See you again - One Direction

Isabella Victoria Tomlinson er kun lige fyldt de 19 år, men har ingen chance for at være sammen med hendes familie og fejre det. Men alligevel er hun en enestående soldat som også hurtig stiger i rang, af hendes ellers unge alder. Hun kommer en dag hjem til England, og vælger at tage hen til hendes bror. Men hvad sker der når der er en anden der åbner døren og beskylder hende for at være en sindsyg fan som har fundet ud af hvor de bor? Hvad hun ikke ved er at hendes bror er blevet den super berømte Louis Tomlinson? Hvad sker der når kærligheden indblandes? Hvad sker der når Isabella skal tilbage, vil det holde?

70Likes
102Kommentarer
12351Visninger
AA

22. Truet

Bellas synsvinkel

 

Jeg kiggede ned i jorden efter jeg tilfældigvis havde kysset Niall. Niall som var frosset fast, lamslået. Var jeg virkelig så dårlig til at kysse? Det var det eneste der fór igennem mit hjerne, min hjerne der ellers også var fyldt med så meget andet.
 

”Så det må være det berømte Isabella Tomlinson?”en lille spinkel lyshåret pige troppet op og kiggede smilende på mig. Jeg kiggede dog bare undrende på hende, og hun er så hvem?

”Eh… Og hvem er du så?” det her var fandens akavede. Jeg tro aldrig jeg har prøvet noget så akavede før, hun stirret bare, overbegloet mig næsten. ”Jessica? Niall kæreste” jeg måtte ligne en idiot, for jeg kunne tydelig mærke min mund stå på hvid gab. Jeg var forundret. Jeg havde håbet på Niall havde fundet en anden en, men alligevel kom det utrolig meget bag på mig.
 

”Jamen velkommen i børnehaven” smilede jeg falsk men overbevisende. Louis og de andre drenge der kiggede fornærmet på mig, deres trutmund der var så tydelige og nuttet. ”Børnehave?” fnyste Louis fornærmet, eller prøvede på. Alle kunne gennemskue ham, han er som en åben bog.

”Hørte du ikke hvad jeg sagde, dumpo?” grinede jeg smilende imens jeg hoppede op på ham. Og inden længe lå vi begge nede på jorden med et bump, hvor fanatisk.
 

Mærk sarkasmen
 

”Av, Bella!!” råbte Louis mig lige i hovedet. Jamen tak for det, nu er jeg vist døv. ”Bella?” jeg kiggede op på Niall som kiggede ned på mig. Jeg smilede bare kort inden jeg nikkede som bekræftelse til han skulle snakke videre. ”Hvornår skal du så tilbage?” mit smil falmede, han kan ikke snakke om andet? Jeg kiggede rundt på de andre imens de pandet sig selv en… det var nok mest en mental lussing til Niall for at spørge om sådan noget.
 

”Efter nytår. Så er jeg tilbage på arbejdet” smilede jeg uskyldig, jeg rejste mig dog op og kiggede enkel gang på hende tøsen, ved navn Jessica. Jessica som havde været så stille. ”Noget galt?” smilede jeg opmuntrende til hende, men hendes ellers så søde personlighed ændret sig hurtig. ”Ja faktisk. Tænkt at Niall har, kunne lide sådan en som dig” hun holdte en pause. ”Sådan et sølle menneske som dræber andre. Uskyldige personer. ” jeg spærret øjne helt op imens drengene åbnede munden.
 

”Luk drenge. Det her er personligt!!” jeg var sur, vred. Og ikke mindst skuffet over hende, hun kender mig ingen gang, og så komme med sådan en beskyldning.
 

”Undskyld mig, men du kender mig ikke” jeg holdte en pause. ”så hvorfor komme med sådan en kommentar?” jeg kiggede undrende på hende imens jeg bevægede mig hen mod hende. Jeg gik bare stille og rolig hen mod hende, jeg bevarede min vrede. Hun skal ikke have den nydelse at se mig vred, og skuffet.
 

”Jeg kender udmærket godt dine typer.” jeg sukkede bare kort imens min pistol sad fast. Jeg havde ikke haft tid til at ligge den væk fra mig, så må hun jo selvom. Jeg bevægede mig forbi hende imens jeg stille hev lidt tilbage i min jakke så man kunne se den lidt bedre. ”Du er syg i hovedet” skreg hun, alt imens hun smadret mig ned i jorden.
 

Lille pige med store kræfter.


”Lad vær med at blær dig. Jeg er ikke bange for at skyde dig” hun sad helt nede ved mig imens hun hev min pistol op af hylsteret. ”Jeg er ikke bange for dig. Du ødelægger hele din fremtid ved at true mig” jeg bevarede roen. Men indeni var alt ikke roligt, jeg var bange, nervøs. Hun havde trodsalt min pistol.

