Still the one 5 - One direction.

5'eren af Harry og Kates dramatiske kærlighedsliv er kommet.
Kate har fået nok. Hun kan ikke mere. Hun har derfor slået op med Harry, og er faldet en smule for hendes stedbror Luke. Harry finder ud af det, men han vil ikke give op. Han vil have hende tilbage, for han ved jo at Kate stadig er the one.

57Likes
39Kommentarer
3509Visninger
AA

7. Kun et venskabligt kram!

 

Jeg vidste ikke, om jeg kunne tage imod sådan en fin gave. Men jeg vidste også, at Harry ikke ville lade mig slippe. Jeg havde undskyldt mig selv fra bordet og stod nu på restaurantens toilet.  Jeg kiggede på mig selv i spejlet. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle… Var det for svært at være venner med Harry? Ville det bare gøre ondt igen? Og ville det ødelægge alt mellem mig og Luke? Jeg vidste ikke hvad… Alt var bare et kæmpe spørgsmåls tegn. Jeg havde mest bare lyst til at låse mig inde på toiletterne, indtil jeg havde besluttet mig for ALT! Hvilket betød jeg nok ville være her inde i 5 år eller noget lignende.

Men hvad hvis Luke nu ikke fandt ud i dette… Og mig og Harry kun var sammen en sjælend gang, ville nogen så tage skade? Men som om jeg kunne holde møder med Harry Styles hemmeligt! Alt han lavede, og nu også alt jeg lavede var over alt på internettet! Det var også noget jeg savnede, privat liv. Men der ville sikkert gå år før jeg fik det igen, især hvis jeg hele tid ville blive set med Harry. Haten ville aldrig stoppe, og nogle ville altid tro, at vi var på vej til at blive kærester igen. Spørgsmålet var bare også om jeg kunne være venner med Harry, bare venner! 

En let banken på døren fik mig til at hoppe 3 meter op i luften. ”Kate, er du Okay?” spurgte Harry. Jeg svarede ikke. Hvad skulle jeg sige? Nej, jeg er ved at gå amok over at jeg skal være venner med dig. ”Kate du gør mig bange, please svar.” sagde Harry og lød nervøs. Jeg var ved at tage et skridt mod døren for at gå ud til ham. Da jeg stoppede... Jeg kunne flygte nu, ud af vinduet! Det stod til min rådighed. Jeg kunne stadig nå at komme ud inden det er for sent. ”Kate, hvis du ikke kommer ud, kommer jeg ind” råbte Harry gennem døren. Jeg havde ikke mere tid, hvis der skulle handles, skulle det være nu. Men jeg kunne ikke bare gå! Der var stadig en lille del af mig der holdt af ham. Elskede jeg ham, nej! Men der var jo stadig en lille del af mig der holdt af ham.

Døren gik op i samme øjeblik jeg var ved at åbne den. Det resulterede i at døren blev banket ind i mit hoved. ”Auww!” jeg tog mig til hoved og tog et skridt tilbage. Harry skyndte sig ind til mig. ”Hov, undskuld Kate! Jeg vidste ikke at du var dér!” han satte mig ned på det kolde marmor gulv. ”Jeg troede, jeg ville finde dig ligesom i lejeligheden.” sagde Harry. Han holdt min hånd og lagde sine lange fingre over den. Det var længe siden han havde gjort det. Det føltes rart. Det fik mig til at tænke på alle den gange vi havde siddet om aftenen og vi snakkede bare. Intet drama. Ingen skænderier. Ingen paparazzi. Bare mig og Harry. Et kærestepar.

