One shots

Her har jeg en masse one shots - altså korte historier. Så tag et kig på dem og se hvad I synes :)

10Likes
16Kommentarer
722Visninger

1. Musikskolen

Line var sytten år gammel, havde kort lyst hår og store blå øjne. Folk kaldte hende Lin til hverdag, sådan havde det altid været. Hun var en dygtig elev i skolen. Fik altid syv eller ti i alle fag, og havde mange venner og veninder, der elskede at være sammen med hende. Hun var ikke speciel populær, men hun havde det fint og var altid glad, uanset om hun var i skolen eller hjemme. Men ét sted var mere specielt end andre. Musikskolen. Musikskolen var noget af det bedste Line vidste. Her fandt hun altid en særlig ro og tryghed. Denne særlige tryghed og rolighed bredte sig ofte rundt i Lines krop, når hun trådte ind i musiklokalet, hvor folk sad med hver deres instrument, som de følte sig særlig knyttet til. Line havde også en ting, hun følte sig specielt egnet til: at synge. Line havde siden hun var helt lille elsket at synge, og hendes drøm var gået i opfyldelse, da hun blev optaget på en af landets bedste musikskoler. Men det var hårdt. Både gymnasiet og vennerne fyldte meget i forvejen, men musikskolen tog næsten alt hendes fritid. Alligevel havde hun aldrig overvejet at stoppe. Hun elskede over alt på hele jorden de mennesker der omgav hende på denne musikskole, hun elskede at alle var lige så vild med musik og sang som hende selv.

Den eneste ulempe Line havde ved denne musikskole var én enkel person. Han var høj, egentlig lidt for høj til hendes smag. Så høj at hun måtte bukke nakken langt tilbage for at kunne se ham ind i øjnene. Og så havde han helt mørkebrunt hår, næsten sort, der altid sad fladt på hans hoved. Lidt for fladt til Lines smag. Han havde tynde læber, næsten ingen overlæbe. Tilgengæld var hans øjne noget af det bedste i verden - altså lige efter musikskolen, selvfølgelig. For Line føltes det som at komme ind i en helt anden verden, bare at kigge ind i denne drengs øjne. Hun vidste godt selv, at hun var forelsket i ham. Måske ikke bare forelsket, måske elskede hun ham allerede? I hvert fald spredte der sig altid en sitrende, skræmmende fornemmelse i maven hver gang hun så ham. Han var altid klædt i cowboy jakke, vans og jogging bukser. Et meget mærkeligt match, der slet ikke passede sammen, men på ham så det alligevel godt ud. Også hans grimme hår og de alt for lange ben. Det så godt ud på ham... alligevel. Line gjorde altid bare lidt mere ud af sig selv om onsdagen, for der gik hun på musikhold med drengen, der var ulempen ved denne musikskole. Én enkel dreng lig med én enkel ulempe.

U-koncentration. Det var ordet - ukoncentreret. Line mistede koncentrationen, glemte tekster og røg ud af melodien, hvis hun i et kort øjeblik fik øjenkontakt med drengen. Drengen. Drengen. Drengen. Dreng. Dreng. Dreng. Mads. Mads. Mads..... Hendes tanker.... endte altid ens. Mads. Line var forelsket i Mads. Hun vidste godt, at hun måtte komme sig over ham. Musikken betød mere end en enkel dreng. Hun havde ikke engang fundet en eneste lighed mellem dem. De passede bare ikke sammen. Alligevel var hun så smadder forelsket i ham at det stak i hjertet hver gang han tjekkede en af de andre piger fra musikholdet ud. Hun ignorerede ham hver onsdag, når de øvede. Han spillede trommer bag hende, men selvom alle de andre instrumenter larmede forfærdeligt, kunne hun alligevel høre hans åndedrag. Hvert et åndedrag af hans hørte hun, selvom hun ihærdigt forsøgte at ignorere ham. Hun sang kraftigere end normalt for at overdøve Mads' åndedræt. Alligevel..... alligevel hørte hun den tydeligere end før.

"Der er fest på fredag, skal du med?" sådan lød hans ord helt præcis. De kom ud af hans mund henvendt til Line. Han snakkede til hende, trods hun havde ignoreret ham hele onsdagens musiktime. Måske havde hun ikke været grundig nok. Måske havde han slet ikke opfanget, at hun prøvede ikke at kigge på ham. Eller måske... nej det var utænkeligt. Selvfølgelig var han ikke vild med hende. Men hvorfor så spørge hende, om hun skulle til fest? Hvorfor?

