Impossible • The Hunger Games

Oprørerne tabte. Capitol vandt. Snow er stadig præsident. Distrikt 13, 12 og 8 eksisterer ikke mere. Dødsspillene eksisterer stadig, og det 4. jubilæumsspil skal begynde.

May the odds be ever in your favour!

Til høsten bliver Aurora trukket, til at deltage i det 4. Jubileumsspil, og det næsten umulige sker. En anden soner bliver trukket, en Aurora kender godt. Virkelig godt. Men hvordan vil Aurora klare arenaen når hun ved, at en hun holder af er havnet samme sted som hende, og det kan være hende, som skal dræbe denne soner?

12Likes
3Kommentarer
949Visninger
AA

2. 1

I dag vågner jeg på noget hårdt.. det er min madras også men det her er hårdere. Jeg gætter på, at det er gulvet. Jeg har sikkert haft mareridt igen. Min mor siger også, at jeg ligger virkeligt uroligt når jeg sover. Det er normalt at have mareridt her i distrikt 7 på høstdagen. Det er sikkert normalt i alle distrikter. Der er jo ingen, der er specielt begejstret for spillet – lige udover Capitol.

Jeg rejser mig fra det hårde kolde gulv, og fumler mig vej hen til døren, som fører ud til vores lille køkken. Jeg tager i håndtaget og åbner døren. Jeg går ind i køkkenet og lukker stille døren efter mig. Jeg vil helst ikke vække de andre. Der dufter godt i køkkenet.. Virkeligt godt. Men det er jo også høstdagen, og alle her i distrikt 7 får hvad vi synes er et stort måltid. Det er ikke det kedelige brød vi bager af vores ekstra sedler vi får i puljen, på høstdagen, og heller ikke det kedelige bark vi spiser. Men hvis bare det kan spises er det okay. Min mave rumler og jeg modstår trangen til at smage på maden. Jeg vil alligevel komme til at sætte hånden ind i flammerne på gaskomfuret og skrige så højt, at min mor, far og storebror vil vågne.

Jeg går ud af huset for at få lidt frisk luft, inden hele distriktet skal samles til høsten. Den værste dag. Man sveder halvt ihjel, og der er chancer for, at man bliver trukket til dødsspillet. En frygtelig begivenhed, hvor 24 børn mellem 12 og 18 år skal ind i en arena, hvor de skal kæmpe med deres liv som indsats, indtil kun en er tilbage, vinderen.

Jeg sætter mig på hug, ligger en let hånd på et af husets træplader, og begynder besværligt at gå rundt om huset. Jeg stopper og plukker en blomst. Den dufter godt, ligesom resten af distrikt 7. Eftersom distrikt 7 producerer tømmer, som laves af træ, skal vi bo i nærheden af mange træer. Derfor bor vi inde i en skov. Nogle fugle fløjter i det fjerne. Men der er også andre dyr i skoven. Fx sporingshvepse. Der er også nogle få sporingsfluer. Det er ikke mange, der kender dem. Men det gør dem ikke mindre farlige. Der var engang en fra skolen, som havde fået et sporingsfluesug. Han døde ikke, men det var tæt på! Sporingsfluer sætter sig fast på huden, og suger dit blod. Og hvis du ikke får fjernet den inden for 20 sekunder dør du, fordi den har suget alt dit blod. Hvis man når at fjerne den inden de 20 sekunder, får man hallucinationer, ligesom med sporingshvepse.

Jeg rejser mig med blomsten og dufter til den. Det er en tulipan. Jeg kan godt lide tulipaner.. Men allerbedst roser. Der er ikke mange roser, men jeg fandt en rosenbusk sidste år. Med masser af roser.. Og pigge. Det fik jeg at mærke samme dag jeg fandt den. Jeg løb glad rundt i den del af byen eller skoven.. Kald den hvad i vil. Men i hvert fald løb jeg rundt i den del af distrikt 7 som jeg kendte bedst. Men jeg må åbenbart være gået forkert, for jeg endte i rosenbusken. Måske skal jeg gå hen til den, og plukke en rose til mor og far? Det er jo høstdag!

Jeg går ned ad den lille bakke, men stopper da jeg hører et plask. Jeg kan mærke den klistrede masse på mine ben, og meget lidt på armene og i ansigtet. Jeg var trampet ned i en mudderpøl. Ingen vej udenom badet nu. Jeg fortsætter hen til det store træ og videre hen til en masse høje buske. Bag de buske er rosenbusken. Jeg maser mig ind gennem buskene og hen til rosenbusken. Jeg plukker forsigtigt en rose, for ikke at stikke mig på en torn. Jeg sætter den op til næsen. De bløde blade rører blidt min hud, og den skarpe men samtidig milde duft af rose når min næse. Det er derfor jeg elsker roser, duften er virkelig fantastisk. Fuglenes kvidren omkring mig, bliver brudt af en pludselig motorlarm og blade, der flyver rundt. Jeg står helt stille, og først da jeg ikke kan høre motorens støj, tør jeg at bevæge mig igen. Selvom distrikt 7 lyder hyggeligt, er det stadig et Capitol distrikt. Det fartøj, var kun et ud af mange fartøjer, som jævnligt kommer og undersøger distrikt 7. Jeg ved ikke hvorfor, men det er også lige meget.

Jeg bør også gå hjem nu, ellers kommer jeg måske for sent til høsten. Jeg begynder at gå tilbage ad den samme vej, som jeg kommer fra.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...