See you again - One Direction

Isabella Victoria Tomlinson er kun lige fyldt de 19 år, men har ingen chance for at være sammen med hendes familie og fejre det. Men alligevel er hun en enestående soldat som også hurtig stiger i rang, af hendes ellers unge alder.

Hun kommer en dag hjem til England, og vælger at tage hen til hendes bror. Men hvad sker der når der er en anden der åbner døren og beskylder hende for at være en sindsyg fan som har fundet ud af hvor de bor? Hvad hun ikke ved er at hendes bror er blevet den super berømte Louis Tomlinson? Hvad sker der når kærligheden indblandes? Hvad sker der når Isabella skal tilbage, vil det holde?

71Likes
102Kommentarer
12832Visninger
AA

18. pistolen aftrækker.

 

Jeg havde lige sendt samtalen til Mikkelsen, imens jeg stormede op til døren imens jeg sparket den op. Alt imens jeg havde min pistol lige ved hånden, jeg bevægede mig igennem huset, jeg tog hvert et værelse. Hver en stump af hjørnerne. Jeg viste de lå inden i stuen, om de var døde eller levende viste jeg ikke endnu. Men jeg håber da på det sidste.

 

Jeg gik med hurtige skridt hen mod stuen mens min hånd begyndte at blive svedige. Jeg skulle virkelig holde fast i min pistol, bare for den ikke ville falde ud af min hånd. Og måske skyde en af dem, og hvis de ikke er døde. Ja så er det slemmere.

 

”Bella, er det dig?” jeg kiggede ned mod Niall som havde halvlukket øjne. Jeg satte mig ned til Niall, alt imens jeg smilede. ”Det er mig. Eller sidst jeg tjekket det” jeg smilede kort imens jeg hev noget hår bag øret. Nialls underende udtryk i ansigtet, det var du ret komisk. Han havde ikke forandret sig en dyt, havde de andre det?
 

”Hvorfor tog Louis ikke sin telefon?!” denne gang var min stemme kold, den var frygtløs. ”Vi var næsten lige faldet i søvn. Og var så trætte af vi umuligt kunne have hørt den ringe” denne gang smilede han uskyldig, men det ændret sig hurtig da han kiggede ned på min pistol. Hans øjne lyste af frygt, hans verbale kropssprog var og er tydelig.
 

”Det var da verdens mest latterlige grund” denne gang var min stemme tøet lidt mere op. Og stirret bare på Niall og Niall stirret på mig. Det var faktisk rigtig akavede.

”Hvorfor er det en latterlig grund?” hans stemme var blevet hård. Det var alt for lang tid siden jeg havde hørt hans stemme sådan, så der slog han lige pusten ud af lungerne på mig. Bare et splitsekund.
”At i ikke kunne høre den, og jeg kunne høre den ude foran døren!” denne gang var min stemmeleje steget. Jeg var virkelig sur, at han lyver mig lige op i hovedet.

 

Fuck dig.

Jeg er sur.

På dig.

 

”Hvem er det?” gryntet Louis. Mens de andre drenge rykket på sig. Jeg var stadige sur, så min svar blev alt for hård. Mere end det skulle være. ”hvem tro du Louis?!” jeg måtte lige trække vejret en enkel gang mere, tage et dyb indåndingen.

”Bella er det dig?!” hans stemmeleje blev utrolig glad og han slog hans ellers søvnig øjne op og kiggede smilende på mig. ”Ja.” jeg holdte en pause.” men for at være ærlig ved jeg ikke om jeres dør virker mere” jeg smilede skævt imens de andre drenges øjne blev slået op.

”Er den gået i stykke?” spurgte Liam med han hæse stemme. Aw hvor har jeg savnet ham!

”Måske” smilede jeg åbenlyst dumt.

 

 

*** 

 

 

Vi sad inden i stuen imens Niall havde hevet mig ind til sig og sad nu bare og nuset mig på hovedet. Ingen af dem havde spurgt ind til om jeg stadige arbejde inden for miltæret væge. Men det havde jeg det faktisk rigtig godt med, jeg behøvede jo ikke at blotte alt hvad der var sket i de sidste 6 måneder.

 

”Bella?” jeg kiggede roligt op på Liam. Liam der sad med min mobil, hvorfor ved jeg ærligtalt stadige ikke. Men jeg opdagede at min mobil ringede og han bare sad og ventet på jeg ville tage den. Jeg lænede mig over Zayn som sad ved siden af mig. Jeg hev fat i min mobil og tog den op til øret efter jeg havde godkendt opkaldet.

”Isabella her!” jeg lagde mig ned på Nialls skød igen. Det var så hyggeligt.

 

”Tomlinson, vi har holdt øje med nogle af de mistænkte som vi har fået. En af dem har bestilt en bilet til London, præcis hvor du befinder sig” han holdte en pause. ”Han er vist den rigtige, den vi leder efter!” jeg stirret lige ud, lige da jeg havde hørt det. Jeg var lammet.

”Tomlinson er du der?!”Mickys stemme rungede inde i røret, men jeg kunne intet. Jeg var stadige helt frosset fast.

 

”Hvad skal jeg gøre!” min stemme var svag, tæt på at jeg ville begynde at græde. Jeg kunne slet ikke bruge min hjerne, den var forsvundet.
”Sluk alt det som har med internet at gøre. Og lev primitivt.” hans beroligende stemme gjorde at jeg var ved at løsne op.

 

”Hvordan skal jeg gøre det” jeg rejste mig op og gik lidt væk og kiggede hen på drengene som bare kiggede forvirret på mig. ”de er stjerner. De skal kunne komme i kontakt med alle mulige mennesker, og det er snart jul” jeg kiggede ud af vinduet imens jeg kunne se en person. En person som gik frem og tilbage. ”Jeg ringer tilbage!” jeg slukket for samtalen imens jeg begyndte at gå ud mod døren imens mine hænder rystet som helvedet.

 

”Bella hvad skal du?” Louis rejste sig op imens jeg løb hen og skubbet ham ned i sofaen. Jeg kiggede på dem imens jeg sukket kort. ”Gå ud i køkkenet og gem jer nede ved skabene. Og hold jeres hoved nede.” jeg kiggede seriøst på dem imens jeg kunne høre fodspor komme nærmere. ”NU!” min stemme var frygtløs imens jeg var ved at pisse i bukserne.

Jeg rejste mig halvt op imens jeg løb ud mod døren imens jeg smadret den op. Lige foran stod en fremmede med en maskinpistol.

 

”Hej med dig Isabella” jeg kiggede kort på ham imens jeg kunne mærke kulden slå mod mit bare arme.

”Lig den, og tag dine arme over hovedet. Hvor jeg kan se dem” han smilede bare hånende imens han lo højt og tydeligt. ”Hvem skulle få mig til det. Men har du savnet mig?” jeg rystet på hovedet imens jeg måtte bide mine tænder sammen. Jeg var skræmt, skrøbelig.

”Tag dig sammen” mere nåede jeg ikke før han fyret sin maskinpistol af og fyret den hen over alle vinduerne.


”Og nu er det din tur til at dø. ”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...