, og har også fået nogle få skrammer. Jeg sætter en hånd på døren. Det ru træ føles hjemligt under min håndflade. Det er derfor jeg elsker skoven. Jeg føler mig altid hjemme.

Jeg kører min hånd ned ad døren, og skubber den op da jeg kan mærke håndtaget. Jeg træder forsigtigt ind, griber fat i håndtaget bag mig, og lukker døren. Jeg går langsomt hen over gulvet, men pludselig ligger jeg på gulvet. En smerte skyder op igennem min højre albue og knæ. Det prikker i mine øjne, og kort efter kan jeg mærke tårerne, der strømmer ned ad mine kinder. Små hulk undslipper mine læber. Jeg hører gulvet knirke og kort efter kan jeg mærke en hånd omkring min arm. "Aurora.." hører jeg min storebror sige lavt. Jeg svarer med et hulk og derefter et kort "ja?" Jeg kan mærke en hånd på min ryg og derefter, at jeg bliver skubbet op og sidde. "Hvad skete der?" spørger min storebror bekymret. "Jeg faldt.." siger jeg hæst og sætter min venstre hånd i gulvet. Hånden på min ryg forsvinder og der er stille lidt tid. Min storebror bryder tavsheden, "du bør holde mere styr på dit skakspil" siger han. Jeg rejser mig langsomt op, og mumler kort "hvad?" Jeg tørrer mine øjne med min håndryg, og derefter min håndryg i mine bukser. "Jeg tror du faldt over en af dine skakbrikker" svarer min storebror. Jeg hører noget, som kan lyde som mine skakbrikker, der bliver samlet op. "Jeg ligger dem på bordet, på din skakplade" siger min storebror, og kort efter kan jeg høre nogle lave 'dunk, dunk'.

"Hvornår er det vi skal se Snow i fjernsynet?" Jeg ligger forsigtigt min hånd på bordet. "Når fjernsynet tænder lille Aurora!" Siger min storebror og klapper mig på hovedet. Jeg vender min mund nedad, og min storebror bryder ud i latter. Imellem hans latter siger han "jeg vækker lige mor og far." Latteren bliver lavere, da han går ind på vores fælles værelse. Jeg får fat i en stoleryg, og sætter mig ned på stolen. Nu skal jeg bare vente på de andre. Fødder går hen over gulvet, og en stol bliver larmende hivet ud. "Kan du ikke lige lave det der ansigt igen?" Spørger min bror spændt. Jeg sukker og ryster på hovedet. Derefter kommer min mor og far. Nogen aer mig på hovedet, og min mor siger "hej skat." Resten af stolene bliver trukket ud, og stilheden ligger sig over os. Det giver et lille gib i mig, da fjernsynet pludseligt tænder, og Snows hæse men tydelige stemme fylder rummet:

"På det 25. dødsspil skulle alle distrikter selv vælge deres sonere, dette skulle minde oprørerne om, at deres børn var døende på grund af deres handlinger og valg. På det 50. dødsspil skulle alle distrikter sende dobbelt så mange sonere ind i arenaen, dette skulle minde oprørerne om, at to oprører døde for hver Capitol borger. På det 75. dødsspil..." Min mor har fortalt mig om det år. Hun var 15 år gammel. To personer ved navn Peeta og Kattua, skulle ind i arenaen igen, året efter første gang de var der. De lavede oprør, men det gik ikke som det skulle. De tabte. Snows stemme skærer igennem mine tanker: "...skulle alle distrikter sende en tidligere vinder af et dødsspil ind i arenaen, dette skulle huske oprørerne på, at end ikke den stærkeste kan besejre Capitol." At være én gang inde i arenaen må være hårdt, men at komme derind for anden gang må da føre til psykiske problemer? Der er stille et øjeblik, men Snows stemme skærer igen igennem alle mine tanker "Og nu, på det 100. dødsspil, skal alle sonere igennem tre arenaer, men... vi skal også have én voksen fra hvert distrikt, nu da det er det 100. dødsspil skal det jo være lidt specielt..." Specielt.. ja klart! I får lov at se endnu flere dø? Snow fortsatte: "...Og vi skal have to ekstra sonere, disse sonere kan komme fra hvilket som helst distrikt! Og, dette skal minde oprørerne om, at hvis de skal have en lille chance for at sejre over det mægtige Capitol, skal de kunne alt. Glædeligt dødsspil! Og må oddsene altid være jer gunstige!"

En lille 'bib' lyd signalerer at showet er slut. Men hvad mener Snow med, at vi skal kunne alt, for at sejre over Capitol? Og hvor kommer det med, at der skal en voksen med? Jeg er helt forvirret.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...