EFIH - To liv, et menneske.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 sep. 2012
  • Opdateret: 24 okt. 2012
  • Status: Færdig
Det er videre udgaven af John Greens roman; "En Flænge I Himlen"

Hazel er en 17-årig pige med kræft. Hun aner ikke hvor lang tid hun har tilbage, men ved det ikke er længe. Men hvad sker der, da en ny dreng dukker op? Da hun bliver forelsket? Mon det er let at være forelsket i en person som du ved dør? Enten før eller efter dig selv? Af samme sygdom?
Læs med her! Og find ud af!

46Likes
91Kommentarer
3453Visninger
AA

12. Afslutningen

 

Så var jeg hjemme igen! Hjemme igen fra kedelige mormor. Yes. Nu var jeg på vej hen til en restaurant, som Augustus åbenbart synes godt om? Nu havde I vel regnet ud, at jeg skulle være sammen med ham? Ja. Helt rigtigt!

Jeg havde taget en rød pæn bluse på, som gik lidt ud over det hele, dog ved albuerne og 5 cm. Fra kanten af blusen ned til bukserne gik den ind og sad stramt. Det så altså skide godt ud med de sorte jeans og mine sorte lækre vinter støvler. Udover det havde jeg taget nogle guldøreringe som hang lidt under ørene også. Det er altså ret svært at forklare. Også et par guldarmbånd på den ene hånd, og en guldring på den anden. Lad vær med at sige det var for meget. Jeg havde så også taget mascara og lidt naturlig øjenskygge på. I mine øjne så jeg for engangsskyld lækker ud.

”Hey! Du ser rigtig godt ud!” Smilede Augustus glad, hans øjne skinnede helt af glæde. Jeg kunne langsomt mærke rødmen i mine kinder. Mit hjerte hoppede som selvvanlig et slag over, når jeg så på ham.

”Tak! I lige måde!” Smilede jeg flirtende, jeg havde endelig lært det! Efter have brugt flere timer foran spejlet hver dag. Men Augustus så virkelig godt ud i det tøj. Han havde valgt en enkel lysegrøn bluse, som fremhævede hans hudfarve, ja han var altså lidt brun. Et par mørke blå eller også var det sorte bukser, samt et par sorte gummisko.

”Nåh, skal vi gå ind?” Spurgte han med sit fantastiske skæve smil. Jeg blev nød til at bide mig i læben, for at ikke at smile som er idiot.

”Selvfølgelig!” Smilede jeg tilbage, mens jeg holdt blikket på hans læber, det hjalp ikke det mindste…

”Et bord til 2.” Sagde Augustus til manden, han havde en fin hvid skjorte på, hvor man kunne se hans mange mavemuskler. Mums! Ellers udover det havde han et par sorte bukser, og sort tørklæde om livet.

”Denne vej.” Sagde han, tog to menukort og pegede på et bord med levende lys. Romantisk…

Augustus trak stolen ud, og skubbede den ind igen, da jeg havde sat mig. Jeg kunne ikke lade være med at smile stort. Han var bare så sød, kærlig… og hvad er det nu det hedder?

”Omsorgsfuld!” Udbrød jeg pludselig, Augustus kiggede overrasket på mig. Mine kinder gik fra kolde til brand varme.

”Øh… Ikke noget.” Mumlede jeg, med blikket stift rettet mod menukortet. Uhh… Maden så virkelig lækker ud. Ikke at man kunne se maden, men den lød lækker.

”Hvad kunne du tænke dig? Eller har du fundet mere end én ret?” Spurgte han, jeg kiggede op. Man kunne tydeligt se at han prøvede at holde et grin inde. Jeg rakte tunge af ham, og besluttede mig for ret. Han grinede bare for sig selv i mens. Idiot. Ej, det mente jeg ikke. Men det var ikke sjovt…

”Hvad skulle det være?” Spurgte tjeneren som åbenbart var kommet her hen.

”Jeg vil gerne be om nr. 22 uden tomater. Og en stor Fanta.” Smilede jeg til hende, uden Augustus kunne nå at sige noget, han kiggede surt på mig.

”Jeg vil gerne be om nr. 43. Og en stor Cola. Tak.” Smilede han til hende. Han kiggede hurtigt på mig med et; Du glemte noget - blik. Da tjeneren var gået rakte jeg tunge af ham.

