Another girl (1D)

At vokse op på et børnehjem er ikke nemt. At blive adopteret som 16 årig er slet ikke nemt! At blive adopteret af en med en verdensberømt søn er endnu sværere! Sådan har 17 årige Kiara Styles det. Hun er lillesøster til Harry Styles og hendes liv er ikke ligefrem godt. Hun elsker sin nye familie men Harry har jo også fans. Og de fans kan ikke lide Kiara. Det er selvfølgelig nogen men hver dag bliver hun udsat for had og skal bare finde sig i det. Hun prøver at sørge for at ingen bemærker det men man kan ikke bare skjule de ting der sker på Twitter. Det er nærmest umuligt. Så da Harry opdager det og ser hvor meget det ødelægger Kiara prøver han med det samme at gøre noget. Hun bliver flyttet til London og bor hos Harry og hans venner og hun har det egentligt meget godt. Indtil hun begynder at gå ud igen.

34Likes
9Kommentarer
3296Visninger
AA

6. Just to much of me

Jeg kigger på min krop i spejlet. Den er så grim. Med sårene på hofterne og nu på lårene, armene og min mave. Min mave gjorde jeg det på i håbet om at alt fedtet ville vælte ud af den så jeg ville blive tynd. Jeg er seriøst fed! Jeg er sikkert seriøst overvægtig! Min røv er ekstremt stor og mine lår er fede. Derfor har jeg heller ikke rigtigt spist de sidste to dage. Når jeg endelig har spist noget så har jeg kastet det op igen og selvom Harry er bekymret for mig og siger jeg er smuk så kan jeg se afskyen i hans øjne.

I alles øjne! Folk kigger på mig med afsky i blikket og jeg kan ikke leve med at skuffe Harry. Han fortjener ikke en grim søster. Jeg tørrer blodet væk fra min mave og tager min hvide top på igen. Jeg låser døren til badeværelset op og går ind i stuen. Jeg skal noget nu og det er nødvendigt at det er nu. Harry kigger hurtigt på mig før han kigger på fjernsynet igen.

”Jeg går mig lige en tur Harry.” Harry vender sig rundt med et ryk og kigger på mig med et løftet øjenbryn.

”Hvor går du hen?” Hvor jeg går hen? Hvor går jeg hen? Hvor fanden skal jeg gå hen og gøre det?

”Bare ned til søen i den der lille park.” Harry nikker pludseligt mere roligt. Hvilket nok har noget at gøre med at den ligger 500 meter her fra huset og at der aldrig kommer nogen der.

”Okay. Vi ses.” Man kan høre det svage smil i Harrys stemme og jeg bider mig i læber for ikke at græde. Jeg nikker og går ud i gangen. Så tager jeg mine store tunge vinterstøvler på og min enorme dunjakke. Så går jeg udenfor. Jeg ignorer kulden og fansene. Jeg går bare ned til parken.

Da jeg kommer frem standser jeg lige foran søen. Jeg sætter mig ned foran den og begynder at græde. En tåre bliver til flere og flere bliver til mange.

Efter noget det kun føles som minutter men som jeg ved er timer sukker jeg. Jeg rejser mig op og kigger ned i vandet det er da egentligt meget kønt. Og helt sikkert koldt. Jeg træder forsigtigt ud i det og svømmer ud til midten. Kulden er dog forfærdelig. Og min jakke er så tung sammen med mine støvler.

”Kiara? Hvor er du? Du har været her i flere timer!” Og der vender jeg mit hoved mod indgangen til parken og gisper. Hvad har jeg gang i?! Hvad laver jeg her! Hvorfor fanden er jeg drevet langt nok til at opfylde mit ønske! Så slemt kan mit liv da ikke være! Det kan det ikke!

Jo det kan. Tænk på hvor grim og fed du er! Tænk på afskyen i Harrys øjne! Tror du han vil have noget med dig at gøre?!

En stemme trænger ind i mit hoved og jeg kigger på Harry for at se afskyen malet i hovedet men jeg ser noget andet. Forvirring. Indtil han ser mig. Chok. Angst. Nervøsitet. Og en ting mere. Rædsel.

Der slår panikken ned i mig. Da panikken sniger ind over Harrys ansigt går der panik i mig. Især fordi at mit tøj trækker mig ned, jeg kan ikke få mine støvler af og kulden gør mig træt så jeg ikke har energi til at holde mig oppe meget længere.

”KIARA!” Harrys stemme er ængstelig og han hopper uden at tænke sig om i vandet. Han svømmer så hurtigt han kan ud til mig og da han når herud lyner han min lynlås op og river min jakke af mig. Så svømmer han indad med mig på slæb. Jeg hiver efter vejret da jeg ikke rigtigt kan få luft i mine lunger og gisper da vi kommer ind på land.

”Hvorfor Kiara? Hvorfor?” Harrys stemme lyder dømmende. Jeg bider mig i læben og mærker tårerne der glider ned af mine kinder.

”jeg… Jeg kunne ikke mere Harry. Den er overalt. Den følger mig overalt. Stemmen. Den siger alt muligt. Den siger at det blik du hele tiden har når du kigger på er afsky fordi at jeg er så grim og fed. Jeg kunne bare ikke klare det mere.” Jeg bryder hulkene sammen og Harry trækker mig indtil sig.

”Det er du jo ikke. Og hvis du føler det er sådan jeg kigger på dig tager du ufatteligt meget fejl. Det eneste jeg kigger på dig med er bekymring og kærlighed. Søde Kiara kan du ikke se det?” Harrys stemme er omsorgsfuld og han knuger min rysten krop indtil hans.

”Hvordan kan du tro sådan noget? På sådan nogle løgne du bilder dig selv ind.” Harrys stemme er så omsorgsfuld at det er sindssygt. Jeg trækker lidt ned i mit ærme og klør mig lidt irriteret på mine gamle ar og mine nye sår. Hvilket var en fejltagelse. Jeg kan mærke at Harry stivner og da jeg vil trække mit ærme op igen bliver jeg stoppet af Harrys hånd.

Et gisp forlader mine læber da han rør den arm. Jeg kan ikke tage at folk rør tæt ved hvor de er. Harry hiver min arm hen til sig og jeg klynker svagt.

”Hvad… Hvad er det her Kiara? Hvordan kan du gøre det imod dig selv?” Harry kigger på det der står på min arm med i dag tydelige bogstaver. Jeg skærer det op hver dag. Hvilket er derfor der nu er et dybt sår hvor at der står Bitch. Jeg river min arm til mig og rejser mig op. Jeg går så hurtigt jeg kan væk fra Harry og parken og banker lige ind i en ny.

”Han opdagede dem… Han så dem..” Min stemme er en usammenhængende mumlen og selv jeg har svært ved at fatte hvad jeg siger.

Nialls hænder ligger sig på mine skuldre og han ser det også da jeg ikke har gemt mine håndled endnu.

”Kiara stop med det der. Du er alt for smuk til at gøre sådan noget. Ingen burde gøre det. Det burde du vide.” Nialls stemme er ikke overrasket. Han har set det før. Den dag jeg var syg må være der hvor han så det. Men hvorfor sagde han det ikke til Harry.

Uden grund knuger jeg mig indtil Niall.

”Undskyld. Jeg er så ked af at jeg gjorde det. Jeg skal nok holde op.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...