There's a Thing Called Luck - One Direction - del 3

Emma mødte One Direction i sommerferien i Grækenland, hvor hun blev venner med dem. Siden da har hun besøgt dem i efterårsferien i London, hvor hun lærte alle drengene bedre at kende, samt deres kærester. Nu har Emma været så heldig at blive inviteret med til New York, når drengene skal spille på Madison Square Garden, og hun har fået lov til at bringe hendes dødeligt jaloux veninde, Annasofie, med.
Annasofie er selv kæmpe fan af drengene, og imens Emma var på ferie hos 1D i efteråret, skrev hun til Harry, at Emma havde sagt at de var kærester, hvilket de ikke var. Hun gjorde det for at skabe splid mellem drengene og Emma, som hun jo var så umådelig jaloux på. Men hvad hun ikke vidste var, at Harry selv havde følelser for Emma, og Emma også havde for Harry, så de endte med at kysse hinanden lige før, Emma skulle tilbage til Danmark.
Hvad vil der ske når Harry møder Annasofie? Og når han ser Emma igen?
Læs med her :-)

51Likes
91Kommentarer
6803Visninger
AA

4. Akavet stilhed

Annasofies synsvinkel:

Det gav et gib i mig, da jeg hørte hans stemme, den sneg sig ind på mig, og forskrækkede mig.

Alt havde virket så perfekt, det virkede ikke til, at der var noget, der vidste noget. Normalt ville jeg ikke have syntes at der var et plus, at Harry ikke var der, men lige nu havde det virket så perfekt. Jeg havde fået snakket med Louis Tomlinson, der havde været mere fantastisk end man næsten havde lov til, og derefter havde jeg hilst på de andre drenge, ja Zayn, som altid havde været min yndlings, han havde bare givet sig til at snakke med mig. Det havde været helt vildt, ja det var det stadig, men nu var der bare det, at Harry var trådt ind af døren.

Indtil videre havde han heldigvis kun set Emma, ja der var ingen tvivl om at han var vild med hende. Bare den måde han kiggede på hende, den måde hans øjne strålede da hun vendte sig om, og mødte hans ansigt. Det stak inden i af jalousi, og længsel. Længsel efter at have en, der kiggede på mig, på samme måde.

Jeg havde fortrudt hvad jeg havde skrevet til Harry sekundet efter jeg havde gjort det. Jeg havde så inderligt ønsket, at jeg bare kunne trække det hele tilbage. Jeg kunne selvfølgelig have skrevet til ham, at det hele havde været for sjov, at jeg ikke mente det, men det havde bare virket for pinligt, simpelthen for uoverskueligt. Jeg havde jo lige skrevet med Harry, mit idol, for første gang, min drøm så længe, og så skulle jeg selvfølgelig fucke det hele op, typisk mig.

Det havde bare gjort det hele så meget værre, at Emma havde været så sød imod mig. Hun havde ikke blot fortalt mig om alt hvad der var sket, delt sine tanker og bekymringer med mig, fortalt mig hemmeligheder, og grædt ud hos mig, for grædt havde hun også. Men nej, hun havde inviteret mig med til New York, hun havde kun været sød, måske haft dårlig samvittighed over at være taget til London uden mig, for hun havde i hvert fald gjort det godt igen, mange gange.

Men alt imens det skete gik jeg rundt med tanken om hvordan jeg havde forrådt hende, prøvet at ødelægge det mest spændende, der var sket i hendes liv, det bedste.

Og det værste af det hele, var at hun ikke anede det, men at hendes måske-kæreste, var den det var gået ud over.

Harry fik øje på mig nu. Han kiggede undrende på mig, som om han i et sekund ikke lige kunne placere mig, men så gik det vidst op for ham, at jeg var Annasofie. Hans ansigt lyste kort op, før det så blev koncentreret. Han rev sig langsomt løs fra Emma, der et hurtigt så forvirret ud, hvorefter, hun så hvem Harry kiggede på.

”Nåh ja, dette er min veninde Annasofie” sagde hun til Harry, mens hun nikkede i min retning.

Jeg rejste min robotagtigt fra sofaen, og rakte min hånd frem.

”Hej” sagde han i et venligt tonefald, og smilede til mig.

Hans venlighed overrumplede mig helt og aldeles, så blev helt paf, og fik kun kvækket et lille hej, hvorefter jeg  nikkede en gang, og smilede, bare for en sikkerhedsskyld. Hvad nu hvis han havde glemt det?

”Det var dig der…” Begyndte Harry, jeg kunne let afslutte hans sætning inde i hovedet, men jeg nøjedes bare med at sende ham bedende øjne, det fik lukket munden på ham.