Døren gik op og Harry kom ind. Jeg hoppede hurtigt op på hans ryg op holdt ham for øjnene. ”Kate,” grinede han. ”Hvad laver du?” spurgte han. ”Jeg har lavet en overraskelse til dig.” sagde jeg og kyssede hans nakke. Jeg førte ham ind i stuen. Jeg havde tændt mindst 75 stearinlys, og jeg havde dækket gulvet med puder. Jeg havde stillet en flaske vin og en masse frugt, noget af det var dyppet i chokolade, mums! Jeg hoppede ned fra Harrys ryg og lod ham kigge rundt, mens jeg lukkede døren og dæmpede lyset så rummet næsten kun var oplyst af stearin lysets skær. Det var december og udenfor lå sneen dybt. Klokken var et og Harry var lige kommet hjem fra Tyskland. Han havde været væk i 3 dage. Jeg havde følt mig ensom. Så jeg havde sat en romantisk date op… I vores egen stue! Hvad kunne være bedre?

”Wauw! Har du lavet det?” spurgte Harry forbløffet. ”Jep, skolen er aflyst på grund af sne. Så noget måtte mig. Selvom det kun var 3 dage siden, føltes det som en evighed. Hvad skulle jeg gøre uden hans bløde, fantastiske læber? Jeg ville simple han ikke kunne leve uden dem. Men heldigvis for det, vidste jeg at mig og Harry skulle være sammen for evigt. Intet kunne skille os ad. Vi havde lavet vores fejl. Vi havde begge gjort ting vi ikke var stolte af, men vi var alligevel kommet videre og tilgivet hinanden. Jeg vidste at vi havde lært af vores fejl og at vi aldrig ville begå de samme fejl. Jeg vidste at Harry aldrig ville være utro med Caroline eller nogen andre igen. Jeg vidste, at jeg skulle arbejde på at mit temperament. Alt ville blive perfekt. Jeg tog fat i hans hånd og hev ham ned på puderne. Vi lagde os til rette mit hoved i Harrys skød. ”Hvordan var Tyskland?” spurgte jeg ham, mens jeg kiggede op i hans fantastiske øjne. ”Fansene var helt vilde. De omringede mig og Niall. Vi var spæret inde i på et herretoilet i et supermarked i 5 timer.” Fortæller Harry mens hans lange kolde fingre tegner mit ansigt op. ”Jeg ville ønske at vi var låst på det toilet.” sagde Harry og et skråt smil bredte sig på hans smukke ansigt. ”Hvad har du så lavet?” spurgte Harry. ”Jeg var jo ked af du rejste da jeg ikke er særlig god alene. Men, jeg trøstede mig med at jeg havde skolen til at holde mig beskæftigede. Men selvfølgelig var den lukket på grund af sne. Typisk!!” sukkede jeg. Harry slap mit ansigt og jeg satte mig op i skrædder stilling så vi kunne kigge hinanden i øjnene. Harry tog min hånd i den ene af hans og lagde den anden oven på. Han strøg sine lange fingre over mine knoer i en rytmisk bevægelse. ”Jeg vidste du skulle have taget med!” sagde han lavt næsten kun en hvisken. ”Jeg savnede dig som en sind syg og var alligevel bare låst inde på et toilet det meste af tiden. Og du kunne ikke komme i skole så du gik bare hjemme og kedede dig… Det er ikke fair” sagde han og lavede en trut mund. Jeg grinede og lagde mine arme rundt om hans hals. ”Det vigtigste er bare vi er sammen nu ikke?” spurgte jeg. ”Jo og at vi altid vil være sammen. At du altid vil være og vente på mig når jeg kommer hjem” fortsatte Harry. Jeg lænede mig ind og kysede ham. Mine hænder var inde viklet ind i hans hår og hans arme holdt mig fast. Harry var den der træk sig. Han kiggede på mig ”Jeg elsker dig” sagde han. Han havde aldrig sagt det før. ”Jeg vil aldrig såre dig, jeg vil være ved din side gennem alt” fortsætte han.” Jeg havde det som om han svævede. ”Jeg elsker også dig” sagde jeg åndeløst.

