Another girl (1D)

At vokse op på et børnehjem er ikke nemt. At blive adopteret som 16 årig er slet ikke nemt! At blive adopteret af en med en verdensberømt søn er endnu sværere! Sådan har 17 årige Kiara Styles det. Hun er lillesøster til Harry Styles og hendes liv er ikke ligefrem godt. Hun elsker sin nye familie men Harry har jo også fans. Og de fans kan ikke lide Kiara. Det er selvfølgelig nogen men hver dag bliver hun udsat for had og skal bare finde sig i det. Hun prøver at sørge for at ingen bemærker det men man kan ikke bare skjule de ting der sker på Twitter. Det er nærmest umuligt. Så da Harry opdager det og ser hvor meget det ødelægger Kiara prøver han med det samme at gøre noget. Hun bliver flyttet til London og bor hos Harry og hans venner og hun har det egentligt meget godt. Indtil hun begynder at gå ud igen.

34Likes
9Kommentarer
3304Visninger
AA

4. I don´t like coffee

Jeg åbner mine øjne og har lyst til at smide dynen af mig. Jeg har det vildt varmt! Jeg smider dynen af mig og kigger mig til siden. Harry sidder ved siden af mig i sengen og kigger ned i sin mobil. Han kigger dog hurtigt hen på mig og smiler.

”Hey prinsesse. Hvordan har du det?” Og der bemærker jeg smerten i mit hoved som dunker så meget at jeg nærmest kan høre det. Jeg har det utroligt varmt i forhold til at jeg ikke har særligt meget tøj på og jeg er totalt afkræftet.

”Forfærdeligt.” Harry nikker og ligger en han mod min pande.

”Du har stadigvæk feber.” Jeg sukker og ligger mig ned. Mit hoved gør ondt. Jeg rejser mig dog op og kigger på Harry. Så går jeg ind i stuen.

”Godmorgen Tiara!” Louis siger det en anelse højt og presser mine hænder mod mine tindinger.

”Ups.. Undsk…” Jeg afbryder Louis med en hånd og stønner irriteret.

”Jeg har et seriøst dårligt forhold til mit hoved!” Louis griner af mig og jeg svagt til Niall som kommer ud fra køkkenet. Han kigger overrasket på mig men smiler alligevel.

”Burde du ikke ligge under din dyne?” Jeg ryster hurtigt på hovedet til Niall og han kommer hen til mig. Han vender mig langsomt om og skubber mig blidt ind på værelset igen. Så sætter han mig på sengen og giver mig dyne på.

”Er der noget du vil have nu hvor jeg har fanget dig i sengen?” Niall sætter sig på kanten af sengen og kigger mig i øjnene.

”Jeg kunne godt tænke mig min computer. Så jeg kan spille sims.” Seriøst det er et fedt spil. Niall nikker og går ud af rummet. Lidt efter kommer han tilbage med min computer og sætter den foran mig. Og han bliver der lige indtil jeg er kommet ind i spillet. Så går han ud men beskeden om at jeg skal blive rask.

Jeg går ind i lav ny familie og laver hurtigt en mand. Han ser rimeligt godt ud og sådan noget men jeg er lidt ligeglad med ham. Så laver jeg en kvinde som også bliver køn men også lidt tilfældig.

Så kommer jeg til teenageren. Jeg laver hendes udseende fuldkommen anderledes end mig. Så hun i min verden bliver smuk. Med sit brune hår, sine blå øjne, sin lyse hud og sine lidt hoverende træk. Smuk.

Så laver jeg mig selv. Totalt grim. Som jeg jo ser ud. For det er jeg. Grim. Forfærdeligt grim. Og jeg vil jo ikke bare have opmærksomhed men alle mener jo at jeg er grim. Nærmest alle har sagt det til mig. Selv da jeg ikke var en Styles men bare Kiara uden et efternavn og uden en familie. For sådan var det jo.

Jeg havde ingen venner da de andre børn var engelske. Jeg var ukendt. Det eneste de havde om mig var det stof jeg var svøbt ind i hvor der i hjørnet stod Kiara.

Folk syntes jeg var sær. En freak. Men jeg var kun hadet af 20 mennesker. Nu er jeg hadet af flere millioner. Millioner! Og hvis du fortæller en at hun er grim nok gange. Så tror hun til sidst på dig. Hvis du siger hun er dum så tror hun på det. Og hvis du siger hun fortjener at dø kan det være det ender sådan. I selvmord. Fordi hun bare blev hadet. Og sådan er det bare når det er alle omkring en!

Jeg har alverdens piger på nakken! Jeg kan jo ikke en gang gå uden for! Jeg må ikke gå på nettet for min bror og han har også taget min mobil! Og ja jeg ved det er for at hjælpe mig men hadet holdt mig nærmest nede på jorden. Styrkede min facade. Som nu langsomt smuldrer væk i mine hænder.

Hvad hvis jeg rent faktisk bruger Harry? Gør jeg det? Hvordan ved jeg om jeg bruger ham? Hvordan? Hvordan i helvede gør jeg det?! Begynder han også at kigge på mig med afsky på et tidspunkt? Hvis han gør, har jeg ikke længere grund til at være her. Så kan jeg ligeså godt slutte det.

