There's a Thing Called Luck - One Direction - del 3

Emma mødte One Direction i sommerferien i Grækenland, hvor hun blev venner med dem. Siden da har hun besøgt dem i efterårsferien i London, hvor hun lærte alle drengene bedre at kende, samt deres kærester. Nu har Emma været så heldig at blive inviteret med til New York, når drengene skal spille på Madison Square Garden, og hun har fået lov til at bringe hendes dødeligt jaloux veninde, Annasofie, med.
Annasofie er selv kæmpe fan af drengene, og imens Emma var på ferie hos 1D i efteråret, skrev hun til Harry, at Emma havde sagt at de var kærester, hvilket de ikke var. Hun gjorde det for at skabe splid mellem drengene og Emma, som hun jo var så umådelig jaloux på. Men hvad hun ikke vidste var, at Harry selv havde følelser for Emma, og Emma også havde for Harry, så de endte med at kysse hinanden lige før, Emma skulle tilbage til Danmark.
Hvad vil der ske når Harry møder Annasofie? Og når han ser Emma igen?
Læs med her :-)

51Likes
91Kommentarer
6703Visninger
AA

10. Onde intentioner

 

Jeg havde glemt alt om Annasofie, hvorfor var det overhovedet, at hende og Harry snakkede sammen privat? Og hvorfor skændes de? Intet gav mening for mig.

”De-det-det min skyld” snøftede hun nede fra gulvet, ”det hele er min skyld.”

Jeg kiggede overrasket på hende, og derefter på Harry, for at blive bekræftet i hendes udsagn.

”Jeg sagde det jo” sagde han, bedrevidende og nikkede tilbage mod Annasofie. Hun rejste sig op, og gik rystende hen til mig.

”Emma, Emma, jeg beder dig om at forstå, det var ikke med vilje” hviskede hun.

”Hvordan kan det ikke være med vilje?” Svarede Harry hende skarpt igen.

”Hvad var ikke med vilje?!” Ville jeg vide.

”Det hun gjorde” sagde Harry hånligt, jeg kunne mærke vreden strømme ud fra ham.

”Du fik mig til at tvivle på Emma, tro at hun havde bildt alle sine venner ind, at vi var kærester før vi overhovedet var det, jeg troede, at hun brugte mig. Men værre end det har du forrådt hende, hun stolede på dig” ordende strømmede ud af hans mund som en syndflod, og gjorde mig forvirret, bekymret og vred på samme tid. Mine øjne flakkede mellem Annasofie og Harry, men stoppede så til sidst ved Annasofie, der holdt mit blik fast.

”Jeg var jaloux Emma” sagde hun, ordet stak i mig, gjorde ondt. Hun holdt stadig mit blik fast, hårdt, selvom hun virkede så skrøbelig lige nu.

”Du var jaloux” gentog jeg, ”på mig?”

”Ja selvfølgelig på dig, hvem ellers?” Råbte hun, ”du havde mødt One Direction på din ferie, du havde ikke bare fået billede og autografer, nej, du havde tilbragt en uge sammen med dem, hvor i badede og grinede på en ø i Grækenland, selvfølgelig var jeg jaloux, det tror jeg alle piger i verden ville være!” Hun græd nu igen, og gav mig lyst til at gøre det samme, jeg forstod hende.

”Da du så blev inviteret til London i efterårsferien, det var simpelthen uudholdeligt, forstår du mig, du fik lov til at tilbringe endnu en uge med dem, dem! Og du tog ikke engang mig med” hun kiggede op på mig, hendes blik var fyldt med selvmedlidenhed, jeg skælvede.

”Men jeg tog dig jo med, herhen, og hvornår kommer du ind på emnet, jeg forstår stadig ikke hvad det her har at gøre med mig og Harry” sagde jeg hårdt med øjnene på Harry, der så skræmt på Annasofie, som havde hun sagt at han skulle dø i morgen.

”Forstå det nu Emma, jeg vidste ikke at du tog mig med herover, jeg troede at du havde glemt alt om mig, at du var ligeglad” forsvarede hun sig selv, men håret hængende slattent i hestehalen, og øjnene røde og blodskudte.

”Nåh nej, jeg havde jo heller ikke snakket med dig siden ferien, jeg havde slet ikke delt mine tanker, historier og alle mulige andre private ting med dig” jeg råbte af hende, snerrede. Hun kiggede undskyldende op på mig.

”Emma, jeg ved godt, at jeg gjorde noget dumt” hviskede hun.

”Og jeg ved stadig ikke hvad du har gjort!” Råbte jeg tilbage. Hun kiggede en sidste gang fra Harry til mig før hun åbnede munden. Vi stod afventende og kiggede på hende, men hun sagde ikke noget. Til sidst tog Harry over.

