Revenge Niall, revenge - 1D.

Selvsikker, hård og svigtet, dette er Emily Horan. Da hendes tvilling bror Niall Horan, cutter kontakten til hende et par uger inde i One directions Up All Night tour, ryger alt til bunds for Emily. Hun er såret og sur, og hendes had til Niall er ikke til og tage fejl af. Men hvad sker der når tvillingerne mødes efter snart 2 år? Bliver de venner igen? Eller er forholdet mellem tvillingerne ikke til at redde? Se med i "Revenge Niall, revenge - 1D"

27Likes
26Kommentarer
1321Visninger
AA

4. Can i meet her?

Niall og hans lille gruppe venner skulle åbenbart blive et par dage.. Pisse træls, altså! Og denne gang, kunne jeg ikke flygte hjem til Hannah, da hun tog på ferie i dag. Det var da også bare vildt, som karma ramte mig for tiden. Verden hader mig. Alle hader mig. Undtagen Hannah. Nogle gange skulle man også tro min mor hader mig, hun siger altid "Emily hvorfor kunne du ikke være lidt mere som Niall?" "Hvorfor kan du ikke synge ligesom Niall?" Og "Hvorfor har du ikke ligeså meget succes?" Det bliver man altså såret af! Men jeg har lært og leve med det, og Hannah er en af grundene til at jeg er så stærk. Jeg er hende evig taknemmelig for at holde mig og mit kæmpe temperement ud. Noglegange skulle man fandme tro det var ”den tid på måneden” hver evig eneste dag. Ej.. Det var klamt sagt. Ja, jeg var muggen til tider, men inden bag det hele er jeg en god person, og det vidste Hannah.

Jeg listede ligeså stille ned af trappen, i håb om at de ikke ville høre mig. Klokken var 12.00 og jeg havde lige været i bad. De sad alle inde i stuen og fortalte vores forældre om deres 'ih' og 'åh' så 'skønne' historier fra touren. Kunne de ikke bare skride? Jeg var allerede godt træt af dem! Nå, men jeg nåede enden af trappen, og listede videre ud i køkkenet, de hørte mig heldigvis ikke. Eller det troede jeg. For da jeg stod og drak et glas juice, lød en velkendt stemme. "Jeg sys nok jeg hørte dig" Kuldegysningerne viste sig på mine arme. Jeg vendte mig om, og kiggede ind i nogle grønne øjne. "Jaa?" Det var det eneste jeg kunne sige. Han trådte et skridt tættere på mig, "du er noget af en vildkat var?" Han stod med et drillende smil smørret i fjæset. Gud hvor han pissede mig af! Han fattede da bare ikke at jeg ikke gad dem. "Hvad vil du Harry?" Svarede jeg hårdt og koldt. Jeg kan sætte min facade op lige når jeg vil. Jeg har ændret mig siden Niall svigtede mig, og jeg er blevet mere ligeglad med tingene. Min forældre siger tit at de er skuffet over mig og ikke kan kende mig mere, og hvad er værre end ens forældre er skuffet? Alt muligt. Jeg gav ikke en fløjtende fis om deres mening, de kan sige hvad de vil, de er vel pisse ligeglade med mig. Jeg blev revet ud af mine tanker, af Harry der svarede mig. ”Jeg vil bare lige høre hvordan det går?” Meget sjovt, Styles. Høre hvordan det går? Harry og jeg plejede ikke rigtig snakke sammen, da jeg altid har synes han var et egocentreret nar, hvilket jeg i øvrigt stadig synes, for resten har vi kun mødt hinanden omkring syv gange måske? Men jeg ved han havde et liiille crush på mig tilbage i tiden. ”Det går helt udmærket, Styles” svarede jeg ham, og smuttede op på mit værelse igen.

Harrys synsvinkel :

Årh, den pige dog. Hun er så flabet, så Emily. Jeg har altid været lidt vild med hende, men jeg ved også, at det aldrig har været gengældt. Selvom jeg kun har set hende så få gange, og selvom det er godt og vel to år siden, så giver hun mig stadig sommerfulge i maven, og det er liiidt udsædvanligt, nu når man hedder Harry Styles.

Vi sad og spillede Fifa inde i stuen, da jeg så en skikkelse komme frem i døråbningen, nemlig Emily. Vent, hvad? Emily? Det så ud til jeg var den eneste der havde opdaget hende, men hun skænkede mig ikke et blik. Jeg prøvede og få øjenkontakt med hende, men hendes store brune øjne var alle andre steder end på mig. De var nemlig på den blonde fodboldfan i den sorte stol.

Niall's synsvinkel :

Jeg mærkede en hånd på min skulder, og det lange sorte hår der blidt rørte min arm, gjorde jeg slet ikke var i tvivl om hvem der stod bag mig. Dog undrede det mig, at hun overhovedet ville mig noget? ”Så Niall.. Jeg har hørt du har fået dig en kæreste, ikke sandt?” Hun stirrede mig direkte i øjnene, og gjorde jeg ikke tvivlede med at svare hende, for hvad ville der ikke lige ske, hvis jeg lod vær? ”Det er korrekt” Jeg prøvede at lyde så selvsikker, som jeg ville, men det mislykkedes totalt. Jeg var død nervøs. ”Du synes ikke jeg skulle møde hende?” Åh nej, det synes jeg ikke, ”Øh jo, det kan du vel godt” Ogggg, det var præcis det jeg ikke skulle sige.. Kunne jeg ikke bare have sagt det ikke passede så godt lige nu, eller hun ikke havde tid i øjeblikket? Næ nej, Emily skulle selvfølgelig møde Miranda.

Hejsa. Så er der et kapitel mere ude, og i må meget gerne skrive hvad i synes i kommentaren nedenfor. Også vil jeg bare sige TUSINDE TAK for 15 favorit og 18 likes?! TAK TAK TAK! Fortsæt endelig :)) Mange knus og kram fra Maja. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...