Jeg kunne mærke at jeg begyndte at blive rød i hovedet, dette var helt og aldeles kommet ud af kontrol, det perfekte møde var blevet til an fiasko, mere eller mindre.

”Anna, vil du med ind og pakke ud?” Spurgte Emma mig, mens hun undersøgte mit ansigt. Jeg kunne mærke hendes bekymrede øjne på min hud, de borrede sig ind, og prøvede at læse mig. Jeg nikkede hurtigt på hovedet, jeg skulle ud af denne akavede stilhed.

Jeg gik langsomt udenom Harry, hen forbi Louis, der stadig stod ved døren, og ud af den uden at se mig tilbage. Jeg hørte Emma sige et kort farvel, og Louis der tilbød at vise os vores værelse, men hun takkede pænt nej. Lige da Emma smækkede døren i, nåede jeg at høre Niall udstøde: ”hvad fanden gjorde du ved hende Harry?”

Jeg tog monotont fat i min kuffert og begyndte min gang ned ad gangen. Vi var stadig tæt nok på værelset til at kunne høre mumlen der inde fra, jeg kunne lige forestille mig, hvad de sagde:

Efter Niall spørgsmål ville Harry sikkert sætte sig ned i sofaen, han ville sukke en gang og slå hænderne sammen. Louis ville fortsætte hvor Niall slap, ”ja hun var helt cool før du kom, det var som om hun blev bange for dig” og ville grine lidt. ”Du er altså også begyndt at få umådelig store poser under øjnene her på det sidste mate” ville Liam så bryde ind, ”altså virkelig store.” Zayn ville ryste på hovedet, ”Harry helt seriøst, er der sådan noget galt? Har du snakket med hende før eller noget i den stil?” Harry ville begynde at fortælle.

Alt for det ene fede møde jeg havde med mine idoler, alt for at de kunne nå at se mig, som en ok person, de måske også ville blive venner med, ligesom Emma. Men nu var det løb kørt, når først Harry fortalte dem sandheden, så ville de ikke bryde sig den mindste smule om mig længere.

Jeg sukkede højlydt, og drejede hovedet bagud, for at se Emma gå med røde kinder bag mig.

”Er du okay Anna?” Spurgte hun, og gik op på siden af mig.

”Helt ok” sagde jeg kort, ”spørgsmålet er om du er” sagde jeg, for at skifte emne. ”Hvordan var det at se Harry igen?”

”Nu skal du ikke tro, at du bare sådan lige kan tale udenom, der var noget galt derinde, det var som om du stivnede, da du så Harry” sagde hun og kiggede bekymret på mig.

”Nej, det var bare lidt overvældende lige pludselig at være i samme rum som den alle sammen” undskyldte jeg min opførsel, det var jo ikke en ren løgn. Det havde været helt vildt lige pludselig at stå blandt bandet, og høre deres stemmer, mærke deres hænder, og blive smittet af den mundre stemning. Altså indtil Harry dukkede op.

”Det kan jeg godt huske fra starten, jeg blev altid helt overrumplet når de alle sammen begyndte at snakke i munden på hinanden om en eller anden intern joke, men det er som om, at man lærer det med tiden, man bliver nok egentlig bare mere tryk i deres selskab, og man begynder at slappe af, og køre med på joken” fortalte hun ivrigt.

Hun var så sød. Jeg fik det værre og værre for hvert hjælpende ord hun lukkede ud. Ville hun ikke please stoppe?

”Ja, jeg tror at du har ret” fik jeg sagt, ”men fortæl min nu, hvordan var det at se Harry igen? Var det akavet?”

”Nej, nej, det var faktisk overhovedet ikke akavet, de var bare så dejligt endelig at se ham” fortalte hun drømmende. ”Jeg har været då bange for, at vi ikke ville vide hvad vi skulle gøre når vi sås, kysse eller kramme, men det var slet ikke et problem, for det eneste jeg havde lyst til, var at falde ind i hans favn.”

Hun fortalte det hele så følsomt, og jeg følte, at jeg ikke fortjente at høre dette, hende følelser. Jeg fortjente slet ikke at være her. 

 

------------------------------------------------------------------------------------------------

Tusind tak til jer der følger med, det er så dejligt at se alle jeres kendte "ansigter" haha, ej I ved hvad jeg mener, det er dejligt at i gamle læsere er klar på at følge med endnu en gang. Og også tak til alle jer nye. Det betyder rigtig meget at i tilføjer den til favoritter, og at I liker den. Bliv endelig ved med det! :-) 

Jeg er også altid glad for kommentarer, så hvis I har noget, så smid endelig en. :-D 

Knus Maria. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...