There's a Thing Called Luck - One Direction - del 3

Emma mødte One Direction i sommerferien i Grækenland, hvor hun blev venner med dem. Siden da har hun besøgt dem i efterårsferien i London, hvor hun lærte alle drengene bedre at kende, samt deres kærester. Nu har Emma været så heldig at blive inviteret med til New York, når drengene skal spille på Madison Square Garden, og hun har fået lov til at bringe hendes dødeligt jaloux veninde, Annasofie, med.
Annasofie er selv kæmpe fan af drengene, og imens Emma var på ferie hos 1D i efteråret, skrev hun til Harry, at Emma havde sagt at de var kærester, hvilket de ikke var. Hun gjorde det for at skabe splid mellem drengene og Emma, som hun jo var så umådelig jaloux på. Men hvad hun ikke vidste var, at Harry selv havde følelser for Emma, og Emma også havde for Harry, så de endte med at kysse hinanden lige før, Emma skulle tilbage til Danmark.
Hvad vil der ske når Harry møder Annasofie? Og når han ser Emma igen?
Læs med her :-)

51Likes
86Kommentarer
6814Visninger
AA

12. Mission possible

Annasofie var ingen steder at se på hotellet. Hun var hverken på vores hotel værelse, inde ved nogle af de andre, i lobbyen, på restauranten eller på toiletterne. Heller havde hun ikke tjekket ind på et andet værelse, hun var bare forsvundet.

Da jeg udmattet kom tilbage til mit og Annasofies hotelværelse sammen med Zayn, der havde været rundt med mig og lede, faldt jeg om i sengen.

”Jeg fatter bare ikke hvor hun kan være” sagde jeg, mens jeg lå stirrende op i loftet. Jeg satte mig op, og lænede mg mod væggen. ”Har du nogen idé om, hvor hun an være?” Spurgte jeg Zayn, der stod med panden mod væggen, og tænkte som det knagede, før han lige pludselig drejede hovedet mod mig, og trak sig væk fra væggen.

”Har du tjekket skabet? Har du tjekket om hun har hentet sin kuffert?” Spurgte han, mens han med lange skridt småløb hen til skabet, hvor han åbnede lågen, og fandt skabet fyldt med begge vores tøj.

”Okay, så hun har ikke været forbi her” konkluderede jeg.

”Hun er ikke taget hjem” sagde Zayn beroligende.

”Tror du at hun ville turde det, bare tage hjem uden at sige noget?” Spurgte jeg rædselsslagen.

”Jeg ved det ikke, men hvis hun var taget hjem, tror du så ikke, at hun ville have hentet sine ting?” Spurgte han mig sigende, hvorefter han drejede om, og satte sig ned ved siden af mig.

”Nej, det ville hun nok ikke” sukkede jeg, og lænede opgivende hovedet op af Zayns skulder.

”Hvad havde hun med til MSG?” Spurgte han stille.

Jeg kiggede op, prøvede at huske, ”hun havde sin taske med, fra da vi var ude at shoppe. Så det vil være i hvert fald hendes pung, tror du at hun har lejet et værelse på et hotel i byen?” Spurgte jeg vandtro.

”Ja, eller har du overvejet mulighede for, at hun måske stadig er i Madison?” Spurgte han, og rejste sig pludselig op.

”Jamen, er der ikke folk, der smider ubudne gæster ud?” Spurgte jeg skeptisk.

”Jeg syntes, at vi skal kigge, hun kunne jo sagtens være der alligevel” sagde han målbevidst, og gik hen mod døren. Kom, lad os gå ind til de andre, og høre hvad de syntes.”

”Zayn, jeg ved godt, at det virker underligt at jeg bekymrer mig så meget om hende, hun kan jo snakke engelsk og det hele, og jeg burde være sur på hende, men jeg føler bare at hun er mit ansvar” flød det ud af mig. Zayn stoppede op, og vendte sig om, ”vi har det alle på samme måde Em, hun er vores ansvar, og vi skal nok finde hende”.

