Still the one 5 - One direction.

5'eren af Harry og Kates dramatiske kærlighedsliv er kommet.
Kate har fået nok. Hun kan ikke mere. Hun har derfor slået op med Harry, og er faldet en smule for hendes stedbror Luke. Harry finder ud af det, men han vil ikke give op. Han vil have hende tilbage, for han ved jo at Kate stadig er the one.

57Likes
39Kommentarer
3576Visninger
AA

2. Følg dit hjerte, Kate.

Jeg blinkede svagt, mens jeg prøvede at se klart. Det lykkedes mig efter noget tid, så jeg åbnede øjnene men blev straks omringet af den klare hvide farve, hvilket fik mig til at fare sammen igen. Jeg blinkede svagt igen, og vænnede mig til de lyse vægge.

Jeg kiggede rundt i værelset og så dem. Dem alle sammen. Min far, Erin, Luke, Liam, Louis, El, Dani, Niall, Zayn og .. Harry.

"Kate!" skreg Niall som havde opdaget mig. "Kate?" "Kate!" de fleste havde nu fundet ud af at jeg var vågen, og gik så derfor hen til mig. "Kate, aldrig gør dette igen!" sagde min far, og krammede mig. Han var bekymret for mig, men han vidste også godt at jeg havde været meget ustabil på det sidste.

Jeg fik sagt hej til de fleste, og fik krammet nogle enkelte. Min far vidste at jeg havde brug for at tale med Harry, så han, Luke og Erin gik ud. El og Danielle sendte mig luftkys og gik så også ud. Til sidst var der drengene. Niall bankede Harry en gang i ryggen, også var de også ude.

"Hey." sagde Harry og smilede skævt. Han sætte sig på stolen ved siden af sengen, og kiggede på mig. Han kyssede mig på munden og sukkede. En tåre trillede ned af hans kind.

"Jeg er så ked af det, Kate.." sagde han, og holdte min hånd. "Jeg er så, så ked.." "Harry.." afbrød jeg ham. Han kiggede opmærksomt på mig "Jeg tror ikke at vi skal være.." "Kate, det var min skyld! Det hele er min skyld!" afrbød han mig.

Hans øjne blev hurtigt røde, og blanke. "Det hele er min skyld.." han kiggede på mig, og kyssede mig. Harrys læber var bløde, og hans tunge masserede min. Men, jeg ved ikke.. Det føltes bare ikke rigtigt. "Jeg har brug for noget tid. Alene." - "Vent lige.. Slår du op med mig?" en hård tone skærede igennem hans ellers så kærlige stemme. "Jeg bliver nødt til det, Harry.." - "Du bliver ikke nødt til noget som helst.." han afbrød mig vredt. "Jeg har brug for at være lidt alene, og det må du altså respektere.."

***

(En uge efter)

Jeg var endelig kommet hjem. Hjem til mit gamle værelse. Min far sagde at der nok ville gå noget tid, før jeg kom i skole igen - ikke fordi jeg havde været særlig meget i skole det sidste år, men..

Jeg kunne høre dørklokken ringe, og snart lød lette fodtrin på trappen. Døren åbnede og ind kom.. "Christoffer?!" spurgte jeg overrasket. Hans lyse lokker faldt over hans gyldne ansigt mens han smilede. "Jeg hørte at du var tilbage, så jeg ville bare komme forbi.." sagde han, og smilede bekymret.

"Er du okay?" spurgte han. Jeg så ned. "Er jeg okay? Folk bliver ved med at spørge om jeg er 'Okay', men ærligtalt.. Så ved jeg endnu ikke om jeg er okay.." sagde jeg, og kiggede på ham.

Døren til mit værelse blev åbnet, og ind kom Luke. Hans mørke hår hang i tjavser, så det næsten lige akurat dækkede hans honningfarvet/ mørke brune øjne. Nu når jeg tænker over det, var Luke faktisk ret pæn.

"Hey.." sagde han, og smilede skævt. "Der er mad, hvis i vil have noget" han kiggede en ekstra gang på mig, og forsvandt så ud på gangen. "Vil du spise med?" spurgte jeg Christoffer og smilede. Han nikkede "Ja, tak.. Jeg går lige ud og vasker hænder" og derefter smuttede han.

Jeg skyndte mig hen til mit spejl, og lagde lidt mascara. Det var ikke nogen hemmelighed at jeg bare gerne vil se godt ud foran Luke..

Jeg gik ned af trapperne, og hoppede ned fra det sidste trin, men hoppede lige ind i Luke. Luke havde et stramt greb om mig, så jeg ikke faldt. "Pas på." sagde han, og smilede det der charmerende smil. Jeg nikkede og satte mig til bords, ved siden af Christoffer - og overfor Luke...

Erin kiggede på mig. hun kiggede på mig med det der bekymret blik. Jeg ved, at det er alvorligt det der er sket. Men hun burde lade mig fikse det selv.

 

Efter jeg havde spist en halv bøf, noget salat og få kartofler sagde jeg tak for mad og hev Christoffer med op på værelset - selvom han slet ikke var færdig.

"Jeg var ikke engang færdig.." surmulede Christoffer, men kunne dog ikke holde masken. Jeg kiggede på ham, og sagde "Tak, Chris.." jeg smilede "Tak? Tak for hvad?" spurgte han, og smilede også. "Fordi du er her.." sagde jeg, og bed mig i læben.

"Det var da så lidt?" "Nej, det er virkelig sødt af dig." sagde jeg "Jeg ved det. Jeg er jo så sød." sagde han selvglad, og smilede tilfredst. En mild knytnæve borede sig ind i hans arm, mens vi grinede.

"Hvordan går det så med.. Dig og Harry?" spurgte Christoffer, som ikke rigtigt vidste om han skulle bringe emnet op. "Erm.." mumlede jeg, og så ned. "Jeg ved det ikke.. Jeg kan bare ikke flere skænderier. Flere af hans ord som bare gør så ondt. Jeg er træt, Christoffer.." jeg så stadig ned i tæppet. "Hmm.. Følg dit hjerte, Kate."

 

______________________________________________________

Første kapitel, hvad synes i?

Harry og Kate har slået op :O

MEEEEEEEEREEEEEEEEEEEEE?

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...