This Could Have Been Our Story (1D) {12+}

Harry og Rose er i det bedste forhold, man nogen sinde kunne forestille dig, inde i Rose's hoved. Men det vare kun indtil et enkelt billed ødelægger det hele. Der ender Harry og Rose's "lykkelige" stunder, og deres tid sammen er forbi. Louis tager sig af Rose da hun er helt nede. Rose's og Louis' venskab ender dog med et forhold, hvor det hele ikke kun handler om sex, som det kun handlede om i Rose's og Harry's.

Hvad vil der ske med Rose og Harry? Og bliver de nogensinde venner igen? Hvad siger Harry til Louis' og Rose's forhold? Og hvad vil det hele ende med?

!Læsning på eget ansvar!
Kan indeholde anstådende ordbrug, og sex scener

13Likes
37Kommentarer
2274Visninger
AA

18. What Are We Doing, Lou?

- Ikke rettet igennem, sorry!

Roses Synsvinkel:

”Godnat Harry,” jeg kyssede ham en sidste gang godnat, inden at jeg lagde mig helt ned i sengen og trak dynen helt op over mig.

Jeg skulle mødes med Louis om godt og vel en time, jeg håbede virkelig på at Harry ville falde hurtigt i søvn, for før kunne jeg ligesom ikke gå, medmindre jeg ville blive opdaget, og det var måske ikke lige det jeg følte for at blive.

”Godnat Rose,” kunne jeg høre Harry mumle, inden at et lavt suk lød fra ham, og efter da kunne jeg mærke en arm blive lagt rundt om mig.

Jeg ville virkelig gerne flytte den, da jeg virkelig ikke havde det særlig godt med at den lå der, og så gjorde det det også lige 10x sværere at komme væk herfra uden at vække ham.

Jeg sukkede lavt for mig selv, jeg måtte jo bare prøve så godt jeg kunne, for jeg skulle derud!

***

Der var gået omkring en halv time nu, og jeg havde virkelig hedtur!

Harry var helt våd af sved, og når hans ene arm lå rundt om mig, kunne jeg ikke ligefrem undgå den hedebølge der kom ovre fra ham af.

Nå, men udover det, havde jeg virkelig travlt, jeg skulle først op og have tøj på, lige sætte mit hår, ikke noget fint og alt det der, men jeg ville da gerne bare se lidt repræsentabel ud.

Så skulle jeg også nå derhen, der var alligevel et stykke vej, og da jeg ligesom ikke kunne køre bil, var jeg nødt til at gå, så jeg havde virkelig travlt!

Forsigtigt tog jeg fat i Harrys arm og lod den ligge i et stykke tid, inden at jeg forsigtigt fjernede den.

Jeg spærrede øjnene op da en underlig lyd kom henne fra Harry af og lige som jeg skulle til at tro at han ville åbne øjnene, vendte han sig om.

I kunne virkelig ikke forestille jer hvor lettet jeg blev der..

Forsigtigt trak jeg dynen væk og var hurtigt ude af sengen. Jeg listede hen til mit skab, som jeg åbnede meget forsigtigt, men selvfølgelig begyndte skabet at knage, og det var så der jeg gik i panik igen.

Men heldigvis mumlede Harry bare et eller andet for sig selv igen, ligesom første gang.

Jeg kunne ikke rigtig se noget, så jeg håbede bare at jeg ville finde frem til noget tøj som ikke så helt dumt ud sammen..

Jeg kunne skimte noget blåt, så det trak jeg ud af skabet. Jeg fandt frem til at det var en helt almindelig langærmet blå bluse, som var lidt nedringet.

Den kunne jeg godt bruge, den sad også flot på mig, helt tætsiddende og så videre.

Jeg begyndte at fumle med noget helt mørkt længst inde i skabet, altså det hele var mørkt, ikk’, men det her var sådan ekstra mørkt.

Jeg trak det forsigtigt ud, og til min store overraskelse var det et par lange højtaljede bukser, og ja jeg kunne godt mærke det var de højtaljede, da der ligesom var en lynlås på røven, eller lidt længere op, men altså..

Jeg bukkede mig ned for at tage fat i nogle strømper, som jeg vidste jeg havde smidt herovre inden jeg skulle ”sove”.

For ikke at larme for meget med mit tøj herinde, begav jeg mig stille og roligt ud på badeværelset, og for første gang i.. aften? Gav Harry ikke lyd fra sig.

Jeg lukkede døren ud til badeværelset og låste den hurtigt, inden at jeg tændte for lyset.

