There's a Thing Called Luck - One Direction - del 3

Emma mødte One Direction i sommerferien i Grækenland, hvor hun blev venner med dem. Siden da har hun besøgt dem i efterårsferien i London, hvor hun lærte alle drengene bedre at kende, samt deres kærester. Nu har Emma været så heldig at blive inviteret med til New York, når drengene skal spille på Madison Square Garden, og hun har fået lov til at bringe hendes dødeligt jaloux veninde, Annasofie, med. Annasofie er selv kæmpe fan af drengene, og imens Emma var på ferie hos 1D i efteråret, skrev hun til Harry, at Emma havde sagt at de var kærester, hvilket de ikke var. Hun gjorde det for at skabe splid mellem drengene og Emma, som hun jo var så umådelig jaloux på. Men hvad hun ikke vidste var, at Harry selv havde følelser for Emma, og Emma også havde for Harry, så de endte med at kysse hinanden lige før, Emma skulle tilbage til Danmark. Hvad vil der ske når Harry møder Annasofie? Og når han ser Emma igen? Læs med her :-)

51Likes
91Kommentarer
6617Visninger
AA

2. New York

Vi ankom til lufthavnen efter 8 timer, helt udkørte over at have siddet stille så længe, og af at være stået så tidligt op. Vi var nemlig stået op ved seks tiden, for så at være kørt til lufthavnen i Danmark, og have fløjet ved ni tiden. Nu var klokken så rigtigt fem om eftermiddagen hjemme i Danmark, men herovre var den kun elleve om formiddagen, så vi havde en lang dag foran os. Da vi kom ud af flyet, og skulle hente vores baggage, skulle vi igennem en del sikkerheds tjek, blandt andet skulle vi have taget fingeraftryk, og så kom der en hund og snuste til vores håndbagage, vi måtte nemlig ikke have frugt med ind i landet. Efter alt det kom vores store tasker endelig frem på båndet, og mig og Annasofie fik med lidt besvær bakset dem ned ad rullebåndet. Da vi trillede dem ud i lufthavnen kunne jeg mærke suget af længsel efter et kram fra drengene stærkere end nogensinde før.

Vi havde taget varmt tøj med, da der normalt er utroligt varmt om sommeren i New York, og helt vildt koldt om vinteren, så vi havde bare vanter, jakker, tørklæder og støvler med. Vi hev jakkerne op af kufferten i et hjørne af lufthavnen, og tog dem på. Derefter købte vi noget morgenmad, da klokken jo kun var halv tolv nu.

”Skal vi ikke bare bevæge os udenfor?” Spurgte jeg Annasofie med munden fuld af croissant og en kop Starbucks kaffe i hånden.

”Jo, vi skal bare finde en taxa ikke?” Spurgte hun mens hun skiftede retning mod ”Exit”.

”Jo, det tror jeg, drengene har sendt mig adressen, hov måske skulle jeg lige skrive til dem, at vi er landet” sagde jeg, og fandt min mobil frem.

”Jeg skriver også lige til min mor” sagde hun. Sådan stod vi og meddelte vores ankomst, før vi hankede op i vores ting igen, og gik mod udgangen.

Da vi åbnede døren fik vi et hårdt og koldt vindstød lige i ansigtet, jeg gøs.

”Så er vi i USA” sagde Annasofie med en nervøs trækning i mundvigen.

”Argh ja!” Skreg jeg svagt og krammede hende.

”Vi får i hvert fald ikke problem med at finde en taxa” sagde Annasofie med et smil, og skulle lige til at gå ud på vejen, da en stemme afbrød vores gang.

”Undskyld, er du Emma fra Danmark?” En mand i jakkesæt var kommet hen til mig, og stod nu smilende og ventede på mit svar. Jeg skulle lige finde mit engelsk frem igen, så det tog mig lige et sekund at svare.

”Ja det er mig, hvem spørger?” Spurgte jeg høfligt.

”Så kom med mig denne vej, og lad mig eskortere jer til jeres køretøj” sagde han og ledte os lidt længere ned ad gaden, væk fra myldret af taxier.

”Hvem er du?” Spurgte Annasofie denne gang, manden vendte sig om, og betragtede os.

”Jeg er jeres chauffør” sagde han kortfattet, og fortsatte sin gang hen mod en sort limousine. Han åbnede høfligt døren, ”træd inden for de damer.”

”Hva…” Jeg forstod intet. Det var da ikke normalt, at fremmede mænd bare samlede en op i en limo, og så endda gratis. Der var noget lusket ved ham, hans øjne flakkede hele tiden fra side til side, og han virkede alt for høflig. Hvad nu hvis han ville bortføre os. Min far havde advaret mig imod at tage med andre end de gule taxier, da de var de eneste rigtige. Andre taxier kunne bare køre en væk, voldtage en, eller hvad deres hensigt nu var.

