See you again - One Direction

Isabella Victoria Tomlinson er kun lige fyldt de 19 år, men har ingen chance for at være sammen med hendes familie og fejre det. Men alligevel er hun en enestående soldat som også hurtig stiger i rang, af hendes ellers unge alder.

Hun kommer en dag hjem til England, og vælger at tage hen til hendes bror. Men hvad sker der når der er en anden der åbner døren og beskylder hende for at være en sindsyg fan som har fundet ud af hvor de bor? Hvad hun ikke ved er at hendes bror er blevet den super berømte Louis Tomlinson? Hvad sker der når kærligheden indblandes? Hvad sker der når Isabella skal tilbage, vil det holde?

71Likes
102Kommentarer
13039Visninger
AA

4. Louis

Jeg kiggede stille ind i spejlet på mit gamle værelse ved mine forældre, sendte et kejtet smil til mig selv.
Jeg havde endelig fået taget mig sammen til at tage en tur til London. Bare for at besøge min bror, min bror jeg virkelig ingen anelse viste hvad lavede. Men han studere vel bare som alle normale 20 årige drenge gør. Det ville jeg gøre hvis jeg ikke var i hæren. 

"Isabella?" jeg sukkede kort imens jeg drejede mig om og kiggede hen på mine forældre. Jeg sendte dem bare et undrende blik da jeg ikke gad svare med et enkel ja. Opfindsom, ja jeg er god. 

"Vi tager til et messe inde i byen. Kan du selv finde der hen?" de kiggede afventende på mig. Jeg lod et lydløs suk slippe over mine læber. 

Selvfølgelig 

"Ja da. I gav mig adressen" jeg smilede skævt tilbage. "I har ikke ringet til ham vel?" jeg afsluttet min sætning før, dog med en seriøs undertone. De rystede dog bare smilende på hoved imens de derefter lukkede døren. 
De kunne vel regne ud jeg ikke havde mere at sige, ellers var det omvendt. Jeg havde tusindvis at spørgsmål om Louis, men alligevel vil jeg vide det fra ham. Så det er vist det eneste der holder mig tilbage for at få affyret mine spørgsmål.

Jeg vendte mig kort om imens jeg endnu engang nedestirrede mig selv, man skulle tro jeg snart kendte mig selv og mit udseende men det gør jeg for at være ærlig ikke. Hver gang jeg kigger på mig selv er der noget anderledes ved mig selv, måske fordi alle mennesker ændre sig, deriblandt også mig. 

"Vi smutter nu. Vi kommer tilbage 20" råbte de op til mig imens jeg bare smilede. Hvad skulle jeg svare, Okay? hyg jer?
"Isabella?!" endnu engang råbte de, skal de stadige have et svar. Kender de mig ikke mere?

"Jeg har hørt jer! Ja vi ses, skriver hvis der er noget!" råbte jeg tilbage imens jeg lod mine finger køre igennem mit hår.

 

Jeg var hurtig kommet ud af døren, næsten lige efter de var gået. Jeg ville gerne der hen snart, mit iver var hurtig kommet frem. Mit iver for endelig at se Louis igen, hans grin der stadige runger inde i hovedet på mig. 

Jeg stod lige nu nede ved stationen, og for at være ærlig er jeg fuldstændig lost. Selvfølgelig kan jeg læse, men det er lang tid siden jeg har stået her. Skal vi ikke sige at det ihvertfald er godt et år siden.

"Kan jeg hjælpe dig?" jeg vendte mig halvt om imens en ældre mand smilede venlig til mig.

"Det tro jeg. Jeg har været her mange gange før, men det er lidt lang tid siden" jeg holde stille en pause. "Hvis jeg skal til Centrum af London, hvilket tog er det så?" jeg kiggede roligt på ham. Han sendte mig dog bare et venlig smil tilbage, imens han pegede på et tog som kom kørene hen. 

"Lige præcis det tog. Og så skal du bare se på skærmende når der står "Centrum" skal du bare stå af. Ellers må du spørge igen" smilede han kort imens dørene åbnede sig.

"Tak Sir" smilede jeg venlig imens jeg steg ind i toget.

 

***

 

Jeg sad stille inde i toget imens jeg kiggede på landskabet som kørte forbi os. Lidt ligesom når man bare går rundt på gaden uden egentlig at se rundt. Bare gå som en zombi.
Jeg lukkede stille mine øjne i imens jeg slappede af, hele episoden med skuddet kørte forbi min nethinde. Jeg lod et gisp slippe over mine ellers lukkede mund. Jeg åbnede dog øjne med stadige billederne kørende frem over min nethinde.

"Er du okay?" jeg vendte mit hoved imens en ung mand kiggede urolig på mig. Dog virkede han så bekendt, som jeg havde set ham før. Hans trak, hendes mimik, hans udseende. 
"Ja..." jeg kiggede stadige på ham, dog med et undrende blik. Han kiggede dog stadige på mig imens hans læber formede hans sætning.

"Jeg synes jeg har set dig før" jeg kunne ikke lade vær med at smile. Så var jeg ikke den eneste, det er da godt.