 Jeg slog øjnene op. Jeg sad stadig på badeværelsesgulvet med Harrys hånd i min. Harry og en tjener stod og havde en høj lyt samtale. ”Skal vi tilkalde en ambulance?” spurgte tjenerne. ”Nej, jeg tror hun er okay” sagde Harry. ”Hun er bevidst løs” sagde tjeneren. ”Jeg er okay” sagde jeg. Harry drejede hovedet og tjeneren kiggede også på mig. ”Er du sikker” spurgte tjeneren. ”Ja, men kan vi holde dette mellem dig, mig og Harry?” spurgte jeg ham. Han nikkede og forlod så badeværelset.

Da vi var alene kiggede Harry på mig. ”Jeg kan godt køre dig på skadestuen hvis…” jeg afbrød ham. ”Jeg har det fint, det var bare øjeblikket. Jeg tror jeg har været nok på skadestuen i år” sagde jeg med et suk. Jeg rejste mig og Harry gjorde det samme. ”Skal vi spise dessert her eller bare gå hen til en is kiosk?” spurgte Harry mig. ”Is kiosk, ham tjeneren kommer til at kigge underligt på mig resten af aftenen. ”Harry nikkede og vi gik hen til vores bord. Jeg begyndte at tage min jakke på mens Harry betalte.

Vi gik ind i Iskiosken og begyndte at se på smagende. ”Bare så du ved det, så betaler jeg” sagde jeg. ”Jeg inviterede du, hvilket begynder at jeg betaler.” Sagde Harry. ”Du kan tro nej, du betalte maden. Vi er venner så vi betaler lige” sagde jeg og kravlede under Harrys ben for at komme foran ham. ”Ja jeg vil gerne have 2 vafler med 2 kugler” sagde jeg til damen. ”Ja så gerne, hvilke slags?” spurgte hun så øvet at det næsten var klamt. Jeg bestilte en med chokolade og en med jordbær. Mens Harry bestilte tjekkede jeg hende i iskiosken ud. Hun havde halv langt sort fedet hår. Halv delen af det var i dreadlocks og den anden halvdel hang bare løst. Hun havde både piercing i det ene øjenbryn og en mellem næseborende. Hun grinede af noget Harry sagde, kunne jeg også se en tung pericing. Jeg betalte og vi gik ud af kiosken.

”Skal vi gå en tur?” spurgte Harry. Jeg nikkede. Dette kunne ødelægge alt, paparazzi havde sikkert allerede fået tusind billeder af os og de var sikkert allerede over det hele på internettet. Måske havde han ikke set det så kunne jeg nå at forklare når jeg kom hjem. Ellers måtte jeg tage skideballen og håbe at vi var okay. Jeg kunne bare godt forstille mig hvor akavede det ville være hvis vi nu slog op. Heldigvis er han cool så vi skulle nok komme videre. Men jeg håber ikke vi slår op lige foreløbigt. Jeg var meget glad sammen med Luke og jeg tror også at han var glad sammen med mig.

”Hvad tænker du på” spurgte Harry. Det gav et lille sæt i mig. Jeg havde været så optaget af mine tanker at jeg helt havde glemt ham. ”Ikke noget” sagde jeg og trak på skuldrene.  Har åbnede mund for at sige noget, men stoppede sig selv. ”Har du hørt vores nye album?” sagde Harry eller det var mere bare en høj mummlen. ”Nej, jeg har ikke rigtig haft tid” løj jeg. Selvfølgelig havde jeg ikke hørt det. Jeg var bange for at jeg måske ville falde for Harry igen. Harry så ned i jorden ”Nogle af dem er til dig, den der betyder mest og beskriver mest er Still the one”. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige! Still the one, det lød ikke godt. Det var lige det jeg var bange for. ”De er ikke kun om dig, de andre drenge har også haft noget at gøre med det.” prøvede Harry at rede det. Han kunne godt se at det måske ikke lige var det han skulle sige hvis han gerne ville lave en hyggelig stemning.