”Hun skrev til mig at vi to var kærester, før vi overhovedet havde kysset hinanden” fløj det vredt ud af ham.

”Jamen…” Det var ikke det jeg havde regnet med, hvorfor havde hun gjort det? Det gav ingen mening, hvad kunne hun vinde på det?

”Hvorfor gjorde du det?” Spurgte jeg hende undrende, hun stod stadig med åben mund, og stirrede fortabt ud i rummet.

”Jeg…Jeg ved det ikke, jeg var jaloux har jeg jo sagt, jeg troede at Harry og Niall ville blive sure hvis, du ved…” Hun mumlede skamfuldt med nedslåede øjenlåg, mens hun vred sine hænder, og pillede nervøst ved sin fingerring.

”Niall? Hvad har han med det hele at gøre?” Spurgte jeg nu mere forvirret end før.

”Alle troede at I var kærester, Emma du må ikke dømme mig, jeg var bare så ked af det, jeg ville have dig hjem” hun begyndte at hulke hjælpeløst igen, men det fik mig ikke til at få medlidenhed med hende. Tværtimod, jeg fik kvalme ved synet af hende, da det gik op for mig, hvad hende intentioner havde været.

”Du ville have Harry til at tro, at jeg havde blæret mig med, at jeg kendte dem, og at jeg ligefrem havde sagt, at ham og jeg var kærester. Og du ville have Niall til at tro, at jeg hellere ville have Harry” jeg forstod ikke at de ord jeg lukkede ud af min mund var beskrivelsen af Annasofies handlinger. Jeg forstod ikke hvordan hun kunne forråde mig på den måde.

”Så imens jeg var i London, og glædede mig til at fortælle dig det hele, og invitere dig med til fucking Madison Square Garden, imens det skete gik du bag min ryg, og håbede på, at de ville hade mig. Sig mig, hvad havde du regnet med ville ske når jeg kom hjem, ville du bare havde ladt som ingenting? Ville du have været i stand til at trøste mig, mens du vidste at du var grunden til min ulykke, ville du være i stand til det?” Det hjalp at få lukket det hele ud, jeg åndede forpustet op, kiggede vredt på Annasofie, der fortvivlet rystede på hovedet.

”Jeg siger jo, at det ikke var med vilje, det var ikke gennemtænkt” prøvede hun at forklare, men jeg drejede væk fra hende, om mod Harry.

”Harry, du ved at jeg aldrig kunne finde på det, du ved at jeg ikke ville lyve” jeg begyndte næsten at græde ved tanken om alt det han måtte have tænkt om mig, alt det.

”Emma, der var en grund til, at jeg alligevel indhentede dig i lufthavnen” sagde han hæst, og kiggede med kærlighed i øjnene ned på mig, ”jeg vidste at der måtte være noget der var gået galt, Emma, jeg elsker dig.”

Ordene fløj ud af hans læber og lyste min verden op, alle de sorte skyer, der havde hærget siden vi ankom blev visket væk, og erstattet med en glødende sol. Han elskede mig.

En tåre trillede ned af min kind, da jeg løftede hovedet, og kiggede ham direkte i øjnene igen.

”Jeg elsker også dig” sagde jeg sagte, og mærkede hvordan varmen steg op i mine kinder, det var første gang jeg havde sagt det til en dreng, og ment det. Det var første gang det føltes så virkeligt.

”Virkelig?” Hans læber formede et smil, og hans smilehuller kom til syne på hans kinder. Han øjne skinnede lige pludselig af spænding.

Jeg nikkede til hans spørgsmål, og blev overrumplet med et kys. Han tog fat om mit ansigt, førte en løssluppen hårtot om bag øret, og kyssede mig ømt igen. Jeg havde lyst til at åbne øjnene, se på ham. Men jeg lod visse ting blive ved det uvisse, og nød det bare. Hans læber smagte fantastisk, og jeg overgav mig til sidst til ham, og forsvandt ind i en verden fyldt med varme og lykke. Der var ingen af os, der skænkede Annasofie en tanke, det her handlede om os og alle de følelser vi havde holdt inde så længe, vores længsel efter hinanden. Til sidst trak han sig væk fra mig, holdt om mine skuldre, og smilede til mig. Hans grønne øjne lyste endnu mere nu end før, og jeg havde lyst til at omfavne ham. Han læste mine tanker, og trak mig ind til sig. Han lagde sin kind på min skulder, og jeg mærkede hans hjerte mod mit bryst.

”Jeg elsker dig” gentog han ned i mit hår, og kyssede mig i nakken.

”Jeg elsker dig” sagde jeg ind mod hans bryst, og følte mig mere lykkelig end jeg havde gjort længe. 

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hej piger, jeg er virkelig ked af at jeg ikke har skrevet, men nu er jeg klar til at afslutte historien om Emma, håber at I stadig vil læse med. 

Knus Maria

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...