 

”Er i kommet i kommet igennem til hende?” Spurgte Zayn hurtigt, da vi kom ind i den største suite, hvor Louis, Liam og deres kærester boede. På sofaen sad Niall, Danielle, Liam og Perrie.

”Hun tager ikke telefonen” sagde Perrie opgivende, og rejste sig for at give Zayn et hurtigt kys, ”hvad med jer? Any luck?”

”Intet” sagde jeg slukøret, ”men Zayn mener, at vi bør tage tilbage til MSG, for at se om hun gemmer sig der.”

”Har vi andre muligheder?” Spurgte Danielle nede fra sofaen, som nu også havde rejst sig.

”Hun havde ikke været tilbage her for at hente sine ting, så jeg tror enten at hun har lejet et værelse et sted, men det er jo lidt dyrt, så for mig virker det som en dum idé, så derudover kan jeg ikke se andre muligheder end at blive på Madison” svarede Zayn hende, alle nikkede sammentyggende.

”Men drenge, I må bare heller ikke bliver for trætte, det er i morgen i skal spille, I skal også have lidt søvn i nat” sagde Danielle bekymrende, og skævede ned til Liam, der stadig sad i sofaen. Ham og Niall rejste sig også nu.

”Skat, vi skal nok klare os, lige nu er det vigtigste, at vi finder Annasofie” sagde han og tog hendes hånd.

”Jeg ved det godt” sagde hu, og lænede hovedet op af hans skulder.

”Hvor er Harry, Louis og Eleanor henne?” Spurgte jeg, da vi skulle til at forlade suiten.

”De er med Paul ude i lufthavnen, de ville tjekke om hun var der, men de har ringet, hun var ingen steder at se” meddelte Niall mig slukøret.

”De skulle også hente nogen af deres venner, og Harrys mor, søster og stedfar, der kom ind med et sent fly” tilføjede Liam, ”apropos sene fly, hvornår var det så, at Andy kom?” Spurgte han henvendt til Danielle.

”Gud, det havde jeg helt glemt” udbrød hun, ”men tror du ikke at han klarer sig? Han skal nok finde her hen, du har skrevet værelsesnummeret til han ikke?”

”Jo, han skal nok klare sig” sagde Liam, og vendte sig nu igen mod os, ”skal vi se at komme af sted? Zayn, hvis du ringer til Louis på vejen, og beder dem møde os ved Madison, så får vi nogen til at eksportere os derud” sagde Liam, og åbnede døren. Jeg var helt fortabt i deres planlægning.

”Got it” sagde Zayn, der allerede med den ene hånd tastede Louis’ nummer ind, og med den anden førte Perrie ud af døren. De læste virkelig hinandens tanker.

”Hvad hvis de ikke vil lade jer tage af sted, I skal jo trods alt optræde i morgen” spurgte jeg bekymret.

”De vil heller ikke lade os tage af sted, det er jeg sikker på” sagde Niall, ”men vi skal bare spørge de rigtige, så har går vi os et køretøj” tilføjede han med et smil.

”Men ingen af jer kan køre” sagde jeg forbløffet.

”Jeg kan” sagde Danielle med et smil, hvorefter vi alle sammen skyndte os ind i elevatoren.

”Hvad vil I gøre ved alle fansene?” Spurgte jeg bekymret, jeg vidste godt at jeg begyndte at blive irriterende, jeg forstod bare ikke deres beslutsomhed med hensyn til planen, den virkede så usikker.

”Vi kører selvfølgelig ikke derud i en limo” sagde Liam henkastet, mens jeg kunne høre at Zayn havde fået kontakt til Louis.

”Okay sidste spørgsmål” sagde jeg hurtigt, og modtog et smil fra alle i elevatoren, ”hvorfor er det, at vi alle sammen skal derud, ville det ikke være lettere at stikke af, hvis kun to af tog af sted?”