Jeg kiggede mig selv kort i spejlet, inden at jeg begyndte at tage tøj på.

Mit hår var rimelig uglet, men jeg gik ud fra at en børste kunne gøre det flot. Jeg havde også en del mascara under øjnene, da jeg ligesom var en idiot og glemte at tage det af.

Da jeg havde fået alt mit tøj på, var jeg hurtig til at tage fat i en børste for at redde mit hår igennem.

Jeg redte det ud et par gange, og lagde så børsten fra mig, da jeg synes at det sad fint nu. Mit hår var sådan blevet glat/bølget. Jeg havde jo bølget hår, men lige efter man havde redt det ud, var det sådan glat-noget..

Gav det der overhovedet mening?

Nej, godt så!

Jeg tændte stille for vandhanen og sørgede for der næsten intet vand kom ud, for så kunne man ikke høre det.

Jeg stak en finger ind under det, så der kom lidt vand på, hvorefter jeg førte min finger op til øjet, hvor jeg begyndte at gnide lidt, så alle mascara resterne kunne komme væk.

Det gjorde jeg et par gange på begge øjne, og da det hele var væk tog jeg hurtigt fat i min mascara, tog et lille lag på, og så var jeg ellers den der var gået, eller nej vent jeg manglede at tage noget deodorant på, så det gjorde jeg også lige hurtigt.

Jeg ville jo helst ikke lugte som en svedende gris, vel?

Jeg listede forsigtigt hen til døren, hvor jeg slukkede lyset på stikkontakten som sad ved siden af døren, inden at jeg forsigtigt låste op og åbnede døren, for derefter at begive mig ud.

Jeg listede stille ned til gangen, hvor jeg stille tog mine sko på, jakken tog jeg bare og smed over min arm, da den ville larme for meget at tage på.

Det var så nu det sværeste ville komme, at åbne døren uden at vække Harry..

Forsigtigt og jeg mener meget forsigtigt, låste jeg døren op, og trak ned i håndtaget, hvorefter jeg åbnede døren, og var udenfor som et lyn inden at jeg lukkede døren forsigtigt i.

Da jeg var bange for at låse døren, fordi jeg ville være sikker på at Harry ville vågne så lod jeg vær, for hvem fanden ville alligevel komme ind?

Jeg begav mig ned ad de lange trapper, som førte mig ned til hoveddøren, hvor jeg trak ned i håndtaget og gik ud.

Og for at sige det rent ud, var jeg ved at dø af kulde allerede. Jeg havde virkelig ikke regnet med at det var koldt.

Jeg tog hurtigt min jakke på, så jeg fik det en lille smule varmere, men stadig var jeg virkelig ved at dø!

Jeg tog min telefon op ad min jakkelomme, som jeg havde været så smart at ligge der, ja lidt hjerne havde jeg da, og tjekkede klokken.

Jeg spærrede øjnene op da jeg så jeg kun havde 7 minutter, hvilket jeg nok ikke kunne nå, medmindre jeg ville løbe, og så ville det ende med at når jeg kom frem, ville jeg ligne en… en.. en svedende gris igen.

Så jeg begyndte at gå med et rask tempo hen ad den lange gade.

Louis’ Synsvinkel:

Lige nu hvor det ligesom rigtig gik op for mig, hvad fanden jeg havde gang i, kunne jeg virkelig slå mig selv ned 100 gange.

Seriøst, hvad fanden havde jeg gang i?

Ikke nok med at jeg havde sat ja til at mødes med hende, så vi kunne tale, så havde jeg fandeme også valgt et forladt sted at tage hen, og heller ikke nok med det havde jeg valgt at tidspunktet skulle være så sent, det var virkelig mig sådan noget her?

Okay lige nu løj jeg lidt for jeg vidste godt hvad fanden jeg havde gang i, og jeg havde også et svar på det hele.

Jeg savnede Rose helt vildt, og jeg ville gerne snakke ud med hende, det havde vi brug for, men jeg forstod ikke rigtig den her selv, jeg fattede ikke at jeg havde valgt et så forladt sted, altså ja, jeg ville da gerne snakke i fred og ro med hende, men altså hvorfor vi ikke bare kunne gøre det hjemme ved mig, det øhh.. vidste jeg ikke..

Nå, men så den sidste ting var, at jeg ligesom havde valgt at snakke med hende så sent, var fordi at jeg vidste vi ikke kunne om dagen, for når vi havde fri, så var vi drenge for det meste sammen, eller også var Harry sammen med Rose, eller også var jeg sammen med en af drengene eller flere, så det var ligesom lidt svært at finde at tidspunkt til at gøre det på om dagen.

