See you again - One Direction

Isabella Victoria Tomlinson er kun lige fyldt de 19 år, men har ingen chance for at være sammen med hendes familie og fejre det. Men alligevel er hun en enestående soldat som også hurtig stiger i rang, af hendes ellers unge alder.

Hun kommer en dag hjem til England, og vælger at tage hen til hendes bror. Men hvad sker der når der er en anden der åbner døren og beskylder hende for at være en sindsyg fan som har fundet ud af hvor de bor? Hvad hun ikke ved er at hendes bror er blevet den super berømte Louis Tomlinson? Hvad sker der når kærligheden indblandes? Hvad sker der når Isabella skal tilbage, vil det holde?

71Likes
102Kommentarer
12942Visninger
AA

25. Nialls beslutning?

Dagen gik stille og rolig. Eller rolig og rolig, Louis nedstirret mig og Niall. Jeg tro ærligtal ikke han var glad for det, slet ikke. Men Niall var sød og kær og jeg har følelser for ham… så hvorfor bare ikke være kærester, så slipper jeg måske af med skyldfølelsen hvis de gik fra hinanden og opløste bandet.
 

”Bella, hvorfor lod du mig ikke sige jeg stoppet i bandet” hvisket han i mit øre imens drenge kiggede interesseret i hvad vi sagde. Men de kunne jo egentlig ikke høre os, så det ville være ligegyldig. ”Fordi jeg holder for meget af dig til at se dig gå væk fra noget du elsker at lave” hvisket jeg smilende i øret på ham. Ja jeg tro i har forstået at vi hvisker til hinanden, for det er jo lidt oplagt.
 

”Jeg elsker dig mere” hvisket han stadige. ”Ja, jeg ved det. Derfor lader jeg dig ikke gøre det” hvisket jeg kort.
”Drenge må vi godt lige være alene?” smilede Niall imens han lod hans arme falde rundt om ryggen på mig. Jeg smilede bare sødt til ham, lille Nialler.
”Ofc, husk at lave noget frækt imens” vi kiggede begge underligt på Harry. Ham og hans alt for perverse hjerne. ”Du mangler hvis noget bestemt i dit liv… Hva’ Hazza?” grinede jeg imens drenge lo med. Dog alle undtagen Harry.
 

”Ja det gør jeg, men der er jo ligesom nogle der har stjålet hende” jeg kiggede kort på Harry imens jeg rejste mig og bevægede mig hen mod døren. Drengene der stod i døren kiggede bare kort på mig. ”Jeg skal snakke med dig bagefter” nåede Louis lige at sige inden jeg lukkede døren i hovedet på dem.
 

Vi satte over i sengene imens vi stille snakket sammen. Alt med hvorfor lige præcis Niall ville droppe bandet til fordel for mig, til hvordan det var på mit arbejde, hvorfor jeg elsket det så meget. Og alt mulig andet. ”Hvorfor kan jeg ikke høre dem” måske råbte Harry lidt for højt for mig og Niall grinede svagt imens vi nikkede til hinanden. Vi kunne ligeså godt pine Harry en lille smule mere.

 

Vi hoppede i sengene imens vi begge lavet nogle støn ind imellem, alt imens vi bare smilede grinede til hinanden. Det her var faktisk meget komisk. ”Niall” stønnet jeg grinende. Eller jeg grinede lavt, og det samme gjorde Niall. Det her var faktisk meget sjovt.

 

Vi stoppet med at lave lyde da vi hørte døren stille gå op og ind tittet alle drengenes øjne og øre. ”Hørte i noget spændende?” grinede jeg imens de åbnede døren helt. Drengene der så helt forvirret ud. ”Var i ikke i gang med at dyrke… eh” smilede Zayn kort. Jeg rystede bare på hovedet. ”Nej fjolle. Vi kunne ligesom godt høre jer, så vi lavede lyde og så’n” grinede jeg.

 

 

 Louis synsvinkel:

 

Jeg sukkede lettet, både Niall og Bella havde samme humør. Og så at lave sådan en ting til noget sjovt, det må jeg giver dem. Det er de nu meget gode til, selvom jeg just ikke helt var så glad for de lyde der kom fra værelset af.

 

”Bella, kom lige” smilede jeg broderligt imens jeg kiggede på Bella. Men det kunne i vel allerede tænke jer til at jeg gjorde, det er jo oplagt.

 

”Hvad vil du Louis?” smilede Bella imens hun kom smilende hen mod mig. Jeg nikkede bare til de andre imens jeg hev Bella med ud af døren og lukkede den efter mig. Men det er ikke det vigtigste. ”Vi skal lige snakke sammen” jeg kunne svagt skimte fra øjnekrogen at Bella bare nikkede kort og gik ind i stuen sammen med mig.

 

”Hvad vil du snakke om lille Lou” grinede Bella med hendes uskyldige grin. Grinet der altid fik et smil frem på læben, selv når jeg var sur. Men det var nu lang tid siden jeg havde været sur på Bella, hun er just ikke den letteste at blive sur på. Eller ikke hos mig, jeg kan bare ikke blive sur på min lille uskyldige Bella.

 

Dog kan vi snakke om hun stadige helt er så uskyldig, det er jo forskellig hvordan folk ser uskyldighed som. Nogle frækt, andre neutralt, andre mere som skyldig eller ikke skyldig i en sag, en retssag.

 

”Louis?” jeg vågnede op fra min trance da Bella kiggede undrende på mig. Jeg var vist faldet i staver, staver med mine tanker. ”For det første er jeg rigtig glad på jeres vegne. Men der stadige en del i mig som er urolig for hvordan det vil føre hen. Og hvad der vil ske hvis der sker noget med en af jer” jeg kiggede på Bella som bare stadige kiggede på mig. Interesseret og nysgerrige.

 

”Altså det jeg har forstået ved det du prøver at sige er” hun holdte en pause. ”at du er i tvivl om det her mellem mig og Niall vil virke. Og hvis en ad os bliver såret, påvirker det vores daglige dag?” jeg nikkede bekræftet, det var præcis det jeg ville sige og det jeg prøvet at sige.

 

”Men jeg vil bare be’ dig om en ting. En lille bitte ting” hun kiggede stadige på mig mens hun gav et nik fra sig. ”Lover jeg” smilede hun inden jeg forsatte. ”Pas godt på dig selv, for det påvirker Niall meget.” hun nikkede igen.

”Det gør jeg altid, og du ved hvad både du og Niall og resten af drengene betyder for mig. Så det er en selvfølge” hun trak vejret dybt efter hendes sætning, uden pauser til at trække vejret.

”Okay.” smilede jeg kort inden vi gik tilbage og ind til de andre.

 

 

*** 

 

 

Mig og Niall havde besluttet os for at gå over og købe mad. Og imens vi gjorde det, ville jeg bare sige nogle ting til ham som han nok allerede ved. Men jeg vil sige det, selvom Niall er en af mine bedste venner. Så skal han alligevel passe på Bella. Og det ved jeg han vil gøre til hver en tid, hvert sekund hvis det skulle være.

 

”Louis?” Nialls ellers så fjollet smil var væk og erstattet med et seriøst blik. ”Niall?” sagde jeg tilbage i det seriøse tonefald.

”Du ved godt hvor meget Bella betyder for mig?!” jeg nikkede kort men forvirret. Det er alle drengene da klar over?

”Derfor trækker jeg mig”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...