EFIH - To liv, et menneske.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 sep. 2012
  • Opdateret: 24 okt. 2012
  • Status: Færdig
Det er videre udgaven af John Greens roman; "En Flænge I Himlen"

Hazel er en 17-årig pige med kræft. Hun aner ikke hvor lang tid hun har tilbage, men ved det ikke er længe. Men hvad sker der, da en ny dreng dukker op? Da hun bliver forelsket? Mon det er let at være forelsket i en person som du ved dør? Enten før eller efter dig selv? Af samme sygdom?
Læs med her! Og find ud af!

46Likes
91Kommentarer
3358Visninger
AA

9. Morten!

 

”Morten, det kan du ikke!” Fortsatte jeg surt.

”Nåh, kalder man nu ikke sin far, far mere?” Jeg kunne mærke det kolde grin gennem telefonen.

”Nej, for du har aldrig været min far!” Så fik han dén!

”Nåh, sådan var det da ellers ikke for et halvt år siden, var?” Uh! Jeg krympede mig under hans blik, eller hans stemme er det så.

”Har mor igen haft et anfald?” Jeg havde fortalt ham om alt, for et halvt år siden, der hvor jeg stadig elskede ham. Men han havde bare grinet og sagt hun selv var ude om det. Dérfra tog jeg aldrig kontakten til ham igen. Han gik fra min mor, da jeg var yngre.

”Det kommer ikke dig ved!” Snerrede jeg, mit humør var ikke perfekt mere.

”Nåh! Det tror jeg nu nok det gør! Jeg ringer snart så!” Jeg nåede ikke at sige en lyd, før jeg hørte den velkendte biptone, som fortalte at den anden havde lagt på.

”Fuck dig!” Skreg jeg ind i telefonen, selvom jeg godt vidste han ikke ville høre det.

Jeg nåede kun lige at sætte mig i sofaen, inden telefonen ringede igen. Ikke nu igen!

”Hvad?!” Snerrede jeg ind røret.

”Så! Rolig! Jeg ville bare snakke?” Mine kinder gik fra normal farve til røde på ingen tid!

”Undskyld! Jeg troede det var en anden!” Skyndte jeg mig at sige, jeg skulle jo ikke lyde om en idiot! Selvom jeg sikkert allerede gjorde det.

”Det er okay. Jeg tænkte om vi skulle ses?” Augustus dejlige stemme gjorde mig helt blød i knæene.

”Pas nu på! Du skal ikke lyde for ivrig!” Smilede jeg stolt! Jeg var ved at lære det!

”Det var jo derfor jeg ringede! Jeg kom jo ikke bare styrtende!” Jeg grinede, og kort efter grinede han med mig.

”Okay! Vi kan mødes ved centeret, om en time!” Sukkede jeg.

”Fedt! Ses!” Jeg fniste, og lagde røret på. Nu havde jeg travlt! Først skulle jeg i bad! Så skulle jeg finde tøj! Og hvad med makeup?! Argh! Stress!  

 

Sorry for et ret kort kapitel! Men det næste lover jeg bliver længere!

Også hvis I ikke vidste det, så så elsker jeg kommentarer som: 

Mere! :) 

Eller hvor I svarer på de spørgsmål jeg skriver med kursiv i bunden ! Hehe Bare lige så vidste det! <3 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...