”Der er nogle som ikke kan lide tomater?” Grinede han bare.

”Der er nogle som er dårlige nok til, at vælge cola.” Gav jeg igen. Han løftede sine øjenbryn på en sexet måde, mit hjerte slog flere slag over.

”Det der tøj fremhæver virkelig de bedste ting ved dig.” Smilede han sexet til mig.

”Jeg skal lige på wc!” Svarede jeg uden tøven, og rejste mig. Jeg kunne høre ham grine hele vejen ud til toilettet…

Da jeg kom tilbage igen, var maden kommet. Augustus sad og snakkede med en kvindelig tjener. Nej. Jeg er ikke jaloux. Kun lidt… meget…

”Nåh. Blev du færdig?” Smilede Augustus charmerende til mig. Jeg nikkede bare, og fremtrak et glad smil.

”Hvad er der galt?” Spurgte han, efter tjeneren var gået.

”Jeg er væk et øjeblik, og straks farer du over en anden kvinde.” Siger jeg, mens jeg prøver at skærer min mad ud.

”Jeg ville bare spørge hende, om hun ville gå ud til dig. Jeg var bekymret for dig. Og jeg kunne ligesom ikke selv gå der ud.” Smiler han undskyldende til mig. Da jeg så ind i de ægte øjne, kunne jeg ikke gøre andet, end at glemme det hele. Og kun fokusere på ham, mit hjerte hoppede af glæde og nok også kærlighed. Mens mine kinder brændte af rødmen.

”Okay…” Smilede jeg glad.

”Maden smager rigtig godt!” Grinede jeg stolt, da jeg endelig havde fået skåret min bøf op, og fået et stykke i munden.

”Det var da godt! Nu hvor jeg var bange for du ikke ville kunne spise overhovedet.” Grinede han glad. Jeg rakte smilende tunge af ham.

”Haha! Kan du lide din mad?” Grinede jeg med.

”Altid!” Udbrød han og strakte sine arme ud til siderne. Hvilket bare fik mig til at grine mere.

Vi spiste lidt i tavshed, maden smagte virkelig godt. Jeg havde fået bestilt en bøf, med kartofler, skysovs og grønsager. Lækkert!

”Vil du have dessert?” Spurgte han med et charmerende smil. Jeg kunne lade være med, at trække på smilebåndet.

”Ellers tak! Jeg er propmæt.” Smilede jeg tilbage. Han nikkede. Kort efter som en tjener hen.

”Kan vi få lov til at betale?” Spurgte han hende roligt. Hun nikkede, mens hun gik sin vej med tallerknerne. Kort efter havde han betalt og vi havde fundet vores jakker.

Luften var dejlig varm, men også kølig her hen på aftenen.

”Skal vi ikke gå hen i parken?” Spurgte jeg glad, selvom jeg var ret udmattet, ville jeg gerne derhen. 

”Jo selvfølgelig!” Smilede han til mig, og tog min hånd. Hans hånd var dejlig varm og passede perfekt ind i min.

Vi satte os på en af de hvidebænke, den var ret beskidt, men ja, det var ret lige meget nu. De røde roser stod flot op omkring bænken, og det lidt udtørrede græs passede perfekt ind.

”Se! Et stjerneskud!” Udbrød Augustus og pegede op i himlen. Himlen var helt skyfri, og man kunne se alle stjernerne. Og ganske rigtig var der et stjerneskud.

”Hvad ønskede du?” Spurgte jeg ham, mens jeg kiggede op på alle stjernerne. Min far, eller Morten, havde lært mig alle stjernebillederne. Jeg kunne tydeligt finde dem.

”Hvis man siger det, går det jo ikke i opfyldelse vel.” Smilede han charmerende til mig.

”Men jeg ved godt hvad jeg kunne tænke mig lige nu.” Fortsatte han, mens han lænede sig lidt frem i mod mig. Jeg smilede, og lod mine læber ramme hans.

Så sad vi her, under den flotte stjernehimmel, med røde roser omkring os, på en hvid bænk og kyssede. En fantastisk afslutning på en date, og en fantastisk begyndelse på et nyt forhold. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...