 

”skyd mig hvis du tør” jeg havde fået kæmpet mig op og side imens jeg bare kiggede på hende. Hendes bange ansigt gjorde det umuligt for mig at tro at hun ville skyde.
”Hvordan kan du være så afslappet” hendes stemme skælvet. ”Jeg har stået overfor mere end du vil tro. Og så kunne du aldrig finde på det, du elsker Niall for meget” pause. ”og du ved hvad han føler for mig. Du vil ikke kunne smadret din kæreste hjerte” smilede jeg denne gang imens jeg rakket min hånd frem mod hende og hun lagde den stille ned i hånden på mig.
 

”Undskyld” græd hun imens hun faldt sammen på jorden. Jeg sukket kort inden jeg rejste mig op, jeg kunne ikke gøre noget, eller kunne jeg?

”Bare lad vær med så’n et stunt igen. Jeg tro ikke du er i kridthuset hos de andre” endnu en pause. ”Men du er et for godt menneske til at kunne dræbe en anden” denne gang var jeg seriøs.

 

Fuldstændig.

 

”Jeg er ikke et godt menneske. Jeg er ond” jamret hun.

 

 

 

*** 

 

 

Jeg lukkede stille mine øjne imens jeg tog en dyb indånding. Jeg skulle endelig se mine forældre, men jeg tro aldrig jeg har følt mig så nøgne. Jeg tro aldrig jeg har været så bange for at de har glemt mig… personligt tro jeg at folk tænker, hvorfor skulle de have glemt dig? Du er deres datter?
 

Ja jeg er deres datter, men jeg tro jeg er en datter de aldrig ønsket at få… at have en datter der først er soldat, så NCIS agent… noget med man risikere ens eget liv for noget de aldrig vil kunne forstå.
 

”Bella?” jeg åbnede mine øjne hurtig imens Louis smilede broderligt til mig. Jeg smilede skævt, jeg viste alligevel at det var nu. Og intet med at jeg kunne udskyde det.
”Er du parat?” smilede han igen imens han sendte mig Louis smilet. Hans berømte smil, jeg synes nu stadige bare han var Louis og det var hans normale smil. Men hvis man ser objektivt på det, ville deres fans dø for at se dem smile.
 

”Hvad hvis de ikke kan huske mig? Det er jo snart et halvt år siden” Louis stirret chorkeret på mig imens han rystet på hovedet bagefter. ”Bella. De har altså besøgt dig på hospitalet. De har bare ikke sagt noget, de har bare stået og grædt” denne gang kiggede Louis på mig med tåre i øjne. Jeg kiggede hurtig ned i jorden, at se Louis med tåre i øjne er alligevel hårdt.
 

”Jeg ved ikke. Jeg tro bare jeg går igen” jeg vendte mig om imens drengene spærret vejen for mig. Jeg sukket indvendig.  


”Bella er det dig?” mine forældre stemme rungede i min hjerne imens Harry vendte mig om. Lige foran stod mine forældre, deres grædefærdige ansigt. Jeg havde virkelig lyst til at løbe væk… jeg synes det her var alt for forkert. ”Det håber jeg da” jeg kiggede stille op på dem. Deres smil der stak lige op i hovedet på mig, deres ånde jeg kunne lugte. Hver deres parfume rev i min næse.
 

”Hvor har vi dog savnet dig!” jamret min mor imens hun krammede mig tæt ind mod sig selv. Jeg smilede bare kort inden jeg rev mig løs. ”jeg har også savnet jer” hvisket jeg. Jeg blev hurtig hevet med ind til stuen og sat på en stol og så sad jeg bare og kiggede ned i maden.
 

”Det er min stol” hylet Jessica dramatisk imens hun kiggede med dræbeblik på mig. Jeg kiggede dog bare væk. ”Jessica, vi finder bare en anden stol til dig” grinede min mor kort, alt for glad synes jeg personligt. Måske fordi hun ser jeg lever?

 

”Jeg vil side ved siden af Niall. Og Niall sider ved siden ad Isabella nu” hun trak vejret dramatisk. ”Det er vildt unfair” der kunne jeg ikke holde min mund, så jeg vendte mig om og kiggede på hende.

 

”Livet er ikke altid fair. Lær at leve med det” sukket jeg surt imens hun virkelig havde sat mit vand i kog. Jeg var virkelig træt af hendes attitude.
”Hold nu op med at spille smart Isabella. Du er ikke spor sej” jeg rejste mig surt op imens jeg bevægede mig hen mod et af værelserne. Det her kunne jeg bare ikke magte.
”Bare fordi du bærer et våben betyder det ikke du er bedre end andre. Såsom mig!” jeg vendte mig om imens jeg trak vejret dybt.

 

”Jeg risikere mit liv, for at du kan føle dig tryg. Og så tro du at du kan sige sådan noget til mig”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...