Another girl (1D)

At vokse op på et børnehjem er ikke nemt. At blive adopteret som 16 årig er slet ikke nemt! At blive adopteret af en med en verdensberømt søn er endnu sværere! Sådan har 17 årige Kiara Styles det. Hun er lillesøster til Harry Styles og hendes liv er ikke ligefrem godt. Hun elsker sin nye familie men Harry har jo også fans. Og de fans kan ikke lide Kiara. Det er selvfølgelig nogen men hver dag bliver hun udsat for had og skal bare finde sig i det. Hun prøver at sørge for at ingen bemærker det men man kan ikke bare skjule de ting der sker på Twitter. Det er nærmest umuligt. Så da Harry opdager det og ser hvor meget det ødelægger Kiara prøver han med det samme at gøre noget. Hun bliver flyttet til London og bor hos Harry og hans venner og hun har det egentligt meget godt. Indtil hun begynder at gå ud igen.

34Likes
9Kommentarer
3302Visninger
AA

8. I don't think so

”Kiara… Kiara vågn op. Du skal ikke sove her.” Jeg skubber træt til personen og vender mig om så jeg ligger med ryggen til. Et hæst grin lyder og jeg sukker. Hvorfor kan han ikke fatte jeg vil sove?

”Okay så.”  Jeg bliver løftet op og automatisk ligger jeg armene om personens hals.

”Må jeg ikke godt bare sove? Jeg skal se Amber i morgen…” Min stemme er snøvlende og træt. Jeg bliver forsigtigt lagt i sengen.

”Sov bare videre nu.” Jeg bliver kysset på panden og får dynen lagt omkring mig. Jeg smiler og krøller mig sammen.

 

                                                                                     ***

En bevægelse ved siden af mig forstyrrer min søvn. Jeg åbner mine øjne og gnider mig træt i dem. Jeg kigger ved siden af mig hvor at en sort håret pige sidder.

”Amber!” Jeg smiler med det samme og hun kigger på mig. Hun smiler med det samme tilbage.

”Åh du er vågen. Godt. Din bror vil snakke med dig.” Hun kigger sådan lidt irriteret over imod hjørnet af mit værelse. Jeg følger hendes blik hvor at Harry står med krydsede arme og kigger lige så irriteret på Amber.

”Hvem er hun, Kiara?” Harry lyder sur. Okay hvad har jeg nu gjort? Jeg bider mig i læben og sætter mig op.

”Amber. Jeg mødte hende i går.” Min stemme er nervøs og jeg rykker akavet på mig.

”Amber må vi lige være alene?” Harry kigger på Amber og hun forsvinder hurtigt uden et ord. Bare et ondt blik imod Harry og et beroligende blik til mig.

”Er du sindssyg?! Hun kunne sgu da være en sindssyg fan der bare vil ødelægge det for dig! Du mødte hende i går! Og kig på hende! Det ville ikke undre mig hvis hun var på stoffer også!” Harry træder frem imod mig og jeg rejser mig irriteret.

”Harry Styles du forstår ikke en skid! Kig på mig! Jeg ventede på dig hele aftenen i går fordi at ved du hvad?! Jeg ville fortælle dig om hvor glad jeg var! Kan du se hvor glad jeg rent faktisk er over at have mødt en der kan lide mig! En der ikke sviner mig til! En der hjalp mig i går! Der kom to piger Harry og ved du hvad? De var sikkert DINE fans! Og fortjener jeg at DINE fans er onde imod mig?! Det ved jeg ikke… Men hun hjalp mig. De gjorde det igen. Hun stillede sig op og forsvarede en totalt fremmed. Sagde jeg virkede sød. Jeg stoler på hende Harry. Jeg har stolet på hende siden jeg lagde mine øjne på hende. Ved du hvor mange gange jeg har oplevet det? TO! I går med hende og for cirka to år siden da jeg mødte den her fyr. Den her fyr som jeg elsker, respekterer og bare stoler på. En fyr som aldrig, aldrig ville lade mig stå alene med nogen. Dig, Harry. Og var det en fejl?” Jeg kigger ham direkte i øjnene. Ligeglad med at mine øjne er ved at blive våde. Så må han se det. Jeg er ligeglad.

Harry kigger overrasket på mig.

