This Could Have Been Our Story (1D) {12+}

Harry og Rose er i det bedste forhold, man nogen sinde kunne forestille dig, inde i Rose's hoved. Men det vare kun indtil et enkelt billed ødelægger det hele. Der ender Harry og Rose's "lykkelige" stunder, og deres tid sammen er forbi. Louis tager sig af Rose da hun er helt nede. Rose's og Louis' venskab ender dog med et forhold, hvor det hele ikke kun handler om sex, som det kun handlede om i Rose's og Harry's.

Hvad vil der ske med Rose og Harry? Og bliver de nogensinde venner igen? Hvad siger Harry til Louis' og Rose's forhold? Og hvad vil det hele ende med?

!Læsning på eget ansvar!
Kan indeholde anstådende ordbrug, og sex scener

13Likes
37Kommentarer
2338Visninger
AA

17. Please, Talk To Me

Ja, her sad jeg så, i min sofa og ventede på at Harry kom hjem. Han var i studiet, sammen med de andre drenge, såå...

Jeg havde tænkt mig at gøre det forbi med Harry, selvom det gjorde ondt, så vidste jeg også at det var det bedste, for hvem ville blive ved med at være sammen med en person, som man ikke en gang elskede.. sådan rigtigt?

I hvert fald ikke mig.

Jeg havde en underlig fornemmelse i maven, som om at et eller andet ville komme til at gå galt, jeg vidste ikke rigtig hvad det var der skulle komme til at gå galt, men jeg havde bare en fornemmelse af at der ville være et eller andet...

En lyd ude fra gangen af, fik mig hurtigt til at kigge derhen.

En lyd som kun kunne beskrives, som en dør der blev åbnet lød, hvorefter en masse drengestemmer lød.

Det var nu at jeg skulle gør..- Vent hvad?

Drengestemmer? Som i mere end én dreng?

Omg hvad fanden skulle jeg gøre?

En stemme fik min krop til at stivne, ”Nu er Rose her ikke, vel?” jeg kiggede panisk rundt i rummet, og overvejede virkelig bare at løbe ind og gemme mig inde på Harrys og mit soveværelse.

”Nej, jeg det er hun ikke!” hvorfor fanden troede han at jeg ikke var hjemme?

”Nå, anyways, lad os gå ind og se den film,” lød det fra Niall, jeg kunne tydeligt høre det var ham, da man ikke kunne undgå at høre den irske accent.

Jeg kunne høre fodskridt nærme sig stuen, så jeg besluttede mig hurtigt for at gøre det jeg havde tænkt før. Jeg løb ind på Harrys og mit værelse.

Jeg lukkede forsigtigt døren i, og i det som jeg lige gjorde det, fyldte drengestemmerne stuen.

Jeg sukkede lettet for mig selv, og gik så hen til sengen, og satte mig i den.

Jeg kiggede lidt rundt i rummet og sukkede så lidt for mig selv.

Hvad fanden skulle jeg dog give mig til?

Jeg kunne… nej det kunne jeg ikke, jeg kunne… nej det kunne jeg heller ikke, jeg kunne… jeg kunne gå på Twitter, ja det var det jeg ville!

Jeg tog hånden ned i min bukselomme, men opdagede at min mobil ikke var der, jeg tog panisk min hånd ned i min anden bukselomme, men fik det samme resultat som den første bukselomme.

Jeg slog en hånd for panden, da jeg opdagede at jeg havde glemt den. Den lå fucking inde på stuebordet.

Great, Rose!

Nu havde jeg virkelig ingen idé om hvad jeg skulle lave!

Louis’ synsvinkel:

Harry låste døren op, for derefter at åbne den. Vi trådte alle sammen ind i den lille gang.

Drengene var hurtige til at begynde at tage deres overtøj af, mens jeg bare tog det stille og roligt.

”Nu er Rose her ikke, vel?” spurgte jeg for en sikkerhedsskyld, Harry havde dog sagt at hun ikke var her, men bare for en sikkerhedsskyld spurgte jeg igen.

”Nej, det er hun ikke!” smilede Harry, og begyndte så at binde hans sko op. Jeg nikkede lidt for mig selv, for derefter at tage min jakke og mine sko af.