”Jo, men Madison er kæmpe stor, og det vil tage for evigt at finde hende, hvis vi ikke alle sammen tager med, plus vi vil alle sammen gerne hjælpe med at finde hende” sagde Niall venligt, med et sammentyggende nik fra Liam.

”De er sammen med Paul, så jeg ved ikke lige hvad de gør” sagde Zayn tænksomt.

”Og Paul må ikke vide at vi tager af sted?” Spurgte jeg, ups.

”Altså han vil nok i hvert fald ikke lade os tage af sted, ikke allesammen. Klokken er jo også omkring midnat, så de håbede nok at vi ville blive på hotellet” svarede Liam, der virkede som om han havde kontrol over det hele.

”Får vi ikke bare Louis eller Harry til at tage med Paul derud, fordi vi har ringet og ikke kan finde Anna? Paul ved jo ikke at vi alle sammen er derude, og når han så finder ud af det” sagde Zayn, jeg afsluttede sætningen for ham, ”så vil det være for sent.”

”God plan” sagde Perrie, der gjorde klar til at skynde sig ud af elevatoren, eftersom vi næsten var på jordniveau nu. Da dørene åbnede førte Zayn os hen bag receptionen, hvor han hurtigt fik anskaffet sig et stort køretøj. Han skulle bare spørge den unge pige, der stod bag skænken sødt, og hun smeltede fuldstændigt. Jeg kunne ikke lade være med at ligge mærke til Perrie, der i det pigen vendte tilbage med nøgle, kyssede Zayn på kinden. Crazy famous people.

Vi fik fat i en varevogn, som Danielle hurtigt fik gang i. Liam og jeg hoppede ind på forsædet, og de andre på bagsædet, der var lige præcis plads nok til os seks.

”Kender I vejen til MSG?” Spurgte Danielle rådvildt, da hun langsomt fik bakket bilen ud af sit skjul, og ud på en sidegade, der gik ved navn East 5oth Street.

”Jeg gør!” sagde jeg overrasket over mig selv, gjorde jeg nu også det?

”Gør du?” spurgte Niall, han lød også overrasket over min pludselige stedsans.

”Øhm, ja det gør jeg faktisk,” begyndte jeg, ”mig og Annasofie gik jo derhen i går, så jeg skal bare lige finde ud af hvilken Avenue vi befinder os på.”
”Vi bor på Madison Avenue” sagde Liam, som Danielle drejede ud på en kæmpe stor vej, der trods tiden, stadig var rimelig fyldt med biler.

”Okay, vent lige to sekunder” sagde jeg fraværende, mens jeg begyndte at rode gennem min taske, som jeg havde taget med i alt virvaret.

”Jamen Emma, jeg skal vide hvilken vej jeg skal dreje” sagde Danielle lidt hårdt.

”Uh undskyld, du skal til venstre, vi skal ikke mod Central Park” skyndte jeg mig at sige.

”Yes” udbrød jeg lykkeligt, jeg havde fundet min guidebog.

”Okay, Madison Square Garden ligger på 34th Street på 7th Avenue” mumlede jeg for mig selv, mens jeg fumlede med at få et kort over øen foldet ud.

”Danielle, du skal bare køre lige ud til vi rammer 31st Street, så skal du dreje til højre, og lige ud indtil vi møder MSG” instrukserne fløj ud af munden på mig, jeg kunne mærke alles blikke på mig.

”Tak Emma, men hold kortet fremme, hvis jeg nu skulle køre forkert” sagde hun med et smil, mens hun gassede op ned af Madison Avenue. Trafikken var sindssyg, de gule taxier brugte hver en chance på at overhale de fik. Bilhornene rungede ned af de store gader, og de mange lys fra de tusinde vinduer lavede det hele om til et stort lyshav.

”Hvilken Street var det?” Spurgte Danielle lettere panisk oven på den skøre trafik.

”37th Street” lød det sikkert fra Liam, der i midten havde godt udsyn til både højre og venstre.