”Nej. Selvfølgelig ikke. Undskyld Kiara. Det var bare at hun dukkede op uden jeg vidste noget og at se hende som så sådan ud. Jeg dømte hende nok lidt hurtigt men hun ser ud til at bekymre sig om dig. Nå men vil du have noget morgenmad nu?” Harry smiler skævt til mig og jeg bider mig i læben. Det giver mig kvalme at tænke på mad.

”Nej jeg er ikke sulten. Jeg har det ikke så godt.” Harry nikker og går ud. Amber dukker lidt efter op med et stort smil på læberne.

”Han har sagt god for mig, Tiger!” Tiger? Tiger?! Hvad går det ud på? Hvorfor Tiger? Hvad?

”Tiger?” Jeg løfter spørgende det ene øjenbryn. Hun smiler bare og nikker.

”Du er ligesom en tiger. Sød og nuttet og lige til at kramme men du har nok ildkraft til at brænde jorden af 15 gange.” Hun smider sig afslappet i sengen og kigger på mig.

”Hvordan har du klaret at blive så tynd? Jeg er altså imponeret. Er det overhovedet naturligt?” Hun kigger lidt spørgende på mig og jeg kigger ned af mig selv. Jeg er da ikke tynd?

”Lad være med at se så forvirret ud. Hvornår har du sidst rigtigt spist?” Hun sætter sig op og kigger bekymret på mig.

”Det rager da ikke dig! Du kender mig ikke engang!” Min stemme er tæt på at være rasende men den ryster ekstremt. Hvordan kan hun se det. Og hvis hun kan se det kan andre så også? Hun rejser sig op og ligger beroligende sin hånd på min arm.

”Jeg ved det godt. Men jeg bekymrer mig for dig. Hvis du kunne se dig selv lige nu eller bare i går. Du ville have det på samme måde. Ved du hvad jeg ser når jeg kigger på dig?” Hendes grønne øjne borer sig ind i mine og jeg ryster helt stille på hovedet.

”En fortabt pige. En pige der smiler men kun med munden. En pige som er ødelagt. En pige som seriøst burde gå ud og gøre sin bror glad ved at spise. Du ligner en udsultet kat søde.” Hun kigger mig alvorligt i øjnene og jeg kigger hurtigt ned. Jeg bider mig i læben og hun aer beroligende min arm.

”Min storesøster… Hun led af anoreksi. Hun havde så mange drømme. Om at se hele verden. Bare for sjov. Bare fordi at hun følte sig så fanget her i England. Hun døde på et hotel i Paris. Vi brugte alle vores penge så hun kunne se Eiffeltårnet. Jeg kom ikke med. Hun døde sammen med min adoptivmor. Vi var alle sammen knuste. Hendes krop kunne ikke holde til det og hun døde på grund af hendes sygdom.” Ambers stemme bliver langsomt mere trist og jeg gør noget der var totalt uventet. For både mig og hende. Jeg krammer hende.

Jeg krammer ikke folk. Ikke andre end folk jeg virkelig stoler på. Hun krammer mig overrasket tilbage.

”Jeg er så ked af det for dig. Hvor gammel var du?” Jeg mumler det ind i hendes skulder da det ligesom er der jeg går hende til.

”Det er 11 år siden så jeg var 10. Hun var 16 og havde haft anoreksi i 3 år.” Hun trækker sig væk fra mig og smider sig i min seng. Hun drejer sit hoved og kigger ud af vinduet så jeg kan se en tatovering lige ved øret (ligger billedet ud af den ved min note eller noget men der kommer et billede!)

”Er det Peter Pan?” Jeg kigger spørgende på hende og hendes hånd rører fraværende ved tatoveringen.

”Ja. Wendy ville se stjernerne. Det var det bedste hun vidste og hun gav næsten ikke op. Hun fløj bare. Det kan jeg godt lide ved hende. Hun gav ikke op. Den betyder to ting for mig. At være fri og… min søster elskede Peter Pan. Hun fortalte mig altid historien. Selv da hun var mest syg sad hun hver aften på mit værelse og fortalte historien om ønskeøen og alle feerne. Jeg var vild med Peter dengang… Jeg drømte om at han tog mig og hende med til alle jordens mest fantastiske steder. Og at vi ville leve lykkeligt på ønskeøen. Mig og Wendy. Det hed hun rent faktisk. Min søster altså. Jeg har altid syntes det var sjovt bagefter.” Hun smiler for sig selv og jeg sætter mig ved siden af hende i sengen med det ene ben trykket op under mig.

