There's a Thing Called Luck - One Direction - del 3

Emma mødte One Direction i sommerferien i Grækenland, hvor hun blev venner med dem. Siden da har hun besøgt dem i efterårsferien i London, hvor hun lærte alle drengene bedre at kende, samt deres kærester. Nu har Emma været så heldig at blive inviteret med til New York, når drengene skal spille på Madison Square Garden, og hun har fået lov til at bringe hendes dødeligt jaloux veninde, Annasofie, med.
Annasofie er selv kæmpe fan af drengene, og imens Emma var på ferie hos 1D i efteråret, skrev hun til Harry, at Emma havde sagt at de var kærester, hvilket de ikke var. Hun gjorde det for at skabe splid mellem drengene og Emma, som hun jo var så umådelig jaloux på. Men hvad hun ikke vidste var, at Harry selv havde følelser for Emma, og Emma også havde for Harry, så de endte med at kysse hinanden lige før, Emma skulle tilbage til Danmark.
Hvad vil der ske når Harry møder Annasofie? Og når han ser Emma igen?
Læs med her :-)

51Likes
91Kommentarer
6699Visninger
AA

5. Hende den danske pige

Tilbage til Emma:

Efter mig og Annasofie havde pakket ud gik jeg vi tilbage til Louis og Liams lejlighed. Jeg havde mest af alt lyst til at være alene med Harry, men vidste at jeg ikke kunne lade Annasofie være alene med drengene lige nu, hun skulle lige lære dem at kende. Drengene sad og så et eller andet i tv.

”Hey” sagde jeg, og slog mig ned i sofaen ved siden af Liam.

”Hey” sagde han og stak mig et smil.

”Hvornår er det så, at I skal i gang med” jeg tøvede, ”ting…” endte jeg med at sige med et smil.

”Haha, vi skal ikke mere i dag, vi har bare fri resten af dagen” smågrinte Zayn.

”Fedt nok” sagde jeg, ”hvad har I så lavet i dag, altså før vi kom?” Spurgte jeg nysgerrigt.

”Vi har været til nogle få interviews, og så har vi set scenen, vi skal i gang med at øve i morgen, der kommer Harry og Zayns forældre også” svarede Louis.

”Nåh ja, hvem kommer egentlig herned?” Spurgte jeg nysgerrigt efter at møde deres familier og venner.

”Tjo altså, lidt forskellige af vores venner kommer, og alle vores familier” svarede Louis igen.

”Men de fleste kommer først i morgen og overmorgen” skød Niall ind.

”Det var bare jer der lige var heldige at komme nu” sagde Liam med et smil.

”Åh tak, det er vi meget glade for” sagde jeg og puffede Annasofie i siden, hun havde slet ikke sagt noget. Hun sad faktisk bare og kiggede ud i luften. Hvad mon hun tænkte på…

Men nu kiggede hun på mig lettere fortumlet.

”Hvad?” Spurgte hun mig stille.

”Ikke noget” sagde jeg irriteret, kunne hun ikke bare tage sig lidt sammen?

Jeg rystede på hovedet.

”Er I sultne eller noget?” Spurgte Niall pludselig.

”Tjo, jeg kunne faktisk godt spise noget” sagde jeg, og kigge på Annasofie, ”hvad med dig Anna?”

”Jo tak” sagde hun og smilede til Niall. Endelig, livstegn.

Niall smilede igen, ”skal vi så ikke finde noget mad, er der nogen der vil med?” Spurgte han de andre drenge. Der var ikke rigtigt nogen der svarede lige med det samme, men så rettede Harry sig op nede fra den anden ende af sofaen, ”jeg vil godt” sagde han og kiggede varmt på mig. Jeg følte mig let indeni.

Vi rejste os, og sagde farvel til de andre drenge, der bare ville vente på deres kærester, dem glædede jeg mig også til at sige hej til igen, især Eleanor, som jeg havde lært ekstra godt at kende, efter at have tilbragt en dag sammen med hende i London.

”Hils dem fra mig, og sig at jeg glæder mig til at se dem i aften” sagde jeg før vi smuttede ud af døren. Louis nikkede og vinkede.

”Lad os lige hente vores jakker” sagde jeg til Annasofie. Hun nikkede.

”Vi skal også hente vores” sagde Niall, og gik samme vej som os, ned mod deres værelse.

Da vi kom ind på vores trak jeg Annasofie i armen.

”Er der noget galt? Du siger slet ikke noget” sagde jeg mildere bebrejdende.

”Nej, nej” sagde hun næsten snerrende.

”Undskyld” sagde jeg, og slap hende straks. Jeg kiggede hende surt i øjnene, men blødte så lidt op.

”Undskyld” gentog jeg denne gang mildere.

”Det er okay” sagde hun, ”jeg smutter lige på toilettet før vi går” sagde hun, og gik. Jeg greb min jakke, og lukkede mig ud på gangen. Der var helt tomt. Det var som om, det kun var de fire værelser, som vi boede i, der var beboet, resten var tomme. Nu kom Harry ud.

”Hey” mumlede han, og kig hen imod mig.

”Hey” sagde jeg, og smilede til ham. Han gengældte smilet, hans øjne strålede. Hvor jeg dog havde lyst til at kysse ham, men måtte jeg det? Nu blev det lige pludselig meget akavet. Jeg havde ikke gjort noget, sagt noget, siden mit lille ”hey”, stod bare og kiggede længselsfuldt på ham. Men han havde på den anden side heller ikke sagt noget. Jeg rettede øjnene op mod hans, og kiggede ham dybt i øjnene.

