Måske er helvede den korteste vej til himlen

Himlen er et fantastisk sted, folk forbinder det ofte med den blå himmel vi ser over os. Deroppe hvor englenes hjem er, men er det virkelig den eneste definition af himlen?
Jeg har lært at himlen kan være en definition af mange ting, nemlig at himlen er et sted hvor man er lykkelig og har det godt, altså et sted hvor der er plads til alt det gode, uden at der er plads til det dårlige. Helvede derimod forbindes med noget dårligt, det er her dæmonerne holder til, alle de dårlige ting der er sket i dit liv, men hvad nu hvis at alt det dårlige i sidste ende skaber noget godt? Mit liv har ikke været en dans på roser, det har været ulideligt med det ansvar der er blevet pålagt mig, hvorfor har jeg ikke bare givet op? Nu hvor jeg endelig var kommet så langt at jeg havde nået konklusionen på mit liv, hvad skulle han så lave der, på præcis det tidspunkt hvor jeg endelig var klar til at slutte det hele?

7Likes
4Kommentarer
1028Visninger
AA

1. Prolog: Held i uheld

 

Mit åndedræt var tungt, og min brystkasse hævede og sænkede sig i samme takt. Mine fødder fløj hen over den halvfugtige skovbund, imens jeg undveg små træer og planter på min vej. Hvorfor kunne de ikke bare give op med forfølgelsen, det var jo ikke fordi jeg ville være det de frygtede jeg blev. Jeg ville bare have lov til at være i fred, i fred for alt den uro tronen og herskerens sygdom havde skabt. De mørke væsner var mere eller mindre gået amok for at få taget tronen til dem selv, koste dem hvad det ville, eller sådan følte jeg det. 

Jeg mistede mit fodfæste og trillede ned af en lang bakke. Jeg rullede mig sammen i et forsøg på ikke at komme mere galt af sted end der var allerhøjest nødvendigt. Jeg kunne høre dæmonernes dybe hæse skrig fra toppen af bakken før de satte kurs ned af den og lige direkte imod mig. Jeg rejste mig op og løb videre, til trods for at min krop skreg til mig at jeg skulle stoppe med at løbe, men hvordan kunne jeg? 

Jeg fortsatte ind imod endnu en omgang tætbevokset skov, i et forsøg på at komme væk fra mine forfølgere, jeg så mig desperat rundt efter et sted jeg kunne skjule mig, et sted de ikke ville kunne finde mig. En lav forladt alfehytte fangede mit vandrende blik. Jeg tøvede ikke et sekund med at løbe hen til den og kravle ind bag de camouflerede skovbundsfarvede og græsgrønne mure. Jeg krøb sammen, håbede og bad til at de ville fortsætte deres jagt forbi hytten. 

Der gik omkring 10 minutter, før larmen af dæmonerne var døet helt hen udenfor den lille alfehytte. Jeg satte mig op og havde nær banket hovedet op i loftet da der ikke var mere end en halv meter til loftet fra gulvhøjde. Jeg kom til at læne mig tilbage, hvor min ryg uheldigvis ramte en bogreol, som kort vippede før alle bøgerne faldt ned på den modsatte side end den side af bogreolen jeg befandt mig på. Hvem havde da også efterladt en bogreol midt i rummet, det virkede som et meget sært sted at stille den. Mit blik faldt på den bog som stadig stod på hylden, hvorfor var den ikke faldet ned med de andre, måske sad den fast imellem hylderne? Jeg tog fat i den og i samme sekund var det som om bogreolen gled ind under mig og smed mig ned i noget mindede om en dyb afgrund, i hvert fald følelsesmæssigt, måske var jeg offer for en eller anden illusion nu... Mine øjne kunne derimod stadig se den lille alfehytte og den mærkværdige bog på hylden, før alt i et meget kort sekund blev sort og skiftede til et meget større bibliotek, denne gang var det ikke i alfestørrelse, men i rigtig menneskestørrelse. Jeg sad stadig og holdt fast i en bog, den bog jeg holdt fast i nu var dog bare tyk og sådan ca. 10 gange større. Da jeg slap bogen faldt den ud af hylden og blev til en lille støvsky foran mig.

Det gik op for mig, at jeg havde taget turen til vores parallelverden jorden. Hvorfor nu? Hvorfor skulle portalen have været lige der. Panikken skyllede ind over mig, kunne jeg nu ikke komme tilbage til min far? Skulle jeg nogensinde se nogen jeg kendte igen?

_______________________________________________________________________

"Se på ulykke på den samme måde som du ser på succes. Ikke gå i panik, gør dit bedste og glem konsekvenserne" 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...