One shot: The Story Of My Life

Hvis nogen dog bare kunne se hende som hun rigtig er..

7Likes
2Kommentarer
580Visninger
AA

1. Hendes historie

Hun så dem stå der.

Åh ja, det gjorde hun skam. Hun så deres hoveder, der endnu en gang var stukket sammen. Det gjorde de hele tiden. De troede at de gjorde de ubemærket.

Hviskede.

Men nej, hun hørte det hele. Deres hviskende bagtaleri, der alligevel var så højt at hun holdt sig for ørene.

Egentlig ville hun slet ikke hører på deres snakken. Det handlede om hende.

Det gjorde det altid.

Det var ikke fordi hun havde gjort dem noget.

Nej, så langt fra. Hun var den søde pige. Forældrene var vilde med hende, lærende elskede hendes velformulerede sætninger og geni streger i hvilket som helst fag. Hendes forældre var stolte af hendes kloge snak om politik og samfund. Hun var hende forældre drømte om at få som barn.

Og det var nok det der gjorde udslaget for deres snak om hende. Hun var for perfekt, uudholdelig rigtig og ægte. Hun sagde de rigtige ting, på de rigtige tidspunkter og på de rigtige måder. Oven i hendes egen perfektion, kom hendes familie.

De mindede om et glansbillede. Faderen var leder af afdelingen for et OCD center Nordjylland, og var en meget smilende og veltrænet mand.

Moderen var uddannede pædagoger, og var stor inden for velgørenhed.

Lillebroderen ville med sikkerhed vokse op og blive pigernes ven. Han var høj, stærk trods sin unge alder og allerede nu, kunne alle se at han var samlingspunktet i hans klasse.

Hendes storesøster var utrolig dygtig i skolen og alle elskede hende. Desuden var hun smuk og hun havde den flotteste og mest veltrænede krop.

Hun følte sig så forkert. Hun ville gerne være vildere, mere løssluppen og ikke så normal. Hun var det som folk på hendes skole betragtede som kedelig.

Hun var for ordinær.

Ganske vidst var hun venner med alle, og selv de populære kunne lide hende.

Men hun stod i skyggen og nåede aldrig selv frem i lyset. Som om alle omkring hende voksede, mens hun blev ved med at være uskyldig og ren.

Det generede hende grænseløst.

Hun var normal, kedelige og alligevel så anderledes. Hun var meget mere moden end de andre fra hendes klasse. Alle hendes venner gik i mindst en klasse over hende. Hun havde allerede fundet en efterskole og hun vidste hvad hun ville med sit liv.

Forfatter og gerne journalist

Ser du, hun elskede at skrive. Hun skrev og skrev og skrev, men hun var for genert til at vise det frem, til nogen hun kendte. Kun hendes søster havde læst en lille smule af den enorme novelle samling hun i gennem tiden at havde skrevet. Hun skrev om alt, men mest ting der relaterede til hendes liv.

Hendes perfekte liv.

Hendes kedelige liv.

Hun var træt af sig selv. Hun var ikke buttet, men hendes mave bulede ud.

Og hun hadede det. Hendes perfekte storesøster, der var både populær og ikke særlig genert, havde en flad mave, tynde lår og et flot hår.

Søsteren var alt det hun drømte om at være. Hun ville så hjertens gerne have del i hendes spontanitet, hendes åbenhed og hendes evne til at få folk til at grine. Men nej, hun var kedelig. Død kedelig.

Nogle gange gik hun hen foran hendes spejl.

Helst nøgen.

Så på hendes sårbare krop. Ønskede af hele sit hjerte, at hun en dag ville vågne op, og se verden på en ny måde.

Du sidder måske og undre dig over, hvorfor hun gjorde noget vildt. Lavede oprør mod hendes perfekte familie, sit perfekte hus, sit perfekte liv. Hun var lige ved at klippe sit hår af, bare for at gøre noget, da det skete. Hun havde ikke set det komme.

Så langt fra.

Hendes liv var jo så perfekt.

Pletfrit.

Men alligevel skete det

Hende forældre flyttede fra hinanden. Det var så enkelt og alligevel ramlede hendes liv sammen. Hun ved stadig ikke hvorfor, men det ramte hende med 180 i timen.

Alle hendes indvolde blev vendt og hun var endnu mere sårbar end nogensinde før.

Det værste var, at hun ikke kunne få sig selv til at blive ked af det. Hendes forældre havde ikke engang skændtes. Der havde ikke været drama. Ingen havde været utro, ingen havde en anden.

