See you again - One Direction

Isabella Victoria Tomlinson er kun lige fyldt de 19 år, men har ingen chance for at være sammen med hendes familie og fejre det. Men alligevel er hun en enestående soldat som også hurtig stiger i rang, af hendes ellers unge alder.

Hun kommer en dag hjem til England, og vælger at tage hen til hendes bror. Men hvad sker der når der er en anden der åbner døren og beskylder hende for at være en sindsyg fan som har fundet ud af hvor de bor? Hvad hun ikke ved er at hendes bror er blevet den super berømte Louis Tomlinson? Hvad sker der når kærligheden indblandes? Hvad sker der når Isabella skal tilbage, vil det holde?

71Likes
102Kommentarer
12569Visninger
AA

10. Bassen

Jeg kiggede stille ned mod Niall imens jeg blinket måske en smule for meget. Jeg viste at det var gået hurtig, tiden var fløjet afsted. Og her ligger jeg så og kigger smilende på Nialls buttet kinder, eller så'n ca... Han var nu meget sød, helt nede på jorden...
Jeg vente mig kort ned på ryggen imens jeg faldt længere ned i sengen, lige nu lå jeg med er kæmpe dilemma, jeg viste ikke om jeg bare skulle smutte og aldrig kontakte dem. Men ærlig tro jeg ikke det vil virke, jeg holder for meget af dem.

Jeg lod blidt mine læber hviske blidt ved hans øre, lige så han åbnede øjne forskrækket..

Ups

"Hvad sker der bells?" hvisket han træt imens han vendte sig om og smilede kærlig til mig. Jeg bed mig dog hårdt i læben for ikke at græde. Men hvorfor dog...
"Ehm?!" Nu var det snart tid til at sige det, jeg havde haft for lang tid til det, og tiden var noget at løbe ud.
"Ja?" Smilede han uroligt, jeg nikkede kort imens jeg kiggede ned...
" jeg tager tilbage til bassen imorgen tidlid" hvisket jeg nærmeste helt lydløs, men en eller anden måde fik han fat på det...

Utrolig

"Hvad?!" Råbte han vredt imens han satte sig voldsomt op. "Hvor lang tid har du vist det!" Skreg han i hovede på mig. Hans øjne lynende men stille blød hans øjne op og han kiggede trist på mig, hans øjne der sagde alt.

"En månede. Jeg viste bare ikke hvordan jeg skulle sige det til dig." Pause " du betyder rigtig meget for mig, meget!" Hvisket jeg svagt, jeg kunne ikke klare det

"En månede, du ved hvad jeg føler for dig!" Stammet han imens han fik tændt lyset, vi kiggede på hinanden.

Intens...

"Nej det ved jeg ikke" jeg havde en anelse, men jeg ville have ham til at sige det. Sige hvad han følte.
"Jeg er forelsket i dig, og jeg vil gerne have vi tager skridtet videre" han trak vejret dybt, "men det kan vi nok ikke nu." Han vendte hovede grædende. Jeg bed mig i læben.

"Det betyder jo ikke noget at vi ikke kan ses, det vigtigste er vel vi ved hvad vi føler for hinanden" smilede jeg opmuntrende. Jeg kiggede rolig på Niall...
"Ikke hvis du skal i krig!" Råbte han igen.


****


Jeg stod og kiggede på de andre, de andre var kommet ind på værelse da han skreg. Jeg lod dog ikke mærke til deres undrende blikke, nej jeg fokuseret på Niall.
"Vi ses bells!" Smilede drengene mens jeg gav dem et kram. Jeg kom til Niall imens jeg stille kysset ham på kinden inden jeg gik ud af døren. Men så langt nåede jeg ikke.
"Vi skal snakke!" Sagde Niall beslutsomt.

______________________________________________________________________________

Værsgo' den er kort. Men jeg vil ikke lade jer vente mere. Da der ellers kan gå op til flere uger før jeg får min computer igen. Med mindre jeg køber en ny en.
Håber i kan lide den, den er måske ikke det bedste :-)
Love <3
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...