”Jeg har aldrig kendt min familie. Ikke en eneste af dem. Jeg har altid boet på børnehjem og det var et under at min mor, Anne, adopterede mig. Alle på børnehjemmet hadede mig. Harry var ikke så kendt dengang. De var kun lige blevet færdige med X-Factor og alle var kun lige begyndt at få øjnene op for dem. Jeg stolede hurtigt på Harry men da de begyndte at blive mere kendte begyndte folk at hate på mig. Harry fandt først ud af det fornyligt og nu har jeg fået taget alt fra mig. Jeg må kun se fjernsyn. Jeg har fået taget min mobil og skal spille på en af drengenes hvis jeg vil noget. Jeg har ingen computer eller jo men jeg må ikke andet end sidde og spille de spil der var på computeren i forvejen og seriøst jeg keder mig til døde! Harry er så overbeskyttende. Han bliver altid lidt sur når jeg vil ud at gå fordi der jo kunne komme nogen eller jeg kunne prøve at drukne mig.” Jeg smiler svagt til Amber. Jeg kan godt lide hende. Hun er sød.

”Okay nu skal vi altså tale om noget andet! Fyre! Er der nogen du kan lide?” Amber sætter sig energisk op og jeg griner. Kan jeg lide nogen? Ja lidt da… Men det tror jeg ikke Harry vil synes godt om.

”Ja… Men han er totalt forbudt område!” Jeg fniser svagt og Amber laver store øjne. Hun lænder sig spændt fremad.

”Fortæl dog, Tiger!” Hendes stemme er utålmodig og jeg griner. En rødmen ligger sig over mine kinder.

”Jeg ved ikke om du har mødt de andre fra bandet men altså der er altså en af dem… Niall… Han har det mest dejlige bløde lyse hår og hans øjne! Hvordan skal jeg starte? De er så blå! Det er ligesom i How i Met Your Mother. De er ligesom havet efter en storm. Smukke. Men Harry jeg tror ikke han ville kunne lide det… overhovedet.” Jeg bider mig i læben men Amber griner bare.

”Seriøst? Vil du lade din bror bestemme hvem du dater? Kan Niall også lide dig?” Hun ligger sit hoved på skrå og smiler tænkende til mig.

”Det ved jeg ikke… Han bekymrer sig om mig og da jeg var syg var han mere eller mindre min sygeplejerske.” jeg kigger bare sådan lidt drømmende frem. Okay jeg kan nok godt lide Niall. En smule!

”Okay… Du bliver nødt til at kigge efter tegn! Og du skal kunne gøre det også til når jeg skal på tur rundt i verden. Jeg vil se alle store steder i verden. Sfinksen i Ægypten, Den Kinesiske Mur, Frihedsgudinden, Det Skæve Tårn i Pisa, Den Transsylvanske Jernbane, underligt nok Harry Potter forlystelsesparken, Eiffeltårnet, jeg vil på safari i Afrika, Niagara Falls og jeg vil bestige et bjerg. Jeg er ligeglad med hvilket bjerg. Jeg vil bare bestige det.” Hun smiler stort og har et totalt drømmende blik.

”Hvor bliver det fedt for dig…” Okay jeg er jaloux. Jeg vil da også gerne sådan noget. Se verden.

”Du kan da tage med! Dig og mig på tur i verden. Kan du ikke se det for dig? Flyve i flere timer og se fantastiske ting. Leve! Virkelig leve op til YOLO.” Hun smiler og kigger på mig som et barn dagen før juleaften. Jeg smiler stort til hende.

”Det ville da være så fedt! Jeg ville elsker det!” Med et bliver jeg ligeså spændt som hende. Nu kan jeg bare ikke hurtigt nok komme af sted!

Jeg tror vi sidder i 3 timer og snakker om det. Om hvad vi vil se og hvad vi vil se først. Og jeg tror aldrig jeg har lært nogen at kende så hurtigt som med Amber. Allerede efter en time føles det som om jeg har kendt hende hele mit liv. Jeg ved nærmest alt om hende og hun ved alt om mig. Jeg har altid forestillet mig at få en veninde og hvordan det måtte føles så fantastisk. Det her. Det her er endnu bedre end mine vildeste fantasier! 

AMBERS TATTOO!!!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...