Nej, kærligheden var bare forsvundet med tiden.

Og det var jo okay, ikke?

Hun græd den torsdag aften hvor hun fik nyheden. Hun græd som pisket. Vred var hun ikke. Kun bange og forvirret. Hun ville jo have sin familie til at være som den skulle være. Hun ville kunne føle sig tryg bare et sted i verden.

Dagen efter holdt hun fri, og snakkede kun med hendes bedste veninde. De var måske ikke så tætte igen, men de havde det sjovt sammen og hendes bedste veninde var der, når hun havde brug for hende. Sjovt nok var de så forskellige som de kunne blive.

Hun var stille, genert og klog.

Veninden var højrøstet, sjov og måske ikke den skarpeste kniv i skuffen.

Men de havde det sjovt sammen, hyggede sig og i få øjeblikke slap hun kontrollen og lod være med at tænkte på alt og alle. Hun bekymrede sig generelt for meget om alle mulige små, bagateller. 

Da hun kom i skole, sagde hun selv at hendes forældre havde flyttet fra hinanden. Eller at hendes far ville flytte om tre uger. Alle var chokerede.

Ingen havde forventet det.

Hendes familie var jo perfekt.

Der allerværste var, at hendes forældre stadig var gode venner. De kunne snakke sammen, spise sammen og grine sammen. Derfor klagede hun ikke. Hun fortalte ikke om hendes elendighed til nogen.

Ikke engang hendes søster.

Ikke hendes bedste veninde.

Hun lukkede af for hendes følelser og forsatte. Naturligvis var hun ked af det foran andre, men ikke sådan at hun græd.

Til sidst glemte folk helt, at hendes liv var forandret for altid. Alt kom tilbage i det normale og alt kørte som det plejede. Alligevel blev hun mere og mere indebrændt.

Hun cuttede ikke, hun gjorde ikke skade på sig selv, havde ingen selvmordtanker.

Hun var ikke så langt ude i tovende. Nej, hun havde det bare skidt. Hendes mor sagde at det var hormonerne. Hendes venner troede bare at det var mangel på søvn. Hendes søster havde en anelse, og forsøgte at snakke med hende.

Men hun lukkede det af, med et smil.

Det gjorde hun altid. Hun var professionel. Hun smilede stort set aldrig ægte. Hun havde ikke lyst, og følte ikke at der var noget at smile over.

Så derfor klistrede hun et stort smil op i ansigtet, lavede sin lektier og blev ved med at være eksemplarisk

Det er nu, der burde stå noget om at hun gjorde noget vildt. At hun begik selvmord, at hun startede med at cutte, at hun havnede i de forkerte grupper og kom ind i et dårligt miljø. Sådan ville mange andres historie lyde.

Men nej, hun var for eksemplarisk, for perfekt, til det.

Du må endelig ikke tro at hun følte sig vigtig, for god eller at hun var selvglad. At hun selv synes at hun var den bedste og at hun var total perfekt.

Nej, faktisk manglede hun selvtillid i stor stil. Hun så vel verden på en anden måde end andre unge på hendes alder.

Måske var hun for moden.

Måske var hun bare underlig.

Alle fortalte hende at de drømte om et liv som hendes. Et liv, med fra skilte forældre, der var gode venner. Et liv, med en sjov søster. Et liv, der ikke indeholdt megen spænding.

Hun var lidt af en kontrol freak. Hun stolede ikke rigtig på nogen. I skolen ville hun helst arbejde alene. Hun ville også helst være alene, efter skole. Hun var ikke den sociale type, i virkeligheden. Ironisk nok var hun mange forskellige sider. Facebook, Tumblr, Twitter, Instagram, Streamzoo, Movellas.

Det var hendes måde at komme i kontakt med andre mennesker på.

Den letteste.

Så ja, hun så dem. Iagttagede deres bevægelser, når de børstede håret væk fra hinandens ører så endnu en hemmelighed kunne blive delt. Så deres læber skilles når de små fnis brød ud af deres mund.

Det skete at de opdagede hendes blik. Som regel plejede de kigge skyldbevidst rundt og skynde at skifte emne. Andre gange pegede de på hende, mens de hviskede værre end nogensinde. 

De syntes at hun var falsk. Falsk, fordi hun var venlig og forstod kunsten af at slukke for hendes følelser. De forstod hende ikke, kunne ikke finde ud af hvem hun var. Det forvirrede dem og derfor digtede videre på de forestillinger de havde om hende, den perfekte pige.

Med det lille smil.

Det lille falske smil.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...