”Harry, jeg…” begyndte jeg, men nåede ikke at fortsætte, før de to andre døre blev åbnet, og Niall og Annasofie trådte ud.

Vi trådte straks et skridt væk fra hinanden, og jeg stak ham et hurtigt smil, før jeg kiggede på Niall.

”Lad os få noget mad” sagde han og tog mig om skulderen. Jeg gav ham et halvt kram, og kiggede med et grin op på ham.

”Jeg er skrupsulten” sagde jeg og grinede til ham.

Men mig og Niall gik og småsnakkede hen ad gangen, og i elevatoren lagde jeg mærke til, at Harry og Annasofie var helt stille. Det føltes så rart at snakke med Niall, så uforpligtet og friskt. Slet ikke akavet. Jeg vidste at det også ville være det samme med Harry, når vi bare fik talt ud, men lige nu kunne jeg bare ikke bære at stirre på ham uden et ord, især ikke med Niall og Annasofie som tilskuere, så ville jeg hellere snakke med Niall, og udskyde de alvorlige sager med Harry, bare gemme dem til i aften, hvor vi kunne tale i fred. Med hensyn til Annasofie, så anede jeg ikke hvad der skete, men det lod ikke til, at hun havde tænkt sig, at tale med Harry. Jeg skævede om til dem, og så at de gik en meter fra hinanden uden et ord. Et stik af dårlig samvittighed fik mig til at prikke til Niall, der også vendte sig om, og så hvad jeg så. Han stak mig et forstående smil, og begyndte at starte en samtale med dem begge. Hvor jeg dog elskede ham, hans snaksagelighed var som solskin på en regnvejrsdag på dette tidspunkt.

Nede i lobbyen blev vi mødt af skrig. Der stod 10 piger og var ved at leje et værelse eller noget, i hvert fald stod de henne ved receptionen, og snakkede med damen bag skrænten.

”Harry, Niall!” Skreg de, og fægtede med armene for at få deres opmærksomhed.

Niall kiggede op, og vinkede. Det samme gjorde Harry.

De blev stille i et sekund, de stod lidt og hviskede opstemt med hinanden.

”Må jeg få taget et billede med jer?” Spurgte en mørkhåret køn pige modigt.

Drengene kiggede i to sekunder på hinanden, hvorefter de med et smil nikkede til pigerne, ”selvfølgelig”.

Alle pigerne hvinede, som drengene gik hen imod dem.

”Hej søde, hej” sagde Niall og hilste på dem, Harry var lige bag ham.

”Emma, kan du tage et billede?” Spurgte Niall mig om. Han tog fat i et af pigernes kameraer, og rakte det til mig. Jeg kunne mærke hvordan alles øjne blev rettet på mig.

”Er det ikke hende den danske pige?” Hørte jeg en af dem hviske. Jeg fik kuldegysninger.

”Det her er lidt sært” hviskede jeg til Annasofie på dansk. Hun klappede mig på ryggen, ”I know” sagde hun, og aede mig.

”Okay, smil” sagde jeg hurtigt, og fik dem til at fokusere på noget andet. De kiggede alle på kameraet og smilede hurtigt.

”Tak” kom det fra Niall, der tog kameraet igen, og gav det tilbage til pigerne.

”Vi bliver nødt til at gå nu” sagde Harry, og fik et kram af to af dem, plus en masse skrig og flyvekys. Lige så snart vi var fem meter væk begyndte deres fangirling. Jeg fik en varm følelse af genkendelse indeni. Det var derfor jeg ikke havde noget imod at snakke med fans. Jeg syntes faktisk at de skulle gøre det, så ofte som muligt. Jeg vidste hvordan jeg selv ville have haft det, og blev altid glad når vi forlod nogle søde fans. Så var der selvfølgelig også de dumme. Men dem skulle man bare ignorere.

Jeg var blevet lidt overraske over at de genkendte mig, på twitter var jeg næsten vandt til det, der var mange, der tweetede mig, fordi de havde set billedet af mig og Harry, der kyssede, eller bare havde læst artiklerne om mig. Jeg havde været rædselsslagen for hvad der ville ske, men heldigvis var det ikke så slemt. Jeg havde fået nogle få onde tweets, især i starten, men nu hvor der var gået over en måned, så var der ikke rigtigt så mange der skrev til mig, hvilket ikke gjorde mig noget som helst.

”Jeg kan ikke tro, at de genkendte mig” sagde jeg til de andre.

”Næh” sagde Harry, og rystede på hovedet. Men så lyste han op i et smil. ”Jeg tror faktisk godt, at jeg ved hvorfor de genkendte dig” sagde han så, og smilede til Niall.

”Åh tror du det?” Spurgte Niall overrasket til Harrys hentydning.

”Hvad taler I om?” Ville jeg vide.

”Niall tweetede bare om dig, har du været på twitter siden i går?” Sagde Harry med hans gamle smil.

”Nope” sagde jeg, ”hvad skrev du?”

”Bare at jeg glædede mig til at se min veninde Emma” sagde han og rødmede lidt.

”Hvad?” Spurgte jeg plagende, ”du rødmer jo!”

”Han glædede sig til at se sin søde veninde Emma” sagde Annasofie, der åbenbart havde været på twitter.

”Åh Niall” grinede jeg til ham.

”Harry svarede” sagde Annasofie med et fnis.

”Hvad svarede du?” Spurgte jeg nysgerrigt.

Niall svarede for ham, ”hun er vores alle sammens veninde.” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...