See you again - One Direction

Isabella Victoria Tomlinson er kun lige fyldt de 19 år, men har ingen chance for at være sammen med hendes familie og fejre det. Men alligevel er hun en enestående soldat som også hurtig stiger i rang, af hendes ellers unge alder. Hun kommer en dag hjem til England, og vælger at tage hen til hendes bror. Men hvad sker der når der er en anden der åbner døren og beskylder hende for at være en sindsyg fan som har fundet ud af hvor de bor? Hvad hun ikke ved er at hendes bror er blevet den super berømte Louis Tomlinson? Hvad sker der når kærligheden indblandes? Hvad sker der når Isabella skal tilbage, vil det holde?

70Likes
102Kommentarer
12362Visninger
AA

2. Skuddet

Jeg lod mine hænder stramme rundt om mit gevær imens jeg stirret på de andre. Deres misundelig blikke der borede sig ind i min hud. Jeg var lige blevet forfremmet til at være en meniggruppefører, selv med min unge alder. Og de andre som havde været her inde, været i den samme trop var ikke blevet forfremmet. Men det er ikke min skyld, jeg kan ikke gøre noget ved at jeg er god til det jeg gør, kan jeg?

"Når" jeg kiggede rundt i bilen imens deres blikke landet på mig. 

"Jeg ved i ikke kan lide mig. Men det skal ikke ændres ved vores opgave, vi skal samarbejde, selv hvis i hader mig" jeg var fuldstændig kold, jeg var fast besluttet af det ikke skulle slå mig ud, jeg ved hvis det gør. Jeg bliver jeg hurtig distraheret. 

De åbnede munden på samme tid, men lukket dog munden da de nok indså at jeg havde ret. Jeg åbnede min mund... "Jeg ved jeg gør det svært at jeg er så ung. Men jeg ved hvem i arbejder bedst sammen med, og jeg vil lade jer gå med dem. Det gør det mere harmonisk" jeg holde en kort pause da bilen stoppet. "Jeg ved at Alexandre og Jack i er rekrutter, så i følges med mig" jeg kiggede rundt og vende på deres svar. 

"Er i med? Jeg vil gerne vide det, da det er sådan det bliver" - "fremover" jeg så dem nikke inden de hev fat i deres gevær og sad parat.

"Godt" fastslog jeg imens jeg åbnede døren og hoppede ud og stod og vente på de stod på rakke.

 

***

 

Det var gået hurtig, da jeg skulle sige det sidste, hvor vi mødtes, hvad tid, hvordan vi kom i kontakt med hinanden. Det sidste og det første. Nej alt sammen var vigtig.

"Alexandre og Jack tag jeres gevær op og hold den mod jeres kroppe, så i har letter ved at komme til den hvis det er nødvendig" jeg kiggede kort på dem. De nikkede dog bare og jeg bevægede mig videre og kiggede rundt. Hilste på folk, det var vidt forskellige udtryk man mødte på ens opgave. Nogle var fyldt med skræk, andres had, nysgerrige, sorg. Alt hvad der findtes i verden af udtryk...

Jeg kiggede rundt imens jeg stoppet op, der var noget ved hende der fangede mig. Hendes spinkle krop, hendes små finger, hendes bange blik. 

"Alexandre og Jack kom" jeg lod dem gå efter mig imens jeg bevægede mig langsomt hen mod pigen. Da lyden at et skud tog min opmærksomhed.

Jeg vente mig hurtig om imens jeg råbte til de to andre. "Hold øje med pigen, og tilkald hjælp fra en anden gruppe." jeg kiggede ikke på dem da jeg bare forventet at de gjorde det. "Jamen" startet Alexandre men jeg lukkede hurtig munden på dem. 

"gør som jeg siger" mere kom der ikke ud, så jeg regnede stort med de bare gjorde det...

 

*** 

 

Jeg kom hurtig løbende der hen imens jeg kiggede ned på Jonas som skreg af smerte. Jeg kastet mig ned mod ham. 

"Jonas, hvor er  Daniel?"  jeg kiggede op og sikkeret mig at der ikke var nogle, og det var der ikke. Endnu. 

"Han løb ud efter dig" puste og stønnede han af smerter. "Forhelvede!" mumlede jeg irriteret imens jeg fandt udstyret og fik fat på min trop. Som kom efter nogle langtrykkende minutter. 

"Gruppe 1,2, led efter Daniel. Gruppe 3,4 kom hen til mig." jeg kiggede hurtig ned på Jonas imens jeg fik udstyret af ham og holde om hans sår imens jeg presset ned. Jeg kiggede dog stadige rundt og vente på de andre. 

"Ring til bassen nu!" jeg kiggede ned på Jonas. "Hurtig!" afsluttet jeg imens jeg stadige havde blikke på Jonas.

 

***  

 

Vi nåede hurtig, eller så hurtig vi kunne tilbage til bassen. Jeg havde fået ramt på to af de terrorister som jeg kunne se, og som skød efter mig. Resten havde ikke viste sig... Jonas derimod var afgået ved døden da han ikke kunne nå at reddes, det tog livet af mig. Han var en god  soldat og ikke mindst menneske...

Jeg kiggede rundt på bassen, de fleste var ikke kommet endnu så jeg besluttet mig for at sætte mig til at skrive et brev til min bror. Min elskede bror jeg intet ved om, hans liv må ha' forandret sig.

Kære Louis, min dejlige bror.

Lige nu sider jeg og stirre rundt på bassen, jeg ved jeg ikke må fortælle dig hvor i verden jeg befinder mig. Men du har ingen anelse hvor meget jeg egentlig ønsker at du kunne få det af vide, lidt ligesom at vi stadige er i kontakt med hinanden, selv hvis vi befinder os vidt forskellige steder. 
Jeg er sikker på at du har opnået utrolig meget, da jeg udmærkede ved hvor talentfuld du er, hvor fantastisk stemme du ejer. Aldrig glem det, selv hvis folk tvivler på dig. Så stol på din drøm, som du sagde så mange gange til mig da jeg var mindre "Never Say Never" det gælder vel stadige for dig.

Jeg ved at det du nu laver, hvem du er med betyder rigtig meget for dig. Alt det du laver gør mig glad, selv hvis jeg egentlig ikke ved hvad det er du laver.

Kærligst din lille Isabella.

 

Jeg foldet den stille imens jeg smilede, jeg havde endelig fået taget mig sammen til at skrive det brev. Brevet han bad mig skrive før jeg tog afsted. Men ærligt hvornår har jeg har haft tid til det. Men nu er den da færdig.

Jeg rejste mig kort op imens jeg endnu en gang bevægede mig ud mod udgangen men denne gang var det faktisk til det lokale posthus på bassen.

 

Håber i kan lide den og tager rigtig godt imod den, både det gode og det mindre gode. Jeg vil elske hvis i gider at bruge to minutter på at give den konstruktiv feedback, både ris og ros (Tro jeg nok det hedder). For hvis i gør det vil jeg med glæde bruge tid på at skrive et nyt kapitel.

Love <3  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...