Anyways, jeg havde lige sat mig ud i bilen, og var i gang med at starte den op. Der var omkring 10 minutter til jeg skulle være der, så jeg havde sådan set okay tid, da det kun lå 5 minutter herfra, hvis man kørte i bil.

Jeg begyndte at bakke ud af den parkeringsplads jeg havde. Da jeg var kommet ud, drejede jeg lidt, og så kørte jeg ellers bare.

***

Jeg parkerede lidt udenfor den store bygning, og slukkede så for bilen, hvorefter jeg spændte min sele op, inden at jeg åbnede bildøren og steg ud.

Jeg lukkede bildøren, og begyndte så at gå op mod den store bygning.

Umiddelbart kunne jeg ikke få øje på nogen, hvilket også fik mig til at sukke lidt, klokken skulle gerne snart være 24:00 og selvom at den helt sikkert ikke var helt det endnu, begyndte jeg alligevel at bekymre mig lidt om, om der var sket hende noget, eller om hun havde brændt mig af.

Jeg kørte en hånd igennem mit hår, og valgte at blive stående lige ude foran bygningen, så jeg kunne tage imod hende, hvis hun kom..

Åh gud, jeg gjorde mig selv helt vildt nervøs!

Roses Synsvinkel:

Klokken var nu 00:12 jeg var virkelig forsinket, mere end jeg lige havde regnet med, men jeg kunne nu i hvert fald se bygningen.

Jeg var virkelig bange for at Louis ikke var dukket op, eller at han bare var kørt igen, da jeg ligesom ikke var kommet til tiden.

Da den tanke ligesom slog mig, satte jeg altså i løb, der var jo ikke særlig langt, så det ville jeg nok godt kunne overleve.

Jeg var faktisk rimelig hurtigt fremme, så jeg stoppede op, og kiggede mig lidt omkring.

Det var rimelig svært at se noget, da der ligesom var så øde her, at der ingen gadelamper var, det eneste der var, var bygningen.

Jeg gik hen mod indgangen til bygningen, og håbede virkelig inderligt på at Louis ikke var gået derind hvis det så skulle være, for jeg ville finde det så ubehageligt at skulle rende rundt alene derinde.

Ja, allerede det her var jeg ved at gå ud af mit gode skind af, for jeg var virkelig ikke særlig tryg ved situationen måtte jeg sige.

Det blev endnu koldere jo længere jeg stod og ventede, og til sidst syntes jeg virkelig at jeg havde stået her længe, så jeg kiggede på min telefon hvor klokken viste 00:24 jeg sukkede for mig selv og vidste allerede godt at han ikke var her, det var også derfor at jeg begyndte at gå med små museskridt væk fra bygningen.

Og ligesom jeg skulle til at tage et skridt mere, var der en der tog fat i mit håndled, hvilket fik mig til at fare op og et skrig forlod min mund.

Jeg vendte mig forskrækket om, og kiggede irriteret på personen, indtil det gik op for mig hvem det egentlig var.

Jeg troede ikke han var her.. jeg mener han burde jo ikke være her, han burde jo egentlig bare at være taget hjem, det var jo ikke hans skyld at jeg kom så for sent.

”Det må du undskylde,” mumlede han, hvilket bare fik mig til at nikke, ”Jeg troede ikke du var her,” hviskede jeg så.

Han kiggede lidt væk inden at han svarede. ”Og jeg troede ikke at du kom.” Et lille grin forlod mine læber, inden jeg nikkede.

”Vil du med indenfor.. det er rimelig koldt herude,” spurgte han så, hvilket fik mig til at nikke svagt.

Det gik egentlig først op for mig nu, at han ikke havde sluppet mit håndled, og det fik også bare alle følelserne til at strømme frem, jeg havde savnet at han rørte ved mig.. det lød rimelig klamt det der, men øhh..

Vi gik ind i den meget forladte bygning. Her var virkelig tomt, altså jeg mener man følte bare man stod i ingenting..

Der var spindelvæv overalt og her lugtede af helvedes til, men egentlig så var det lige meget det eneste der betød noget var at Louis var her, alene med mig.

Frækt egentlig..

Hvad?

Nej, bare nej!

Louis havde smidt sin jakke og sat sig ovenpå den henne i et hjørne, jeg forstod ikke hvordan han kunne få sig selv til at smide jakken, for her var sgu ikke specielt varmt herinde, faktisk var det næsten lige så koldt som at være udenfor.

