Efterskolen - kældermysteriet.

Misha er en af de 110 mennesker, der går på hendes efterskole. Det siges, at der går en mand rundt med en kniv nede i kælderen, som i 1600-tallet blev fanget i efterskolens kælder. Han truede alle folk der nærmede sig kælderen, med at slå dem ihjel med hans skarpe kniv. Misha vidste det ikke før den dag, man skulle fortælle rigtige gyserhistorier. Hun vil opklare sagen om manden i kælderen, sammen med sine venner. Men hendes venner vil ikke, skal hun gøre det alene, eller skal hun leve 2 år på efterskolen, med den farlige mand i tankerne?

0Likes
1Kommentarer
351Visninger
AA

1. Rigtige gyserhistorier.

Det var aften, og Misha sad med alle de venner, hun delte værelse med. Det ville sige elleve andre mennesker. Det var blevet Chris' tur, da Misha havde afsluttet sin historie, som der ikke rigtig var nogen, der synes var uhyggelig.
"I kælderen her på efterskolen... det siges, at der går en mand rundt med en kniv dernede."
Allerede der, fik Misha et kæmpe chok. Hun havde været nede i kælderen masser af gange, så var det helt sikkert ham manden, hun havde set skyggen af! Hver gang var hun nemlig blevet bange, for skyggen havde en genstand i hånden - nu Chris siger det, lignede det rent faktisk en kniv. Manden holdt fast på kniven, som om at han skulle til at slå en ulv ihjel. En rigtig jæger. En ulvejæger. 
"Fortæl videre," sagde Misha, som var spændt på at vide mere. Chris kiggede på Misha, og trak bare på skuldrene. 
"For hver gang man nærmer sig kælderen, får man to rifter på overarmen, der bløder utrolig meget. Det er ham. Manden. Manden, fra kælderen," sagde Chris, og bed sig hårdt i læben.
Det passede perfekt. Misha gik helt i panik. Han fandtes virkelig. Hver gang hun havde nærmet sig kælderen, havde hun fået to rifter på overarmene, der blødte så meget, at hun var nødt til at komme hjem og på skadestuen. Først 6 dage senere, var hun klar til at tage tilbage på efterskolen.
"Pas på!" afsluttede Chris sin gyser med, og kiggede rundt på alle dem, der bare trak på skuldrene og overhovedet ikke troede på det. 
"Jeg... ehm, jeg skal lige noget," sagde Misha med tårer i øjnene, og løb ud af den lille hytte, hun havde på efterskolen. Hun havde ikke tid til at tage sko på, så hun løb hurtigt videre, væk fra hytten.
Hun løb og løb. Og løb. Med bare tæer, nåede hun endelig til spisesalen, hvor de voksne stadig sad og snakkede. "Må jeg ikke sidde lidt her?" spurgte jeg, og bed mig hårdt i læben. Min yndlingsvoksen sagde bare, at jeg kunne sætte mig ved siden af ham. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...