”Nå, anyways, lad os gå ind og se den film,” lød det grinene fra Niall, han havde virkelig glædet sig til at se den film vi skulle se, egentlig vidste jeg ikke rigtig hvad vi skulle se, da jeg bare havde ladet drengene vælge.

”Ja lad os det,” mumlede Liam, Liam havde været ret anderledes i dag, han havde ikke snakket så meget, og hvis man spurgte om noget, svarede han som regel bare kort med et ja eller et nej.

Jeg var hurtig til at sætte mig i sofaen, da vi kom ind i stuen. Niall og Harry satte sig ved siden af mig, Zayn satte sig i lænestolen og Liam satte sig i den anden sofa for sig selv.

Jeg rømmede mig en smule, hvilket fik de andre til at kigge hen på mig, ”Skal vi ikke sætte filmen på?” spurgte jeg en anelse dumt. Jeg kunne se ud af øjenkrogen at Niall lyste op, hvorefter han sprang op af sofaen, og før jeg kunne se mig om, var han allerede henne ved DVD-afspilleren.

Harry rejste sig også og gik så ud i køkkenet, sikkert for at finde noget vi kunne hygge os med.

”Så e..-” en underlig fik Niall til at stoppe sin sætning. Jeg kiggede mig forvirret rundt i stuen, indtil at mit blik landede på noget som oplyste bordet. (Er det ikke det det hedder?)

Jeg lænede mig ind over bordet for at se hvad det var.

Det var en mobil?

Jeg kunne ligeså godt sige at det ikke var min, og det var heller ikke nogle af de andre drenges, for det var en iPhone 3 der lå på bordet, og det var der altså ingen af os der havde.

Den eneste det egentlig kunne væres var Roses iPhone.

En trang til at række ud efter den var der, men det ville virkelig være forkert at gøre.

”Hvad er det der er så spændende at kigge på?” lød det fra Harry som kom ind med en hel masse skåle.

”En telefon,” smilede Niall, hans øjne fulgte skålene som Harry bar på, og da Harry opdagede det, rystede han på hovedet og begyndte at grine.

”Du er for meget, Niall!” - ”Vel er jeg ej,” indskød Niall med det samme. Jeg grinte svagt over ham, og kiggede så igen på Harry.

Han havde lige stillet skålene fra sig, og rakte så ud efter Roses mobil. Han trykkede på lås op knappen, så hele hans ansigt blev oplyst.

Han begyndte at smile stort, hvilket fik mig til at rynke brynene, ”Hvad er det der er så spændende,” spurgte Zayn lige idet jeg skulle til at spørge.

”Bare et billede,” et højt suk lød fra Niall, ”Bare det,” vi alle begyndte at grine lidt af ham, han var simpelthen utrolig.

”Lad os se det,” smilede jeg. Han nikkede og rakte så mobilen frem mod mig, så jeg kunne se billedet.

Jeg havde virkelig ønsket inderligt at jeg ikke havde set det, for mit humør sank virkelig langt ned. På billedet var Harry og Rose der stod og kyssede.

Det var så irriterende at jeg skulle blive så jaloux, og at jeg skulle have denne her underlige følelse i maven! Jeg ville virkelig gerne af med mine følelser for Rose, men problemet var at jeg ikke kunne.

Det var også pisse belastende at jeg hele tiden skulle drømme om hende, jeg fucking drømte om hende næsten hver nat, eller rettelse: hver evig eneste fucking nat!

Det var den samme drøm om og om igen, det handlede altid om at jeg skulle snakke med Rose, og så tilgav vi hinanden og så ja… så levede vi lykkeligt til vores dages ende, eller noget i den stil.

”Hva’ så makker, er du gået kold eller hvad?” lød drillende ovre fra Zayn af, jeg kiggede irriteret hen på Zayn, for derefter at kigge hen på Harry, som så på mig med et løftet øjenbryn.

”Jeg tror lige at jeg går på toilet,” meddelte jeg så, jeg skulle faktisk ikke på toilet, jeg ville bare ikke være derinde mere.

”Er det okay, vi starter filmen uden dig?” spurgte Niall, og kiggede på med nogle hundeøjne. (Hvis man kan lave det når man har blå øjne?..)