Jeg skriver hurtigt en snydekode og får så mange penge man kan. Så sætter jeg Kiara ind i et rum der er tomt og fjerner døren. Så begynder jeg bare at få de andre til at leve deres liv. Pigen går i skole, de voksne på arbejde og de lever bare. Hvorimod Kiara hele tiden jamrer sig over at hun er sulten, er træt eller skal på toilettet.

Efter to sims dage lyder den velkendte lyd. En lidt skræmmende, men kendt, melodi lyder. Falder om og hun er pludseligt glad. Hendes krop ligger bare på gulvet som om hun sov i fosterstilling. Tågen bølger stille om hendes krop og døden dukker op. Hun ligger stadigvæk der som et lille barn der bare intet har tilbage. Som mig. Jeg har kun Harry tilbage. Sådan føles det i hvert fald. Hendes krop bliver gennemsigtig og hun forsvinder med døden.

Normalt når folk dør i sims bliver de andre jo kede af det over dødsfaldet men da jeg går hen på de andre er der intet i vejen. De er glade. Ligeså glade som de plejer.

Jeg stirrer på skærmen med åben mund og der kommer spørgsmålet som jeg burde have tænkt på noget før. Hvem vil komme til at savne mig? En tåre glider ned af min kind i det samme som Niall kommer ind.

”Ingen..” Ordet glider over mine læber selvom det var en fejl. Niall kommer forvirret hen til mig og kigger på mig. Jeg trykker på Kiaras gravsten. På den står der: Her hviler Kiara. Vil blive savnet. Jeg sletter det hurtigt og skriver noget helt andet. Her ligger en ufatteligt grim bitch som fortjente at dø.

Niall kigger på min skærm hvor efter han hurtigt tager computeren fra mig.

”Du er ikke grim Kiara! Du er ikke en bitch! Hvorfor kan du ikke se det?!” Jeg kigger Niall i øjnene og tårerne flyder stadigvæk.

”Ingen.” Niall kigger uforstående på mig.

”Ingen hvad?” Jeg lukker mine øjne og drejer mit hoved.

”Ingen vil savne mig.” Niall gisper overrasket og han begynder at overbevise mig om at det ikke er sandt. Eller han prøver. For intet trænger igennem.

***

 

Jeg smiler til Harry og han smiler stort tilbage. Jeg er endelig rask. Men det er så også fem dage siden at Niall opdagede mig i at slå sims mig ihjel. Siden den dag har jeg kun måtte se ting uden død, jeg har ikke måttet bruge min computer, jeg har ikke måtte røre nogens mobiler og jeg har hele tiden haft en til at holde øje med mig. Fedt ikke?

Men i dag må jeg end da komme ud! Hvilket vi skal holde en lille fest over. Jeg er faktisk alene med Niall da de andre drenge skulle noget. Og mig og Niall er faktisk på vej uden for. Vi er næsten kun lige kommet ned af gaden da vi bliver overfaldet af en del piger som skriger Nialls navn.

Jeg skynder mig at gå væk fra dem imens Niall skriver autografer. Men der er selvfølgelig nogle der ser mig. Så tre piger kommer langsomt gående hen imod mig imens de snakker sammen. Deres øjne lyser op af had og jeg bakker lidt.

”Nej se hvad vi har her. Er det ikke hende den ynkelige pige der bruger Harry? Kan du ikke nøjes med en fyr i stedet for at lade det gå ud over dem alle sammen? Bitch.” Pigens stemme er nedladende, hoverende og den drypper nærmest af had. Jeg bider mig i læben og kigger bare på Niall som stadigvæk skriver autografer og tager billeder.

”Awww. Niall kan ikke redde dig her.” Hendes stemme er stadigvæk nedladende, men nu også skræmmende og kold. Og hende og de to andre går tættere på mig så de til sidst står en meter fra mig. Der bemærker jeg kaffen i den ene af pigernes hånd.

”Ved du hvad søde ven? Jeg forstår godt at din mor efterlod dig. Hun vidste jo nok hvilken grim luder du ville vokse op og blive til. Men jeg har en gave til dig. Den er direkte fra mit hjerte.” Hun drikker en smule af kaffen og viser på alle måder hvor varm den er. Så tager hun låget af så jeg kan se den sikkert vildt varme kaffe.

Hun strækker sin arm ud, vender koppen om og den glohede kaffe vælter ned over mig. Smerten mærker jeg nærmest ikke men jeg ved at tårerne begynder at løbe ned af mine kinder for pigerne griner hånligt. Jeg kigger på Niall som drejer hovedet da han hører mit lave skrig af smerte. Han skubber fansene væk og skynder sig hen til mig.

 Smerten dukker op og det er forfærdeligt. Det gør ondt overalt hvor kaffen ramte mig. Niall ligger en arm om mig og trækker mig tilbage i huset. Han får mig ud på bade værelset hvor han tager min T-shirt af og begynder at vaske mig der hvor at kaffen ramte mig men jeg mærker igen ikke smerten.

Jeg fortjente det. Jeg fortjente smerten. Og jeg fortjener den stadigvæk. De havde ret. Jeg fortjener ikke en gang at leve! Jeg burde dø! Det er synd for folk at de skal kende mig og vide jeg findes. Jeg burde fucking dø!

 

Hvad synes i? Skriv det lige i en kommentar ikke for jeg er desværre ikke blevet tankelæser.

Much love xxx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...