See you again - One Direction

Isabella Victoria Tomlinson er kun lige fyldt de 19 år, men har ingen chance for at være sammen med hendes familie og fejre det. Men alligevel er hun en enestående soldat som også hurtig stiger i rang, af hendes ellers unge alder. Hun kommer en dag hjem til England, og vælger at tage hen til hendes bror. Men hvad sker der når der er en anden der åbner døren og beskylder hende for at være en sindsyg fan som har fundet ud af hvor de bor? Hvad hun ikke ved er at hendes bror er blevet den super berømte Louis Tomlinson? Hvad sker der når kærligheden indblandes? Hvad sker der når Isabella skal tilbage, vil det holde?

70Likes
102Kommentarer
12347Visninger
AA

26. See you again?

Dagene gik og dagen kom hvor jeg skulle tilbage. Jeg havde bestilt en bilet til om aften så jeg kunne få det meste ud af dagen med drengene. Men alle drengene var så anderledes, så triste. Hvad mon nu der er sket, det tyder ikke godt.
 

”Bella jeg skal lige snakke med dig” smilede Niall kærligt imens jeg smækket min kuffert sammen og kiggede sødt på Niall. ”Spyt ud” grinede jeg kort. Men Niall var alt andet end glad, han var faktisk meget seriøs. Det var få gange jeg havde set ham sådan, men alligevel var det meget rart at han viste mig den side af ham.
 

”Vi har valgt at opløse bandet. Jeg elsker dig for meget til at give slip på dig” denne gang græd Niall og det samme gjorde jeg faktisk. Det var lang tid siden jeg havde vist mine følelser for andre.
 

”Niall jeg vil aldrig lade dig tage sådan en beslutning uden jeg har været med…” jeg holdte en pause. ”Du elsker bandet, jeg elsker dig. Så jeg vil aldrig kunne tilgive mig selv for at lade dig gøre det” jeg trak vejret dybt og tungt imens jeg satte mig surt ned i sengen.

”Det er min beslutning, og intet kan du gøre ved det!” jeg trak vejret kort inden jeg slynget mit svar ud. ”Og jeg bestemmer selv om jeg vil tilgive dig!” jeg gjorde det tydelig og højt. Højt nok til de andre drenge kom stormene ind af døren.
 

”Hvor er der brand?” slynget Louis ud imens han kiggede forvirret på os. Jeg kiggede dog bare på dem alle sammen, alt inden jeg åbnede munden.

”Har i valgt at opløse bandet?!” min stemme var lav og hård. De kiggede alle på hinanden, alle undtagen Niall. ”Hvad?” spurgte Zayn forvirret, Harry og Liam nikkede sig enig. Men Louis blev fuldstændig stille og kiggede væk.
 

”Der må være en af jer der ved hvad jeg snakker om” min stemme var stadige hård imens jeg kiggede rundt på drengene.

”Niall sagde han gerne ville stoppe. Men de andre ved ikke noget om det” hvisket Louis svagt. Jeg kiggede på Louis imens jeg sukkede.
 

”jeg ved Niall ville stoppe… Men jeg ville ikke have det” Harry åbnede munden inden han snakkede. ”Hvorfor ville du ikke have det?”. jeg smilede kort til Harry derefter til Niall. ”Jeg kan efterlade alle jeg har kært når som helst. Og jeg vil det bedste for Niall. Og det bedste for Niall, ifølge mig er at stadige være i bandet og udleve det han elsker at gøre” jeg trak endnu en gang vejret. Det var sørme hårdt at snakke så meget, og på så lidt tid.

 

”Vi vil jo være der for Niall lige meget hvad” beroligede Liam som ellers havde været så stille. ”Jeg ved det Liam. Men jeg kan ikke lade jer gøre det” jeg snøftet kort. ”i betyder alt for hinanden, jeres fans betyder alt for jer… jeg kan ikke lade jer skuffe jeres fans” jeg kunne stadige ikke forstå at jeg græd, jeg har grædt for meget på de sidste par dage…


”Jeg bliver i bandet” smilede Liam og satte sig ned ved mig og smilede broderligt til mig. ”Jeg gør det også” bød Louis, så Harry til sidst men ikke mindst Zayn. Bagefter sad vi alle stille og ventet på Niall kom med sit endelig svar.

 

”Jeg kan ikke” hvisket Niall mens han brød sammen i grød. Men det viste i nok godt.

”Vi forstår det ikke Niall. Bella har ret” spurgte Liam. Jeg var dog gået hen til Niall imens jeg holdte om ham. Hans rystende krop, hans gråd gjorde ikke meget bedre.
”Jeg bidrager ikke med noget som helst” hvisket Niall, men højt nok til drengene og mig kunne høre det.

 

”Du bidrager med meget” indskød Louis imens vi alle nikkede os enig. ”Jamen jeg er bare i bagrunden imens de andre tager hele slæbet med at synge” græd Niall denne gang imens jeg stadige holdte om ham. Hans fantastiske personlighed, hans forståelse.

”Hvad hvis du får mere at synge? Vi alle synes din stemme er gooooooood” sagde Zayn og lagde tryk på god.

 

”Jamen”

 

***

 

Vi stod alle ved indgangen. Jeg kiggede på dem, jeg skulle tage afsked med dem nu. De kunne trodsalt ikke tage med, for så skulle de købe billet og alt det der halløj. Men for mig, ja det hele var på plads. Ja alt var på plads, så er det bare om at tjekke ind.

 

”Bella?” jeg vente mig om og kiggede på Niall som bare kiggede smilende på mig. ”Ja?” smilede jeg igen, ja jeg smiler over hele ansigtet.

Det er vel også okay?

Det vil jeg sige det er.

Ja.

 

”Jeg kommer til at savne at putte med dig” jeg lod mit grin slippe ud imens Niall og de andre kiggede underligt på mig. ”Jeg kommer også til at savne det” mit smil var dog blevet mindre.

”Jeg ved det, jeg er god at putte med” vi andre kiggede kort på hinanden inden vi begyndte at grine, højt og tydeligt.

”Hallo, det er din tur!” jeg kiggede hen på hende damen bag disken. Jeg kiggede bare underligt på hende, gider hun lige.

”Okay!” jeg var fornærmet men gik alligevel hen til disken og lagde min kuffert på båndet. ”Dit pas” hun rullede med øjne imens hun kiggede ned på kufferten. ”Hallo, kan du se jeg har lagt den?” jeg sukkede lidt mere for bare at irritere hende.

”Og for resten, er der en hurtigere sikkerhedskontrol et sted her?” hun kiggede kort på mig inden hun åbnede munden. ”ja. Den alle andre bruger” sukkede hun ironisk.

 

Okay.

 

Nu stopper hun fandem, lad vær med at spille smart. ”Hun skal bruge den hurtige.” hun rystet på hovedet imens hun sendte min kuffert væk og viftet med hånden.

Vi stod og ventet på at jeg kunne komme ind og få det overstået.

 ”Bella, do we see you again?”

 

________________________________________________________________________________________________

Så må jeg desværre fortælle jer at det her kapitel var slutningen på en dejlig tid med at skrive på denne Movella. Jeg håber i har nydt at læse den, som jeg har at skrive den <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...