Ja.

"Det synes jeg også. Så er det bare lige hvor?" han grinede lavt imens han sendte mig et kejtet smil. Nok var grunden til at han grinte.
"Er du i militæret?" han kiggede undrende på mig, jeg lyste dog bare op. Gud nu kan jeg huske ham.

"Ja, jeg er sikker på at vi sad i samme fly hjem. Eller fly og fly" smilede jeg. Jeg kunne stadige ikke komme at se ham her, og så sad vi i samme tog.

"Gud det er dig. Jeg hedder forresten Victor" han gav hånden og jeg trykkede den. "Isabella" afsluttet jeg sætningen, da jeg viste hvad han ville spørge om.

"Okay, hej Isabella" okay han er livsglad person, samme her!. "Hej Victor" smilede jeg igen. Jeg kiggede bare op på skærmen. Næste station Centrum, der skal jeg af. Hvis i ikke kan huske det.

Isabella, lad vær med at snakke med dig selv. Jeg måtte stoppe mig selv for ikke at pande mig selv en, helt ærlig. Men hvis jeg gjorde kunne det se komisk ud. 

Ikke?

"Jeg skal af nu. Hyggeligt at snakke med dig Victor, ha'  en god ferie?" jeg rejste mig op, men det samme gjorde han. 
"Jeg skal også af. Tak, hvad med dig?" han bevægede sig stille der ud, dog lige bag mig. Jeg vendte mig hurtig om, jeg kan stadige ikke helt klare at gå først. Bare kald mig sær, eller med trauma. Nej det er ikke rigtig.

"Hvad?" han kiggede underlig på mig. Jeg rystede dog bare kort på hoved. Han vil tro jeg er skør, eller ikke. Ej det kan være lige meget.

 

"Hvor skal du så hen?" vi var kommet op fra stationen og kiggede lige nu hver sin vej. Det blev så det sidste jeg så til ham, ihvertfald indtil videre. 

"Jeg skal den vej" han pegede den anden vej ind jeg skulle.

Originalt 

"Okay. Hyggeligt at snakke med dig. Jeg skal den anden vej" smilede jeg kort inden jeg vinket til ham og begyndte så at gå. Jeg viste  præcis hvor jeg skulle hen, så det bliver ikke så svært.

 

***

 

Jeg stod lige nu foran døren til Louis hus. Og jeg vil bare lige informere jer om at det er et gigantisk hus, og det har Louis råd til? har han røvet en bank, samt en juvel butik.

"Hey hvem er du?" jeg vendte mig om i ren forskrækkelse og kiggede ned på et hold fotografer samt journalister fra de fleste sladreblade. 
"Isabella?" jeg var fuldstændig lost, nogle der gider informere mig tak. 

"Isabella hvad?" de bevægede sig hen mod mig imens deres  blitz blev fyrret af. um
"Tomlinson?" jeg nåede ingengang at spørge hvad fanden det her omhandlet før døren  blev revet op og ud kom en vred person...

Da-Da-Da...
 

"Smut for vores grund!" jeg hoppede af ren forskrækkelse, igen. Jeg kiggede rundt og et par vrede grønne øjne ramte mine. "Det gælder også dig!" han råbte mig lige i hoved. Tak jeg er døv nu...

"Nej. Jeg skal se min bror!" jeg var forærmet, sådan skal han virkelig ikke snakke til mig. Fuck-hoved.

"Du har ikke en skid at være her for! Du er sikker en eller anden sindssyg fan. Så forstå det, vi gider ikke sådan nogle som jer der opsøger os!" jeg kiggede roligt på ham. Pressen var dog skredet, det var altid noget.
"Hold mund. Bor Louis Tomlinson her?" jeg kiggede vredt på ham imens min elskede brors stemme kunne høres.

"Hazza hvem er det?" jeg åbnede hurtig min mund, men noget ikke at sige noget før han skubbede hårdt til mig. Og så klodset som jeg får jeg overbalance og falder lige ned  af de to trin som er op til døren.

Pik-hoved.

"Hvad var det?" jeg kunne fornemme Louis eller en andens skridt. Jeg kiggede dog ikke op, jeg var igang med at bide halvdelen af min læbe af for ikke at skrige af smerte.

Det var ikke fordi det gjorde ondt at falde ned af trappen, nej slet ikke. Mærk det sarkastisk i det.

"Isabella!" ...

 

________________________________________________________________________________

 

Jeg ved ikke om alt er rigtig af fakta, men det er det så i min historie. Man må jo selv vælge handlingen?

Jeg ved ikke helt om det er det i havde forventet? Men det bliver sådan, da jeg ikke har overskud eller tid til at være særlig meget på. Jo jeg læser da hvis folk kommentere den:)

Jeg skal nemlig i IKEA imorgen, jeg skal se min søster på Lørdag. Og hvem ved om jeg skal noget fredag.
Torsdag kan måske være jeg er på :D

Jeg har ikke helt tjekket den igennem for eventuelle stavefejl, kommafejl osv.  Men bær lige over med det ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...