"Næh, det tror jeg ikke. Hvorfor?" sådan lød hendes ord. De var henvendt til ham. Han stod igen i sine slidte joggingbukser og en oversize T-shirt og så sin cowboyjakke hængende over armen. Han kiggede på hende, men hun holdt blikket i jorden. Hvorfor havde hun ikke bare ladet som om, hun ikke havde hørt ham? Hun burde have ignoreret ham. Fuldendt sin mission. Men nej.

"Nå, hvorfor ikke?" spurgte han. Han spurgte bare som om de to var bedsteste venner eller sådan noget. Hun vidste ikke, hvad hun skulle svare. Hun havde egentlig ikke skænket festen en tanke. Hun var ikke den festlige type. Aldrig havde hun drukket, og at danse var heller ikke hende. Så hvorfor tage til fest, havde hun tænkt, hver gang lejligheden bød sig. Hun trak på skuldrene samtidigt med, at hun løftede blikket op til ham. Eller rettere sagt lagde hun nakken tilbage og stillede sig på tæer, så hun kunne fange hans blik. Hun var for nysgerrig. Hvilke følelse viste han?

"Det var en skam." Igen talte han til hende, som om de var gode venner. De gik vel bare på onsdagshold sammen. Hvorfor disse lange samtaler? Line trak på skuldrene igen, hun vidste ikke hvad hun skulle svare til det. Mente han faktisk at det var ærgerligt? Eller var det bare noget han sagde, fordi han ikke vidste, hvad han ellers skulle sige?

"Så ses vi vel bare på onsdag." Han havde mumlet det sidste så lavt, at hun ikke havde hørt det.

"Hvabehar?" Havde hun sagt og illustreret med hænderne, at hun ikke kunne høre ham.

"Må jeg invitere dig på frokost?".

 

"Må jeg invitere dig på frokost?" Ja, det måtte han gerne. Netop da hun havde sagt ja tak, fortrød hun det. Men det var dengang. Nu var hun glad for, at hun havde sagt ja til frokosten. Det havde været en utrolig lækker frokost, de havde serveret på caféen, men udover den havde hun også snakket meget med Mads. Det viste sig, at de havde mere tilfælles en hun troede. Han kunne også godt lide The Beatles, og hans yndlings kiks var også den med lakrids og rabarber. Hans højde gjorde heller ikke så meget mere, ikke efter de så hinanden så tit. Så vænnede man sig til det. Line kunne også koncentrere sig mere på onsdagsholdet. Mest fordi Mads var begyndt til bordtennis og det tog meget af hans tid, og så nåede han ikke altid onsdagsholdet. Men også fordi det ikke gjorde lige så ondt at se Mads i øjnene. Hun havde set ham så meget i øjnene, at det ikke blændede så meget mere. Mads så heller ikke på de andre piger mere. Han kiggede kun på Line.

Hun havde ikke fortalt Mads, hvordan hun havde det, hver gang han kiggede hende dybt i øjnene, eller hvordan det føltes, når han snittede hendes arm, når han gik forbi hende. Hun vidste ikke, hvad han ville sige til det. Men det var også lige meget. For pludselig en dag kom Mads og fortalte hende noget. Og så var det hele slut. Slut og finale og væk. Helt væk. Han havde fået en kæreste. Hun hed Ida og havde langt sort hår. Virkelig pæn. Og høj. Næsten lige så høj som ham. Og så gik hun endda også til bordtennis. Mads fortalte det bare sådan i forbifarten. Som om det var helt normalt, at han pludselig fik en kæreste. Han sagde, at han godt ville fortælle det til sådan en god ven som hende. Det stak ikke engang i hjertet, det nev kun lidt, men så var det også bare væk det hele. Hun nikkede bare og smilede til ham, og sagde at hun håbede, han var lykkelig. Og så gik hun. Hun havde taget alle sine notesbøger i sit skab og var taget hjem. Så havde hun meldt sig ud af musikskolen. Det havde ellers været en stor drøm, der var gået i opfyldelse, da hun startede. Men nu var det slet ikke særligt mere. Hun var bare lettet over ikke at skulle se på Mads og hans flade hår mere. Mads kontaktede hende flere gange over facebook. Og så slettede hun ham som ven. Han ringede også til hende, men hun tog den aldrig. Hun fortalte ikke til nogen, at hun hver nat græd sig i søvn, og at hendes drømme altid handlede om Mads. Selv et år efter hun havde meldt sig ud af musikskolen.

Et år, tre måneder og sytten dage efter Mads sidst havde ringet til hende, vidste hun, at hun ikke var forelsket i Mads mere. Hun havde ikke drømt om ham den nat, og næste dag havde forelskelsen grebet hende på ny. Han hed Simon og gik på hendes fredagshold på kokkeskolen....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...