”Okay, så skal vi bare seks gader længere nu” sagde jeg beroligende, mens jeg bekymret betragtede Danielle, der hele tiden var klar på håndbremsen, hvis en gal taxichauffør lige pludselig skulle dukke op foran os.

”Det var 33th” lød det skingert fra Perrie bagved, der holdt godt fast i døren, hun var helt hvis i hovedet. Jeg så at Zayn holdte hendes anden hånd, det fik mig til at savne Harry noget så forfærdeligt, men tanken om at vi snart ville få dem at se igen trøstede jeg mig med. Niall havde ringet til dem, og indviet dem i vores om at tage Paul med. De var på.

Det gav et sus i bilen, da Danielle svingede fra Madison Avenue, og ind på den lille sidegade, hvor alle bilerne lige pludselig gik i samme retning. Alt lyser fra før forsvandt, og gaden blev nu kun oplyst af få restauranter, og sneen på fortovene, der stadig faldt.

”Okay, nu skal vi holde øje med Avenuerne, vi kommer forbi først Fifth, derefter Broadway, så 6th, og så kommer 7th, hvor vi ret sikkert vil kunne se Madison” fortalte jeg de andre, mens vi nærmede os Fifth Ave.

”Er der nogen der har hørt fra Harry eller Louis?” spurgte Liam pludselig.

”Næh” sagde Zayn, vi andre nikkede, det havde vi heller ikke.

”Skal jeg ikke lige ringe og høre hvor de er?” spurgte Zayn os, selvom han allerede havde taget sin telefon frem.

”Gør du det, ring til Harry, da jeg tror Louis kører” hørte jeg Liam sige, hvorefter det hele blev mørk igen, da vi kom ind på en sidegade igen.

Harry sagde at de havde forladt lufthavnen for ti minutter siden, så de ville være der om samme tid, da de først skulle ind på Manhattan igen. Der gik ikke lang tid før vi havde fundet en plads at parkere bag MSG, og vi alle sammen var hoppet ud af bilen uden at blive opdaget af nogen.

”Hvordan har i så tænkt jer at komme ind?” Spurgte jeg dem mistroisk, det var sjovt nok første gang jeg tænkte på det, for mig havde den store udfordring været at komme af sted gennem New York.

”Gode forbindelser Emma, det hele handler om gode forbindelser” sagde Niall belærende, og hev mig med efter de andre, der allerede var på vej hen mod en dør.

”Vi kan ikke gå om til indgangen, da der stadig er rigtig mange, der camperer ude foran, da de jo spiller i morgen” sagde Perrie til mig. Det forstod jeg godt.

”Okay, men regner I med, at de bare efterlader en dør ulåst, når så mange fans tilstede?” jeg var stadig mistroisk.

”Nej, men vi regner med at der er vagter tilstede i bygningen” sagde Zayn lige før han bankede på døren.

”Okay, så der kommer bare en stor fyr i uniform og åbner for os?” sagde jeg ironisk. I det samme blev der tager i dørhåndtaget, og en stor sort mand kiggede ud gennem en sprække i døren.

”Hvad vil I?” spurgte han mistroisk, som om vi var forbrydere.

”Vi vil gerne ind” sagde Liam roligt, og skulle lige til at tage i håndtaget, da manden skubbede døren op.

”I kan ikke bare komme ind” sagde han hårdt, som om han prøvede på at skræmme os væk.

”Det burde de kunne eftersom de skal spille her i aften” sagde Danielle selvsikkert, jeg vidste ikke hvor al den styrke i hendes stemme kom fra, men det så ud til at virke.

”One Direction?” spurgte han uforståeligt.

”Niall, Zayn og Liam” påpegede Perrie, og tilføjede så: ”de sidste to kommer om fem minutter.”

Vagten kiggede undersøgende på dem, og hvis jeg ikke tog meget fejl, var der noget, der lignede genkendelse i hans øjne.

”Så lad da gå” sagde han, og gjorde plads til at vi kunne komme ind.

”Tusind tak” sagde jeg taknemmeligt til ham. Vi var inde. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...