Jeg nikkede, og rejste mig så op. Jeg gik hurtigt ud mod toilettet. Jeg skulle lige til at gå derud, men en lyd fik mig stoppet. Jeg vendte mig om, men der var intet.

Endnu en lyd kom, jeg rynkede brynene og kiggede mig så en anelse forvirret omkring. En lyd til kunne høres, og denne gang kunne jeg tydeligt høre at den kom inde fra Harrys soveværelse.

Jeg kiggede mig til højre og venstre for at se om der kom nogle, men da der ikke kom nogle begyndte jeg at liste hen mod døren.

Jeg lagde hånden på håndtaget, for at åbne døren, men stoppede dog hurtigt da jeg kunne høre en snakke.

”Kære gud. Jeg ved virkelig ikke hvorfor jeg beder, for jeg tror faktisk ikke specielt meget på dig, men altså der er denne her fyr ved navn Louis, som jeg holder virkelig meget af, eller rettere sagt elsker…” personen holdte en pause, eller Rose holdte en pause, jeg kunne nemt høre at det var hende.

Et ukontrolleret smil spillede pludselig op på min læber, inden at hun fortsatte: ”Jeg beder dig, vil du ikke nok lade mig se ham igen, bare én gang til?! Jeg vil virkelig gerne undskylde for alt, fortælle ham om alt, men jeg ved at det er umuligt, og det…-” jeg afbrød det hele ved at åbne døren, så hun kiggede forskrækket hen mod døren.

Hendes ansigt ændrede sig dog også gevaldigt da hun så at det var mig. ”L-louis?” stammede hun. Jeg nikkede lidt akavet. Jeg havde virkelig lyst til bare at kaste mig over hende, og omfavne hende, men det ville nok ikke være så smart.

En ret akavet stilhed lagde sig over os, jeg stod bare og kiggede lidt rundt i rummet, mens jeg kunne mærke Roses blik på mig.

”Jeg troede ikke du var her?” spurgte jeg, for at afbryde stilheden, hun trak svagt på skuldrene, ”Jeg forstår ikke hvorfor Harry sagde at jeg ikke var her, jeg har jo slet ikke sagt noget til ham,” mumlede hun, jeg nikkede lidt.

Jeg vidste ærlig talt ikke rigtig hvad jeg skulle gøre lige nu. ”Jeg må nok også hellere til at komme ind til de andre igen,” selvom det var det jeg mindst havde lyst til lige nu, så måtte jeg gøre det. Hun nikkede bare svagt.

Jeg vendte mig om for at gå, da Roses stemme igen lød: ”Kan vi ikke tale sammen en dag?” jeg vendte mig hurtigt om, og løftede et øjenbryn, ”Jeg vil gerne snakke med dig!” sagde hun så en anelse hårdt.

Jeg nikkede, ”Så mød mig henne ved ’spøgelseshuset,’ i aften klokken 24:00,” hun nikkede, og derefter gik jeg så ud ad rummet og begav mig ind i stuen.

Bare lige så i vidste det, så var spøgelseshuset, altså bare en forladt bygning. Drengene og jeg kaldte det spøgelseshuset fordi vi en halloween-aften havde taget Rose med der ud, og forskrækket hende. Vi havde fået en hel masse venner til at komme for at forskrække hende, såå...

Men det var længe siden nu…

”Det tog da sin tid,” lød det fra Zayn da jeg kom ind i stuen. Han havde et stort drillende smil på læberne, hvorfor vidste jeg ikke, for hvad skulle jeg dog have lavet?

Apropos Zayn så var vi blevet okay venner igen, stemningen var måske en anelse trykket imellem os når drengene ikke var der, men ellers var vi som vi plejede at være.

”Hvor er du klam, Zayn!” svarede jeg bare, selvom jeg ingen anelse havde om hvad han snakkede om.

Jeg slog mig ned i sofaen, og sukkede så højt.

Jeg ville ikke tænke på Rose lige nu, selvom det var ret svært for jeg kom hele tiden til at tænke på hvad det var hun havde sagt, jeg havde virkelig ikke troet at det var sådan at det hele forholdt sig..

________________________________________________________________________________

Undskyld for det dårlige kapitel, det er jeg virkelig ked af, det var slet ikke sådan her kapitlet skulle være!

Men håber i bære over med det!

Vici_Styles xx.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...