”Du Emma, tror du at det kunne være drengene, der har arrangeret det her?” Spurgte hun mig langsomt, og kiggede usikkert på mig, som om hun var bange for at komme med et gæt, hun plejede ikke at lyde sådan.

Så fes det hun havde sagt ind, drengene. Jeg følte mig lige pludselig ret dum over min lille forestilling, så jeg rødmede svagt, men jeg havde på fornemmelsen at det ikke var til at ses, det kunne let forveksles med røde kinder i det kolde vejr.

”Selvfølgelig” sagde jeg til Annasofie, og satte mig nu hurtigt ind i bilen, chaufføren havde allerede taget vores kufferter og lagt dem om bag i.

”Du har adressen ikke?” Spurgte jeg ham bare for en sikkerhedsskyld.

”Jo” sagde han, og læste den så op for mig, jeg nikkede anerkendende.

”Ham her kan vi stole på, han vil ikke kidnappe os” sagde jeg til Annasofie på dansk, så han ikke skulle høre om min bekymring. Det var noget af det, som jeg elskede ved at komme fra Danmark, en af de få ting. Der var ingen der kunne sproget, så når man var ude at rejse, kunne man bagtale andre alt det man ville. Man skulle bare passe på ikke at gøre det til en vane, for når man kom hjem til Danmark igen, så forstod folk jo hinanden.

Hun udstødte et lille grin, ”Ems, var det det, som du tænkte på?”

”Det er min fars skyld” sagde jeg bebrejdende og himlede med øjnene, han fik det forklaret sådan at alle ikke-gule taxier var voldtægtsmænd og forbrydere”.

”Så er det heldigt at det her er en limo” grinte hun og gav mig et klem, ”vi kører jo for helvede med stil.”

Limousinen var kæmpestor, der var sæder over for hinanden, så langt fra hinanden, at vi ikke kunne nå med benene hen til det modsatte sæde, hvis vi strakte dem. Jeg følte mig som en berømthed, som jeg sad der inde i den kæmpe bil, med tonede ruder. Jeg kunne se folk gå udenfor, og kigge efter os med sultne øjne.  

”Se!” Skreg Annasofie nærmest og pegede ud ad hendes vindue. Dér ude på den anden side af Hudson River var Manhatten, vi kunne se dens smukke skyline styret af Empire State Building, der tårnede sig op over de andre, og helt nede i syden, Freedom Tower, der var endnu højere.

”Hold da kæft” sagde jeg målløst, jeg kunne ikke fatte at vi var her. Det var jo ikke bare Zayn, Liam, Louis, Niall og Harry, som jeg glædede mig til at se, det var jo også New York City, den fedeste by i verden. Det i sig selv var jo en oplevelse, som jeg ikke ville have sagt nej til lige meget om One Direction var der, eller ej.

Efter omkring et kvarter var vi på Manhatten. Vi kørte forbi alle de store ting. Annasofie og jeg, sad klistret op ad vinduerne og hvinede hver gang vi så en kendt bygning.

”Ladies, så er vi her” sagde vores Chauffør og stoppede op ude foran et flot og stort hotel inde midt i byen. Han gik ud af limoen, og åbnede derefter vores dør.

”Mange tak” sagde jeg og trådte ud i den kolde vinterluft.

”Her er jeres tasker” sagde han og nikkede mod jorden, hvor han havde sat dem fint.

”Tak igen” sagde jeg og tog min, Annasofie gjorde det samme, hun var helt tavs.

”Er du okay?” Spurgte jeg hende bekymret, hun så meget anspændt ud.

”Ja, jeg… Jeg tror bare at jeg er lidt nervøs over at møde dem” sagde hun så stille.

”Åh Anna” sagde jeg og smed min taske, ”det kan jeg godt forstå, men de er altså de sødeste drenge i verden, du har ikke noget at bekymre dig om.” Jeg gav hende et kæmpe kram, og tog så min taske op igen, ”kom, eg kan ikke vente med at se dem igen”, og så små løb jeg hen imod indgangen.

Ved døren stod en vagt, jeg sagde mit navn, og han lukkede os ind.

”Hvor tror du at de er?” Spurgte jeg Annasofie mens jeg kiggede mig utålmodigt omkring, ”ved du hvad, jeg skriver lige til dem” sagde jeg og fandt min mobil frem. I samme øjeblik lød et bib fra elevatoren længere fremme og en fyr i sort t-shirt, natbukser og Toms kommer gående ud af elevatoren. Jeg nåede næsten ikke at kigge op på hans ansigt før jeg fór hen imod ham.

”Louis!” Skreg jeg glad, og blev omfavnet af hans stærke arme.

”Jeg tænkte faktisk på hvornår vi ville få dig at se” sagde han med varme i stemmen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...