Vi drejede rundt om et hjørne og kom hen i centrummet af parken. Her var der blevet stilet en kæmpe scene op og et eller andet underligt gig girl band spillede. De stoppede og begyndte at spille en ny sang. Jeg kendte den ikke, men det lignede at Harry gjorde han begyndte at grine. Jeg hævede et øjenbryn jeg forstod ikke hvad der lige foregik lige nu…”Hvad er det for en sang Harry?” spurgte jeg ham. ”Det er en af vores, Rock me” sagde Harry med et kæmpe grin. ”Kom” han tog min hånd og begyndte at trække mig hen mod scenen. Jeg var nysgerrig så jeg fulgte med uden protester. Der var næsten ingen mennesker så Harry havde let nok med at komme helt frem. ”Skal vi have det lidt sjovt?” Spurgte Harry. Jeg begyndte at forstå hans plan. ”Vores tid til at være fans ikke?” spurgte jeg mens jeg bed mig i læben. Harry nikkede og vi grinede begge. ”De får jo et slag tilfælde” sagde jeg.

Vi nåede helt frem til scenen da de nået til omkvædet. ”I want you to rock me, rock me, rock me yeah” sang pigerne. ”OMG jeg elsker jer bare så meget” skreg jeg. ”I er bare SÅ lækre” råbte Harry. ”I er så talent fulde, tænk jeg er så tæt på jer” skreg jeg. Pigerne så forvirret på hinanden.  En af dem bevægede sig langsomt ned mod os, mens de andre begyndte på andet vers. Jeg kiggede bag mig, der stod omkring 20 30 mennesker. De gloede alle sammen på mig og Harry. De syntes sikkert at vi var så irriterende vi havde nu også lidt ødelagt denne sang for pigerne. Jeg kiggede tilbage lige da pigen nåede hen til os. Hun var virkelig flot krystal blå øjne og langt gyldent hår. Hendes hud var lys og helt glat. Hun kiggede på mig også på Harry. Hun tog et skridt tilbage i chok og tog en hånd op for munden. Pigerne stoppede med at synge og kom over til hende. ”Rose hvad er der galt?” Er du okay?” ”Rose er der sket der noget? Lød det fra pigerne. Pigen der åbenbart hed rose løftede rystende hendes hånd og pegede på os.  De 3 andre piger drejede hoved på præcist samme tid og kiggede på os. ”Wow er du virkelig…” spurgte en af pigerne. ”Harry Styles” sagde han og kravlede op på scenen. Han satte sig på hug foran Rose. ”Er du okay?” spurgte han. Hun nikkede med bævende læber.

Jeg vendte om. Han skulle lige have kendis momentet. Det kom altid. Det var det bedste ved Luke, ingen forstyrrelser. Harry skulle passe på sit ry. Alt han gjorde blev nøje iagttaget. Det betød at når jeg var sammen med ham blev alt jeg gjorde nøje iagttaget. Så Directionerners kunne vurdere om jeg var god nok til Harry. Jeg havde fejlet så stort. For i følge dem kunne intet være Harrys skyld.  Jeg satte mig på en bænk og ventede på Harry.

”Undskyld jeg havde ikke forventet hun reagerede så kraftigt” sagde Harry 15 minutter efter da han kom hen til der hvor jeg sad. ”Det gør ikke noget” sagde jeg. ”Nu ikke igen Kate, jeg føler hele tiden lukker mig ude. Jeg ved ikke hvad jeg gør forkert, men du lukker ned. Jeg bliver nød til at vide hvad der foregår og hvad jeg gør forkert, hvis jeg skal gøre alt godt igen! Jeg forsøger Kate” Jeg så på Harry. ”Harry vi er ikke sammen mere, du har intet krav på at vide hvad jeg tænker. Vi er venner Harry. Jeg stoler ikke nok på dig længere til at fortælle dig alt hvad der foregår” vrissede jeg af Harry. Hans ansigt blev mørkt. ”Kate, kig på mig” jeg havde undgået øjenkontakt med ham mens vi lige havde stået og snakket. Jeg kiggede direkte ind i hans øjne. Jeg mærkede et lille sug i maven. Hans øjne var det jeg havde faldet for. ”Undskyld Kate, jeg ved jeg har såret dig, men jeg forsøger at gøre det godt igen.” ”Undskyld Harry, det er bare svært for mig” sagde jeg med en svag stemme. ”Jeg ved det godt” sagde han og trak mig ind til et kram. Intet mere end det kun et venskabeligt kram. Hans arme rundt om mig og mine arme rundt om ham. Intet forsøg på et kys. Bare en der passede på mig.