”Fryser du ikke?” fløj det ud af mig, hvilket fik ham til at kigge dumt på mig, inden at han grinte svagt, for derefter at trække på skuldrene.

”Fryser du da?” spurgte han efter noget tids stilhed. Jeg nikkede hurtigt som et ja, og han grinte bare svagt af det.

”Såå.. du har ikke tænkt dig at sidde ned?” jeg rystede hurtigt på hovedet, ”Jeg skal fandeme ikke sidde på…” jeg pegede ned på gulvet, hvor en hel masse støv lå + en død edderkop, føj forhelvede!!

”Det der,” afsluttede jeg så. Han kiggede også ned på gulvet, og grinte så.

Der blev stille igen, og pludselig lignede Louis en der havde en indre kamp med sig selv om et eller andet.

Det fik jeg så bekræftet han sikkert havde da han åbnede munden, ”Du må godt sidde her,” sagde han med en usikker stemme, som lød helt vildt nuttet!

Han lagde en hånd på det lille stykke plads der var tilbage på hans jakke, hvorefter han klappede på den som tegn til at jeg gerne måtte sidde der.

”Øhh..” mumlede jeg en anelse genert, ”Okay,” jeg gik tøvende hen og satte mig ned ved siden af ham. Vi sad rimelig tæt og jeg vidste ikke rigtig om jeg kunne lide det eller ej, eller selvfølgelig kunne jeg lide det, men det var bare så ubehageligt med alle de fucking følelser som flyver rundt inde i en.

Det var rart og alligevel ikke, for det er virkelig surt at have følelser for en, man ikke kan få fordi at knægten var så skide irriterende at blive ved med at sige at det var bedst for mig at være sammen med Harry, og bla bla bla..

Rend mig, altså, jeg vidste sgu nok bedst selv hvad der var godt.

Jeg sukkede irriteret, egentlig skulle det bare være lidt for mig selv, men det var rimelig højt mit suk, så Louis kiggede pludselig rimelig forvirret på mig.

Jeg rystede bare på hovedet, inden at jeg hostede svagt.

”Skulle vi snakke, eller?..” spurgte jeg så med en rimelig irriteret stemme. Ej hvor var det irriterende at jeg også lige skulle sidde og køre mig selv fuldstændig op med alt det pis der.

”Øhh.. ja,” svarede han med en usikker stemme, ”Så øhh.. hvordan går det?” spurgte han så.

Allermest havde jeg lyst til at kigge på ham som om han var idiot, for hvordan fanden troede han egentlig selv at det gik?!

”Ad helvedes til, hvordan går det med dig?” jeg lød ikke irriteret eller sur på nogen måde, og det var jeg også glad for, for han skulle ikke tro at jeg var sur på ham, for det var jeg ikke også alligevel..

”Øhm.. det kunne gå bedre..” - ”Hvorfor får du det så ikke til at blive bedre?” denne gang lød jeg irriteret, men altså hallo.

Han sukkede højt og dramatisk, hvilket åbenbart gjorde mig endnu mere pissed.

”Hvordan vil du have jeg skal gøre det bedre?” han lød også rimelig irriteret nu, ”Du kunne jo gøre dig selv glad!” hvæssede jeg mellem sammenbidte tænder. Jeg vidste ikke hvorfor jeg pludselig var så meget oppe at køre, jeg mener han havde decideret ikke gjort noget..

”Hvad ved du overhovedet om det?” vrissede han.

No comment..

Det ville være akavet at svare på..

Jeg lagde faktisk lidt selv op til det..

”Hvis det kunne gå bedre, så få det dog til at blive bedre, jeg mener det må sgu da ikke være umuligt, du er med i et verdenskendt boyband, du har de mest fantastiske venner, og..-” jeg afbrudt af et par læber som pludselig lå mod mine, så en helt igennem fantastisk følelse strømmede igennem mig.

Jeg var hurtig til at lægge mine arme rundt om hans nakke. Det hele gik pludselig lidt stærkt, Louis havde udviklet kysset til en snav og lå nu nærmest ovenpå mig.

Jeg lod mine hænder glide ned til kanten af hans T-shirt, for at rive lidt op i den, men denne gang stoppede han mig.

Han trak sig helt væk fra mig og rejste sig op, inden at han kiggede underligt på mig, for derefter at kigge tomt ud i luften.

”Jeg er nødt til at gå,” sagde han koldt, inden at han tog fat i hans jakke, som jeg ikke sad på mere, og svang den over hans skulder, inden at han vendte ryggen mod mig, og begyndte at gå.

