7913

Efter jeg havde hørt det ordspil: 7 9 13 var der sket underlige ting. En masse uheld, og jeg vidste ikke hvordan jeg skulle stoppe det..

1Likes
0Kommentarer
191Visninger
AA

2. Skolestart

Da jeg så kom i skole igen var kom Claudia mig ikke i møde som sædvanligt. Hun var sikkert stadig sur. Hvor barnligt. Og da jeg så kom ind i klassen var hun sammen med.. Nanna... Hvor sur har man lige lov til at være?! Hun ignorerede mig totalt, og jeg satte mig på min normale plads. Denne dag skulle vi have prøve, og jeg blev ved med at sige til mig selv: "Du skal nok klare den, du skal nok klare den..!" Matematik var mit bedste fag, så jeg havde egentlig ingen grund til at være bekymret. Men da fru Andersen kom ind af døren, og lagde en stak papirer foran os, glemte jeg alt om ligninger, gange, dividerer og brøker. Jeg glemte hvad en kvadratrode var, og jeg glemte hvad et kordinatsystem var. Det endte naturligvis med at jeg fik 03, den dårligste karakter jeg nogensinde havde fået. Claudia fik sit 10-tal og jublede sammen med Nanna. Det kunne umuligt være fordi jeg sagde at jeg nok skulle klare den. Heldet smilede endelig til mig efter skole. En sød dreng fra parallel klassen spurgte mig om vi skulle følges til en skolefest næste uge. ( Vi skulle fejre at skolen var startet igen )

Nå, men jeg fumlede rundt med makeup'en næste fredag ( Ikke fordi jeg blev pænere, men fordi jeg synes jeg skulle gøre noget mere ud af det ) Bare det ikke er en drøm, tænkte jeg. Men nej, så underlige drømme kan jeg ikke tænke mig til på en nat.

Men han kom aldrig. Altså ham som havde spurgt om jeg ville følges. Det viste sig at han havde taget fejl, og ville have inviteret Nanna med i stedet. Nanna og jeg ligner forfærdelig meget hinanden. Og det er skide irriterende, for jeg HADER hende. Hun får altid ting af sine forældre, hun får altid topkarakter, hun går med fedt tøj og udnytter sit udseende bedre end mig. Sjovt nok kan hun heller ikke lide mig. Hvis folk skal være hendes ven skal de forgude hende og ikke svarer igen. Og jeg hader hende og svarer igen så godt jeg kan. Jeg blev hjemme den aften. Sikken noget lort. Claudia skulle bare have holdt det 7913 hejs for sig selv. Åh, nej! Nu skyder jeg skylden på det ordsprog! Jeg hentydede lige til at jeg troede på det! Slap bare af Leah.. Det betyder ikke at jeg gør.. Tror på det altså. 

Næste dag var den bedste dag siden efterårsferien startede. Ja.. En god dag som i en god dag, og ikke en falsk god dag som den med naren fra parallelklassen. En ny pige skulle starte i klassen, og hun hed Miranda. Jeg meldte mig straks til at blive hendes sponsor, og hun kom automatisk til at sidde ved siden af mig. "Hej! Jeg hedder Leah. Skal vi joine efter skole?", sagde jeg til Miranda så Claudia kunne høre det. "Glæder mig at møde dig Leah", sagde hun høfligt. "Jeg hedder Miranda.. Som læreren sagde" Hun grinte. Hun så virkelig sød ud. Sådan en slags person som aldrig gør nogen fortræd og som med sit milde ansigtsudtryk, lyseblå øjne og helt røde hår, ligner en engel. Hun fortsatte: "Jeg kan godt joine efter skole. Jeg skal bare lige ringe til mine forældre." Hun grinte igen. Denne gang på grund af mit ordforbrug: Joine. Jeg hader at sige "Lege" For vi leger jo ikke ligefrem med barbiedukker vel?

De næste par dage prøvede jeg at holde op med at sige ting der kunne besvares med 7913. Og Miranda og jeg kom godt ud af det sammen. Inden længe var vi blevet bedste venner, og Claudia hadede det. Nanna hadede det også, men ikke på grund af vores venskab, men fordi alle drengene kunne lide Miranda og hendes lange røde lokker. Miranda vidste det godt, men hun håndterede det bedre end mig. Faktisk var hun ganske sød mod Nanna, og det synes Nanna var skide irriterende. Så jeg var meget tilfreds.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...