Vi stod bare sådan i 10 minutter. Jeg mærkede bare hans kropvarme. Han sagde intet og det gjorde jeg heller ikke. Da jeg trak væk. Tog jeg hans hånd. ”Kom” Jeg trak ham mod en kæmpe græs plane. Girl bandet var begyndt igen. Det måtte betyde at Rose ikke var død. Heldigvis for Harry.

Det var en sang jeg aldrig havde hørt før de spillede. Jeg nejede. ”Må jeg få denne dans” spurgte jeg med et grin. ”Med glæde” svarede Harry. Harry lagde sin ene hånd på min ryg og tog min anden. Jeg lagde min frie hånd på hans skulder. ”Frem, til siden, tilbage, til siden” begyndte jeg. Harry kunne godt se hvad jeg ville og gjorde som jeg sagde. ”Frem, til siden, tilbage, til siden” sagde jeg ikke. Efter et par gange begyndte Harry at fatte den. Et par mennesker nok fans begyndte at samle sig rundt om os og tog billeder. Men i det øjeblik var jeg lige glad, mig og Harry var bare to venner der havde det sjovt.

Vi gav slip på hinanden og jeg knækkede sammen af grin. Jeg måtte anstrenge mig for ikke at falde sammen på jorden hvilket ikke ville være specielt fedt da der lå et okay lag sne. Jeg fortrød også mit sko valg mine sko og sokker var fuldstædige gennemblødte og jeg frøs egentlig også ret meget, men det gjorde ikke så meget. Jeg kiggede på mit ur klokken var halv 12 det var også helt mørkt, men parken var oplyst af en masse lygte pæle og nogle fakler de havde sat op på grund af koncerten. Himlen var stjerneklar og en flot fuld måne skindene ned. ”Harry” sagde jeg. ”Ja” svarede ham. ”Jeg tror jeg skal til at komme hjem nu” sagde jeg. Harry så bedrøvet på mig. ”Det er også blevet sent! Dine forældre er sikkert bekymret! Jeg skal nok følge dig hen til bus stoppe stedet.” sagde han som den gentleman han er. Der var stadig et par piger og selvfølgelig ville de gerne have et billede med Harry. Jeg holdt mig lidt i baggrunden.

”Må vi ikke få et billede med dig og Kate?” spurgte de 3 sidste piger der ikke havde fået. Mig? Hvorfor ville de have et billede med mig? Jeg forstod det ikke helt. ”Jo selvfølgelig” sagde Harry og vinkede mig der over. Jeg tøvede lidt og gik så over til dem. Harry lagde hans ene arm rundt om livet på mig og vi smilede til en trejde veninde der tog billede. Efter måtte vi lige tage et med fotograffen. 

Vi nåede hen til bus stoppe stedet uden for mange forstyrelser. Jeg kiggede på skiltet og så at bussen ville ankomme om 1 minut. Heldigvis jeg hundefrøs. "Tusind tak for i aften Harry, selvom jeg har været lidt shaky" sagde jeg og gav ham et knus. Jeg kunne se ud af øjenkrogen at bussen kom. "Det har været en fornøjelse" sagde Harry med et grin. Så kyssede han mig på kinden og jeg stod ind i bussen.

Mere?

__________________________________________________________

Dette er skrevet af You Know Who!!!

Og er derfor IKKE rettet igennem.

Så undskyld hvis der er stavefejl, komafejl osv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...