There's a Thing Called Luck - One Direction - del 3

Emma mødte One Direction i sommerferien i Grækenland, hvor hun blev venner med dem. Siden da har hun besøgt dem i efterårsferien i London, hvor hun lærte alle drengene bedre at kende, samt deres kærester. Nu har Emma været så heldig at blive inviteret med til New York, når drengene skal spille på Madison Square Garden, og hun har fået lov til at bringe hendes dødeligt jaloux veninde, Annasofie, med. Annasofie er selv kæmpe fan af drengene, og imens Emma var på ferie hos 1D i efteråret, skrev hun til Harry, at Emma havde sagt at de var kærester, hvilket de ikke var. Hun gjorde det for at skabe splid mellem drengene og Emma, som hun jo var så umådelig jaloux på. Men hvad hun ikke vidste var, at Harry selv havde følelser for Emma, og Emma også havde for Harry, så de endte med at kysse hinanden lige før, Emma skulle tilbage til Danmark. Hvad vil der ske når Harry møder Annasofie? Og når han ser Emma igen? Læs med her :-)

51Likes
91Kommentarer
6595Visninger
AA

7. Forvirring

Vi blev alle sammen beordret til at blive på hotellet resten af aftenen, der var simpelthen for mange fans udenfor. De var også stoppet med at lukke fans ind, også selvom de købte et værelse, der blev simpelthen for meget postyr, men de smed dog ikke de fans ud, der havde betalt for værelse, og sikkert følte sig som de heldigste piger i verden.

Jeg havde stadig ikke fået mulighed for at tale med Harry, hvilket gik mig utrolig meget på, der var bare denne akavede luft mellem os, og det værste var at jeg jo bare havde lyst til at kysse ham, og fortælle ham at jeg havde savnet ham så ubeskriveligt meget. Det var underligt, at det først var nu, at det blev akavet, i Danmark havde telefon opkaldene slet ikke været præget af bare en procentdel af dette ubehag, der røg igennem mig, hver gang vi stirrede i stilhed på hinanden. Jeg holdt mig til de andre drenge, men holdt hele tiden øje med Harry i øjenkrogen. Hvad Annasofie angik virkede hun også meget stille, men jeg lod være med at blive sur på hende, eller i hvert fald at vise min irritation, for det var virkelig lidt irriterende, jeg skulle være hendes babysitter, passe på hende hele tiden. Men det var nok bare fordi det var første gang hun mødte dem, og så fordi alle var her, både mig, deres kærester og alle drengene på en gang. Eller Zayn og Perrie var stadig ude, men de kom her ved ni tiden.

”Hvem er med på at spise nu?” Råbte Louis ud over rummet, hvor vi alle sad. Liam og Niall spillede playstation, mens Danielle, Eleanor, Annasofie og jeg sad i sofaerne og snakkede. Danielle og Eleanor havde jo været ude i New York i dag, og havde set byen, de fortalte os om den, og mig og Annasofie aftalte at vi skulle på rundtur i morgen. De havde været her en gang før, så i dag havde de taget ned til den sydelige del af Manhatten, og set Brooklyn bridge, Wall Street og det hele.

”2 sekunder Louis, så skal jeg være der” sagde Liam fraværende uden at fjerne øjnene fra skærmen.

”Det lyder godt skat” sagde Eleanor og rejste sig op, ”spiser vi på hotellets restaurant eller får vi bragt det op?”

”Jeg tænkte at vi kunne spise dernede, jeg har lige været nede at tjekke, og de har plads til os alle sammen” sagde han og gik hen til Harry, der sad i den anden ende af sofaen, og kiggede ud i luften.

”Er der noget galt Harry?” Spurgte han.

”Nej, slet ikke” sagde Harry, og rystede på hovedet. Han rejste sig op, og lagde hånden på Louis’ skulder, ”skal vi ikke bare gå ned og spise?”

Der gik ikke længe før vi alle sad side om side nede i restauranten. Der var rigtig fint, og god  plads til alle gæsterne. Vi sad og hyggesnakkede, ventede på vores bestillinger, og var i godt humør, men alt jeg kunne fokusere på var Harry, jeg var nødt til at snakke med ham, snart. Jeg kunne ikke holde den tavshed ud, vi sad i hver vores ende af bordet, da jeg sad ved siden af Annasofie, der havde valgt pladser. Ellers sad Liam på min højre side, men Louis på sin højre, de sad og lavede sjov, mens Niall snakkede dæmpede med Harry. Eleanor og Danielle sad på den anden side over for deres kærester.

Selvom Niall snakkede til Harry, og Harry svarede hviskende tilbage, så kiggede han slet ikke på Niall, nej, hans øjne lå plantet på Annasofie, og det var som om hendes øjne også lå på ham. Jeg kunne ikke lide det, hvorfor kiggede han ikke på mig? Hvad var der, som var så spændende ved hende? Det burde da at være mig, som han kiggede på. Mig han spekulerede på, hvordan han skulle trække væk fra mængden, og overrumple mig med et kys, men det virkede ikke som om det var det, at han tænkte på.

Der gik ikke længe før vi fik vores mad, og der blev stille omkring bordet, vi sad alle sammen bare og gumlede. Jeg brugte stilheden til at hoste uskyldigt, alle kiggede op af deres mad, og kigge på mig, inklusiv Harry. Jeg holdt han blik fast, mens jeg undskyldte hurtigt til de andre, de sagde at jeg slet ikke skulle undskylde, og så begyndte snakken igen, men det vigtigste var, at jeg nu havde Harrys opmærksomhed. Jeg nikkede sigende mod døren, og kiggede indtrængende på ham.

Han nikkede til mig, og rejste sig langsomt fra bordet, med et sidste blik på Annasofie. Jeg skulede også til hende. Havde hun spinat mellem tænderne eller hvad? Siden han ikke kunne holde op med at stirre på hende.

”Harry, det jeg var ved at sige før,” begyndte jeg, da vi stod ude på den anden side af døren til restauranten, altså ude i lobbyen. Harry stod lidt med armene over kors, og skiftede så stilling, så han gnubbede sig i panden med den ene hånd. Jeg lagde mærke til en pige, der stod om hjørnet og fulgte optaget med i vores samtale, men jeg valgte at ignorere hende nu.

”Jeg vil ikke have at der er denne her pinlige tavshed mellem os” sagde jeg, og afventede et svar, et smil, et nik, et eller andet, der fortalte at han var enig. Men intet kom.

”Harry, hører du efter hvad jeg siger?” min stemme var svag, og ved at knække, jeg kunne ikke klare hans stilhed lige nu.

”Har du sagt til nogen at vi er kærester?” Spurgte han pludselig og gennemborede mig med sine grønne øjne.

”Hvad?” Min stemme knak, hvor kom det fra? Jeg sank en gang, ”nej jeg har ikke sagt det til nogen” sagde jeg så langsomt.

”Heller ikke før du kyssede?” Spurgte han, stadig lige alvorligt.

”Hvad? Nej, hvorfor skulle jeg da det?” Spurgte jeg overrasket.

Harry svarede ikke, han rystede bare forvirret på hovedet, ”undskyld Emma, bliver nødt til at gå” sagde han, og forsvandt fra mig.

Nu stod jeg ladt alene i lobbyen, med vores tilskuer målløs bag hjørnet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...