Men denne gang var jeg hurtigere, så jeg sprang op fra gulvet, og løb hen til ham, for at rive ham tilbage ved at tage fat i hans håndled.

Han kiggede overrasket på mig, inden at hans blik blev hårdt.

”Hvorfor gør du altid det der?” hviskede jeg, mens jeg kunne mærke hvordan tårerne pressede på, ”Gør hvad?” spurgte han hårdt, hvilket bare fik lysten til at græde endnu mere kom frem.

Han havde ingen idé om hvor ondt det gjorde, når han bare sådan gik.. ”Lad vær med at spille dum! Hvis du kommer til at kysse mig, eller hvad fanden det nu end er, så går du bare! Tænker du overhovedet på mine følelser nogle gange?” uden at jeg selv vidste det forlod en tåre mit øje, så jeg kiggede hurtigt ned, selvom jeg udmærket vidste at Louis havde set det.

”Rose..-” - ”Du skal ikke stå og sige det er for mit eget bedste for jeg tror virkelig selv at jeg ved hvad mit eget bedste er, okay!? Fordi du ikke vil gøre din bedste ven ked af det, eller vred eller hvad fuck det nu end er, så holder du dig væk fra mig, hvorfor gør du ikke noget for dig selv snart, hva? Jeg tror sgu nok Harry vil overleve, måske vil I ikke lige være de bedste venner et stykke tid, men hvad så I skal sgu nok finde ud af det igen!” tårerne sprang ud af mine øjne, og jeg var næsten sikker på at man ikke kunne høre hvad fanden det var jeg sagde på grund af den grådede stemme jeg havde.

”Rose..-” - ”Bare lad vær!” var jeg hurtig til at sige, og da det var sagt, gik jeg direkte forbi ham, og hen mod udgangen, men ligesom jeg havde gjort ved ham, tog han fat i min arm og drejede mig rundt, så jeg stod lige foran ham.

Og jeg mener virkelig lige foran ham, der var 3 cm. imellem os eller sådan noget.

”Hva.-” igen blev jeg afbrudt af et par læber mod mine, hvilket blot sendte helt forkerte signaler rundt i min krop, samtidig med jeg blev irriteret, så jeg lagde forsigtigt mine hænder på hans bryst, for derefter at skubbe ham væk.

Han kiggede forvirret på mig, samtidig med at han så en lille bitte smule såret ud, hvilket gav mig vildt dårlig samvittighed. 

”Har du tænkt dig at gå igen nu?” vrissede jeg, han gik lidt tættere på mig, og tog fat i mine hænder, mens han kiggede mig dybt i øjnene.

”Undskyld Rose, jeg kan.. jeg kan..bare ikke.. jeg mener jeg får så dårlig samvittighed når vi kysser eller er sammen, for det er ikke fair overfor Harry, men alligevel.. alligevel så eksploderer alle mine følelser helt vildt hver gang jeg ser dig, er sammen med dig, eller bare får lov til at mærke noget af dig,” han så pludselig rimelig genert ud, og hvis jeg ikke tog meget fejl så stod han og rødmede, og jeg gjorde det heller ikke specielt meget nemmere, da jeg pludselig kom med et højt: ”Aww!”

Jeg tog med det samme en hånd op for min mund, da det hele pludselig blev rimelig pinligt.

Han grinte hæst, inden at han fjernede min hånd fra min mund, for igen at lade sine læber forenes med mine.

Sommerfuglene fløj rundt i maven, og jeg var næsten hel bange for at jeg ville falde hvis det ikke var fordi at Louis havde lagt sine hænder på mine hofter, og holdt mig oppe.

Der var bare en ting der var sikkert, det var at mine følelser de var blevet stærkere for Louis efter at vi ikke havde været sammen, og jeg savnede ham, selvom han stod lige foran mig, vidste jeg at jeg alligevel ikke var hans..

Det sårede, men jeg måtte bare nyde det hele, mens jeg kunne med ham.

_____________________________________________________________________________________________

UNDSKYLD, UNDSKYLD, UNDSKYLD, UNDSKYLD, UNDSKYLDx 10000000

fordi jeg ikke har skrevet! Såå ked af det!

Har ikke rigtig nogen undskyldning denne her gang, har bare ikke haft lysten til at skrive på nogle af mine movellaer for tiden..

Jeg lover at der ikke går så lang tid imellem det næste kapitel og det her igen!

tak til alle dem der har liket og sat på favorit, I er simpelthen nogle skattebasser også selvfølgelig dem som læser med!:D

Vici_Styles! xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...